Svar:

Et vigtigt formål med afgiftsstigningerne på usunde varer er, at de skal være medvir-kende til, at befolkningen fremover i højere grad vil fravælge usunde varer. Det sammegælder ændringerne i energiafgifterne, hvor energibesparende adfærd i højere grad bliverbelønnet. Så selv om eksempelvis forbrugere af usunde varer umiddelbart vil kunne mærkestigningerne på afgifterne på deres pengepung, er det vigtigt at pointere, at man helt ellerdelvist kan slippe for afgiftsstigningerne ved at ændre adfærd.Regeringen og Enhedslisten blev i aftalen om finansloven for 2012 enige om at indføre enekstra og generel kompensation for stigende skatter og afgifter på 280 kr. årligt fra 2013 tilpersoner, der er fyldt 18 år med indkomster, der ikke overstiger 212.000 kr. (2010-niveau).Desuden skal anvendelsen af indtægterne fra de stigende afgifter ligeledes inddrages for atfå et samlet billede af fordelingsvirkningerne af afgiftsforhøjelserne, herunder markanteopprioriteringer på sundhedsområdet, der øger ligheden inden for sundhedsydelser særligttil gavn for de svageste, ligesom afskaffelsen af fattigdomsydelser vil mindske den generel-le ulighed. Efter indregning af opprioriteringer mv. øges forbrugsmulighederne såledesmarkant for de svageste grupper, der typisk befinder sig i de nederste indkomstdeciler, oguligheden mindskes derved, jf. regeringens oplæg til finanslov 2012.Det skønnes ligeledes, jf. svar på alm. del spørgsmål 112 i indeværende Folketingsår, at finans-lovsaftalen samlet set vil reducere Gini-koefficienten med ca. 0,10 procentpoint i 2013. Heri erindregnet de ændringer i skatte- og afgiftssystemet samt af offentlige overførsler, der indgår ifinanslovsaftalen.Det er vigtigt at understrege, at finanslovsaftalen ikke samlet set bevirker en voldsom indtægts-nedgang for de svagest stillede, men tværtimod stiller de svageste grupper bedre og reducereruligheden i samfundet.

Spørgsmål 1053:

Svar: