Det næste punkt på dagsordenen er:

19) Forhandling om redegørelse nr. R 9:

Udenrigsministerens redegørelse om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

(Anmeldelse 22.03.2012. Redegørelsen givet 22.03.2012. Meddelelse om forhandling 22.03.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Tak, formand. OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 56 deltagende stater fra Europa, Centralasien og Nordamerika. Organisationens hovedaktiviteter omfatter konfliktforebyggelse, krisestyring og reformstøtte inden for demokrati og menneskerettigheder. Samarbejdet i OSCE foregår inden for tre dimensioner: Den militære, den menneskelige og den økonomiske og miljømæssige dimension. Og det er det, der afspejler den grundlæggende opfattelse af, at sikkerhed afhænger af en lang række faktorer, herunder både tillidskabelse på det militære område, økonomisk udvikling, miljø, demokrati og ikke mindst overholdelse af menneskerettighederne.

Ministerrådsmødet fandt sted i Vilnius i 2011 og samlede over 40 udenrigsministre. Der var mange emner på dagsordenen: Samarbejde med de nordafrikanske lande, øget OSCE-engagement i forhold til partnerlandet Afghanistan, konflikthåndtering, herunder tidlig varsling, ikkespredning af nukleare biologiske og kemiske våben, samt en opdatering af Wiendokumentet om tillidsskabende foranstaltninger. Alt dette fremgår af redegørelsen, vi behandler her i dag, men det fremgår også af redegørelsen, at det var inden for den menneskelige dimension, hvor det var sværest at finde fælles fodslag.

Ved OSCE PA's vintermøde i Wien– PA står for parlamentarikerne – var en af de vigtigste debatter om menneskerettigheder, og det var det forhold, at flere lande bryder endda de mest basale af dem. Demokratiet har svære vilkår i Rusland. OSCE PA havde observatører både ved valget til Dumaen og til det efterfølgende præsidentvalg. Ved dumavalget den 4. december fandt vores observatører en klar sammenblanding mellem staten og det regerende parti samt en ganske ulige adgang til pressen. Dette forhold gjorde det sværere for oppositionens partier at konkurrere på lige vilkår med regeringspartiet. Yderligere havde autoriteterne nægtet at registrere de mest vidtgående oppositionspartier, hvilket reelt betød, at udvalget af partier blev begrænset. På valgdagen var tingene godt organiseret, men under optællingen blev det klart for vores observatører, at tingene ikke var, som de så ud på overfladen. 30 pct. af de optællinger, vi observerede, var problematiske. OSCE fandt indtil flere eksempler på, at der var proppet ekstra og endda sammenklumpede stemmesedler i urnerne, og de var alle for Putins parti, United Russia.

Det samme billede gjorde sig gældende i forhold til præsidentvalget, som fandt sted den 4. marts. Hele pointen med et valg er jo, at resultatet ikke er givet på forhånd, og dette var ikke tilfældet i Rusland, hvor det største problem var mangel på konkurrence. Vilkårene var ikke lige, idet magt og administrative midler blev misbrugt til at sikre, at udfaldet aldrig var tvivlsomt. Og i OSCE's og Europarådets udtalelser nævnes også problemer med registrering af kandidater og med farvede medier, og så var igen ca. 30 pct. af vores observatører utilfredse eller meget utilfredse med den måde, de observerede stemmer blev optalt på.

Der er desværre også stor grund til at være bekymret over situationen i Hviderusland. Efter præsidentvalget i 2010 er der stadig væk mange af oppositionens politikere og folk fra ngo'er, som sidder i fængsel. Ved OSCE PA's vintermøde i Wien stødte vi på Andrei Sannikovs søster, som meget bevæget fortalte, hvordan hendes bror blev mere og mere syg og kontinuerligt er blevet flyttet fra fængsel til fængsel uden ret til at se hverken advokat eller familie. Hun udtrykte frygt for og usikkerhed om, hvorvidt Sannikov vil overleve den behandling, han bliver udsat for. Og her på det seneste er der en række mennesker med tilknytning til partier, ngo'er eller medier, der er blevet nægtet udrejse af Hviderusland. De er blevet hevet ud af toget eller af bilen ved grænseposter eller kontrolposter inde i landet. Der menes at være en hel liste over mennesker, der har fået stuearrest, eller rettere landearrest på den måde.

