Det sidste punkt på dagsordenen er:

20) Forhandling om redegørelse nr. R 17:

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse om Danmarks digitale vækst 2012.

(Anmeldelse 30.05.2012. Redegørelsen givet 30.05.2012. Meddelelse om forhandling 30.05.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Tak for det. Internettet kom til allerede i 1960'erne til brug i det amerikanske forsvar. Det var dog først op igennem 1980'erne og 1990'erne, at internettet mere og mere blev en del af almindelige borgeres liv. I dag kan de færreste vel nærmest undvære internettet. Danskerne er blevet meget aktive brugere; ni ud af ti danskere har internet i hjemmet, de fleste bruger nettet dagligt eller næsten dagligt. I gennemsnit bruger danskerne 1½ time om dagen på internettet, og det øges endda til 2 timer dagligt hos den yngre del af befolkningen. Derudover har 98 pct. af virksomhederne i Danmark adgang til internettet.

Internettet er vækstlokomotiv, og det er umuligt at stoppe, vi kan derfor lige så godt indløse vores billet og hoppe ombord. Her handler det om at finde den bedst mulige udsigt og måske endda være med til at bestemme, hvor toget kører hen.

Digitaliseringen skaber vækst og innovation, både i den private og i den offentlige sektor. Danmark har brug for at få sat gang i økonomien. Vi har i år haft en lav produktivitet, men den digitale vækst kan være med til at sætte produktiviteten op i et højere gear. En undersøgelse fra konsulenthuset Boston Consulting Group viser, at internetøkonomiens bidrag til dansk økonomi vil stige fra 5,8 pct. af bruttonationalproduktet i 2010 til 7,3 pct. af bruttonationalproduktet i 2015.

Fundamentet bag digital vækst er en god bredbåndsforbindelse. Danmark har i sammenligning med andre OECD-lande en af de største bredbåndsudbredelser, samtidig med at vi har nogle af de laveste priser. Det virker derfor umiddelbart, som om vi har fundet en god udsigt i toget, hvor vi kan få lov til at bestemme destinationen. Men det er desværre ikke helt tilfældet, hvis vi kigger nærmere på det. Den danske bredbåndsudbredelse er delvis gået i stå på et helt afgørende punkt, nemlig i forhold til at uploade data. Vi har brug for, at regeringen sætter nogle højere ambitioner for det danske digitale samfund, ellers risikerer vores bredbåndsplan at blive overhalet af virkeligheden. Downloadhastighederne er steget støt gennem årene, hvilket betyder, at hastigheden for at modtage digitalt indhold er i top, men desværre er uploadhastighederne ikke fulgt med i samme tempo, og resultatet er, at danskerne ikke kan sende digitalt indhold i samme hastighed, som de kan modtage. En undersøgelse fra Dansk Energi viser, at to ud af tre danskere mener, at en høj uploadhastighed er vigtig for dem.

Danskerne er blandt de mest it-parate befolkningsgrupper, og det skal vi selvfølgelig udnytte. Den aktive deltagelse forudsætter dog ikke bare, at danskerne kan downloade filer, men også i høj grad, at de kan uploade filer. Det handler om at kunne sende data lige hurtigt i begge retninger frem for kun at være begrænset af at kunne modtage data.

I fremtiden får vi brug for høje uploadhastigheder i forhold til videoforbindelser. Vi ved, vi mangler og kommer til at mangle personale på velfærds- og sundhedsområdet, og en løsning her er bl.a. videokonsultationer. Det virker måske en smule upersonligt, men hvis vi har en høj uploadhastighed, kan man faktisk have oplevelsen af, at man befinder sig i samme rum. Tal fra Danmarks Statistik viser også, at brugen af videomøder inden for det offentlige er stigende. I 2011 brugte 64 pct. af offentlige myndigheder videomøder, hvorimod det i 2010 kun var 44 pct.

Fremover vil der også være flere, som anvender cloud computing, dvs. et abonnement på en it-service, som leveres og benyttes via internettet. Det kræver på sigt meget højere bredbåndsforbindelser end regeringens målsætninger på 100 Mb. Det nytter heller ikke, at regeringen forholder sig neutral til, om vi skal have fiber- eller kobberforbindelse. Hvis vi skal kunne følge med den teknologiske udvikling, f.eks. cloud computing, kan vi være nødt til at omlægge bredbåndsforbindelsen til fiberkabler over hele Danmark. Kobberforbindelsen har snart nået sin grænse for datatrafik, og vi bliver derfor nødt til at undersøge alternativerne, f.eks. i form af fiberforbindelse. Vi skal have bredbåndsforbindelser, der også kan rumme virksomheder med avancerede it-teknologier.

Selv om vi i dag befinder os i en situation, hvor der er et større udbud af højhastighedsbredbånd, end der efterspørges, skal vi selvfølgelig også gøre os klar til fremtiden. Det kan være svært at spå om bredbåndets fremtid, men en ting er sikker, og det er, at digitaliseringen skaber økonomisk vækst. Som før nævnt har Boston Consulting Group vurderet, at internetøkonomiens bidrag til dansk økonomi kan stige fra 5,8 pct. i 2010 til 7,3 pct. i 2015. De vurderer yderligere, at tallet, hvis vi får et bredt internet ud til hele landet, kan stige til 10 pct. af bruttonationalproduktet i 2015 svarende til 200 mia. kr.

Som det ser ud lige nu, har vi nemlig skabt et A- og et B-Danmark, og mange vil tro, at det er hovedstaden og kommunerne omkring, som er på A-holdet, men nej, det er faktisk mange vestjyske kommuner, som kan tilbyde en høj internetforbindelse. Det betyder, at it-tunge virksomheder har bedre vilkår i f.eks. Limfjordskommunerne end i København. Det er selvfølgelig positivt for at skabe arbejdspladser i de mere tyndtbefolkede egne af Danmark, men en ringe bredbåndshastighed i København fører til, at den generelle vækst i internetøkonomien bliver holdt tilbage.

Et eksempel på en kommune, som har valgt at tage kampen op i håb om at trække arbejde til byen, er Varde. Lokale erhvervsdrivende har indgået et samarbejde med et elselskab, hvor de har gravet fiberkabler ned i jorden. Formålet er selvfølgelig at trække it-tunge virksomheder til Varde. Det er dog et meget nyt projekt, og det er svært at spå om fremtidsudsigterne. Men det er dog et forsøg på at skabe arbejdspladser i yderområderne, hvilket er meget positivt i forhold til at skabe vækst i dansk økonomi. McKinsey Global Institute vurderer, at internettet genererer ekstra arbejdspladser svarende til 2,6 stillinger for hver stilling, der bliver nedlagt som følge af effektiviseringer.

Hvis vi vil opnå sådanne gevinster, bliver vi dog nødt til at sætte barrieren højere, end hvad regeringen har sat som mål i 2020. For det første satser regeringen ifølge sin strategi kun på højere hastigheder for at downloade filer, men for at vi skal kunne følge med den globale digitale udvikling, er det helt essentielt, at vi også får højere hastigheder for upload af filer. For det andet skal vi undersøge muligheden for at omlægge kobberkabler til fiberkabler. For det tredje skal vi sikre, at den hurtige bredbåndsforbindelse dækker hele Danmark.

Lad mig runde af med at nævne mobildækningen i Danmark. Vi ser jo en masse grafer og tal på, at vi er det land i verden med den bedste mobildækning, men det hjælper bare ikke dem, man lytter til, når man er ude i landet uden for Christiansborgs mure, og som gang på gang nævner problemerne med dårlig mobildækning. Så en bøn til, at vi kan arbejde for også at udbrede mobildækningen, så den kommer helt ud til vandkanten i alle egne af Danmark.

Der ser ud til at være et par korte bemærkninger. Først hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det glæder mig meget, at hr. Mads Rørvig også synes, at vi skal have nogle hurtige oploadhastigheder. Den gamle regering havde jo en bredbåndsmålsætning fra 2010, hvori man kun havde en downloadmålsætning på 100 megabit for 2020. Så det kunne være meget interessant at vide, hvad der har ændret sig, siden man nu også kort efter regeringsskiftet er enig i, at man også skal have en uploadmålsætning, for det er fuldstændig korrekt, at det jo er det, der er vigtigt i forhold til den digitale udvikling med videodokumentation, cloud computing osv., hvor der er brug for oploadhastigheder. Men hvad har ændret sig, siden man pludselig nu siger, at det også er en vigtig del?

Ordføreren.

Lige præcis ændringer er netop nøgleordet, når vi taler om digital udvikling. Det går utrolig stærkt, specielt på det her område. Cloud computing, som hr. Dennis Flydtkjær også er inde på, kommer til at betyde mere og mere, ikke kun for private forbrugere, som har mailtjenester, billeder og alt muligt andet, men simpelt hen også for private firmaer og offentlige institutioner, der tager det, man tidligere har haft liggende in-house, og smækker op i skyen for at udnytte gevinsterne. Så det er jo noget, vi er nødt til at tage bestik af fremadrettet, og der er oploadhastigheden helt essentiel for netop at få cloud computing til at fungere.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret. Det kan være, at Venstre så vil være med til at hjælpe med at presse regeringen til, at vi også får lavet en oploadmålsætning fremover. Det har vi fra Dansk Folkepartis side spurgt en del ind til i § 20-spørgsmål, men vi har indtil videre ikke fået nogen positive svar. Men hvis der kan blive en konklusion ud af den her debat om, at vi så også skal have en uploadmålsætning, så kunne det da være en positiv udgang på debatten. Så jeg vil gerne høre Venstres ordfører, om han i forbindelse med debatten vil være med til at presse på for det.

Ordføreren.

Jeg håber da, at ministeren har noteret, hvad jeg har sagt i løbet af debatten, og vil konkludere på det i sit indlæg. Hvis han ikke gør det, skal vi selvfølgelig nok stille spørgsmål til ministeren. Så emnet vil blive berørt; det kan jeg garantere for.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Det lød så rosenrødt, alt det her med, at man kan få 100 Mbit, man kan få 30 Mbit, 10 Mbit. I redegørelsen står der, at 99,9 pct. af befolkningen har 2 Mbit. Kan ordføreren forklare, hvordan det hænger sammen med, at når man kommer ud i landdistrikterne – også i de områder, hvor de, som ordføreren siger, er førende i Vestjylland – så står man i den situation, hvis man f.eks. bor 4-5 km fra en by, at upload og download måske svinger fra 0,2 til 0,8, selv om man har købt en 10 Mbit-linje fra selskabet? Sådan er det rigtig mange steder, og der er rigtig mange ude på landet, der har behov for, at man kan få en hurtigere forbindelse, bl.a. mange landbrug, hvor de bruger edb i forbindelse med kvægproduktion. De er meget afhængige af det. Man kører med 0,2-0,8 download/upload eller omvendt – jeg kan ikke lige huske, hvordan tallene ligger. Synes ordføreren ikke, at det er et kæmpe problem, når der i redegørelsen står, at der er 99,9 pct., der har en 2 Mbit-forbindelse? Der kan bare ikke leveres mere, fordi det ikke er alle, der kan tilslutte sig et fibernet.

