Først og fremmest vil jeg sige tak for en god debat.
Det er jo dejligt i Folketinget, der ofte deler sig efter anskuelser, hvilket der heller ikke er noget unaturligt i, at have en debat, hvor Folketinget først og fremmest samles i en fælles forståelse for, hvor vigtigt det her tema om det arktiske samarbejde er, og hvor stor fortjeneste vi har af Østersørådssamarbejdet.
I hvert fald Østersørådssamarbejdet lever et stille liv, men ikke desto mindre betyder det rigtig meget.
Jeg tror, vi kommer til at erfare, at det arktiske område får en voldsomt stigende betydning i de kommende år.
Isens afsmeltning betyder, at regionen åbner sig i hidtil uset grad for resten af verden, og det giver selvfølgelig udfordringer, som der er nævnt rigtig mange af, omkring skibsfart, omkring miljøhensyn, men det giver bare også rigtig mange muligheder for udvikling i området.
Det er derfor, regeringen har kastet sig ind med det engagement, vi har, i det arktiske spørgsmål.
Vi agter at opprioritere både indsatsen i Arktisk Råd og i Arctic Five.
Det er også som svar til hr.
Per Stig Møller – altså om samarbejdet mellem de fem kyststater.
For regeringen er Arktisk Råd det primære forum for regionalt samarbejde i Arktis.
Indsatsen skal være båret af dialog, forhandling og internationale regler, og det er i øvrigt ganske gunstigt, at et område, hvor mulighederne, men også udfordringerne er så store, i så høj grad er præget af samarbejde og vilje til at finde fælles svar.
Regeringen vil arbejde for at beskytte miljøet og befolkningen i Arktis, også de oprindelige folk, og ikke mindst i forbindelse med de to temaer, der er nævnt i mange af ordførerindlæggene også, nemlig råstofindvindingen og skibsfarten.
Redskabet til det er den arktiske strategi.
Man vil kunne bemærke, at strategien ikke er nævnt i redegørelsen, og det er, fordi redegørelsen kun strækker sig frem til vores engagement til og med juni 2011, og strategien bliver først præsenteret i august.
Strategien er blevet til i et meget tæt samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne, og sigtet med det er at styrke og samle som aktiv og seriøs aktør i Arktis.
Det betyder, at vi vil gennemføre strategien sammen med Grønland og Færøerne, og det betyder, at jeg personligt vil sætte mig i spidsen for det her arbejde.
Det betyder også, at vi agter at udpege en arktisk repræsentant, ambassadør, som tovholder for at sikre, at strategien også bliver gennemført.
Det er beskrevet i strategien.
Vi vil udarbejde en handlingsplan, som sætter navn på, hvordan vi udformer strategien til virkelighed, jævnfør det føromdiskuterede Marxcitat, og sikrer, at der er konkrete målsætninger for at sikre strategiens opfyldelse.
Det betyder, at vi vil arbejde for et fredeligt og sikkert Arktis.
Jeg tror, det var hr.
Finn Sørensen, der stillede spørgsmål om Arktis som atomvåbenfrit område.
Det er en del af regeringsgrundlaget, at vi vil arbejde for det.
Det er helt afgørende vigtigt, at det ikke bliver et område for kapløb i forbindelse med militære udfoldelser.
Vi vil forsøge at skabe et område med selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed.
Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at der bor fire millioner mennesker i det arktiske område, så det er altså et område, som ikke kun skal være smukt at se på, men også et område, hvor folk lever og arbejder.
Det skal være en indsats, der er båret af respekt for klima, natur og miljø og i tæt samarbejde også med vores øvrige internationale partnere.
Det vil også ske i en nordisk ramme.
Det unikke ved samarbejdet, der udfolder sig i øjeblikket, er jo, at det foregår i mange fora.
Der er et arktisk samarbejde, det fungerer godt, der er et nordisk samarbejde, det fungerer rigtig godt, og som styres af den norske udenrigsminister.
Han kunne i sin udenrigsministertid siden 2005 ikke huske nogen periode, hvor det nordiske samarbejde havde fungeret så godt, og hvor Danmark så aktivt havde kastet sig ind i det.
