Spm. nr. S 1280

14) Til skatteministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V):

Vil ministeren beklage sine tidligere udtalelser om, at de øvrige nordiske lande har positive erfaringer med åbne skattelister for multinationale selskaber?

Hr. Torsten Schack Pedersen bedes oplæse spørgsmålet.

Vil ministeren beklage sine tidligere udtalelser om, at de øvrige nordiske lande har positive erfaringer med åbne skattelister for multinationale selskaber?

Skatteministeren.

Tak, formand, og tak for spørgsmålet.

Der er i øjeblikket ganske betydelig opmærksomhed om selskabers skattebetaling eller mangel på samme. Der florerer mange myter i debatten. Derfor er jeg sikker på, at det vil være godt både for offentligheden og for de selskaber, der lever op til reglerne, at få mere åbenhed på området. Andre lande, herunder nogle af de nordiske, anvender åbne skattelister for at understøtte den samme holdning, som jeg har givet udtryk for, nemlig at øget åbenhed om selskabers skattebetaling vil have en motiverende effekt på selskaberne, eller sagt på en lidt anden måde: Selskaberne kommer til at stå på mål for, hvad de betaler eller ikke betaler i skat.

Som jeg har givet udtryk for i anden sammenhæng, er jeg ikke bekendt med undersøgelser, der dokumenterer den præcise effekt af åbenhed, og jeg har derfor tidligere beklaget, hvis mine udtalelser er blevet opfattet sådan. Det vil jeg naturligvis gerne gentage. Åbne skattelister kan i øvrigt ikke stå alene som virkemiddel. Det handler også om, at den samlede indsats over for selskabet skal være tilstrækkelig. Det er derfor, regeringen via finanslovforhandlingerne har tilført SKAT flere ressourcer, og det er den samlede pakke af initiativer, som skal sikre, at alle selskaber bidrager med den skat, de retteligt bør.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det, og tak for et præcist og ærligt svar, for jeg står her med ministerens svar på spørgsmål nr. 90 i Skatteudvalget stillet af undertegnede, hvor ministeren jo i sit svar bekræfter, at SKAT ikke har kendskab til, hvilke erfaringer de tre lande har med åbne skattelister. Det er jo rart, at man så vil stå ved, at man tidligere har været lige hurtig nok på aftrækkeren. Det vil jeg gerne kvittere for at man vedstår sig.

Hele problemstillingen drejer sig om de multinationale selskaber, som ministeren har et ønske om skal betale noget mere i skat. Der synes jeg jo, at det er meget væsentligt at understrege, at de instrumenter, som skatteministeren tager i brug for at øge beskatningen fra de multinationale selskabers side, er nye lovændringer, det er skattestramninger. Skatteministeren foretager sig intet, som betyder, at multinationale selskaber, der i dag efter reglerne ikke betaler skat, vil skulle betale skat, efter at ministeren er kommet til. Hvis der er selskaber, der i dag ikke betaler skat, som fremover skal betale skat, er det, fordi ministeren har ændret loven, således at man laver begrænsninger i rentefradragsretten, særlig forslaget om at begrænse muligheden for at fremføre underskud.

Jeg synes også, at ministeren skal være ærlig omkring det. Nu har ministeren jo taget den ærlige tilgang, som jeg har kvitteret for, og nu skal ministeren også være ærlig og sige, at det, der fører til et merprovenu fra regeringens side over for multinationale selskaber, er, at man strammer reglerne. Det betyder altså med andre ord, at de initiativer, som regeringen tager, ikke vil have den konsekvens, at dem, der ikke betaler skat i dag, ikke ville skulle betale skat i morgen; det skyldes alene, at man strammer skatteskruen, og det er ikke et spørgsmål om – som ministeren også tidligere har været ude at sige – at der er nogle, der springer over, hvor gærdet er lavest.

Ministeren.

Det er ikke helt korrekt. Jeg synes, det her er en vigtig debat. For regeringen er det helt afgørende, at alle bidrager for at sikre en ansvarlig finansiering, en retfærdig finansiering af de tiltag, der kan gøre Danmarks stærkere: investering i uddannelse, investering i sundhed, skabelsen af nye arbejdspladser. Her gælder det ikke mindst, at også store internationale koncerner, multinationale virksomheder, naturligvis skal betale den skat i Danmark, som de retteligt bør. Store multinationale selskaber har også god gavn af det danske samfund, infrastrukturen og en veluddannet arbejdskraft.