Jeg håber, den danske regering og det danske formandskab vil blive ved med at finde måder at lægge pres på Hvideruslands regering og præsident på, så der kan komme normale forhold for befolkningen.

Et vigtigt aspekt i OSCE- og OSCE PA-regi er, at Hviderusland må leve op til sine OSCE-forpligtelser og invitere OSCE-observatører, også uden at begrænse dem, til deres parlamentsvalg senere i år. Men alt dette finder vi jo først ud af i september.

Når vi her i dag debatterer de interne forhold i og samarbejdsrelationerne mellem 56 lande, vil det blive enkeltnedslag. Jeg har valgt at stille skarpt på den menneskelige dimension, da jeg mener, det er en forudsætning for et liv i fredelig sameksistens. Men når det kommer til at holde medlemsstaterne i ørerne, er det altså ikke noget, OSCE PA kan gøre, da det ikke er et besluttende organ. Det er OSCE-staternes stats- og regeringschefer, der har den opgave. Og i de år, hvor der ikke afholdes topmøder, mødes OSCE-udenrigsministrene i ministerrådet. Det er i de organer, man skal forfølge bl.a. de grundlæggende menneskerettigheder.

Jeg håber og ser frem til, at ministeren vil tage de kritiske bemærkninger, der er faldet her i dag, med til OSCE's næste ministerråd og sætte fokus på de brud, der sker på de basale menneskerettigheder.

Med disse bemærkninger anbefaler Venstre ministerens redegørelse over for Folketinget. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Prehn som ordfører for Socialdemokraterne.

Da vores ordfører desværre ikke kan være til stede i salen, har jeg lovet at læse talen op på ordførerens vegne.

Fra socialdemokratisk side vil vi gerne takke for redegørelsen, som vi mener giver et godt indblik i de sikkerhedspolitiske udfordringer, som ikke blot Danmark, men hele OSCE-regionen står over for i dag. Vi Socialdemokrater synes samtidig, at redegørelsen skaber et stærkt grundlag for de fremtidige beslutninger, som må tages, og det ansvar, vi påtager os, når det handler om OSCE-samarbejdet.

Fra socialdemokratisk side synes vi, at der er god grund til at være stolt af Danmarks indsats på OSCE-området, og samtidig er der under det irske formandskab fundet nogle stærke og fornuftige prioriteter.

Vi vil gerne fremhæve vigtigheden af beslutningerne om at styrke samarbejdet med OSCE's partnerlande i Middelhavsområdet og i Afghanistan. Det er helt essentielt, at OSCE følger tidsånden, og derfor mener vi, at det er utrolig vigtigt, at også samarbejdet med disse regioner styrkes.

Med en overordnet ambition om at styrke sikkerheden i hele OSCE-regionen og sikre medlemslandenes efterlevelse af deres forpligtelser i alle tre dimensioner mener vi at vi er godt på vej. Som også udenrigsministeren fremhæver, er det helt essentielt at fokusere på den menneskelige dimension og den manglende efterlevelse af menneskerettighederne i visse medlemslande. Jeg kan kun sige, at Socialdemokratiet støtter stærkt op om disse prioriteringer og ser frem til det fortsatte samarbejde i 2012.

Nogle af de lidt mere problematiske debatter på ministermødet omhandlede den menneskelige dimension af OSCE-samarbejdet. Som redegørelsen afspejler, står vi stadig væk over for voldsomme udfordringer på demokrati- og menneskerettighedsområdet. Det er dybt beklageligt, at der ikke blev opnået enighed på dette område. OSCE-samarbejdet er et essentielt element i Danmarks udenrigspolitiske værdigrundlag. Derfor mener vi, at vi må fortsætte med at kæmpe for at styrke menneskerettighederne og grundlaget for demokrati i nogle af de lande, hvor dette desværre halter.

