Folketinget har i skrivelse af 20. januar 2012 (spørgsmål nr. S 1769) anmodet om minbesvarelse af følgende af Dennis Flydtkjær (DF) stillede spørgsmål:

Spørgsmål nr. S 1769:

”Mener ministeren, at det er i orden, at et dyrehospital, der har fået indleveret enbortløben kat, nøjes med at kontakte en person via Facebook, og hvis ejeren ikkereagere der, om det så er i orden, at dyrehospitalet afliver katten, hvilket er beskrevet iartiklen »Facebook dræbte min kat« på eb.dk den 19. januar 2012, og har dyrehospitaletefter ministerens opfattelse overholdt lovgivningen for så vidt angår orientering afejeren inden aflivning?”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har svaret følgende, hvortil jegkan henholde mig:”Fødevarestyrelsen lægger på baggrund af Ekstrabladets artikel til grund, at denpågældende bortløbne kat blev indleveret til et dyrehospital, fordi den var kommet tilskade.Generelt kan det oplyses, at en dyrlæge, der tilser et tilskadekommet eller sygt dyr, efterdyreværnslovens § 20, stk. 2, 1. pkt., skal opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive,hvis det ikke kan helbredes, og det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Detfølger endvidere af dyreværnslovens § 20, stk. 2, 2. pkt., at dyrlægen skal indberetteforholdet til politiet, såfremt dyret ikke aflives. Af § 20, stk. 3, følger det dog, atdyrlægen kan aflive dyret straks, hvis den ansvarlige nægter at efterkomme enopfordring efter § 20, stk. 2, og hvis det vil medføre udnødige alvorlige lidelser fordyret at følge den fremgangsmåde, der er beskrevet i § 21, jf. § 20, stk. 2, 2. pkt.,hvorefter politidirektøren kan meddele pålæg om aflivning af et dyr, der er sygt ellerkommet uhelbredeligt til skade, hvis det vil medføre unødig lidelse at lade det leve.

Hvorvidt betingelserne for straks at aflive det tilskadekomne dyr for at undgå unødigealvorlige lidelser er opfyldt, beror på en konkret veterinærfaglig vurdering i det enkeltetilfælde.Det er naturligvis en forudsætning for at kunne kontakte en bortløben kats ejer, at densejer kan identificeres. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis katten bærer halsbåndmed kontaktoplysninger, eller hvis den på anden måde er identificerbar, f.eks. fordi dener øretatoveret eller chipmærket.I den forbindelse kan det oplyses, at der ikke er fastsat lovgivning om mærkning afkatte, men at foreningen Dansk Katteregister driver et landsdækkende katteregister, somhar til formål at sikre, at landets katte kan blive registreret effektivt og professioneltdirekte gennem landets dyrlæger.Er det derimod ikke muligt at identificere kattens ejer, skal dyrlægen alligevel håndterekatten, jf. dyreværnslovens §§ 20 og 21.”