Ordføreren.

Det, der står i redegørelsen, er ikke, at det er 99,9 pct., der har det, men at det er 99,9 pct., der har muligheden for det. Men hr. Bent Bøgsted rammer jo meget godt hovedet på sømmet, i forhold til det jeg også selv sagde med, at det ser fint ud i statistikkerne, men at vi er nødt til at arbejde videre med, hvordan man får det udbredt. Nu er jeg ikke den store teletekniker og kan dermed ikke besvare ordførerens spørgsmål om, hvordan det hænger sammen, det kan jeg ikke svare på. Men jeg kan konstatere, at der er et problem, og det er vi nødt til at få adresseret. Det er et problem, som vi alle sammen hører, når vi er ude i landet, og som hr. Bent Bøgsted sikkert også har hørt. Det er jo netop det, vi ikke kan læse ud af statistikkerne, og det er det, vi har behov for få belyst på en eller anden måde. Men at give den konkrete tekniske opskrift på, hvad det er, der er i vejen, er jeg desværre ikke i stand til.

Hr. Bent Bøgsted.

Altså det, der er i vejen, er jo, at jo længere man ligger fra en central, des svagere bliver forbindelsen. Det er det, der er det store problem, når man har kobberkabler og man ikke lige får fibernet. Et eksempel, som alle herinde burde kende, er jo, at Folketinget har købt en pakke, der bliver leveret til alle folketingsmedlemmer. Jeg tror, at det er 20 Mbit – eller også er der 10 Mbit, det kan jeg ikke lige huske – og der, hvor jeg selv bor, kan jeg få 1,8 Mbit maks., selv om Folketinget betaler for en linje, der er meget hurtigere. Der er mange kunder, der kommer i den situation, at man køber en forbindelse, der garanterer de her 10, 20, 30 Mbit, og det er egentlig det, man betaler for. Når man så får det hele koblet op, ligger man og snuser nede på 0,2-0,8. Det synes jeg da er et kæmpe problem, som jeg håber at ministeren vil tage fat på og få løst. Jeg håber også, at hr. Mads Rørvig vil være med til at lægge pres på ministeren for, at det skal løses. En ting er, at det står i papirerne, noget andet er, hvordan det fungerer i praksis. Det er jo håbløst, hvis man siger, at alle kan få det. Det er det samme med mobildækning. Det er også 99,9 pct., der har mobildækning. Det passer bare ikke, det er kun i teorien. I praksis er det ikke sådan.

Ordføreren.

Jeg er meget enig med ordføreren i, at det er et problem, der skal adresseres. Det håber jeg at Dansk Folkeparti også vil være med til, for det er et problem, at vi herinde kan sidde og læse statistikkerne med, at det ser ih og åh så godt ud, men når man bevæger sig ud i virkeligheden, så hører vi også om de problemer, som hr. Bent Bøgsted belyser. Så ja, det vil vi helt sikkert være med til at arbejde videre på at få løst.

Fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil godt følge op på noget af det, der bliver rejst her, for hvis man også vil opstille målsætninger for hastighed på upload, skal det jo gerne være målsætninger, der kan følges, og hidtil har vi jo været enige om i teleforligskredsen, at udrulningen i Danmark skulle være teknologineutral – det skulle politikerne ikke blande sig i. Men mener Venstre, at det skal vi til at blande os i nu? Eller hvad er det, der ligger i, at vi nu skal til også at have målsætninger for upload? For det er jo også et teknisk spørgsmål, hvad der kan lade sig gøre.

Ordføreren.

Ja, det er et teknisk spørgsmål. Og jeg skal ikke bevæge mig yderligere sådan ned i teknikken, men udgangspunktet er selvfølgelig, at det skal være teknologineutralt, og at det skal være markedsbaseret, ligesom de aftaler er, man lavede i teleforligskredsen fra 1999.

Men jeg konstaterer jo bare, at der er et problem. Altså, hvis vi vil udvikle den digitale kommunikation og skabe digital vækst, som vi jo alle sammen nok kan blive enige om at vi gerne vil, kan man se historisk på det: Hvordan har det udviklet sig? Der kan man se, at med hensyn til downloadhastighederne er vi meget godt med. Det er vi ikke med uploadhastighederne. Vi har en målsætning for download, men det har vi ikke for upload. Så vi kan jo se, at der er et potentielt problem, og det, jeg siger i dag, er så: Kan vi ikke prøve at adressere det problem, så vi kan få det løst på sigt?

Fru Camilla Hersom.

Det, jeg hører nu, er så, at det i virkeligheden er en lidt mere analyserende, udforskende – kan man sige – tilgang, der bliver lagt op til, hvor vi skal prøve på at kortlægge, hvad det egentlig er for nogle udfordringer og problemer, vi har, frem for at bevæge os væk fra den fælles kurs, vi egentlig har haft, om, at det var markedet, der skulle drive det her, og at politikerne ikke blandede sig i, hvilken teknologi der blev anvendt. Er det korrekt opfattet?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det at have en ambition om at få højere uploadastigheder står i modsætning til, at vi ikke skal blande os i, hvilken teknologi der er. Altså, der er jo flere teknologier, der kan bære en højere uploadhastighed, og min pointe her vil sikkert blive understreget over de næste mange år, da teknologierne udvikler sig hele tiden. Så jeg mener ikke, at det, som fru Camilla Hersom opstiller som modsætninger, er virkelige modsætninger.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Jeg står her i dagens anledning på vegne af den socialdemokratiske it-ordfører fru Trine Bramsen og skal sige følgende:

Først og fremmest tak til ministeren for den skriftlige redegørelse. Vi er glade for at få denne tilhørende debat. På en og samme tid giver redegørelsen et fint overblik over Danmarks digitale tilstand, og samtidig udstikker den visioner for vores digitale fremtid. For hvis Danmark skal forblive et digitalt foregangsland; hvis danske virksomheder fremover skal skabe vækst; og hvis den offentlige sektor skal tilbyde god service til borgerne og være effektiv, ja, så kræver det digitale visioner.

Vi kan ikke som stat drive udviklingen alene. Visioner kræver samarbejde, og derfor vil jeg også gerne rose det gode politiske samarbejde, vi har på det digitale område. Men samarbejdet om visionerne for Danmarks digitale vækst handler ikke alene om os her på Christiansborg og om ministrene. Det er ikke alene politisk, og det skal det heller ikke være. Et stærkt samarbejde mellem udbydere, mellem Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, brancheorganisationer, virksomheder og borgere er nøglen til at skabe digital vækst. Samspillet er nødvendigt af tre årsager.

For det første kræver det samspil løbende at udbygge den digitale infrastruktur, for det er en forudsætning for digital vækst, ligesom en fodboldbane er en forudsætning for en god fodboldkamp. Hvis man vil være med i den bedste liga, kræver det en bane af høj kvalitet, og sådan er det altså også med den digitale infrastruktur. Hvis vi vil være i front, kræver det godt og hurtigt internet, ikke bare i byerne, men i hele landet. En veludbygget digital infrastruktur er fundamentet for, at danske virksomheder overhovedet kan bruge og udvikle digitale løsninger og nye produkter; at de kan bruge digitaliseringen til at være effektive og til at komme ud til nye markeder. En god digital infrastruktur er forudsætningen for at øge vores produktivitet og øge vores vækst, og det er en forudsætning for, at hele Danmark kan være med, også yderområderne.

Derfor er jeg også glad for, at vi i samspil har fundet fælles fodslag om fempunktsplanen. Planen har i centrum investeringer, øget dialog, bedre rammeforhold, kortlægning af mobildækningen og undersøgelser af barrierer ved mobildækningen. Det er alle sammen vigtige initiativer, der skal sikre, at Danmark fremover får en endnu bedre digital infrastruktur og dermed bedre digital økonomi. Men det er også afgørende, at alle aktører på området konstant er bevidste om og tager ansvar for, at vores infrastruktur passes og udvikles i hele landet.

For det andet kræver digital vækst et solidt samspil mellem os politikere, den offentlige sektor og de kreative digitale virksomheder om at udvikle og videreudvikle digitale løsninger. Det er løsninger som NemID og digital post gode eksempler på. De minimerer spildtid og unødig administration i danske virksomheder og i den offentlige sektor. Faktisk står den offentlige sektor for omkring en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet på digitale løsninger, og der er vores offentlige sektor i høj grad noget, man kan kalde for en katalysator for digital vækst. Netop derfor er det også vigtigt, at vi fremover får en stadig mere intelligent efterspørgsel og ikke mindst udbygger og videreudvikler allerede eksisterende digitale løsninger.

Som led i en mere intelligent efterspørgsel vil regeringen eksempelvis fremme intelligente offentlige indkøb på tværs af ministerier og myndighedsniveauer gennem en digital løsning. Det er et godt eksempel på, hvordan en digital løsning både kan skabe bedre kvalitet og bedre effektivitet, og det er et eksempel på, hvordan vi kan bruge skattekronerne bedre. Samtidig gavner løsningen de mange virksomheder, der er leverandører til det offentlige. De slipper for gentagne gange at oplyse de samme data, da de kan genbruges.

Et andet offentligt initiativ, der vil være en gevinst for danske virksomheder, er det såkaldte Født digital, som lanceres i 2013, næste år. Det skal for alvor gøre det lettere for nystartede virksomheder at få adgang til relevante tilbud og offentlige digitale tjenester. Alle nystartede virksomheder får en digital velkomstpakke og fødes dermed digitalt, altså er der ingen tvivl om, at vi kan styrke vores danske virksomheder og den digitale vækst ved fortsat at gå i front i den offentlige sektor med stærke digitale løsninger til gavn for erhvervslivet.

For det tredje spiller vi politikere en afgørende rolle i forhold til at uddanne og tiltrække digital arbejdskraft. Digitale kompetencer er og bliver nøglen til, at væksten kan realiseres. Derfor er det afgørende, at vi lytter til, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger, og det er afgørende, at vi udvikler vores uddannelsessystem, så det kan modsvare behovet. At vi lytter til behovene og tør være visionære er en nødvendighed, hvis Danmark skal udvikle nye digitale løsninger og blive dygtigere til eksport, eksempelvis via elektronisk handel, ikke bare på de videregående uddannelser, men helt fra børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse og i vores efteruddannelse.

Netop derfor er jeg glad for, at vi har en regering, der for alvor har valgt at prioritere it-kompetencer i uddannelsessystemet. Alene i folkeskolen har vi afsat ½ mia. kr., der skal styrke brugen af digitale virkemidler i undervisningen på alle klassetrin. Ved at gøre gode it-færdigheder blandt alle danskere til et målpunkt, udvikles ikke alene nye løsninger, der kan styrke vores vækstpotentiale, men ligesom med den gode digitale infrastruktur gør det også Danmark til et attraktivt land for eksisterende digitale virksomheder.