Vi Socialdemokrater mener, at vi især må hæfte os ved den fortsat uholdbare situation i Hviderusland, Europas sidste diktatur. De konstante overgreb på civilsamfundet må stoppes. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat, som vi også diskuterede sidste år, vil kæmpe for befolkningen i Hviderusland og for deres rettigheder. Vi kan ikke blot se passivt til fra grænsen til Hviderusland, mens landets regering forhindrer OSCE i at udføre dets arbejde og hensynsløst bryder retssikkerheden for landets borgere.

Valgobservationerne udført af OSCE's delegerede er et vigtigt redskab i den demokratiske maskine. I tråd med udenrigsministerens holdning ønsker vi fortsat at styrke samarbejdet mellem de to hovedaktører, ODIHR og OSCE's parlamentariske forsamling. Vi må også fortsat kæmpe for ODIHR's uafhængighed, hvis vi skal sikre, at de principper og målsætninger, vi har, kan opfyldes. Valgobservationerne må og skal gennemføres ud fra objektive og neutrale kriterier, og samarbejdet må virke.

Socialdemokratiet deler også udenrigsministerens holdning til spørgsmålet om ngo-deltagelse i OSCE's større møder i den menneskelige dimension. Selv om Rusland finder dette problematisk, mener vi, at ngo'ernes tilstedeværelse manifesterer et udtryk for demokrati og åbenhed, prioriteter, som vi netop kæmper for at fremme i OSCE.

Universaliteten af menneskerettighederne og vores ønske om demokrati må aldrig kunne anfægtes. OSCE udgør fundamentet for fred og stabilitet imellem stater samt markerer beskyttelsen af borgernes fundamentale rettigheder. Dette er, hvad vi kæmper for.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Marie Krarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak til ministeren for redegørelsen om OSCE's arbejde det sidste år. OSCE er en organisation, der på mange måder har mindre betydning i dag, end den havde tidligere. Tidligere var den det eneste fælles forum, hvor øst og vest kunne mødes til samtaler om verdens gang. Derfor blev OSCE også et vigtigt organ for nedrustningen og våbenkontrollen i Europa samt for demokratiudviklingen i de nye lande efter Sovjetunionens sammenbrud.

I dag står organisationen mindre centralt, men den har bibeholdt en vis betydning i demokratiudviklingen via de meget vigtige valgobservationer og via sine aktiviteter og sin opsamlede viden om SNG-landene. Desuden gør organisationen fortsat en indsats for stabilisering og våbenkontrol, og Dansk Folkeparti ser derfor fortsat positivt på organisationens arbejde, sådan som det beskrives i redegørelsen, som vi takker for endnu en gang.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal til at starte med også meddele, at jeg står her i stedet for hr. Rasmus Helveg, som desværre er på rejse i sin egenskab af udenrigsordfører. Men før jeg begynder at læse talen op, vil jeg da nævne, at jeg selv var i Rusland i december i forbindelse med valget til Dumaen. Det var godt nok på vegne af Nordisk Råd, men vi samarbejdede med OSCE, og der skal i hvert fald lyde en stor tak for det gode samarbejde, vi havde der, og en tak for deres meget ambitiøse indsats med at få afdækket eventuel valgsvindel. Nu til talen fra Rasmus.

Hr. Rasmus Helveg Petersen.

Hr. Rasmus Helveg Petersen, selvfølgelig, undskyld for det.

Jeg læser højt fra talen: Jeg vil gerne takke udenrigsministeren for redegørelsen til Folketinget. Vi kan fra radikal side glæde os over det store danske engagement i OSCE-arbejdet, og vi tilslutter os redegørelsen. Vi er fra radikal side glade for denne årligt tilbagevendende mulighed for at drøfte OSCE i Folketingssalen. Det er særlig glædeligt i årets redegørelse at notere, at missionen i Zagreb kan lukkes. Baggrunden er den simple, at missionens formål er opfyldt, og at Kroatien på alle måder er i god gænge. Vi kan derfor lukke missionen og flytte vores fokus længere østpå.

