Udenrigsudvalget 2011-12
S 1694
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
JTMR, j. nr. 28.C.28.a.30.24. januar 2012
Besvarelse af § 20-spørgsmålnr. S 1694 af 17. januar 2012til udviklingsministeren stilletaf Karsten Lauritzen (V)
§20-spørgsmål nr. S 1694:”Mener ministeren ikke, at det er relevant viden for Folketinget, at der er storeregnskabsmæssige uregelmæssigheder hos Institut for Menneskerettigheder, og er ministerenikke af den opfattelse, at denne viden ville have været relevant i de finanslovforhandlinger, hvorman øgede IMR's bevilling med 10 mio. kr.?”Svar:Jeg betragter det som en særdeles alvorlig situation, når et revisionsnotat fra PwC bl.a. fastslår,at tab på projekter ikke er bogført, men i stedet tilsyneladende bevidst er skjult på ikke-eksisterende projekter.Rigsrevisionen undersøger fortsat sagen, og jeg forventer, at Rigsrevisionens rapport vil bliveoversendt til Folketingets Statsrevisorer, når den foreligger.Jeg blev orienteret om sagen i forbindelse med en gennemgang af sager om muligeuregelmæssigheder under udviklingsbistanden medio januar 2012. Jeg kendte således ikke tiluregelmæssighederne på tidspunktet for finanslovsforhandlingerne i november 2011.I lyset af de nu fremkomne oplysninger har jeg som bekendt taget en række nødvendige skridt iforhold til Institut for Menneskerettigheder. Det afgørende for mig i denne sag er, at der bliverryddet op, og at vi får det fulde billede af forholdene omkring Instituttets regnskaber ogforvaltning af bistandsmidler. Derfor afventer jeg nu Rigsrevisionens rapport.Institut for Menneskerettigheder er en væsentlig aktør i det arbejde, som regeringen laver påmenneskerettighedsområdet. Med bevillingen på 10 mio. kr. har regeringen ønsket at styrkeInstituttets indsats på menneskerettighedsområdet. Det er fortsat målsætningen. Men detforudsætter selvsagt, at der er styr på økonomien. Jeg er i dialog med Instituttet om
oprydningsarbejdet for at få skabt den fornødne sikkerhed for, at Instituttets bevillinger bliveradministreret korrekt og i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Jeg ser frem til, atInstitut for Menneskerettigheder herefter kan blive den troværdige partner og aktør iregeringens styrkede indsats på området, som det er tiltænkt.