Jeg siger tak for svaret og tak for, at udenrigsministeren her besøger Folketinget.
Jeg har ventet en måneds tid på at få lejlighed til at stille de her spørgsmål, og det her er det næste, for det har ikke været belejligt, at udenrigsministeren har kunnet være her i Folketingets spørgetime, så det er godt, at det nu sker.
Grunden til, at vi er optaget af det her, er ganske rigtigt, som udenrigsministeren siger, at det er ganske forfærdeligt, at nogen finder på at brænde sig selv af for at gøre opmærksom på de grovheder, som tibetanerne er udsat for.
Og derfor er der netop, som udenrigsministeren siger det, grund til at tage det, der foregår her, meget alvorligt, og jeg synes også, det er godt, at den danske regering ved flere lejligheder har gjort opmærksom på det, og at EU har forsøgt sig sammen med Norge.
Jeg vil dog sige, at vi i Dansk Folkeparti har bemærket os, at den britiske udenrigsminister, i øvrigt efter at have været til debat om det i det britiske underhus, klart har sagt, at England bilateralt, altså solo over for Kina, for ganske nylig har taget det her spørgsmål op.
Derfor vil jeg spørge udenrigsministeren – for det er jo ikke uden betydning, hvad et land som Danmark gør, selv om det er et lille land – om man på lignende vis, altså særskilt som land, vil tage den her sag op med Kina.
For det er jo ikke et ukendt fænomen, at Kina undertrykker tibetanerne og på alle mulige måder prøver at gøre det svært for tibetanerne at bevare deres kultur.
Så det er et meget principielt spørgsmål, ikke mindst for et lille land som Danmark, der jo har brug for, at vi klart markerer vores holdninger i forskellige spørgsmål, og vi har også mulighed for det, fordi vi netop ikke er en supermagt, der har alle mulige interesser, som f.eks.
USA har det.
Så mit spørgsmål til udenrigsministeren lyder altså:
Vil den danske regering nu her på baggrund af de aktuelle begivenheder tage den her sag op med Kina?