Danmarks digitale vækst vokser år for år. Vi er blandt de førende bredbåndsnationer i verden. Vi har en offentlig sektor, der går forrest i digitaliseringen og skubber på udviklingen til gavn for danske virksomheder, og vi er det mest it-parate folkefærd i Europa og prioriterer at opretholde et højt kompetenceniveau. Ikke mindst har vi iværksat en lang række initiativer, der giver udsigt til en endnu lysere fremtid for det digitale Danmark. Alligevel er der plads til løbende forbedringer. Det er forbedringer, som vi skal understøtte fra politisk hold, men som i høj grad også stiller krav til samarbejdet mellem udbyderne af digital infrastruktur, brancheorganisationerne, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, virksomheder og borgere.

Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde, og jeg ser frem til, at vi i fællesskab sikrer, at Danmark er en stærk digital vækstnation.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg gerne takke ministeren for den fremlagte redegørelse. Det er en rimelig detaljeret redegørelse med konkrete beskrivelser af både status og mål og udfordringer på det område, som vi debatterer, netop Danmarks digitale vækst, og hvad vi har at kunne se frem til. Dog er det måske lidt mere end morsomt, kan man sige, at den fremsatte it-strategi jo netop er et flot nyoptryk af den tidligere regerings selv samme plan. Man kan sige, at da den tidligere regering fremsendte sin plan, blev det jo sagt af Socialdemokraterne bl.a., at den var uambitiøs. Nu har man så fremsat de samme mål, den samme indsats og den samme strategi, og nu er det så blevet ambitiøst. Så det er selvfølgelig underholdende, at tingene lige pludselig kan få nye navne.

Det står klart, at den digitale vækst er et af de helt store tandhjul set i forhold til de udfordringer, som Danmark befinder sig i. Det danske samfund og ikke mindst landets borgere og virksomheder har et stort krav på, at der er en digital platform til stede, som gør, at man kan agere både i Danmark og ikke mindst internationalt. Uanset om vi vil det eller ej, ligger det fast, at vi som nation og samfund må følge den stærkt stigende teknologiske udvikling.

Danske virksomheder er under pres i den globale konkurrence. Som Dansk Erhverv bl.a. også har påpeget, er det vigtigt, at vi fra politisk side styrker rammerne for at sikre, at vi følger med udviklingen og gerne fortsat er med i førerfeltet. Innovationskapaciteten, produktiviteten og konkurrenceevnen skal styrkes markant, så vi igen kan øge den økonomiske vækst i Danmark og dermed se frem til flere arbejdspladser.

Informations- og kommunikationsteknologi rummer en samlet kapacitet, som er en væsentlig faktor i produktivitetsvæksten i Danmark, hvor netop udviklingen af de digitale løsninger hele tiden skaber nye muligheder for at lave nye services og nye forretningsmodeller, som alt i alt er med til at gøre Danmark til et attraktivt sted at drive virksomhed og et sted, som der også kommer nye initiativer fra.

Det positive er selvfølgelig med i planen, men jeg synes også, det er værd i dag at få lejlighed til at fæste os ved nogle af de ting, som måske er knap så gode. Vi andre kan vælge at sige, at det er nogle udfordringer, som vi i særdeleshed står foran. Regeringen har beskrevet som sit mål, at den ønsker, at vi øger den elektroniske handel, e-handelen, og den vil faktisk ligefrem fordoble den grænseoverskridende e-handel for at skabe vækst. Den vækst bør foregå i Danmark og ikke i udenlandske netvirksomheder, mener vi i Dansk Folkeparti, og det sikres ved fortsat at forbedre de danske virksomheders konkurrencesituation, så det ikke ender med, at de fleste danske forbrugere køber deres varer syd for grænsen. Det kan man jo gøre rent fysisk, kan vi se med grænsehandelen i dag, men den elektroniske grænsehandel giver også stigende konkurrence for de danske netbaserede virksomheder. Det er jo sådan, e-handelen flytter til udenlandske netvirksomheder, og det medfører uvilkårligt tab af danske arbejdspladser og dermed også tab – desværre – af momsindtægter og andre afgifter, som ellers tilgår staten. I Dansk Folkeparti kan vi anbefale, at vi får forbedret de danske virksomheders konkurrencesituation over for de udenlandske konkurrenter.

Ligeledes er det værd at nævne, at regeringens mål om de 100 Mb i 2020 faktisk reelt risikerer at blive overhalet indenom af virkeligheden. Det er sådan, at vi kan se, at mange af de services, som kommer ind og bliver nye arbejdsmodeller og opgaver på internettet og andre steder, er opgaver, som medfører et langt større kapacitetsbehov end de 100 Mb. Det er faktisk sådan, at hvis man kigger på videokonferencer og tre-d og alle mulige andre ting, skal man typisk bruge op til 250 Mb for at få de ting til at køre, som de skal. Det er også tidligere blevet nævnt af andre ordførere, at cloud computing er noget, som betyder, at der fremover vil blive stillet langt større krav til de danske it-tilbud.

Men samlet set synes vi også, det er vigtigt at gå ind og kigge på, at der er nogle ting, som selvfølgelig fungerer godt. Bl.a. er det jo glædeligt, kan man se, at nogle af de steder, hvor det faktisk står allerbedst til med hensyn til at kunne tilbyde den store højhastighedsadgang både til virksomheder og borgere, faktisk er i mange af vore landkommuner. Det er, som det blev nævnt af den socialdemokratiske ordfører, eksempelvis i Varde, men det er jo også Guldborgsund Kommune og mange andre, som faktisk rent fibernetmæssigt osv. med hensyn til at kunne tilbyde hurtige digitale løsninger overhaler storbyerne, primært København.

Jeg håber, at vi efterfølgende får en kommentar fra ministeren. Det er naturligvis en redegørelse, men det kunne være interessant at få lidt at vide om, hvordan det går med udbuddet af 800 MHz set i forhold til det mobile bredbånd. Vi ved jo, at netop 800 MHz-udbuddet under flere forskellige ministre, både under nuværende regering og under den tidligere regering, jo er blevet forbundet med, at det er noget, vi kan se frem til, og vil være noget, der samlet set vil være med til at gøre det bedre for de danske virksomheder og de danske forbrugere, fordi flere simpelt hen får adgang til en større sendemulighed.

Afslutningsvis vil jeg gerne, som jeg sagde før, nævne – nu var den socialdemokratiske ordførertale en tale, der blev læst op på vegne af en anden, og så ville jeg selvfølgelig ikke stille de store spørgsmål – at det jo er sjovt, at vi bl.a. kan se, at det under den tidligere regering blev nævnt af Socialdemokraternes forrige it-ordfører, fru Yildiz Akdogan, at det var vigtigt, at vi fik et højhastighedssamfund med fokus på at få sat både upload- og downloadhastigheden op. Der er det jo sådan, at i den strategi, der er fremlagt af regeringen, tager man desværre kun højde for downloadsiden. Den anden er mindst lige så vigtig. Jeg vil næsten sige, at den er endnu vigtigere, for hvad nytter det, at vi er rigtig oppe på beatet på den ene, mens den anden helt og aldeles dumper. Det betyder simpelt hen, at kommunikationen fortrinsvis kun vil kunne gå den ene vej. Det er der selvfølgelig ikke ret mange der kan bruge til særlig meget.

Vi takker for lejligheden til at diskutere den danske status på it og digitale løsninger, og vi håber selvfølgelig også, at ministeren vil følge op på de mange ting, der er blevet nævnt i dagens debat, og at vi derved kan komme længere ad den digitale landevej. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for en god redegørelse om Danmarks digitale vækst. Som redegørelsen understreger, er digitaliseringen jo ikke et isoleret forhold, men noget, der på mange måder bedst kan beskrives som en sammenhængende kæde, hvor det er sådan, at der er flere elementer, der skal være til stede, før det fulde potentiale kan indfries. Vi diskuterer i Danmark ofte bredbånd og mobildækning. Hvis man nogen sinde har haft fornøjelsen af at komme i de dele af landet, hvor der fortsat er huller i dækningen, så vil man vide, hvor stor en frustration det giver anledning til. Det at kunne få en ordentlig dækning på såvel pc'en, på telefonen som på smartphonen er simpelt hen noget, der er fuldstændig afgørende for både privatpersoner og virksomheder og dermed for lokalområdernes udvikling.

Redegørelsen peger på det interessante forhold, at det er sådan, at der på markedet generelt findes et markant større udbud af højhastighedsbredbånd, end der er efterspørgsel til. Kun 0,8 pct. af befolkningen har købt abonnement på en forbindelse, der kan downloade hastigheder på mindst 100 Mb/s, mens det helt overvejende flertal på 95,5 pct. har downloadhastigheder, der er på mindst 2 Mb/s. Det kan jo så tolkes sådan, at befolkningen betragter en internetadgang som en helt nødvendig tjeneste, men at det samtidig fortsat er sådan, at det store flertal ikke benytter de tjenester, der er de mest avancerede og krævende, som er baseret på cloud computing og video. Det, der imidlertid er pointen, er jo selvfølgelig, at det, der er behovet og efterspørgslen i dag, ikke nødvendigvis er det samme som det, der er behovet og efterspørgslen i morgen, og Det Radikale Venstre er netop derfor helt enig med de andre parter i teleforliget om, at udrulningen af bredbåndet i Danmark er noget, der skal være markedsdrevet og teknologineutralt.

Vi mener, at den politiske opgave i denne sammenhæng er at sikre rammerne for en fair og bred markedsdrevet udvikling. Vi hverken kan eller skal overlade det til politikerne at forudse, præcis hvilke løsninger der i fremtiden er nødvendige. Det kan vise sig, at der er tale om et billede, der er komplekst og sammensat, hvor der er nogle, der vil have have brug for utrolig stor kapacitet, og der er andre, der vil have brug for mindre. Men det er noget, vi må overlade det til markedet at levere på. Hvad angår virksomhederne – og det er jo her, væksten skal foregå – kan man fremføre et parallelt synspunkt. Der er det ikke politikerne, der kan drive udviklingen i virksomhederne, men det, vi kan gøre, er, at vi skubber en lille smule på, ved f.eks. at kræve, at kommunikationen med den offentlige sektor foregår elektronisk.