Vi håber fra radikal side jævnligt at kunne fejre lukningen af OSCE-missioner, men må også erkende, at der fortsat er meget arbejde at tage fat på. Lukningen i Zagreb er illustrativ for den generelle udvikling i Balkanregionen, der jo traditionelt har fyldt meget i OSCE's arbejde. Der er færre konflikter og bedre samtale landene imellem. Til gengæld har vi fra OSCE's side brug for et fortsat stærkt engagement, ikke mindst i de centralasiatiske lande og i Hviderusland. Som redegørelsen viser, er Hviderusland for tiden det mest problematiske land på det europæiske landkort, når det gælder demokrati og menneskerettigheder, og vi vil opfordre såvel OSCE som udenrigsministeren til at fortsætte arbejdet med at påvirke styret i Minsk.

For så vidt angår de centralasiatiske lande, er OSCE jo afgørende vigtig. OSCE leverer en ramme om demokrati og menneskerettigheder, som ikke leveres af andre aktører. I 2011 har der været særlig fokus på Kirgisistan, hvor en OSCE-politimission bistår regeringen med at dæmpe de interetniske spændinger i landet. Det er godt arbejde, og det er præcis den slags ting, der gør OSCE til en vigtig og afgørende institution.

I redegørelsen fremgår det også, at Ukraine vil overtage formandskabet i 2013, når det nuværende irske formandskab udløber. Jeg citerer fra redegørelsen:

»Ukraine vil overtage OSCE-formandskabet den 1. januar 2013. Det må ventes at ville udgøre en særlig udfordring, ikke mindst i lyset af de aktuelle eksempler på tilbagerulning af retsstatsstandarder, jf. bl.a. Timoshenko-sagen. Fra EU's og dansk side vil man gøre det klart over for Ukraine, at det forventes, at et OSCE-formandskab sætter et eksempel til efterfølgelse, hvad angår efterlevelsen af OSCE-forpligtigelserne.«

Vi kan fra radikal side også tage denne del af redegørelsen til efterretning, og vi vil følge udviklingen i Ukraine særligt. Til slut vil jeg sige mange tak for redegørelsen.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Jeg er her bare som mig selv. På vegne af SF vil jeg gerne starte med at takke udenrigsministeren for redegørelsen og gennemgangen af de udfordringer, som OSCE-landene står over for i dag.

I SF er vi meget glade for det arbejde, som OSCE lægger i at forhindre globale konflikter og kriser. Vi er også meget glade for det øgede OSCE-fokus på de nordafrikanske lande, der er i transition i forhold til det arabiske forår, og jeg vil specielt nævne de valgobservatører, der er rejst til bl.a. Tunesien. Vi ser også frem til et styrket samarbejde i forbindelse med Afghanistan, ligesom lukningen af kontoret i Zagreb må siges at være en succes for OSCE. I SF er vi på linje med OSCE's prioritering af et styrket samarbejde og støtter den linje, der er blevet lagt.

Som der er blevet talt om tidligere i dag, er udviklingen i Hviderusland jo noget, der optager os alle meget. Det optager i særdeleshed OSCE-landene, og Danmark har været med til at iværksætte udsendelse af rapportører til Hviderusland for at undersøge brud på menneskerettighederne. Den efterfølgende rapport viser, at der foregår grove brud på menneskerettighederne. Det litauiske formandskab har ikke haft held til at iværksætte en opfølgende undersøgelse. Det er SF's holdning, at vi gennem vores medlemskab af OSCE skal lægge et maksimalt pres på den hviderussiske regering for at stoppe de modbydelige handlinger, der finder sted. Det er vores alles ansvar, at vi gør alt, der står i vores magt, for at løse den uholdbare situation i Europas sidste diktaturstat.