Samtidig er vi jo forskelligt placeret i forhold til EU-samarbejdet og NATO-samarbejdet.
Kunsten i samarbejdet er i virkeligheden, at vi kan få alle de forskellige samarbejder til at spille sammen.
Det gælder også for Østersøen, som jeg vil sige lidt om nu.
Det er snart 20 år siden, at den daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, og Hans-Dietrich Genscher gav stødet til at oprette et Østersøråd.
Vilkårene i vores region har ændret sig dramatisk siden dengang, men behovet er ikke blevet mindre, tværtimod.
Det foregår ikke alene på det meget konkrete plan, men også i den politiske dialog, der foregår i Østersørådet.
Det er også helt afgørende, at vi har et forum, hvor Rusland er med, og hvor Rusland engagerer sig aktivt i samarbejdet – det er vigtigt for os alle sammen.
De konkrete elementer i samarbejdet er både miljøet, det er økonomisk vækst, det er tiltrækningskraft på ressourcer osv.
osv.
Jeg tror, det er helt afgørende vigtigt, at man passer rigtig godt på den del, der er vores eget hav, for der er store belastninger af det, og det gælder både forurening, det gælder transport, og det gælder arbejdet for at få en sikker og en ren skibsfart.
Så vil jeg vende mig til nogle af de konkrete spørgsmål, der har været stillet undervejs, og som jeg ikke har besvaret endnu.
Der har været rigtig mange af ordførerne, der har været inde på udvinding af råstoffer i forhold til miljøet.
Jeg tror, det er rigtig godt, at vi alle sammen er opmærksomme på det og passer på, jeg tror bare også, man i den her diskussion skal huske på, at de, som er tættest på, er de mennesker, der bor i Grønland, det vil sige, det er dem, der om nogen har interesse i at varetage alle de hensyn, der er i forhold til et meget sårbart miljø.
Med alle de samtaler, jeg har haft, bl.a.
med landsstyreformand Kuupik Kleist, er jeg sikker på, at man i Grønland er meget opmærksom på det.
Hr.
Finn Sørensen var inde på, at der også er en vigtig indsats i forhold til menneskehandel.
Det er jeg meget enig i.
Man kan sige, at der er en vigtig opgave i at forsvare den unikke nordiske model, som måske, også her under krisen, har vist sig at være den stærkeste af alle og den mest modstandsdygtige, nemlig en stærk velfærdsstat, der favner mange.
Men det forudsætter også, at vi arbejder i fællesskab på at undgå, at vi får en underbetalt gruppe af mennesker kommende hertil udefra, der arbejder og konkurrerer på lav løn, ingen skat og dårlig sikkerhed.
Det er efter min opfattelse også noget, det vil være rigtig vigtigt at prøve at favne i de forskellige fora, der karakteriserer det nordiske samarbejde.
Hr.
Per Stig Møller var inde på Stoltenbergrapporten.
Der, hvor jeg som udenrigsminister specielt har haft et sted at kunne tage afsæt i, har været ønskerne om det fælles ambassadesamarbejde.
Vi havde et møde i forbindelse med Nordisk Råd, og vi havde også et møde mellem de nordiske udenrigsministre i forbindelse med EU-udenrigsministermødet i mandags i Bruxelles.
Og der bliver arbejdet på det.
Vi har et møde i Berlin i maj blandt de nordiske udenrigsministre, hvor tanken er, at vi skal gå endnu videre i det fælles arbejde med at udmønte de ting, vi kan, inden for Stoltenbergs anbefalinger, for den del, der vedrører den fælles udenrigspolitik.
Så skal jeg svare fru Sara Olsvig om den arktiske ambassadør.
Det er meget vigtigt for os, at dette foregår i et meget tæt samspil med Grønland.
Vedkommende vil fysisk skulle sidde i det danske udenrigsministerium, men vil i sagens natur være i meget tæt kontakt med Grønland og ofte besøge Grønland, fordi det er vigtigt, at det bliver fælles strategier, vi lægger, for at sikre udfoldelsen af den arktiske strategi.
Det er også vigtigt, at vi har en fælles høj ambition i forhold til klima og miljø.
Jeg er også enig i, at det er vigtigt, at vi sikrer midler også til det helt unikke forskningsarbejde, der foregår omkring arktisk forskning.