Det er en muskel, som vi i et land som Danmark, der har en offentlig sektor, der er meget stor og meget udbygget, skal bruge på en begavet og konstruktiv måde. Det forhold, at man i det offentlige er gået over til e-fakturering, er jo noget, der på mange måder har været det, der har gjort, at der er private virksomheder, der har taget springet og har digitaliseret flere af deres arbejdsgange. Det er også indlysende, at f.eks. satsningen på velfærdsteknologi og satsningen på, hvordan man mere hensigtsmæssigt kan genbruge data, er noget, der giver et fantastisk grundlag for vækst i de private virksomheder. Den offentlige sektor kan altså både stille krav og kan generere nye markedsmuligheder, men præcis hvordan det kommer til at foregå synes jeg ikke vi skal gøre os kloge på.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi som politikere selvfølgelig har en opgave i at sikre, at der er et vist bundniveau, det vil sige, at det er sådan, at man i alle dele af landet har en tilfredsstillende dækning, og det mener jeg sådan set også er noget, som regeringen er godt på vej til at levere på med de kriterier, der f.eks. bliver lagt ind i forhold til udbuddet af frekvenser. Der er det jo et krav til vinderne af juni måneds frekvensauktion, at de senest i 2015 skal sikre, at 99,8 pct. af alle husstande i de 207 postnumre, hvor behovet for det er størst, får adgang til et mobilt bredbånd med mindst 10 Mb/s. Vi er også tilfredse med, at det er sådan, at man vil holde et vågent øje med udviklingen fremefter; der står i redegørelsen tydeligt, at Erhvervsstyrelsen sammen med branchen og de regionale og de kommunale myndigheder vil iværksætte en kortlægning over mobildækningen, så udviklingen kan følges og de barrierer, der måtte være, kan blive undersøgt, med henblik på at formulere en egentlig handlingsplan. Det er jo med hensyn til it sådan, at det i stigende grad er noget, der bliver opfattet som en nødvendighedstjeneste, og med rette, og det må vi tage bestik af.

Afslutningsvis vil jeg på Det Radikale Venstres vegne sige, at jeg håber på, at vi i Folketinget kan fortsætte det brede samarbejde, der er på det her punkt. It er infrastruktur, og den slags aftaler har det bedst, når det flertal, der er bag dem, er bredt.

Hr. Mads Rørvig har en kort bemærkning, ser det ud til.

Tak for det. Jeg er enig med ordføreren i, at vi selvfølgelig også i den offentlige sektor skal arbejde hen mod digitalisering, for det frigør en masse ressourcer.

Ordføreren nævnte, at det offentlige skulle stille krav til borgerne omkring digitalisering. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens overvejelser om, hvor langt man skal gå med det. Min gode morfar blev 83 her for et par måneder siden. Han får gjort rent en gang imellem og får ordnet have, og det skal han jo selvfølgelige indberette, så han kan få sit fradrag, som vi alle sammen har vedtaget her i folketingssalen. Det skal man gøre elektronisk på SKAT's hjemmeside. Set i lyset af det opstår der nogle helt naturlige konflikter. Hvor langt vil regeringspartierne gå i at stille krav til borgerne omkring digital indberetning?

Ordføreren.

I Det Radikale Venstre mener vi sådan set, at man skal gå så langt, som man overhovedet kan, og vi tror på, at det at formulere tingene som et krav i udgangspunktet også kan hjælpe en udvikling på vej. Vi har jo også indført en målsætning om, at kommunikationen med det offentlige – også for borgerne – skal være sådan, at 80 pct. foregår elektronisk.

Men det betyder jo ikke, at man ikke kan anerkende, at det for nogle – og måske for særlige befolkningsgrupper, som ikke er vokset op med teknologien – kan være en udfordring. Men det er min opfattelse, at rigtig, rigtig mange – også af vores ældre medborgere – faktisk er kommet utrolig godt med på den her udvikling og gerne vil være med på udviklingen. Og hvor det, at man giver et lille puf, også hjælper dem i den retning. Men det vil jo fortsat være sådan – og sådan er det jo også, når det handler om skat – at man kan gribe knoglen og ringe til dem på en gammeldags fastnettelefon, hvis man har et spørgsmål eller ting, man ikke kan få afklaret.

Så det er klart, at det ikke kan være et ufravigeligt krav, men jeg tror faktisk, at vi står os ved at rulle ud, som vi har gjort, og vi har jo utrolig gode resultater i Danmark på netop det felt.

Hr. Mads Rørvig.

Jamen det lyder jo alt sammen meget godt, og jeg kan jo også være enig i, at man skal gå så langt, man kan. Det er sådan en dejlig sætning; det kan man ikke rigtig være uenig i.

Men så er der helt konkret problemstillingen omkring ældre medborgere. Det kan godt være, man kan ringe til SKAT, men jeg tvivler på, at SKAT's medarbejdere vil lære en at bruge en computer helt fra bunden af. Det er jo sådan, at man heller ikke kan indberette via telefonen. Man skal gøre det via internettet.

Hvor langt vil man gå? Vil man stille krav om, at det er alle borgere – også selv om de ikke kan – der skal indberette elektronisk til det offentlige? Jeg kan godt se, der fremkommer en masse besparelser, men vi har jo også et ansvar her i Folketinget for, at når vi laver lovgivning, så burde alle kunne få fordel af det, vi vedtager, og det er jo også det, der ligger til grund for de beregninger, når vi provenuvurderer forslagene. Altså, hvor langt vil man gå? Vil man garantere, at når man laver sådan nogle tiltag i det offentlige, så er der f.eks. et rum for, at når SKAT f.eks. tilbyder et nyt fradrag, så vil der være en mulighed for, at dem, der ikke er i stand til at betjene en computer, skriftligt har en blanket, som de så kan indberette på?

Ordføreren.

Så længe vi lever i et retssamfund, så skal borgerne jo, uanset hvem de er og hvad årsagen til, at de ikke kan bruge en computer, er – der kan jo være mange årsager til, at man ikke kan bruge en computer – kunne komme i kontakt med det offentlige system. Om det så skal være en blanket med statsgaranti, synes jeg måske er at låse sig lige lovlig meget fast. Men selvfølgelig skal man kunne komme i kontakt med det offentlige, og det er der jo heller ikke noget som helst i det, som er lagt frem, der ikke viser man skal kunne. Men man kan jo godt parallelt med det have en målsætning og ligesom tilrettelægge sine systemer på en måde, hvor man hele tiden også forsøger at få borgerne med på den her udvikling, fuldstændig som man får virksomhederne med på udviklingen til gavn for væksten i virksomhederne.

Tak til den radikale ordfører. Fru Annette Vilhelmsen som SF's ordfører.

Tak for ordet, tak til ministeren for redegørelsen, og tak til de øvrige ordførere. Jeg synes, debatten indtil nu har vist, at vi har at gøre med et område, hvor vi langt hen ad vejen er enige om retningen på den udvikling, som vi ønsker. Jeg vil i min tale komme ind på tre områder, som vi i SF ser som afgørende for mere vækst i den digitale økonomi. For det første er det spørgsmålet om den infrastruktur, vi som samfund bygger op. For det andet handler det om de rammevilkår, der er for virksomheder, der vil vækste digitalt. Og for det tredje er det, hvordan den offentlige sektor kan være drivkraft for digital vækst.

Jeg vil lige starte et helt andet sted, nemlig ved betydningen af den digitale økonomi for vores samfund. Som der står i den skriftlige redegørelse, er den digitale økonomi vokset i betydning år for år, og den udgjorde i 2010 knap 6 pct. af Danmarks samlede BNP. Og som det står i redegørelsen, er der også en sammenhæng mellem øget udbredelse af digital infrastruktur og produktivitet. En fordobling af de faktiske hastigheder på forbindelser fører til en stigning i BNP på 0,3 pct. for OECD-landene. Den digitale infrastruktur er derfor meget vigtig, og vi er stadig i en udbygningsfase, når det kommer til infrastrukturen for it. Og som vi kender infrastruktur fra veje m.m., hvor det er vejene og elforsyningen, som vi opfatter som livsnødvendigheder, kan vi på samme måde sige, at it- og teleinfrastrukturen er afgørende for, at der er liv i alle dele af Danmark. Og udbygningen skal ske i et samarbejde mellem det offentlige og det private.

Jeg har for nylig talt med en landmand på Langeland, der har en rigtig stor svinebesætning. Det er en stor virksomhed, og han arbejder hver dag på at forbedre, udvikle og fastholde – selvfølgelig at have en god forretning, men han gør også det, der er rigtig vigtigt, nemlig at fastholde arbejdspladser. Han skal som alle andre erhvervsdrivende sende indberetninger af sted, og han skal give information til det offentlige. Han skal indberette, hvad man nu skal i forhold til sådan et landbrug, vedrørende sine svin, og de her oplysninger sender han naturligvis elektronisk. Men når han skal sende oplysningerne over nettet, har han nogle gange været nødt til at gøre det om natten, fordi det har været det eneste tidspunkt, hvor der har været en god nok forbindelse til, at han har kunnet få hul igennem. Altså it-vejen for denne landmand, må man sige, er ikke motorvejen, han kører på; det er sådan set en ganske bumlet og hullet vej.

Dagens store spørgsmål er derfor, hvor mange selvstændige erhvervsdrivende man kan få til at starte virksomhed i et område, hvis ikke vi sikrer, at en it-baseret kommunikation kan foregå om dagen og ikke som i det her tilfælde bedst om natten. Men vi kender jo godt svaret på det her spørgsmål: Hvis ikke vi får udbygget de digitale motorveje, vil Danmark blive mere skævvredet, og derfor ser jeg frem til, at igangsættelsen af 800 MHz-frekvenserne får dækket langt de fleste af de huller, der er.

Bosætning og erhvervsudvikling hænger uløseligt sammen med infrastrukturen. Og når infrastrukturen er på plads, er det vigtigt, at så mange virksomheder som muligt gør brug af den. Derfor er jeg jo, nok ikke så overraskende, glad for de initiativer, som regeringen arbejder med. Det gælder bl.a. cloud computing, digitaliseringen af små og mellemstore virksomheders kontakt med det offentlige og arbejdet for et stærkere indre marked på det digitale område. Hvis virksomheder kan tilbyde flere ydelser over nettet, er her meget at hente, især hvis virksomhederne bevæger sig ud på det europæiske marked. Jeg er glad for den styrkelse af det indre marked for e-handel, som er undervejs.

For virksomhederne er der digitale gevinster. Redegørelsen, som vi debatterer i dag, viser, at hvis andelen af virksomheder i Danmark, der har digitaliseret, øger værditilvæksten, så vil det være til gavn for hele området. Vi skal alle både have flere muligheder, og vi skal blive mere fortrolige med at anvende digitale løsninger, og det gælder for alle aldre. Jeg ved godt, der er nogle, som sidder og tænker: Ja, ja, det er da godt med dem; jeg gør nu, som jeg hele tiden har gjort, det har trods alt fungeret.

Jeg kan sådan i et lukket rum, hvor vi er lige nu, afsløre, at da jeg selv gik på seminariet, var jeg med i en stor afstemning, hvor jeg klart stemte imod, at vi fik edb ind på seminariet. Vi var alle klar over, at det var noget, der hurtigt ville gå over, men sådan kan vi alle blive klogere. Men både for folkeskolens elever og lærere, på virksomhederne og i det offentlige kommer digitale løsninger til at spille en større rolle. På den måde er der forbindelse mellem alle dele af vores samfund, også når det drejer sig om den digitale vækst.

Som et sidste vigtigt element i samspillet mellem digital vækst og samfundets generelle udvikling, altså hvis vi vil have, at folk skal leve et aktivt liv i alle dele af landet, skal den digitale infrastruktur være god. Det skal også være gennemskueligt med hensyn til priser, hastigheder m.m., hvordan tingene ruller sig ud derude i samfundet, hvor man er. En uddannet befolkning i landdistrikterne og et velfungerende erhvervsliv udgør to af de hovedsten, der skal skabe en bedre balance i Danmark.

