Spm. nr. S 1141

9) Til beskæftigelsesministeren af:

Fatma Øktem (V):

Vil ministeren forklare, hvordan det hænger sammen, at social- og integrationsministeren offentligt melder ud, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, mens beskæftigelsesministeren fra den 1. januar 2012 agter at hæve en række offentlige ydelser, så det for færre mennesker kan betale sig at arbejde?

Værsgo.

Tak. Vil ministeren forklare, hvordan det hænger sammen, at social- og integrationsministeren offentligt melder ud, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, mens beskæftigelsesministeren fra den 1. januar 2012 agter at hæve en række offentlige ydelser, så det for færre mennesker kan betale sig at arbejde?

Beskæftigelsesministeren.

Ja det vil jeg gerne. Når man er regering i et land, skal man jo kunne løse flere forskellige problemer og udfordringer på samme tid. Jeg tror aldrig, at det er sådan, at man kan fremsætte et lovforslag, der med et slag løser alle de udfordringer, som Danmark står over for på bl.a. arbejdsmarkedet.

Det lovforslag, der er fremsat, hvad angår fattigdomsydelserne, skal adressere det problem, at vi igennem en årrække har set et støt stigende antal danskere leve i fattigdom. Det er muligt, at det ikke optager Venstre, men det optager regeringen. Jeg synes, det er dybt problematisk, at vi har børn i Danmark, der vokser op i fattigdom. Jeg synes, det er dybt problematisk, at mennesker fastholdes uden for arbejdsmarkedet, fordi de enten mangler kompetencer eller andre forudsætninger for at kunne træde ind på arbejdsmarkedet, og i stedet overlades til nogle meget lave ydelser.

Når vi afskaffer de nedsatte lave sociale ydelser, forventer vi, at det vil have en negativ effekt på arbejdsudbuddet. Derfor er det nødvendigt ikke at se det her lovforslag isoleret, men se det i sammenhæng med en række andre initiativer, herunder en kommende reform af kontanthjælpsområdet og en kommende skattereform.

Fru Fatma Øktem.

Jeg vil sige, det har været meget interessant at iagttage regeringens panik, efter at fru Özlem Sara Cekic ved et uheld bragte klarhed ind i debatten om de offentlige ydelsers størrelse. Det blev pludselig meldt ud, at vi skal gøre op med krævementaliteten, og man kunne også forstå på social- og integrationsministeren, at opgøret består i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.

Så vil jeg gerne spørge ministeren, for jeg synes ikke, at jeg fik et klart svar på det: Er ministeren ikke en dårlig kollega, når hun direkte saboterer socialministerens kamp for, at det skal kunne betale sig at arbejde, ved at hæve de offentlige ydelser, så det ifølge regeringens egne tal for en række mennesker ikke længere kan betale sig at arbejde?

Beskæftigelsesministeren.

Det er sådan, at når en regering fremsætter lovforslag, så gør den det kollegialt og fælles. Såvel socialministeren som jeg som regeringens øvrige ministre er fuldstændig enige om, at det er nødvendigt at tage et opgør med den politik, som den tidligere regering har ført, som har betydet øget fattigdom i Danmark.

Fru Fatma Øktem.

Jeg vil gerne vide: Hvad vil regeringen reelt gøre? Hvorfor siger regeringen på den ene side, at man ønsker et samfund, hvor det altid skal kunne betale sig at arbejde, mens man på den anden side målrettet fjerner nogle initiativer, der sikrer, at flere kommer i arbejde, herunder især indvandrergrupperne?

Beskæftigelsesministeren.

Jeg skal måske gøre spørgeren opmærksom på, at en meget stor del af de borgere, der har været underlagt de nedsatte lave sociale ydelser, ikke er kommet i arbejde. Derfor er det altså set med mine øjne ikke tilstrækkeligt, at man står i Folketinget og stamper lidt i gulvet og siger, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er så let at sige den slags; det er så let at påkalde sig fraser, paroler og overskrifter. Det, vi som politikere også er forpligtet af, er at løse de praktiske problemer, der er i det danske samfund.

Det er muligt, at Venstre synes, at det er indsatsen værd, når man ønsker, at det skal kunne betale sig at arbejde, at det medfører øget fattigdom i Danmark. I den nuværende regering ser vi anderledes på den sag. Vi tror på, at det kan lade sig gøre at bekæmpe fattigdom, samtidig med at vi sikrer, at det kan betale sig at arbejde, og at vi kan flytte folk fra overførselsindkomst ud på arbejdsmarkedet.

Jeg skal måske bare minde om, at det jo desværre ikke er lykkedes i flere årtier for alvor at gøre op med det problem, at vi har mange tusinde mennesker i Danmark, der står uden for arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne opfordre til, at alle folketingspolitikere sammen med regeringen bruger deres energi på at sikre, at vi får forøget arbejdsudbuddet, og at vi giver de mennesker, der i dag er parkeret på sidelinjen, muligheden for at være med.

Fru Fatma Øktem.

Mange tak for ministerens tale. Jeg har sådan set bare et meget konkret sidste spørgsmål til ministeren: Vil ministeren ikke mene, at det økonomiske incitament er et meget, meget stærkt incitament til at komme ud på arbejdsmarkedet? Og kan det ikke gøre skade, når man går ind og forringer det økonomiske incitament ved at tage et arbejde?

Beskæftigelsesministeren.

Der er jo ingen tvivl om, at hvis vi afskaffede kontanthjælpen, dagpengene og sygedagpengene ville der givet være nogle af de borgere, der i dag modtager de ydelser, der i stedet ville gå ud og finde sig et arbejde. Det, man bare skal overveje, er, om det er det samfund, man ønsker. Jeg er af den klare overbevisning, at vi, hvis vi laver de rigtige reformer af vores arbejdsmarked, kan opretholde og udvikle en ordentlig balance mellem, at vi på den ene side sikrer, at det skal kunne betale sig at arbejde, og på den anden side sikrer, at der er et ordentligt socialt sikkerhedsnet i Danmark. Det er den ambition, jeg har som beskæftigelsesminister, og jeg tror, at det er den nødvendige vej at gå for Danmark.

Tak til fru Fatma Øktem. Det var slut på spørgsmål 9.

Vi går til spørgsmål 10, som er til beskæftigelsesministeren, og det er stillet af hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.