Jeg skal også starte med at takke klima- og energiministeren for hans redegørelse.
Det er jo rigtigt, som mange har sagt her i dag, at den energiaftale, der blev indgået af et meget stort antal af Folketingets partier, indeholder nogle rigtig gode og spændende perspektiver.
For det første er det jo et af de få eksempler, vi har i Danmark, på et stort politikområde, hvor vi forsøger at løse den største udfordring, vi står over for i de kommende år, nemlig hvordan vi fortsat kan skabe beskæftigelse, arbejdspladser og udvikling, samtidig med at vi reducerer vores ressourceforbrug og reducerer vores forurening.
Man kan sige, at det er løsningen på den udfordring, som burde udgøre kernen i al økonomisk politik, i al politik i Danmark, men desværre må man jo sige, at det her måske er det eneste eksempel på, at vi er i færd med at forsøge at løse den opgave.
Men da det er et vigtigt sted at forsøge at tage fat på den problemstilling, er det selvfølgelig rigtig godt, at det forholder sig på den måde.
Det andet, som jeg også synes er rigtig godt ved energiaftalen, er, at den jo også yder sit bidrag til, at det vil være muligt at gennemføre en klimalov i det danske Folketing, som kan sikre, at vi i 2020 får en reduktion af CO
2
-udslippet på 40 pct.
Der har den her energiaftale leveret sit hovedbidrag til, at det bliver mere overskueligt at nå resultater på de områder, der står tilbage, nemlig primært landbrugsproduktionen og transportsektoren, hvor det jo også er muligt at opnå store reduktioner, også selv om det selvfølgelig kræver en stor indsats.
Det tredje rigtig, rigtig vigtige element i energiaftalen er, at vi dermed i relativt bred enighed tager fat på den store opgave, det er at sikre, at vi i Danmark inden 2050 kan blive uafhængige af fossile brændstoffer.
Det er en fantastisk vigtig opgave efter Enhedslistens opfattelse, og det er jo i hvert fald godt, at vi er i stand til at lave en energiaftale, der giver mulighed for, at vi kan nå det resultat.
Det synes jeg er rigtig vigtigt.
Man skal jo heller ikke se bort fra, at det at vælge at sige, at man laver en energiaftale, der giver mulighed for at reducere CO
2
-udslippet med 40 pct.
i 2020, gør, at Danmark så lige præcis når det, som er minimumskravene til de udviklede vestlige lande, hvis vi skal sikre, at vi får styr på klimaforandringerne.
Det er selvfølgelig ikke så godt, at verdens bedste land når lige præcis det, der er det mindste, man skal nå, for at nå resultatet globalt set, men det giver dog i hvert fald en mulighed for at illustrere, at det, vi siger at man kan og bør, også kan lade sig gøre.
Det, som også var meget vigtigt for Enhedslisten, var jo, at vi ville fastholde ambitionsniveauet i den endelige energiaftale i forhold til vindenergi og energirenoveringer og i forhold til den samlede CO
2
-reduktion.
Og her ser vi det ambitionsniveau, som regeringen har fremlagt i regeringsgrundlaget, og som også lå i regeringsudspillet.
Når vi var særlig glade for regeringens mål på det her område, var det, fordi regeringens mål svarede præcis til, hvad vi sammen med Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre var blevet enige om inden valget – og uden at jeg skal fortabe mig i det emne, vil jeg sige, at hvis vi havde været i den situation, at der var andre områder, hvor vi kunne have bevaret enigheden i samme udstrækning efter valget, som vi havde før valget, så ville stemningen i Enhedslistens gruppelokale ofte have været noget mere munter, end den er lige for tiden.
Så derfor var det selvfølgelig vigtigt at holde fast i målsætningerne.
At vi så i hele processen fik den sidegevinst, at det viste sig, at vi i forhold til noget af den overindtjening – for nu at bruge et pænt udtryk – som der tilsyneladende har været i energisektoren i nogle år, kunne få taget hul på at få renset ud i den, sådan at den samlede pris blev reduceret, var jo sådan set bare en ekstra gevinst.
Og enhver, der interesserer sig for den slags, kan jo gå tilbage i annalerne og se, hvor meget energi og tid jeg faktisk har brugt på også under den tidligere regering at få gjort noget ved urimelig høje energipriser i det her land.
Der skulle åbenbart en ambitiøs energiaftale til, før vi for alvor kunne få taget hul på det, og det er jeg selvfølgelig glad for at vi har kunnet.
Ambitionsniveauet blev jo fastholdt.
Der var megen debat om vindenergi, og jeg vil sige, at jeg faktisk er ret imponeret over, at der er så mange partier i Folketinget, der er enige i, at 50 pct.
af vores el skal produceres ved hjælp af vind i 2020.
Jeg tror ikke, det er alle partiernes valgløfter, at det skulle være sådan, men det skal være tilgivet.
Pointen her er i hvert fald, at det faktisk var rigtig flot at fastholde det.
Jeg ved godt, at slutresultatet blev 49,5 pct., og det har jo den charme i sig, at hvis man er meget detailorienteret og tager alle decimalerne med, kan man sige, at det blev under 50 pct., og når man så vælger at gøre, som vi gør i det her ene tilfælde, nemlig at skrotte decimalerne og se lidt stort på det, så bliver det 50 pct.