Så landmanden med den natlige internetforbindelse skal have en bedre forsyning, og hans børn skal kunne drage fuld nytte af informationsteknologien. Det er noget af det, der skaber et godt uddannelsessystem, hvor der er lige muligheder for alle. Hans nabo, som ønsker at starte sin egen virksomhed, skal kunne arbejde hjemmefra og kunne kommunikere med omverdenen, for at der kan ske en vækst. Og endelig skal man kunne have tillid til, at sundhedsvæsenet er digitalt, og at der er signal, når der er behov for det. Det er det, debatten handler om i dag, og jeg er glad for, at vi er nået så langt, som vi er.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Grunden til, at jeg gerne vil stille et spørgsmål, er jo sådan set, at der er sket meget inden for det seneste halve år; vi har jo bl.a. fået en ny regering. Det er jo sådan, at da vi havde den forrige regering, var der også en strategi vedrørende problematikken med upload og download, og vi kan se på tallene, at der ikke sker nogen stigning i udviklingen af uploadmulighederne, men downloadmulighederne stiger så – heldigvis, kan man sige.

Men dengang var det sådan, at ordførerens eget parti stillede nogle udvalgsspørgsmål, og der blev bl.a. spurgt, om den daværende minister ville tage initiativ til, at der udmeldtes en upstreammålsætning om bredbånd fra den danske regerings side. Og det afviste den daværende regering så.

Nøjagtig det samme spørgsmål har Dansk Folkeparti nu stillet til den nuværende minister for området. Vi har så fået det svar tilbage, at det agter ministeren ikke at gøre noget ved nu, og man har ikke for nuværende planer herom. Det er det, der står i ministerens svar. Og det er lidt i disharmoni med det, som ordføreren siger, nemlig at den her landmand fra Langeland bedre skal kunne drive sin virksomhed. Hvad er ordførerens kommentar til det?

Ordføreren.

Jamen ordførerens kommentar er først og fremmest, at det er rigtigt; der er faktisk sket rigtig meget det sidste halve år, hvor vi har været regering. Og det er jeg også glad for at hr. Hans Kristian Skibby har fået øje på.

Det næste, jeg vil sige noget om, er upload og download. Mig bekendt er der faktisk i dag en stor ressource i uploadhastighed, som slet ikke er udnyttet, og noget af det, der er rigtig vigtigt, er jo, at hvis vi sætter undersøgelser i gang, hvis vi sætter analyser i gang, skal vi altid prioritere det her arbejde. Og på den måde kan man sige, at hvis det i virkelighedens verden er sådan, at der er et uudnyttet potentiale på upload, er det muligt, at der er andre opgaver, som det er endnu mere påtrængende at vi sætter fokus på.

Men hvis hr. Hans Kristian Skibby kan dokumentere, at det faktisk er det her, der er det mest presserende, må vi jo prøve at tage det op i udvalget og i den kreds, der er omkring det her, og prøve at se, om det er noget, vi skal gøre noget ved.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg synes jo, det er morsomt, at Socialistisk Folkepartis daværende ordfører på området – det var fru Hanne Agersnap, som var ordfører dengang – bl.a. indkaldte den daværende minister for området i samråd, fordi SF var dyb og arg modstander af, at ministeren ikke ville have fokus på det her upstreamproblem. Det ville man simpelt hen ikke fra regeringens side, og derfor blev ministeren indkaldt i samråd, og SF var ude med højlydt kritik, fordi man mente, at det her simpelt hen var pinedød nødvendigt for de mange mennesker, som havde behov for den her upstreammodel.

Nu har man så vundet magten, og nu mener man så ikke, der er behov for at få den her målsætning indskrevet i regeringens redegørelse. Og hvis man kigger på statistikken, som vi jo har fået, kan man se, at der ikke er sket nogen stigning i mulighederne for at lave upload. Download stiger hele tiden, og det er godt og fornuftigt, fordi vi får mere og mere med fiberbånd osv. Men den anden stiger ikke. Er det ikke noget, som SF anerkender som et problem?

Ordføreren.

Altså, SF anerkender, at det er et problem, at vi ikke nødvendigvis er nået så langt i it-udviklingen, som vi kunne være. Men samtidig vil jeg også sige, at hvad der tidligere er sket på området med spørgsmål til tidligere ministre ikke er noget, jeg har været opmærksom på. Derfor har jeg ikke læst hverken det spørgsmål, der blev stillet dengang, eller sat mig ind i hvad svaret var. Og så er det jo egentlig godt, at hr. Hans Kristian Skibby er opmærksom på det og tager det op her.

Jeg vil stadig væk sige, at hvis det opleves som et problem, og hvis vi i kredsen omkring hele digitaliseringen på baggrund af redegørelsen i dag og under det fremtidige arbejde i fællesskab finder ud af, at det faktisk er et problem, så mener jeg da, at vi skal tage det op. Men jeg kan ikke for nuværende sige, at det er det mest presserende problem, der ligger for lige nu.

Tak til SF's ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Nu har alle de tidligere ordførere været heroppe at takke ministeren for redegørelsen, så vil jeg så være undtagelsen, der siger, at jeg ikke synes, vi skylder ministeren en tak. Ikke fordi han decideret skal have utak, han gør jo blot, hvad han har fået besked på af forligskredsen fra 1999, men man har dog i processen spildt mandetimer i ministeriet med at lave en redegørelse, som blot er at hælde vand ud af ørerne, som man kunne have sparet skatteyderne for at skulle finansiere. Det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvad såvel regeringen som ordførerne her i salen gør sig af tanker om, hvilken hastighed bredbåndet skal have i 2020, og om uploadhastigheden, som mange går op i, skal være det samme som downloadhastigheden og alle den slags ting. Det er jo et marked, vi har med at gøre. Der er nogle udbydere, og der er nogle efterspørgere. Der er en teknologisk udvikling, som driver det, og der er en behovsudvikling. Når folk begynder at efterspørge højere hastigheder, begynder udbyderne at levere det, og sådan er det bare. I dag står vi bare her alle sammen og spilder tiden med sniksnak.

Jeg synes, at man kunne sige tak til ministeren, hvis han havde taget kontakt til forligskredsens partier og bedt dem om, at den her beslutning i forligskredsen om, at der skal leveres en redegørelse hvert år, gjorde man om, så man sparede de ressourcer, og lod være. I stedet vil jeg så sige tak til ministerens partifælle, fru Annette Vilhelmsen, som indrømmede, at hun tilbage i tiden på seminariet var med til at stemme imod, at der skulle indføres edb, fordi hun var blandt dem, der ikke mente, at der var nogen fremtid i det. Det var jo den indrømmelse, som var en korrekt indrømmelse, og som viser for alle, at det område, vi har med at gøre her, ikke er noget, som vi herinde fra Christiansborg kan spå om, og det giver ikke nogen mening for os at beskæftige os det store med det. Markedet skal nok klare det.

Så kan vi i stedet koncentrere os om at sørge for, at alle offentlige institutioner indfører it, hvor det er givtigt og effektiviserende for produktionen af institutionernes ydelser, og hvad der også er væsentligt i den sammenhæng er, at de effektiviseringer, der kommer ud af det, naturligvis skal komme skatteborgerne til gode, i form af at de så ikke behøver at betale så meget i skat. For det er jo påfaldende, at Socialdemokraternes ordfører som vikar, hr. Benny Engelbrecht, påpegede, at Danmark og det offentlige i Danmark angiveligt er førende i verden med hensyn til at implementere digitale strategier i det offentlige, og det er også et land, der har verdens største offentlige sektor og formentlig også flest offentligt ansatte overhovedet. Så den formidable digitalisering, der angiveligt er foregået i det offentlige apparat i Danmark, har altså ikke afstedkommet, at vi her i Danmark kan løse opgaverne billigere. Det er da påfaldende. Det er da tankevækkende, at det går så godt med at effektivisere via digitalisering i det offentlige, men at der ikke er nogen besparede ressourcer i det. Det ser ikke ud til, at vi sparer ressourcer på det. Tværtimod, år for år bliver der stadig flere offentligt ansatte. Vi får altså ikke noget ud af det; der er ikke mindre bureaukrati; der er ikke mindre ressourceanvendelse.

Ja, det var Liberal Alliances ord her i dag. Det hele skal nok gå, uanset om vi blander os i det eller ej.

Der er to korte bemærkninger. Hr. Hans Kristian Skibby først.

Tak, hr. formand. Ordføreren kan da sådan set have ret i, at det her bare er en diskussion. Det er det jo, når vi har en redegørelse til debat her i Folketinget. Det er jo sådan set en diskussion af, hvordan rigets tilstand er med hensyn til det emne, man har oppe på bordet i dagens anledning.

Så siger ordføreren så også, at det her skal vi slet ikke blande os i, fordi det er markedsreguleret. Der vil jeg bare gerne spørge ordføreren sådan ganske kort og præcist, om det ikke er rigtigt, at når vi sender de her ting i udbud, sådan som vi faktisk efter planen skulle gøre her i juni måned med de nye mobile bredbånd på 800 MHz, står der faktisk klart, at man har mulighed for, og det skal man gøre, at stille nogle udbudskrav og udbudsspecifikationer, og at man også skal fremstille de her mål, der skal overholdes og implementeres i den periode, en leverandør har vundet et givent udbud.

Derfor skal vi jo som politikere blande os. Vi skal ikke blande os i processen og i virksomhedernes konkurrence med hinanden, men vi skal da blande os, når det er staten, der står for et udbud. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Der fandt hr. Hans Kristian Skibby et enkelt lille hjørne af det her store emne, som slet ikke har været diskuteret i dag, som handler om noget, hvor det offentlige har en rolle. Det er korrekt. Men det betyder jo ikke, at vi skal have en redegørelse på 15 sider for at redegøre for, hvordan det står til med et udbud, der er foretaget for længst. Det virker lidt som at skyde gråspurve med kanoner.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det kan godt være, at der er nogle, der har skudt gråspurve med kanoner, men der er også nogle, der skyder med løst krudt. Det tror jeg nu nok er det, ordførerens eget parti gør i den her situation, for jeg tror faktisk ikke, at ordføreren har været rigtig klar over, hvordan det her egentlig foregår.

Det skal jo være adskilt. Vi støtter jo også i Dansk Folkeparti, at det skal være en markedsbaseret løsning. Det har vi støttet hele vejen igennem. Vi står så vel nærmest som det eneste parti uden for det forlig, der er på området. Men det er vel stadig væk sådan, at når der skal sendes noget i udbud, når der skal sendes nye ting ud osv., er det selvfølgelig politikerne og den siddende minister på området, der har ansvaret for at stille de krav op, der skal stilles til dem, der ønsker at byde på en opgave. Det var sådan set bare det, der var min pointe over for ordføreren. Tak.

Ordføreren.