Det skal vi nok arbejde for.
Både hr.
Per Stig Møller og fru Sara Olsvig, og jeg tror også fru Doris Jakobsen, var inde på spørgsmålet om, hvordan vi etablerer en bedre sikkerhed til søs.
Det er en ganske stor opgave, fordi arealet simpelt hen er så stort.
Og derfor tror jeg, vi er nødt til at gøre det også med den realisme for øje, at vi skal sikre en bedre satellitovervågning af områderne.
Vi skal lægge de ting, vi allerede har, sammen, dvs.
de ting, vi har på den militære side, de ting, vi har i forhold til vejrsatellitstationer osv., så vi ikke begynder at bygge noget nyt oven på, men bruger de ting, der faktisk er.
Og jeg vil heller ikke afvise, at vi kan have brug for at øge den samlede indsats.
Det er jo en fælles strategi, både for Danmark, Grønland og Færøerne, og det betyder – det er også lidt et svar til fru Doris Jakobsen – at det også er noget, vi i så fald vil komme til at håndtere i fællesskab, både Danmark, Grønland og Færøerne.
Så tror jeg, det er rigtigt, som nogle har sagt, at det er klogt at forberede sig på den situation, der opstår, hvis katastrofen sker.
Det er jo klart, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at prøve at udelukke,
at
katastrofen sker, men det er klart, at vi også skal være klar til at håndtere en situation, der er den værst tænkelige af alle.
Hvad stiller vi så op?
Vi ved, det er svært; vi ved, at betingelserne, der skal arbejdes under, er ekstreme; vi ved, at afstandene er meget store, men netop derfor er det jo vigtigt at forberede sig på det.
Og så er jeg ved fru Doris Jakobsens spørgsmål som afrunding:
Hvor er pengene til den fælles strategi?
spurgte fru Doris Jakobsen.
Det er netop en fælles strategi, og det betyder også, at finansieringen af det er noget, vi skal lave i fællesskab.
Det, vi bidrager med fra dansk side, er et nyt sekretariat.
Det finder
vi
ud af, når vi skal til at rokere rundt på de muligheder, vi har i ministeriet, så vi sikrer, at der er en sekretariatsbetjening af den nye, arktiske ambassadør, plus det, at det i forhold til sikkerheden også er helt afgørende at se det i et samarbejde med de øvrige nordiske lande, der også skal forfines og udvides.
For at afrunde debatten vil jeg bare til sidst nævne, at det er helt afgørende, at vi i fællesskab former fremtiden for Arktis.
Det er ikke som et enkelt land, det er i fællesskab, vi skal udforme det, og det er i virkeligheden det, der er rigtig løfterigt.
Jeg synes også, det har været løfterigt ved debatten i dag, at alle ordførere har set visionerne og perspektiverne i det arktiske område.
Jeg deltog selv i en debat på Politiken for ca.
3 uger siden, og jeg kan huske, at jeg gik derom sammen med den norske udenrigsminister, der spurgte:
Kan man virkelig fylde en debatsal op på Politiken med en debat om Arktis?
Det kunne man, men jeg tror også, man må sige, at det havde man nok ikke kunnet for 10 år siden.
Men det viser en fantastisk vækst i forståelsen for, hvor betydningsfuldt det her er.
Østersørådet danner rammen om det meget jordnære, men ikke desto mindre vigtige samarbejde.
Det tiltrækker sig måske ikke altid den opmærksomhed, det burde i forhold til den betydning, det har, men jeg tror, debatterne her kan være med til det.
Og derfor vil jeg bare til sidst kvittere for en debat, der har været båret af, synes jeg, meget stor vilje til at forstå vigtigheden af det her emne, vi står over for.
Der er i virkeligheden en meget stor enighed blandt alle Folketingets partier om, at det her vigtigt; det er noget, vi vil ofre opmærksomhed; det er noget, vi vil gøre noget ved, og jeg er også helt sikker på, at hvis det ikke sker, så er der nogle, der vil kigge rigtig godt efter, om nogle af de løfter, der er givet i den arktiske strategi – om handlingsplan, om arktisk ambassadør osv.
– nu også bliver omsat til virkelighed.
Så tak for debatten.