Der var også spørgsmål omkring CO
2
-reduktionen, som blev på 34 pct.
i stedet for 35 pct., og man kan bare sige til det, at så har vi jo en lidt større opgave, når vi skal reducere CO
2
-udslippet inden for landbrugsområdet og inden for transportområdet, og det ser Enhedslisten sådan set frem til at gøre.
Vi havde gerne set, at man havde nået lidt mere på energiområdet, men det var der nogle der ikke ønskede, og så kommer andre til at yde en større indsats, og det er jo sådan set fair nok, at det må være på den måde.
Det kan jeg ikke se noget stort problem i.
Alt i alt må man vel konkludere, at det er en meget ambitiøs og udmærket energiaftale, der er indgået.
Det er klart, at vi havde foretrukket, at der i finansieringen af energiaftalen var blevet lagt mere vægt på det synspunkt, som nogle har ført sig meget frem med i politik, nemlig at det ikke skal blive dyrere at være dansker, altså at man f.eks.
havde accepteret, at de udgifter, som erhvervslivet skulle betale, kunne være de samme som dem, man betalte i VK-regeringens oprindelige udspil, og så kunne almindelige forbrugere til gengæld være sluppet noget billigere.
Det havde vi gerne medvirket til, men der var der ikke nogen stor stemning for, at det skulle være sådan.
Det er klart, at vi også gerne havde set, at der var blevet investeret betydelig mere i solenergi, geotermi, bølgekraft, jordvarme osv.
end det, der blev.
Vi fik videreført de puljer, kan man sige, der også var tidligere, og der kom mere til bølgekraft.
Jeg vil bare sige, at jeg er glad for, at vi, når det handler om bølgekraft, er så enige med Dansk Folkeparti, som vi er, for det hjalp da sikkert med til at få processen løftet.
Men jeg kan ikke lade være med at sige, at det, vi nu har på bølgekraftområdet, jo sådan set er en videreførsel af det, som Enhedslisten fik igennem i 1990'erne, og som den daværende regering var meget hurtig til at sætte en stopper for i 00'erne.
Så vi er meget glade for, at det er kommet i gang igen.
Når vi synes, at det er så vigtigt at fokusere på solenergi, bølgekraft, jordvarme, geotermi osv., er det, fordi vi ser én stor vanskelighed i den aftale, der er lavet, og det er jo hele spørgsmålet omkring de forskellige former for bioenergi.
Vi har læst rigtig mange analyser, som sår ret stor tvivl om, hvad den rene CO
2
-reduktion er, når man går over til bioenergi.
Vi har set mange analyser af de negative miljømæssige konsekvenser omkring bioenergi, og det gælder biobrændsel, det gælder biomasse, og det gælder biogas.
Og det er såmænd ikke, fordi jeg er uenig med hr.
Lars Lilleholt fra Venstre, der sagde, at der findes biomasse, og at der også findes biomasse, som givetvis vil være bæredygtig, men at spørgsmålet er, om det med den enorme efterspørgsel, der formentlig bliver efter biomasse i de kommende år, er muligt at fremskaffe bæredygtig biomasse i tilstrækkeligt omfang til en rimelig pris.
Jeg er meget glad for, at vi nu har aftalt blandt forligspartierne, at der laves en analyse af det område, og at vi så på baggrund af den analyse gennemfører de nødvendige beslutninger.
Så vil jeg sige, at det, som vi fra Enhedslistens side også er meget glade for i den her sammenhæng, selvfølgelig er, at der i det her ligger en stor vækst i beskæftigelsen og en stor vækst i den beskæftigelse, som der efter vores opfattelse bliver rigtig meget brug for i fremtiden, nemlig den beskæftigelse, som sker, samtidig med at man reducerer ressourceforbruget og reducerer forureningen – og vel at mærke også en beskæftigelse, som kommer i hele landet, hvilket fru Pernille Rosenkrantz-Theil også var inde på.
Det synes vi er rigtig afgørende.
Vi håber da sådan set, at man i de initiativer, som bliver taget, når man snakker beskæftigelse i forbindelse med trepartsforhandlingerne, og når man snakker beskæftigelse i andre sammenhænge, inddrager det element, at det, der er afgørende, lige præcis er at skaffe nogle penge til investeringer, som kan skabe en bæredygtig udvikling.
Det allersidste, som jeg vil fremhæve, og som vi også har været meget glade for i Enhedslisten, er, at det faktisk nu for alvor er lykkedes at få fokus på det, der handler om at lave nogle løsninger, som kan bruges i de almene boliger, sådan at der kan gennemføres energibesparelser og at der i højere grad anvendes vedvarende energi i den almene boligsektor, som har stor brug for at blive uafhængig af dyre energikilder i fremtiden, og som har stor brug for, at man gennemfører energibesparelser, sådan at udgifterne for de beboere, der bor i de kvarterer, også reduceres i fremtiden.
Og det er i hvert fald det, der vil være fokuspunktet fra vores side fremadrettet, at der fastholdes den store opmærksomhed, der er på det område.
Vi ser altså rigtig, rigtig mange muligheder i den energiaftale, der ligger, og vi ser bestemt også mange spændende og interessante og inspirerende diskussioner om, hvordan man skal følge op på aftalens formuleringer, der på nogle områder er lidt brede.
Men jeg tror, at vi alt i alt har gode muligheder for at opnå et godt resultat på den lange bane.