Hvis det handler om, at nogen skal byde på en opgave, der er i udbud, er det klart, at man har en rolle. Men nu har hr. Hans Kristian Skibby f.eks. lige brugt noget tid på at diskutere med SF's ordfører om, hvorvidt regeringen skulle gøre noget for at sikre, at uploadhastigheden blev forøget på det danske bredbåndsnet. Det er jo overhovedet ikke noget, hr. Hans Kristian Skibby skal blande sig i. Det er jo heller ikke noget, som regeringen skal blande sig i. Det er jo et spørgsmål om, at der er nogle mennesker, der køber en ydelse, som de betaler for. Den ydelse må de så betale noget mere for, hvis de vil have en øget uploadhastighed. Og i takt med, at der kommer flere, der efterspørger en høj uploadhastighed, vil der også være flere, der udbyder en høj uploadhastighed. Og det vil de så få betaling for.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Uanset om vi her i Folketinget har indflydelse på noget eller ej, synes jeg egentlig, at det er på sin plads i et demokrati, at man får lejlighed til at diskutere det, og det synes jeg også er på sin plads her, og jeg synes, at vi skal fortsætte med en årlig debat om det her emne, selv om det lyder, som om vi spilder hr. Ole Birk Olesens tid. Jeg tror, at begrebet effektivt demokrati er noget, man bruger i Rusland og Nordkorea.

Ordføreren.

Jo, jo, men vi kunne jo også tage en debat om farven på underbukserne i Venstres gruppeværelse. Men hvilken nytte skulle det have? Det er jo ikke noget, som vi hverken kan eller bør have indflydelse på, og vi kan og bør heller ikke have nogen indflydelse på, hvilken uploadhastighed der er på nettet, og hvad folk skal betale for det osv. osv. Det er jo bare en privat ydelse, som nogle køber og nogle sælger. Hvorfor skal det gøres til genstand for en offentlig debat anført af Dansk Folkeparti og Venstre?

Fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.

Tak. Det er altid, synes jeg, spændende at høre Liberal Alliances syn på verden sådan rullet ud på diverse politiske emner. Det må være fantastisk at have så enkelt et verdenssyn, at man står ud af sengen om morgenen, og så ved man nøjagtig, hvad svaret er på alle tænkelige spørgsmål, uanset hvad de måtte handle om. Men nu har min kollega fra Dansk Folkeparti peget på ét område, hvor det i hvert fald er nødvendigt med noget offentlig regulering. Lad mig pege på et andet. Det er jo almindeligt kendt, at hvis man har en meget stor, altdominerende virksomhed på et marked, kan det være nødvendigt at regulere det, medmindre der skulle opstå et reelt monopol. Mener Liberal Alliance ikke, at der fortsat er en rolle for også det politiske Danmark i at sikre, at f.eks. andre operatører har adgang til det kobber, som TDC ejer, efter at selskabet er blevet privatiseret?

Ordføreren.

For det første til den her karakteristik af Liberal Alliance som et parti, der altid ved, hvad der er op og ned, vil jeg sige, at jo tak, det synes vi da vi ved. Hvis vi troede, at vi havde uret, ville vi lede efter et andet standpunkt. Vi beholder det standpunkt, vi har, fordi vi mener, at vi har ret. Men i øvrigt kunne det sådan i den almindelige offentligheds øjne nok mere ligne en beskrivelse af den måde, som Radikale Venstre ser sig selv som nogle, der altid ved besked om, hvad der er det rigtige.

For det andet vil jeg sige: Ja, det kan godt være, at der på nogle områder er brug for monopolregulering, og den snak kan vi jo tage, når diskussionen er der. Det kan også godt være, at nogle af de monopolreguleringer, som man hævder er der, kunne løses på andre måder, hvis man lod markedet og det civile samfund virke i stedet for altid at lade staten tage over. Den mulighed er der også.

Fru Camilla Hersom.

Så vil jeg gerne bruge mit sidste spørgsmål til et tredje eksempel, som jeg så også gerne vil have et svar på. Det er jo også sådan, at vi faktisk har stillet en række krav fra offentlig side til den måde, virksomhederne skal kommunikere med den offentlige sektor på. Mener hr. Ole Birk Olesen, at det har været en fordel eller en ulempe i forhold til at drive en digitalisering af de private virksomheder, eller hvad er vurderingen hos Liberal Alliance? Er det, at det overhovedet ikke har nogen betydning, at man går over til digital kommunikation, og det er altså vel at mærke et offentligt formuleret krav for kommunikationen mellem virksomhederne og den offentlige sektor?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at private virksomheders konkurrenceevne påvirkes af, hvilke krav det offentlige stiller til, hvordan kommunikationen med det offentlige skal foregå. Det, der påvirker private virksomheders konkurrenceevne i den forbindelse, er, om kommunikationen med det offentlige foregår så let og smidigt som muligt. Hvis digitaliseringen netop der er smidig, er det godt, for det minimerer omkostningerne, men det har ikke nogen betydning for private virksomheders øvrige forretningsvirksomhed med andre virksomheder og med kunder osv., om den kommunikation, der er med det offentlige, driver en eller anden udvikling. Det tror jeg ikke den gør. Virksomheder vælger den form for kommunikation med andre virksomheder og med kunder, som passer bedst i den sammenhæng, uagtet hvordan det offentlige mener at der skal kommunikeres med det offentlige.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Jeg vil nu formaste mig til at sige tak for redegørelsen, som jeg synes er en fornuftig redegørelse, som i store træk kunne være skrevet, formuleret af den tidligere regering. Men jeg er ikke helt enig i ambitionsniveauet.

Sagen er jo den, at Danmark er presset på konkurrenceevnen på alle mulige leder og kanter: Vi er for dyrt et land at producere i, vi er ikke produktive nok, og vi er ikke udviklende og innovative nok i forhold til den situation, vi er i. I en sådan situation bør det jo være sådan, at it og hele digitaliseringen er vækstmotoren for at drive en udvikling i gang i samfundet både i den offentlige sektor og den private sektor. Når man læser redegørelsen igennem, som jeg som sagt synes er aldeles glimrende – og jeg vil ikke formaste mig til at diskutere mobildækning og bredbåndsdækning og alle mulige andre ting, for der vil udviklingen af markedet overhale alle de der ting, der står her, men vi er enige i de punktprogrammer, der er vedtaget, og som vi også selv står bag ved – synes jeg, man skal prøve at rubricere det i de udfordringer, vi har.

For det første er det sådan, synes jeg, at den offentlige digitalisering, som vi satte i gang under den tidligere regering, og som jeg synes den nuværende regering har fulgt godt op på, skal fortsættes. Der er rigtig gode takter i, at man får lavet en egentlig strategi for Danmarks digitale vækst, for it har et gigantisk potentiale for effektivitet og produktivitetsudvidelse osv. Det talte den daværende opposition jo rigtig meget om, og alligevel var det første, man gjorde, da man kom til magten, at sprede indsatsen over alt for mange forskellige områder. Så jeg håber, den her redegørelse er med til at sørge for, at regeringen får en prioritet på området, og at ministeren også sætter sig i spidsen for det.

Meget rigtig godt er jo blevet sat i gang igennem de seneste år på det her område, senest med vedtagelsen af den ambitiøse fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som den nuværende regering jo også tilsluttede sig her i sommer. Og linjen med ambitiøse, men også konkrete mål bør fortsættes i det kommende arbejde inden for velfærdsområdet og sundhedsområdet, hvor der er uanede mængder af potentielle gevinster at hente for det danske samfund og for erhvervslivet.

Så synes jeg også, det er vigtigt, at man fokuserer på, at vi skal fortsætte digitaliseringen af vores erhvervsliv. Vi har jo en situation, hvor 60 pct. af de små og mellemstore virksomheder i løbet af de seneste 3 år ikke har skabt et eneste nyt produkt eller udviklet en eneste ny proces – 60 pct., seks ud af ti danske virksomheder. Der vil digitaliseringen være med til at sætte skub i deres innovation og deres produktivitet og deres udvikling. Derfor er det vigtigt, at man har en egentlig SMV-strategi, når man taler digitalisering. Der er et enormt potentiale på det område. Det kræver selvfølgelig kapital, det kræver investeringer – det taler vi også om: Hvor er der et vindue og en kreditmulighed for det? Der er forskellige løsninger og konstruktioner, der er blevet skabt af både den tidligere og den nuværende regering, som giver bedre mulighed for kapital.

Men det vigtigste, når man taler om udvikling af SMV'er og digitalisering, er nogle ordentlige rammevilkår. Det er, at man sørger for, at der ikke kommer nye skatter og afgifter, at man sørger for at fortsætte ad det spor, som hedder, at man stiller virksomhederne bedre konkurrencedygtighedsmæssigt, for så kan man investere i digitalisering, it-udvikling, og så kan vi få en fantastisk udvikling på området.

Så synes jeg også, at der mangler noget i forhold til det, som den daværende opposition, den nuværende regering, talte meget om i forhold til sammenhængen mellem indkøbspolitik og it-strategi. Jeg husker tydeligt, at jeg som minister for det her område blev mødt af en opposition, som talte meget om, at man nu skulle koordinere indkøbspolitikken. Nu skulle man virkelig gøre noget med hensyn til den offentlige indkøbspolitik på det område.

Når jeg læser redegørelsen og ser, hvad der er sket på området, kan jeg se, at der jo ikke rigtig er sket noget. Jeg synes, at man med den ene hånd laver ganske fornuftige ting med hensyn til vækstteamene, som jeg synes er en god idé. Man laver vækststrategier og får defineret nogle styrkepositioner, som vi skal have gjort noget ved. Vi er jo enige i ting som sundhedsteknologier, grøn teknologi osv.

Jeg kunne så håbe på, at erhvervs- og vækstministeren ville sætte sig igennem i regeringen, så skatteministeren ikke ville vedtage initiativer, som trak den anden vej. I morgen skal vi behandle et lovforslag, som hedder L 173, og som betyder en mindsket mulighed for at investere i sundhedsvirksomheder og forskningsvirksomheder inden for grøn teknologi osv. i Danmark, fordi man ikke kan underskudsfremføre. Så man må lige finde ud af, hvordan man koordinerer, og jeg håber på, at erhvervs- og vækstministeren sætter sig i spidsen for det i regeringen.

Men forudsætningen for, at man kan få et eventyr på de her områder, hvilket regeringen meget gerne vil, og hvilket vi i Det Konservative Folkeparti støtter, er jo ikke kun, at man ikke kommer med nye skatter og afgifter, som jeg nævnte før, men også at der bliver koordineret med hensyn til den offentlige indsats. Der kan vi altså se, at man fortsætter i det spor, som man kritiserede meget, da man var i opposition, idet man har en indkøbspolitik, som strammer til, og som gør det stadig sværere at sikre et innovativt marked herhjemme. Lige præcis det kritiserede den daværende opposition rigtig meget sidste år, og det spor fortsætter man altså i. Det hænger ikke sammen, for det må jo være sådan i den rigtig gode verden, at indkøbspolitikken skal være med til at sikre gode løsninger til gode priser, men ikke skal tage livet af de innovative virksomheder.