Regeringens tiltag går på tre ben, der skal ses i sammenhæng, i forhold til at sikre, at de multinationale bidrager. For det første gennemføres der en markant ressourceopprioritering af området inden for skattevæsenet. Det er vigtigt, at vi sørger for, at der faktisk er den nødvendige kontrol, der sikrer, at virksomhederne betaler den skat. Derudover sikrer vi åbenhed, og som det tredje sikrer vi regelopstramninger. De tre ting fører til, at de multinationale selskaber kommer til at betale det, de skal.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg må erklære mig fuldstændig enig med skatteministeren i, at alle selvfølgelig skal betale den skat, som de er forpligtet til – hverken mere eller mindre. Det er vi jo fuldstændig enige om.

Jeg er glad for, at ministeren nævner tre såkaldte ben i de initiativer, som regeringen har taget. For sandheden er, at i de tre ben er provenueffekten fra en øget kontrolindsats 0 kr., provenueffekten af mere åbenhed er 0 kr., mens provenueffekten af regelændringerne hundrede procent er den stigende skat, som regeringen ifølge finanslovaftalen forventer at få fra multinationale selskaber.

Altså, det eneste, der giver en ekstraskat, er stramning af skatteskruen. Det er ikke, fordi man tager nogle, der i dag ikke betaler den skat, de skulle, og sørger for, at de betaler den skat, de retmæssigt skal, hvis der måtte være selskaber af den karakter.

Ministeren.

Jeg er tilsvarende glad for, at spørgeren bringer det her vedrørende provenu op. Tiden er knap, så jeg kan ikke nå at svare på det hele. Det giver mig nemlig lejlighed til at gøre lidt reklame for regeringens forsigtighedsprincip. Sagen er, at de stramninger, vi laver af lovgivningen vedrørende bl.a. multinationale selskaber, som kan sikre, at selskaberne også bidrager med det, de skal, har vi naturligvis budgetteret med i finansloven. De gevinster, vi både forventer og regner med at kunne inddrive via øget kontrol og via åbenhed, har vi ikke budgetteret med af forsigtighedshensyn. Der skal pengene så at sige være i kassen, inden midlerne bliver disponeret. Jeg tror, det er et sundt budgetteringsprincip i krisetider, at man naturligvis først bruger pengene, når de er der, medmindre man er helt sikker på et provenuskøn.

Derudover vil jeg bare i forhold til selve spørgsmålet minde om, at i både Norge, Sverige og Finland arbejder man med åbne skattelister. Jeg savner sådan set at høre Venstres holdning til, hvorvidt det ville være fornuftigt i et moderne samfund at sikre åbenhed om virksomheders skattebetaling.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu er det et spørgsmål til ministeren og ikke omvendt. Men jeg tror ikke, at ministeren er overrasket over, at vi ikke synes, det er nogen god idé at mistænkeliggøre virksomheder, som helt legitimt ikke kan have en positiv skattepligtig indkomst. Så vi er ikke tilhængere af det, hvis ministeren på nogen måde skulle være i tvivl.

Ministerens stolthed over forsigtighedsprincippet undrer mig bare, for når man ser på de politiske budskaber, som ministeren og ministerens parti gik til valg på, ser man jo, at der blev indregnet et finansieringsbidrag fra øget ligning. Der var man ikke tilbageholdende med at sige, at hvis der blev ansat lidt ekstra folk, ville pengene komme flydende ind i statskassen i en lind strøm. Det er blot det, der gør hele diskussionen meget besynderlig. Før valget mente man, at man kunne skaffe ekstra penge på det, og nu sidder man så i regeringskontorerne og tør ikke indregne det. At der kommer ekstra penge fra multinationale selskaber skyldes, at man strammer skatteskruen og ikke, at der er nogle, der bliver mere lovlydige i forhold til gældende regler, og det indrømmer ministeren selv.

Ministeren.

Jeg må simpelt hen sige, at jeg er meget overrasket over, at Venstre ikke støtter åbne skattelister og åbenhed om, hvad virksomheder betaler i skat. For netop når der florerer store myter om virksomheders skattebetaling, er det i de regelrette og ordentlige virksomheders – de, der betaler det, de skal – interesse, at der kommer klarhed over, hvem der betaler det, de skal, og hvem der ikke gør. Der er jo ikke tale om en gabestok; der er tale om åbenhed for alle virksomheder, dvs. fuld åbenhed, som også Venstre burde have en interesse i. Det er det ene punkt, der undrer mig.

Det andet punkt, der undrer mig, er angående stramning af skatteregler. Skattereglerne gør, at man som en stor, multinational koncern, der opererer i Danmark, på en legal måde kan undslå sig at bidrage med det, man bør, til fællesskabet. Er vi så ikke som politikere forpligtet til at tage affære og rette op på de regler og gøre dem strammere, så de ikke kan omgås?

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen, og tak til skatteministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 15, er til transportministeren af hr. Kim Christiansen.

(Talen er under udarbejdelse)