L 84 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/2-12 fra Rejsearbejdere.dk, til klima-, energi- og bygningsministeren

Synliggørelse af energimærke ved annoncering til salg eller udleje af bygningerm.v.I henvendelsen fra Rejsearbejdere.dk anføres, at det ikke fremgår af forslagets § 8 a,om annoncering i form af opslag i skoler, Netto og Brugsen samt ved mund til mund-metoden omfattes af udlejer og sælgers forpligtelse til at sikre, at der synliggøres etenergimærke.Svar:I overensstemmelse med det tilsvarende krav i bygningsdirektivet, er pligten til syn-liggørelse af energimærket ved salg, overdragelse og udleje af bygninger, boligenhedm.v., i forslagets § 8 a, begrænset til annoncering i kommercielle medier. Herved for-stås annoncering via et medie, der indgår i en privatejet virksomhed (personlig virk-somhed eller interessentskab) eller et selskab (aktieselskab, anpartsselskab m.v.).Kravet vil således omfatte annoncering i eksempelvis dagblade, periodiske magasi-ner og aviser som for eksempel Den Blå Avis, i TV og radio eller på internettet, så-som Google eller andre internetbaserede medier. Annoncering via ejer- eller andels-boligforeningers interne hjemmesider eller andet, der kun når ud til en afgrænset ogbegrænset modtagerkreds, og hvor der ikke genereres en indtægt, som indgår i etvirksomhedsregnskab eller en privatejet virksomhed, vil ikke være omfattet af kravetom kommerciel annoncering. Annoncering i form af gratis opslag på en opslagstavle i

Bødestørrelser for overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser i byg-ningerRejsearbejdere.dk anfører: ”I forslag til bødestørrelsen er bødestraffen på 2000 kr.,når en gyldig energimærkning foreligger og ikke udleveres … alt for lav. Det sammeer manglende løbende energimærkning på 5000. kr. i forhold til indtjeningen ved atovertræde loven”.Svar:Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der ved fastsættelse af sankti-onsniveauet for manglende energimærkning lagt vægt på størrelsen af den bygning,der mangler energimærkning. Ligeledes er lagt vægt på, hvad en energimærkning afen bygning af den pågældende størrelse ville have kostet. I den forbindelse har bl.a.de maksimumhonorarer for energimærkning af bygninger op til 299 m2, som fremgåraf bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger, indgået som et parameter.Bødestørrelserne afspejler endvidere, at der samtidigt med bøden typisk vil blive gi-vet påbud om at få bragt forholdet i orden i form af udarbejdelse af den manglendeenergimærkning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til nr. 59 (§ 32,stk.1 og 2).Det bemærkes endvidere, at forslaget til bødestørrelser er udarbejdet i nært samar-bejde med Justitsministeriet, som bl.a. har inddraget Rigsadvokaten med henblik påat sikre fastlæggelse af det rette sanktionsniveau.Kontrol med oplysningerne i BBRRejsearbejdere.dk anfører, at der kan være fejl og mangler i bygningsejernes indbe-retninger til BBR, og foreslår derfor, at der også gennemføres en kontrol af tidligeregivne byggetilladelser, tilladelser til udnyttelse af loftetager m.v. og foretages en op-søgende kontrol af myndighederneSvar:Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oplyser, at virksomheder, der leverer elek-tricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie til hel eller delvis opvarmning,skal meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers forbrug til brug for registretsdrift, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering, LBK nr.160 af 8. februar 2010.Ved meddelelse af data til BBR skal disse angives i de samme tidsperioder og inde-holde samme værdier som energiselskaberne afregner overfor slutbrugeren, jf. § 4 ibekendtgørelse om energiforsyningsselskabernes indberetningspligt til bygnings- ogboligregistret, BEK nr. 1264 af 16. november 2010.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oplyser endvidere, at det har fokus på data-kvaliteten i BBR og gennemfører løbende tilsyn med kommunernes registreringer i