Så er en af de ting, som også hører under erhvervs- og vækstministeren, jo hele spørgsmålet om rammevilkår, også i forhold til administrative byrder osv. Der er jeg meget ked af, at man har fjernet de konkrete mål for det, og det leder mig så over til, at det, man også burde gøre med hensyn til den digitale udvikling, var, at man skulle sætte sig nogle konkrete mål for en øget digitalisering. For da man fjernede kravmålene til at fjerne administrative byrder, som den nye regering har gjort, mens vi jo i den gamle regering havde kolossal succes med at fjerne administrative byrder, så betød det, at ambitionsniveauet faldt, og at man ikke konkret kunne se, hvor man kunne sætte ind. Så lur mig, om man ikke om et par år vil se, at de administrative byrder ikke er formindsket i Danmark, for man har ikke det håndtag og den muskelkraft, der skal føre det igennem.

Det paralleliserer jeg altså til, at der mangler nogle konkrete, eksplicitte mål for en øget digitalisering i Danmark. Der mangler nogle konkrete mål. For når man snakker med aktørerne selv, kunne man godt sætte nogle mål for det. Man kunne sætte sig nogle mål for, hvad man ville gøre på hjemmeplejeområdet, på sundhedsområdet og på alle mulige andre velfærdsområder og på uddannelsesområdet, f.eks. i forbindelse med digitalisering i skolerne. Hvis man satte sig nogle konkrete, eksplicitte mål, så man havde nogle mål at forfølge, ville man have større mulighed for at implementere dem, og man ville også have større mulighed for at påvirke hele den store bureaukratiske dynge af svar, som betyder, at man ikke vil kunne komme igennem med det. Så der er altså her et ønske fra konservativ side om, at man sætter sig mere eksplicitte, konkrete mål.

Ellers tager vi vel imod redegørelsen og vil meget gerne fortsætte dialogen med regeringen om initiativerne her, som klart vil være med til at være en vækstmotor for det danske samfund. Derfor har jeg valgt at fokusere på tre-fire overskrifter, ikke på nogle konkrete initiativer, som vi nok skal kunne blive enige om, og som markedet for størstedelens vedkommende selv håndterer.

Tak til den konservative ordfører. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg vil lige starte med at takke ordførerne for de mange gode input og konstruktive kommentarer, som alle vidner om, at der i Folketinget er en bred enighed om og forståelse af, at vi har en fælles interesse i at få udbygget den digitale infrastruktur til gavn for vækst og beskæftigelse og konkurrenceevne.

I redegørelsen fremhæver vi de danske styrker på det digitale område, men vi fremhæver også de udfordringer, som skal håndteres for at udnytte de digitale erhvervsmuligheder både i IKT-erhvervene og i det øvrige danske erhvervsliv. Det er der da også flere, der har kommenteret, og det er jeg faktisk rigtig glad for. Redegørelsen adresserer faktisk fire spor, som er centrale for, at Danmark kan realisere vækstpotentialet i den digitale økonomi:

Vi skal have en veludbygget bredbåndsinfrastruktur i verdensklasse; IKT og digitalisering skal styrke produktivitet og vækst i danske virksomheder; vi skal have flere digitale løsninger både i offentlige og i private virksomheder, fordi det bidrager til at fremme produktiviteten og væksten; og vi skal understøtte nytænkning og udnyttelse af de digitale løsninger.

De fire spor kommer også til at danne udgangspunkt for regeringens kommende erhvervsrettede strategi for digital vækst i Danmark, som jeg forventer at lancere her i begyndelsen af 2013. I strategien vil regeringen komme med konkrete initiativer, der skal adressere de udfordringer, der er identificeret i redegørelsen, og derved bidrage til, at dansk erhvervsliv kan realisere vækstpotentialet på det digitale område.

I det følgende vil jeg kort opsummere de styrker og udfordringer, som redegørelsens fire spor peger på.

For det første viser redegørelsen, at en veludbygget bredbåndsinfrastruktur er fundamentet for en velfungerende digital økonomi. Husstande og virksomheder i Danmark skal have mulighed for at få adgang til internethastigheder, der bl.a. gør det muligt at drive internetbank, handle på nettet og være i digital dialog med det offentlige. Men det er også nødvendigt, at der skabes adgang til højere hastigheder, der tillader brug af avancerede tjenester baseret på f.eks. cloud computing og video og meget andet.

Regeringen har fokus på at understøtte den løbende udvikling af bredbåndsinfrastrukturen og arbejder efter en målsætning om, at alle husstande og virksomheder i Danmark senest i år 2020 skal have mulighed for at have en bredbåndsforbindelse på mindst 100 megabit i sekundet. Danmark er i dag blandt de førende bredbåndsnationer sammen med bl.a. Sverige og Holland. Udbuddet af bredbåndsinfrastruktur er faktisk endog meget stort i Danmark.

Godt 38 pct. af virksomheder og husstande i dag har mulighed for at få 100 Mbit eller derover. Adgang til højhastighedsbredbånd er bare ikke nok i sig selv, for i sidste ende – og det var jo også det, hr. Ole Birk Olesen var inde på – afhænger det jo af efterspørgslen og udnyttelsen af tjenesterne og produkterne som f.eks. videokonferencer, cloud computing, der er med til at skabe gevinsterne. Derfor er det en udfordring, at udbuddet af højhastighed er markant større end efterspørgslen. Selv om 38 pct. af danskerne i dag kan få en 100 megabit forbindelse, er der i dag faktisk mindre end 1 pct., der har købt en sådan forbindelse.

En anden udfordring er at sikre, at hele landet har adgang til bredbåndsinfrastruktur. Det er regeringens holdning, at adgangen til bredbåndsforbindelser er væsentlig både for borgere og for virksomheder i hele landet, herunder også i yderområderne. Det er derfor, at regeringen arbejder efter en målsætning om 100 Mbit til alle. Som en del af arbejdet med den kommende erhvervsrettede strategi vil barriererne for udrulning af bredbånd blive undersøgt. Det er min forventning, at regeringen på baggrund af analysen vil kunne lancere initiativer, der kan forbedre adgangen til hurtige bredbåndsforbindelser.

Senest har konkursen i bredbåndsselskabet Skyline vist, at der løbende kommer bump på vejen. Jeg er glad for, at det lykkedes at finde en løsning, hvor vi sammen med branchen har tilvejebragt en finansiering til drift af et nødberedskab i en måned. Det giver Skylines kunder en ekstra måned til at flytte deres internetforbindelser over i andre selskaber. Det er også teleselskabernes forventning, at næsten alle Skylines kunder kan få adgang til en bredbåndsforbindelse. Det vil dog være sådan, at der formentlig vil være en række kunder, der ikke kan få den samme ydelse, eksempelvis på hastigheder, som de har i dag. Jeg ser også på behovet for at tage yderligere tiltag, for at undgå, at lignende situationer opstår i fremtiden, hvilket vi vil drøfte med forligskredsen.

I forbindelse med auktionen over 800 MHz frekvenserne er der fastsat et dækningsbidrag – det var der flere, der var inde på også. Dækningsbidraget skal sikre udbredelse af det mobile brednet til borgere, virksomheder og sommerhuse på minimum 10 Mbit pr. sekund i de områder af landet, hvor der er dårlig bredbåndsdækning i dag. Regeringen vil desuden i forbindelse med den kommende strategi for digital vækst også se på behovet og mulighederne for bredbåndsmålsætninger på upload-hastighederne.

Ud over en veludbygget bredbåndsinfrastruktur er det også vigtigt med en god mobildækning, som gør, at vi kan anvende mobiltelefonen til både at tale og gå på nettet, uanset hvor vi befinder os. I Danmark har vi i dag en mobildækning på linje med de bedste i EU, og 99 pct. af landet har adgang til mobilt bredbånd. Det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. Derfor har jeg i februar sammen med Kommunernes Landsforening, regionerne og telebranchen indgået en aftale om en fempunktsplan, der skal sikre en bedre mobildækning for borgere og virksomheder. Aftalen indebærer bl.a., at teleselskaberne skal investere op til 6½ mia. kr. i udbygning af mobilnettet over de kommende 3 år.

Redegørelsen adresserer også et andet centralt spor, nemlig en øget digitalisering af danske virksomheders interne processer og produktion, som styrker virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Digitaliseringen af virksomhedernes processer kan f.eks. omfatte digitaliseret bogføring, lagerstyring eller styring af produktion. En analyse fra Centre for Economic and Business Research ved CBS viser, at bruttoværditilvæksten for erhvervslivet kan øges med mellem 2,6 og 6,5 mia. kr. årligt, hvis andelen af virksomheder med digitaliseret interne processer øges med blot et procentpoint.

Samtidig viser et forskningsprojekt med deltagelse af CBS og Teknologisk Institut, at produktiviteten i fremstillingssektoren i Danmark vil kunne øges med gennemsnitligt 15 pct., hvis de forskellige brancher automatiserer i samme grad som de mest automatiserede lande, vi sammenligner os med. At der er et potentiale for vækst på dette område understreges af, at investeringer i IKT faktisk er den eneste faktor, der har bidraget konstant positivt til arbejdsproduktiviteten i Danmark i perioden 2006-2009.

For at få det fulde udbytte af de digitale muligheder er det afgørende, at EU's digitale indre marked også udbygges fuldt ud. Et mere velfungerende digitalt indre marked åbner muligheden for øget eksport via tværnational e-handel med f.eks. digitale produkter og tjenester. Det vil bl.a. komme dygtige danske onlinekøbmænd til stor gavn. Regeringen har derfor under det danske formandskab haft stor fokus på at forbedre det digitale indre marked.

For det tredje viser redegørelsen, at digitalisering af den offentlige sektor kan fremme anvendelsen af digitale løsninger i erhvervslivet og åbne nye muligheder for vækst. Regeringen har en målsætning om obligatorisk digital indberetning for virksomhederne fra 2012, og regeringen vil i den sammenhæng arbejde for at gøre det lettere og mere attraktivt for virksomhederne at kommunikere digitalt med det offentlige. Regeringen vil have fokus på at hjælpe de virksomheder, som har særlige behov i den digitale kommunikation med det offentlige.

Danske virksomheder anvender i stigende grad offentlige hjemmesider som f.eks. virk.dk til digital indberetning. Det er også vigtigt, at den offentlige efterspørgsel efter varer og tjenester sker intelligent. Intelligent offentlig efterspørgsel skaber nye erhvervsmuligheder inden for bl.a. digitale produkter og tjenester til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne samt kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor. Et godt eksempel her – jeg tror, at flere har nævnt det – er de muligheder, der ligger inden for velfærdsteknologi som f.eks. telemedicin og sundheds-it. Regeringen vil på den baggrund udvikle en strategi på tværs af ministerier og myndighedsniveauer for intelligent offentlig indkøb.

