Retsudvalget 2011-12
L 9
Offentligt
1052835_0001.png
1052835_0002.png
1052835_0003.png
1052835_0004.png
Lovafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
7. december 2011StrafferetskontoretAndreas Christensen2011-731-0001287971
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov omændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven (Revision af straf-fuldbyrdelsesloven m.v.) (L 9), som Folketingets Retsudvalg har stillet tiljustitsministeren den 23. november 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Pernille Skipper (EL).
Morten Bødskov/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven (Revision af

straffuldbyrdelsesloven m.v.) (L 9):

”Ministeren bedes yde teknisk bistand til ændringsforslag, dersikrer, at enerumsanbringelse altid fastsættes i et begrænsettidsrum ad gangen og der gives klageadgang, som foreslået afInstitut for Menneskerettigheder i deres høringssvar.”

Svar:

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet kan formuleres som følger:”ÆndringsforslagTil § 1

x)

Nr. 19affattes således:”19. I§ 63indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 8, som nyt stykke:»Stk.9.Udelukkelse fra fællesskabet foretages for et begrænset tidsrumad gangen og må ikke overstige 3 måneder. Direktoratet for Kriminalfor-sorgen kan dog træffe afgørelse om udelukkelse fra fællesskab i mere end3 måneder, såfremt der foreligger helt særlige omstændigheder. I givet faldfinder stk. 8, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.«.”[Udtrykkelig angivelse i lovteksten af, at udelukkelse fra fællesskab kunmå foretages for et begrænset tidsrum ad gangen.]

y)

Efternr. 21indsættes som nye numre:”01. I§ 112indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) en afgørelse efter § 63 om udelukkelse fra fællesskabet,«.Nr. 3-9 bliver herefter nr. 4-10.”[Mulighed for, at afgørelser om udelukkelse fra fællesskabet kan indbrin-ges for domstolene i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 112.]”02. I§ 112, nr. 5,som bliver nr. 6, ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.”[Konsekvensændring af nr. 01.]
2

z)

Nr. 22affattes således:”I§ 112, nr. 9,som bliver nr. 10, indsættes efter »strafcelle«: »i mere end7 dage«, og »jf. nr. 3« ændres til: »jf. nr. 4«.”[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. y.]

æ)

Efternr. 22indsættes som nye numre:”03.§ 122, stk. 1,affattes således:»Såfremt en afgørelse efter § 112, nr. 2 eller nr. 7, 1. led, opretholdes,kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, når der er forløbet 6 månederfra kendelsens afsigelse. Såfremt en afgørelse efter § 112, nr. 7, 2. led, op-retholdes, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten, når der er for-løbet 1 år fra kendelsens afsigelse. Afgørelser efter § 112, nr. 1, 4-6 og 8-10, kan ikke på ny indbringes for retten.«.”[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. y.]”Bemærkningerne til de enkelte ændringsforslag til lovforslagets § 1 kanformuleres som anført nedenfor.”Til nr. xDen foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt kommer til atfremgå af lovteksten, at udelukkelse fra fællesskab kun kan foretagesfor et begrænset tidsrum ad gangen.Til nr. yDen foreslåede ændring i nr. 01 indebærer, at afgørelser om udelukkelsefra fællesskabet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 7, kan indbringesfor domstolene i medfør af lovens § 112, hvorefter der for visse af kri-minalforsorgens administrative afgørelser gælder en særlig let adgangtil domstolsprøvelse. Ændringsforslag nr. 02 er en konsekvensændringaf ændringsforslag nr. 01.Til nr. zDer er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag nr. y.Til nr. æDer er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag nr. y.”3

2.

Justitsministeriet kan ikke støtte ovenstående ændringsforslag.Når det gælder varigheden af udelukkelse fra fællesskab, følger det allere-de af gældende ret, at udelukkelse fra fællesskabet som udgangspunkt kunmå foretages for et begrænset tidsrum. Med lovforslaget indføres der somnoget nyt en øvre grænse, hvorefter udelukkelse fra fællesskabet som ud-gangspunkt ikke må overstige 3 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.Det følger endvidere af straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 7, at udelukkel-se fra fællesskabet straks skal bringes til ophør, når betingelserne herforikke længere er opfyldt, og at institutionen mindst én gang om ugen skaloverveje spørgsmålet om helt eller delvis at bringe udelukkelsen fra fæl-lesskabet til ophør. Denne bestemmelse, som ikke foreslås ændret medlovforslaget, sikrer således allerede i dag, at udelukkelse fra fællesskabetikke udstrækkes over længere tid end nødvendigt, og at spørgsmålet omfortsat udelukkelse fra fællesskabet løbende tages op til fornyet overvejel-se.Når det gælder spørgsmålet om, hvilke afgørelser der bør være omfattet afden særlige adgang til domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens§ 112, kan der henvises til pkt. 2.1 og 2.8 i den kommenterede hørings-oversigt vedrørende lovforslaget.Som det nærmere fremgår heraf, blev dette spørgsmål nøje overvejet i for-bindelse med indførelsen af straffuldbyrdelsesloven i 2000. Justitsministe-riet finder som dengang, at adgangen til en sådan domstolsprøvelse alenebør omfatte afgørelser, som har lighed med straffesager eller i øvrigt harsærligt indgribende betydning for den indsatte, men derimod ikke afgørel-ser, der er begrundet i hensynet til at opretholde orden og sikkerhed i kri-minalforsorgens institutioner, herunder f.eks. afgørelser om udelukkelsefra fællesskab. I de sidstnævnte tilfælde er der således ofte tale om skøns-prægede afgørelser, der træffes ud fra et indgående kendskab til miljøet iinstitutionen, hvilket domstolene ikke har i samme omfang som kriminal-forsorgen.Som det ligeledes fremgår af den kommenterede høringsoversigt, må dom-stolsprøvelse af en afgørelse om udelukkelse fra fællesskab i givet fald skepå grundlag af bestemmelsen i grundlovens § 63, hvorefter domstolene erberettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedensgrænser. Den pågældende indsatte vil i den forbindelse kunne få prøvet,om afgørelsen er båret af usaglige hensyn, herunder om afgørelsen stridermod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.4