Det er specielt positivt, som udenrigsministeren også påpeger, at kontroversielle emner som torturbekæmpelse og forsamlingsfrihed har været på dagsordenen i 2011, og det er netop vigtigt, at OSCE kan sætte nogle kontroversielle dagsordener, på trods af at ikke alle landene nødvendigvis er enige i dem. Menneskerettigheder og demokrati er nogle af de fundamenter, som vores samfund er bygget på. OSCE's virke er en beskyttelse af disse rettigheder, og det vil vi fortsat gerne kæmpe for i SF.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Tak til ministeren for redegørelsen. Det er jo vigtigt, at vi kigger på OSCE-arbejdsformen og de resultater, der er nået. Vi har det sådan, at der som hovedregel er to måder at føre udenrigspolitik på:

Der er den forældede, som ofte skaber nye problemer, nemlig krig og magtanvendelse – det, som i Danmark har heddet en aktivistisk udenrigspolitik, hvor NATO eller grupper af villige er taget ud i verden for at se, om de kunne styre den. Som regel har de måttet opgive, og vi har tidligere i dag talt om både Irak og Afghanistan som dårlige eksempler på dansk udenrigspolitik. Jeg synes, vi skal betegne den slags metoder som forældede og som undtagelser fra den måde, Danmark fører politik på.

Så er der nye og bedre løsninger, hvor forhandling, dialog, konfliktløsning og internationalt samarbejde er vejen frem. Der har vi andre organisationer end NATO og grupper af villige. Vi har nemlig FN, vi har OSCE, vi har Nordisk Råd, og vi har Europarådet, som arbejder på helt anderledes måder end de gamle koldkrigsorganisationer. OSCE er dog også en undtagelse. Det er en gammel organisation fra den tid, men man har bygget organisationen op på en helt anderledes måde med en mere demokratisk struktur, hvor der både er et regeringssamarbejde, som kan tage beslutninger – de har godt nok svært ved det nogle gange, men de har magten til det, hvis de vil – på vegne af så mange lande, som nu er omfattet, og det omfatter også de gamle supermagter Rusland og USA; og der er en parlamentarisk samling, som jo netop kan diskutere på tværs af landene, og som også når mange resultater.

Dialog og forhandling er vigtige elementer, hvis vi skal skabe en bedre verden og ikke bare skabe nye konflikter. Menneskerettigheder og demokrati og de processer, der følger med, er vigtige, og derfor er OSCE's arbejde med at overvåge, hvordan staterne behandler minoriteter og håndterer menneskerettigheder, vigtigt, lige så vel som at valgobservationerne har en meget, meget stor betydning. Det har også meget stor betydning, at der bliver sat fokus på undertrykkelse af oppositionen i nogle af landene, og det er vigtigt, at man hele tiden fokuserer på den søjle, der handler om krig og afspænding, og også på økonomi, miljø og klima.

Som jeg ser det, er der nogle væsentlige områder, som spiller godt sammen med de meldinger, som vores nye regering har spillet ud med, nemlig indsatsen mod fjernelse af atomvåben på den her klode. Kunne vi komme så langt, at vi også på den nordlige halvdel af kloden kunne få fjernet alle atomvåben, ville det være en rigtig, rigtig stor mulighed for netop at få en meget, meget mere fredelig udgang på de konflikter, der måtte være. Det er påfaldende at se på kortet over kloden, at stort set hele den sydlige halvkugle har fået fjernet atomvåbnene, hvorimod der på den nordlige halvkugle er grimme pletter endnu, hvor våbnene stadig væk står. Nedrustning bør være en del af dansk udenrigspolitik, og jeg er rigtig glad ved, at udenrigsministeren i anden sammenhæng har spillet ud med en række tiltag både om atomvåbenfri zoner og nedrustning.

Et andet område, som jeg synes vi bør tage op i OSCE-sammenhæng, er hele problematikken omkring våbentransporter og -handel. I forbindelse med regionale konflikter er der ofte våbenhandler – også våbenhandler, der ikke følger de normer, som vi synes er gode. Der er også våbentransporter, hvor selv danske skibe deltager, og der tror jeg det kunne være godt at vi diskuterede med OSCE-landene, hvordan vi kunne fremme kontrollen med våbentransport og kontrollen med våbenhandel.

Hele Afghanistanspørgsmålet er også et væsentligt spørgsmål i OSCE, ikke som direkte konflikt, men fordi nabolandene, der ligger op til, jo er påvirket af den konflikt, der har været i Afghanistan.