Faste vs. variable energitarifferRejsearbejdere.dk har et forslag om, at klima-, energi- og bygningsministeren i detfremsatte lovforslag skal foretage ændringer, således at de faste afgifter kun skal ud-gøre et symbolsk beløb og en pris pr. Gigajoule. Således at der animeres til energi-besparelser og ikke som nu, at de faste udgifter udgør en stor del af summen, og derskrues op for varmen, da det ikke koster noget og ikke giver en retfærdig fordeling afudgifterne.Svar:Varmepris-reguleringen bygger på hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder at forbru-gerne skal betale en tarif for varmen, der svarer til den omkostning, der er ved var-meproduktionen. Et værks omkostninger består dels af faste omkostninger, der uaf-hængig af varmeproduktionen (fx forrentning af anlæg, afskrivninger mv.) og dels afvariable omkostninger, der er afhængige af varmeproduktionen (fx brændselsindkøb,drift og vedligehold mv.).Det er de enkelte værkers bestyrelse, som træffer afgørelser om, hvordan værketsprisstruktur skal være for at sikre, at de økonomiske og energimæssige beslutningertilpasses de lokale forhold bedst muligt. Tarifstrukturen må imidlertid ikke blive urime-lig. Derfor skal Energitilsynet føre tilsyn med værkernes priser, herunder også forde-lingen mellem faste- og variable tariffer.Generelt har det været prismyndighedens (Energitilsynets) praksis, at tarif-fordelingen mellem fast og variabel del skal være kost-ægte, dvs. afspejle de reellefaste og variable omkostninger. De faste tariffer udgør som regel � til ½ af den sam-lede varmeregning. Dermed har den enkelte varmeforbruger på trods af den faste af-gift en reel indflydelse på sin egen varmeregning.En overgang til fuld variabel tarifering vil overordnet set give et incitament til energi-besparelser i fjernvarmeforbruget. Omlægningen betyder imidlertid også en ændretbyrdefordeling mellem kunderne på to måder:For det første flyttes omkostningsbyrden væk fra kunder, der enten ikke afta-ger varme overhovedet eller blot aftager mindre mængder. Disse kunder harfortsat adgang til fjernvarmeværkets ydelser, men bidrager ikke eller kun del-vis til betalingen af værkets faste omkostninger. Det giver incitament til atetablere supplerende varmekilder, som fx brændeovne, der samfundsøko-nomisk kan være uhensigtsmæssige i fjernvarmeområder. De faste omkost-ninger må i stedet bæres af andre forbrugere.For det andet vil kunder i fritliggende boliger i højere grad end kunder i lejlig-heder have mulighed for at tilpasse sig den ændrede tarifering ved at benytte

Krav til energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og ved renovering afeksisterende bygningerRejsearbejdere.dk spørger, hvilke minimumskravkrav der vil stilles til brug af energifra vedvarende energikilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger ved renove-ring. Især i forhold til bygninger i områder, hvor fjernvarme ikke findes. Hvilke støt-te/låneordninger kan forventes?Svar:Når det gælder fremme af vedvarende energikilder ved nybyggeri og renovering, kanEnergistyrelsen, for så vidt angår nybyggeri, oplyse, at der i overensstemmelse medEU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er fastsat en energiramme iBygningsreglementet. Energirammen er den maksimale ramme for behovet for tilførtenergi til en bygning. Energirammen gælder for alle nyopførte bygninger og for størrerenoveringer/ombygninger, der skal leve op til reglerne for nybyggeriet i Danmark.Ved beregning af en bygnings energiforbrug set i forhold til energirammen sammen-vejes de forskellige energiformer. I forbindelse hermed vægtes olie, kul, naturgas ogbiomasse med en faktor på 1,0 og el med en faktor på 2,5.Da energirammen er fastsat i forhold til behovet for tilført energi kan lokale vedvaren-de energianlæg, som ikke kræver tilførsel af brændsel (dvs. primært solvarme ogsolceller samt omgivelsesvarme), medvirke til at sikre overholdelsen af energiram-men. De kan således på linje med begrænsningen af forbruget gennem øget isole-ring m.v. indgå i forbindelse med beregningen af en bygnings energiforbrug. Tilsva-rende indgår virkningsgraden af forsyningsanlæg (kedler m.v.) også i forbindelsemed beregning af energirammen.Energirammen medvirker derfor til at fremme bygherrens incitament til at vælge ved-varende energiløsninger ved nybyggeri. Erfaringerne med energirammen er, at byg-herrerne afvejer de forskellige muligheder over for hinanden, herunder vurderer mu-lighederne for anvendelse af lokale vedvarende energianlæg.For så vidt angår eksisterende bygninger, har regeringen i perioden 1. marts 2010 til31. juli 2011 ydet støtte til etablering af fjernvarme, solvarme og varmepumpe vedskrotning af eksisterende oliefyr.Regeringen har iVores Energiforeslået, at der skal udarbejdes markedsfremmendeinitiativer for energieffektive varmepumper og solvarme med henblik på udskiftning afoliefyr til fordel for vedvarende energi.