Redegørelsen understreger for det fjerde og det sidste, at nytænkning og udnyttelse af digitale muligheder kan gøre danske styrkepositioner stærkere. Regeringen lægger stor vægt på, at arbejdet med den nye erhvervspolitik sker med inddragelse af erhvervslivet. På de erhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer, har vi nedsat og nedsætter vækstteams, der skal udarbejde konkrete anbefalinger til regeringen. Indtil nu har vi igangsat arbejdet med fem vækstteams, senest på området for energi og klima.

I den sammenhæng bliver der kigget på, hvilken rolle IKT spiller for de enkelte erhvervsområder. Dette er også afspejlet i sammensætningen af de nedsatte vækstteams, hvor regeringen har inviteret flere repræsentanter med tilknytning til det digitale område.

Samtidig er det helt centralt, at vækstvirksomheder også på det digitale område har gode betingelser i Danmark. IKT-erhvervene er mere innovative og har flere vækstiværksættere sammenlignet med andre erhverv. Der findes talrige eksempler på, at både nystartede og etablerede virksomheder har opnået stor succes ved at anvende de digitale muligheder. Blot for at nævne enkelte af dem: Skype, Podio, Just Eat m.fl.

Regeringen har her i marts 2012 indgået en bred politisk aftale om en ny udviklingspakke, der styrker små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder, bl.a. får Vækstfonden mulighed for at yde ansvarlige lån for 500 mio. kr. Det forventes også at være til stor gavn for vækstvirksomheder på det digitale område.

Med oplægget til skattereform og regeringens forslag til at fjerne den såkaldte iværksætterskat lægger vi op til ændringer, der også vil komme de digitale vækstvirksomheder til gode. Regeringen vil i forbindelse med den kommende strategi for digital vækst fortsætte arbejdet med at styrke rammerne for, at Danmark får flere vækstvirksomheder på det digitale område.

Redegørelsen og regeringens videre arbejde for at skabe vækst og beskæftigelse gennem øget brug af digitale muligheder skal også ses i sammenhæng med regeringens samlede erhvervs- og vækststrategi. I marts 2012 nedsatte regeringen en produktivitetskommission med uafhængige eksperter, der skal komme med konkrete ideer til, hvordan produktiviteten i Danmark styrkes.

For nylig har vi med 2020-planen og vores oplæg til skattereform sat fokus på at løfte væksten og øge beskæftigelsen. Det sker bl.a. med en vækstpakke på 6 mia. kr., som f.eks. skal sikre tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren og forbedre den offentlige velfærd og grønne omstilling. I vores oplæg til skattereform foreslog vi desuden at afskaffe den såkaldte iværksætterskat og indføre et investeringsvindue for virksomhederne.

Jeg er glad for, at forslaget om et investeringsvindue er blevet bakket op af et enigt Folketing, og at vi for godt en uge siden kunne indgå en aftale herom. Investeringsvinduet medfører, at danske virksomheder fra den 30. maj i år og frem til udgangen af 2013 kan investere i ny driftsteknologi, apparatur og maskiner og få en præmie for det. Med aftalen øges afskrivningsgrundlaget med 15 pct., så en virksomhed kan afskrive 1 kr. og 15 øre, hver gang den investerer 1 kr.

Alle disse tiltag vil også komme IKT-erhvervene til gavn og være med til at fremme digitaliseringen af erhvervslivet generelt.

Lad mig så ganske kort opsummere: Danmark er godt på vej til at have en vækstorienteret, digital økonomi, hvor dansk erhvervsliv udnytter de digitale muligheder. Virksomheder og forbrugere har generelt god adgang til tidssvarende bredbåndsinfrastruktur. Der sker en øget digitalisering af dansk erhvervsliv, og virksomhederne udnytter de digitale kanaler, når de kommunikerer med det offentlige, og inddrager nye teknologiske muligheder til nytænkning af forretningsmodeller, produkter og tjenester.

Men vi kan blive endnu bedre på det digitale område. Redegørelsen viser, at Danmark kan få et endnu større udbytte af de digitale vækstmuligheder, altså have mulighed for vækst og beskæftigelse på det digitale område. Det er et potentiale, regeringen vil arbejde for målrettet at realisere. Regeringen vil derfor udarbejdede en samlet, erhvervsrettet strategi for den digitale vækst.

En samlet strategi med konkrete initiativer vil give de bedste betingelser for at realisere vækstpotentialet på det digitale område. Strategien vil behandle de erhvervsrettede dele af den digitale værdikæde fra højhastighedsbredbånd til anvendelse og udvikling af digitale produkter og tjenester. Jeg forventer, at strategien er klar i begyndelsen af 2013, og jeg regner med, at det kan være med til at skabe et grundlag for yderligere debat om den fremtidige IKT-strategi.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang sige tak for de mange input og konstruktive bemærkninger til redegørelsen.

Der er to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, hr. Mads Rørvig først.

Tak for det. Tak, fordi ministeren adresserede problemet med mobildækning. Nu kan det være, jeg på et tidspunkt, når jeg er i sommerhus om sommeren, også kan kontaktes på mobiltelefonen. Det er der sikkert mange danskere, inklusive mig selv, der bliver glade for.

Ministeren nævner et forskningsprojekt fra Copenhagen Business School. Jeg mener, at det også er det forskningsprojekt, der omhandler, hvorvidt cloud computing er med til at skabe vækst. Det konkluderer det at det gør i den private sektor. Den offentlige sektor benytter sig ikke så meget af cloud computing, som den private sektor gør. Men i og med det er med til at forøge produktiviteten og gøre ting billigere, vil jeg høre, om ministeren ser nogen barriere for, at det kan udbredes til den offentlige sektor. Er der sikkerhedsmæssige overvejelser og andet, som ministeren mener står i vejen for udbredelsen af cloud computing i den offentlige sektor?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om der er sikkerhedsmæssige barrierer, men der er i hvert fald sikkerhedsmæssige udfordringer, som skal håndteres i forbindelse med cloud computing. Så man kan sige, at det ikke er noget, der sådan ligger konkret, at vi vil udvikle brugen af cloud computing her og nu, men det er jo klart et af de store potentialer, der ligger, og som selvfølgelig også skal undersøges og vil blive undersøgt i forbindelse med den strategiudvikling, vi har gang i. Men man kan sige, at uanset hvad, forudsætter det, at man ikke alene har gode bredbåndsforbindelser, men også, at der er efterspørgsel efter de gode bredbåndsforbindelser, og her har vi også en meget stor udfordring endnu.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg tror, at de store offentlige institutioner ikke har problemer med bredbåndsforbindelsen, der tror jeg der er hul igennem både ned og op. Så jeg tror ikke, det er det, der er hovedproblemet. Men det kan bare undre mig, at det offentlige ikke bruger det i samme udstrækning, som det private gør, når man virkelig kan se gevinsten af det, og det er jeg glad for at ministeren vil arbejde videre med. For det virker mærkeligt, at man ikke har formået at omstille sig til cloud computing. Men det håber jeg da ministeren også vil kigge på.

Ministeren.

Ja.

Hr. Hans Kristian Skibby for den sidste korte bemærkning.

Tak. Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren om noget, for set i forhold til det her med upload og download, som vi har snakket meget om i dag, nævnte ministeren flere gange i sit indlæg her til opfølgning på den her debat, at det også var regeringens målsætning med de 100 Mbit. Men ministeren sagde så ikke noget om download. Det er faktisk sådan, at det, der står i de her målsætninger, man har kunnet få som udmelding fra ministeren og fra regeringen, jo er, at der kun er en målsætning om download med de 100 Mbit i 2020. Der vil jeg gerne spørge ministeren: Hvorfor er det egentlig, at ministeren har været imod en udmelding med hensyn til upload? Vi kan høre på dem, der sådan er tekniske eksperter og nørder – havde jeg nær sagt – dem, der arbejder med det her, dem, der kan se potentialet i nye virksomheder, nye servicer osv., at de siger, at hvis det her skal kunne bruges, skal det kommunikere begge veje, både på downloadsiden og på uploadsiden. Hvorfor er det, ministeren har sagt, at man ikke ønsker at komme med en melding på, hvad den danske målsætning skal være?

Ministeren.

Jeg mener også, at det er lidt af en overfortolkning af det svar, jeg har givet. Men man kan sige, at i det mønster, der har været i forbruget på nettet, har det været downloadhastigheder, som har været interessante for de fleste, fordi man modtager mere, end man sender. Det mønster ændrer sig over tid, og derfor bliver det også interessant at se på uploadhastighederne, også minimumsuploadhastighederne. Det var også det, jeg nævnte her i redegørelsen, altså at det er noget af det, som vi vil se på, og om man kan lave nogle egentlige målsætninger for det. Det er sådan set et forsøg på at vise åbenhed, men det er ikke helt enkelt hverken teknisk eller i forhold til den sammenhæng, der skal være mellem udbud og efterspørgsel. Hvis man skal investere i en bedre infrastruktur, er det jo teleselskaberne, der skal gøre det. Men de investerer jo kun, hvis der er kunder til det. Den udfordring, vi har med, at det i dag er under 1 pct. af de 38 pct. af virksomheder og borgere, som har adgang til 100 Mbit, der gør brug af det, viser jo, at der er en ubalance.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu siger ministeren, at jeg har overfortolket det, men hvis jeg kigger på det svar, som ministeren har givet den 13. april til Folketinget og til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, kan jeg se, at der som svar på det her spørgsmål konkret om, hvorfor ministeren ikke vil tage initiativ til at udmelde en upstream-målsætning for bredbånd, netop ordret står, at ministeren siger, at regeringen ikke for nuværende har planer herom. Det synes jeg jo ikke er noget man sådan ligesom kan misforstå.

Så vil jeg gerne sige til ministeren: Altså, der er vel en årsag til, at mange andre progressive lande har udmeldt målsætninger for deres upload-muligheder. F.eks. har USA en 2020-målsætning, der hedder 100 Mbit på download og 50 Mbit på upload til 90 pct. af de amerikanske husstande. Og i Australien har man en 2020-målsætning på 100 Mbit på download og også på 100 Mbit på upload til 93 pct. af borgerne.

Derfor er det jo jeg siger, at der må være en årsag til, at mange store lande har gjort det – og også små lande, altså, Luxembourg har også gjort det, og mange andre lande har gjort det. Hvorfor er det så, at Danmark skal have en ikkeeksisterende målsætning? Det er bare det, jeg sådan set efterlyser et svar på.

Ministeren.

Jamen jeg er altså ked af, at vi skal snakke os fra hinanden, for jeg tror sådan set ikke, at vi er uenige.

Jeg har gjort opmærksom på, at vi ikke aktuelt har planer om det. Det er, fordi vi er i gang, vi har lavet en redegørelse, og nu arbejder vi på at få udarbejdet en strategi. Og hvis det vil være formålstjenligt at få garantier for upload-hastigheder med på nuværende tidspunkt, er jeg åben over for det. Jeg har bare ikke svaret i dag. Men det er jo klart, at hvis vi vil gøre mere brug af f.eks. sundhedsteknologi, giver det god mening, at man har bedre upload-hastigheder end dem, vi kender i dag. Så selvfølgelig er det noget, vi skal arbejde med.

Tak til erhvervs- og vækstministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)