Generelt mener jeg, at vi bør nedprioritere de gamle koldkrigsorganisationer som NATO og opprioritere de visionære og mere moderne samarbejdsorganisationer som OSCE, og jeg anbefaler, at vi fortsætter med at prioritere det vigtige arbejde, der bliver lavet i OSCE, meget højt. Jeg kan anbefale redegørelsen fra ministeren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Mette Bock fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak for OSCE-redegørelsen, der har været rigtig, rigtig spændende læsning.

Jeg synes, at det i en verden, hvor de politiske og økonomiske konfliktlinjer flytter sig og flytter sig meget hurtigt, er væsentligt at have en organisation som OSCE. Det har også, hvis man kigger på OSCE's historie, vist sig, at organisationen faktisk har formået at ændre sin tilgang til tingene i takt med de meget store ændringer, som er sket i verden siden organisationens dannelse.

I forhold til det sidste møde må vi jo fra Liberal Alliances side sige, at vi støtter, at indsatsen i Middelhavsområdets lande bliver styrket. Det er et fantastisk spændende område, og det, der kommer til at ske i det område, får naturligvis også rigtig stor betydning for, hvad der kommer til at ske i Europa.

Derfor synes vi, at OSCE-samarbejdet skal styrkes og prioriteres, men samtidig er det også væsentligt at holde fast i, at det skal være en organisation, som kan træffe beslutninger, som kan implementere beslutninger, og som kan holde fast i beslutninger, herunder at medlemslandene selvfølgelig skal leve op til deres forpligtelser, også hvad angår menneskerettigheder.

Der er et lille punkt i selve redegørelsen, som jeg godt lige vil knytte en kommentar til, og det er punktet om Hviderusland, som jo er det sidste diktatur, vi har i vores nærmeste omkreds, kan man sige. Og der bliver der i det arbejde, der er blevet lavet indtil nu, af gode grunde selvfølgelig, lagt utrolig stor vægt på at fremme de politiske rettigheder i Hviderusland.

Det mener vi er vigtigt, men vi mener faktisk også, at det er væsentligt, at man kigger på de økonomiske rettigheder, fordi vi ved, at i et samfund, hvor også økonomien er fri, er der en større sandsynlighed for, at vi også kan se dette samfund udvikle sig i retning af liberale værdier, som vi jo sætter pris på i vores del af verden, herunder i OSCE-samarbejdet.

Men jeg vil sige tak for redegørelsen, og vi ønsker naturligvis at støtte, at redegørelsen fremmes i Folketingssalen, eller hvad det hedder.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti.

OSCE er en ganske særlig og i princippet ganske særlig betydningsfuld organisation. Den er skabt for at sikre tillid og afspænding mellem alle europæiske lande uanset styreform, og det særegne er, at den samler alle op og har udstrakt sit område til Centralasien. Det er også en organisation, som har en særlig opgave i forbindelse med de frosne konflikter i Europa. Dette er det ikke gået særlig godt med.

Til gengæld er der fremgang i samarbejdet med de centralasiatiske republikker, og det lægger jeg meget vægt på. Centralasien er klemt mellem Rusland og Kina, men Centralasien ønsker at få åbnet en dør til Europa. Det er denne dør, OSCE i ganske særlig grad kan åbne.

Vi gik derfor ind i et konkret og bilateralt samarbejde i Tadsjikistan, især i forbindelse med arbejdet vedrørende grænsen til Afghanistan. Tadsjikkerne har tilbudt at levere billig energi til Afghanistan for den store mængde vandkraft og vil derfor gerne medvirke til at udvikle den nordlige del af Afghanistan. Desværre er tilbuddet endnu ikke blevet modtaget. I stedet for vandkraft fra Tadsjikistan kommer der narko ind fra Afghanistan. Bl.a. derfor er grænsearbejdet så vigtigt.

