Europaudvalget 2011-12
S 1963
Offentligt
1077630_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
8. februar 2012
Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) har den 31. januar 2012 stillet mig føl-
gende spørgsmål, nr. 1963, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvad mener ministeren om Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahls udtalelse, hvor
han kalder lovforslaget for en bureaukratisk panikløsning, der beskytter de store un-
derholdningsselskaber frem for at tilpasse sig et marked, der er i rivende udvikling, og
derved medfører en massiv overvågning af den almindelige dansker, som ikke har den
store virkning på antallet af ulovlige downloads?
Svar:
Jeg lægger til grund for min besvarelse, at der med spørgsmålet henvises til rapporten
fra Udvalget om ophavsrettigheder på internettet, hvori det anbefales, at der indføres
en model for udsendelse af målrettet information til forbrugere, hvis internetforbindelse
anvendes til krænkelser af ophavsretten. Jeg skal indledningsvis bemærke, at der ikke
er fremsat lovforslag herom.
Udvalget om ophavsrettigheder på internettet havde bl.a. deltagelse af repræsentanter
for rettighedshaverne og internetudbyderne, Musikzonen, der er en landsdækkende
netværksorganisation skabt af den danske musikbranche, samt Forbrugerrådet.
Udvalgets arbejde viste, at lovlige forretningsmodeller med kreativt indhold er inde i en
rivende udvikling, og at der konstant opstår nye tjenester, som giver forbrugerne mu-
lighed for let og billigt at få adgang til musik, film, litteratur m.v. Denne udvikling er
efter udvalgets opfattelse et vigtigt element i bekæmpelsen af piratkopiering på inter-
nettet. Udvalget indstillede derfor til, at de relevante aktører - herunder offentlige
myndigheder, rettighedshavere og de øvrige markedsaktører - fortsat har et skærpet fo-
kus på at udvikle og udbrede nye forretningsmodeller og lovlige tjenester.
Dok. nr. 1247542
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Det var samtidig udvalgets opfattelse, at udviklingen af lovlige forretningsmodeller ik-
ke bør stå alene, og at der er behov for en øget informationsindsats om, hvad der er lov-
lig og ulovlig adfærd på internettet. Udvalget anbefalede i den forbindelse, at en brev-
model, hvor der udsendes målrettet information til forbrugere, hvis internetforbindelse
anvendes til krænkelser af ophavsretten, kan være et supplement til de øvrige virke-
midler.
Der var i udvalget bred opbakning til anbefalingen af en brevmodel, kun Forbrugerrå-
det var imod. Parterne lagde i deres anbefaling vægt på, at modellen er baseret på den
lovlige overvågning, som rettighedshaverne allerede foretager i dag, og som er godkendt
af Datatilsynet. Brevmodellen indebærer derfor ikke yderligere overvågning eller kon-
trol af internetabonnenternes adfærd på internettet.
Jeg er enig med udvalget i, at udviklingen og udbredelsen af nye forretningsmodeller og
lovlige tjenester for kreativt materiale er et vigtigt element i bekæmpelsen af piratko-
piering på internettet. Det er også min opfattelse, at branchen har som målsætning at
sikre brugerne lovlig adgang til så meget kreativt materiale som muligt, herunder på
internettet. Det mener jeg bl.a. kom til udtryk i forbindelse med ekspertmødet i Kultur-
udvalget den 18. januar 2012.
Jeg er samtidig enig med udvalget i, at udviklingen af lovlige forretningsmodeller ikke
bør stå alene. Udviklingen af lovlige forretningsmodeller skal sammen med en målrettet
informationsindsats bidrage til at mindske problemet med piratkopiering. Der er såle-
des ikke tale om et enten/eller men om et både/om. Der vil i den nærmeste fremtid blive
taget stilling til, om der skal følges op på udvalgets anbefaling om en brevmodel.
Uffe Elbæk