Samtidig er der en latent risiko i flere centralasiatiske republikker for islamisering og for terror. De kan blive mål for en destabiliseringsbølge. Derfor er det vigtigt, at Europa har et tæt og konstruktivt samarbejde med dem. Dette samarbejde kan OSCE fremme, og derfor gik vi ind for, at Kasakhstan kunne blive formand for OSCE, nemlig for at vise, at vi opfattede dem som ligeværdige partnere i OSCE.

Med OSCE's andet hovedområde, de frosne konflikter, går det derimod ikke særlig godt. Det er ikke kommet længere hverken i spørgsmålet angående Nagorno Karabakh, Transniestre, Abkasien eller Sydossetien. Krigshandlinger lurer derfor fortsat alle steder. Det er også svære nødder at knække, ikke mindst fordi nødderne slet ikke vil knækkes. Men her må OSCE gøre en bedre og mere fantasirig indsats.

En stærkere indsats for menneskerettigheder og demokrati må også gøres i Hviderusland, hvis opposition er grundigt knækket, og hvis tøbrud er frosset til is igen.

Det er også vigtigt, at man følger Europarådets politik over for Ukraine, hvor retssikkerheden for politikerne jo er noget udhulet. Det er ikke særlig godt, at Julija Tymosjenko sidder i fængsel på grund af beslutninger, hun traf i sin ministerperiode, nødvendige beslutninger i forbindelse med gasleverancer fra Rusland. De var selvfølgelig dyre, men hvad kunne hun gøre? Det kan vi ikke afgøre, og det bør ikke afgøres i en retssal, og slet ikke ved at fængsle hende.

I forbindelse med organisationens formål, som er tillid og afspænding i Europa, er det vigtigt, at OSCE kommer nærmere en fornyet CFE-traktat, end tilfældet er i dag. Det forhandles fortrinsvis i NATO-Rusland-rådet, men det er også et af temaerne i OSCE.

Det er godt nok, som der står i redegørelsen, at mange nu er parate til at forhandle om en ny aftale, men det er jo ikke særlig godt, at de slet ikke er enige om, hvilke behov en sådan aftale skal opfylde. Så længe man ikke er enige herom, kommer man jo ingen vegne.

Til gengæld er det et væsentligt plus, at Danmark under VK-regeringen fik vedtaget en hensigtserklæring om destruktion af overskydende konventionel ammunition, som ellers let lander i konfliktområder. Det vil være velkomment, om den nuværende regering kan komme længere med en aftale vedrørende små og lette våben, som er skyld i de fleste ofre, og dermed fortsætte det arbejde, som vi støttede i OSCE.

Vi ser også gerne, at OSCE kommer i gang med at samarbejde med de nordafrikanske lande, ikke mindst efter det såkaldt arabiske forår, men vi konstaterer, at disse lande ikke hidtil har vist sig interesserede. Men de og vi har en gensidig interesse i, at foråret bider sig fast. OSCE bør derfor gå i tættere dialog med disse lande og høre, hvad de kan ønske sig af et samarbejde med OSCE.

I det stille gør OSCE et udmærket arbejde, som i endnu større stilhed støttes og udmøntes af den parlamentariske forsamling. Vi ville blot gerne se nogle flere resultater af dette arbejde, men vi er tilfredse med den prioritering af arbejdet, som er forelagt i redegørelsen.

Tak til ordføreren. Så er det udenrigsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til ordførerne for deres bemærkninger og spørgsmål. Det er godt at se, at der ikke alene fortsat er stor interesse, men også opbakning til Danmarks deltagelse i arbejdet i OSCE. Med sine 56 stater er OSCE jo i virkeligheden et unikt forum til at diskutere et bredt spektrum af demokratiske, menneskeretlige og sikkerhedspolitiske udfordringer. I 2011 var arbejdet fortsat præget af uenigheder mellem deltagerstaterne om, hvor meget vægt OSCE skal lægge på arbejdet med menneskerettigheder og demokrati. Det kom bl.a. til udtryk ved ministerrådsmødet i Vilnius i december, hvor jeg selv deltog. De vanskeligste forhandlinger på ministerrådsmødet var netop på menneskerettighedsområdet, hvor der ikke blev opnået enighed om nye beslutninger. Men i lyset af de vanskelige forhandlinger er det dog værd at hæfte sig ved, at der ikke skete en tilbagerulning af tidligere indgåede forpligtelser.

Fra dansk side finder vi det afgørende at opretholde presset for, at alle OSCE-lande respekterer og efterlever alle deres forpligtelser over for OSCE. Konkret og løbende opfølgning er derfor en af Danmarks mærkesager. Flere af ordførerne har været inde på situationen i Hviderusland. Danmark var i april 2011 blandt de 14 vestlige lande, der iværksatte udsendelse af OSCE-rapportører til Hviderusland med henblik på at undersøge landets brud på sine forpligtelser over for OSCE. Trods flere forsøg har det ikke været muligt at genetablere en feltmission i Hviderusland.

Jeg vil gerne sige, at den udvikling, vi ser i Hviderusland, ikke alene er klart utilfredsstillende, men også dybt bekymrende. Jeg er blevet spurgt, hvad den danske regering har foretaget sig i den sammenhæng. Sidst vi havde udenrigsministermøde i EU-kredsen, besluttede vi at skærpe sanktionerne mod den gruppe af personer i Hviderusland, der også erhvervsmæssigt er tæt forbundet med oligarkiet derovre. Den udvikling – nemlig fortsatte sanktioner mod de forhold i Hviderusland, der desværre indtil nu er gået i den forkerte retning – har vi tænkt os at fortsætte med.

Også i Danmark modtog vi i forbindelse med valget i 2011 besøg fra OSCE. Det skete i forbindelse med folketingsvalget den 15. september. Rapportens konklusion var, at der i Danmark er en høj grad af tillid omkring et valg, og derfor fandt man det ikke nødvendigt at have en observation i forbindelse med valget her.

Jeg vil svare ordførerne på enkelte punkter. Jeg har svaret i forbindelse med Hviderusland, på samme måde som jeg var ude med kritiske bemærkninger i forhold til det afholdte valg til Dumaen i Rusland. Jeg takker for bred støtte og erklærer mig også enig med dem, som har sagt, at hovedopgaven i virkeligheden er at sikre, at missioner som eksempelvis den i Zagreb bliver afsluttet. Man kan måske også videre sige, at problemet med den type stille diplomati – det er måske et svar til hr. Christian Juhl, som nævnte en række organisationer, der arbejder i det stille, og jeg tror også, hr. Per Stig Møller var inde på det – som sker i Nordisk Råd og i OSCE og i øvrigt også i EU og i FN, er, at de ting, der sker, ofte ikke bliver bemærket. For hvis det lykkes at løse et problem, der ellers ville eksplodere, så eksploderer det jo netop ikke og får ikke den opmærksomhed, det ellers ville have fået. Derfor mener jeg selv, at noget af det, der foregår i OSCE-regi m.fl. er undervurderet i forhold til den betydning, det faktisk har.

Jeg skal svare hr. Per Stig Møller specifikt på en enkelt ting i forhold til Ukraine. Vi er ligeledes meget bekymrede over den bevægelse, der foregår i Ukraine i forhold til Tymosjenko, men også i forhold til andre. Det betyder, at vi fra EU's side har fortsat forhandlingerne om en associeringsaftale for at færdiggøre den teknisk, men kæder den jo så sammen med fremskridt på demokratifronten i forhold til fra EU's side at underskrive en endelig aftale.

Jeg vil runde af med at sige, at Folketingets OSCE-parlamentarikere gør en stor indsats, og at deres input er vigtige for OSCE. Den interparlamentariske union, der er om forskellige emner, anbefalingerne til regeringsdelen af OSCE og ikke mindst den aktive deltagelse i valgobservationsmissioner gør tit en afgørende forskel. Det vil jeg gerne takke for, og jeg håber, at man vil kunne fastholde aktivitetsniveauet i 2012.

Med de bemærkninger vil jeg sige tak for en god debat, tak for tilslutningen til OSCE. Jeg tror, det er vigtigere, end det måske umiddelbart syner i den offentlige debat.

Tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.