Støtte til solcelleanlæg og jordvarmepumperRejsearbejdere.dk spørger til, hvilke forskellige støtteordninger, der gives, og hvilketænker regeringen på at forøge, til små private solcellehybridanlæg m.v., jordvarme iDanmark”. Ligeledes anfører Rejsearbejdere.dk, at støtten bør hæves, til eventuelt10 kW. for solcelleanlæg i områder på Øer og Landdistrikter?Svar:Det er allerede i dag muligt at få tilskud og støtte til f. eks. opsætning af solceller oginstallation af jordvarmepumper i bygninger, der ikke er tilsluttet fjernvarme via ener-giselskabernes spareindsats. Energiselskabernes spareindsats er en del af den sam-lede indsats for at sikre årlige energibesparelser på 1,5 pct. af slutforbruget af energii Danmark, svarende til 10,3 PJ. Målsætningen er fastlagt i denpolitiske aftale af 21.februar 2008om den danske energipolitik i årene 2008-2011. I regeringens energi-udspilVores energilægges op til en fortsat og forstærket indsats fra energiselska-berne.Husstandsinstallerede solcelleanlæg på max. 6 kW pr. husstand støttes ved, at pro-duktionen kan "lagres" på elnettet (nettomålerordningen). Producerer man 1 kWhel fra en solcelle på et tidspunkt, hvor husstanden ikke skal bruge den, leveresstrømmen til elnettet. Leverancen af el fra en solcelle giver ret til at hente en tilsva-rende mængde el på et andet tidspunkt indenfor samme år uden at betale for det.Dermed sparer forbrugeren elprisen inkl. afgifter, tariffer og moms for den mængdeel, der produceres af solcellerne.Der kan desuden være mulighed for skattefradrag for investering i solcelleanlæg, derinstalleres i private boliger.I finanslovsaftalen for 2012 er det vedtaget, at der afsættes 500 mio. kr. i 2013 og2014 til en støtteordning for energirenovering af boliger. Ordningen skal bl.a. ydestøtte til visse former for vedvarende energi og fjernvarme.De nærmere regler for ordningen skal udmøntes i løbet af 2012, og der kan derfor ik-ke på nuværende tidspunkt redegøres nærmere for, hvilke anlæg, der konkret vil bli-ve omfattet af den nye tilskudsordning.Den fastlagte grænse på højst 6 kW installeret effekt pr. husstand for private boligeje-re skyldes, at formålet med nettoafregningsreglerne er, at mindre private anlæg kanbenytte elnettet som "lager". Det er ikke hensigten, at private husstande med et gen-nemsnitlig elforbrug skal producere mere elektricitet, end de kan bruge og sælge denoverskydende elektricitet gennem nettoafregningsordningen. Jeg kan oplyse, at enændring af afregningsregler for små VE-anlæg ikke er en del af regeringens udspilVores energi.Finansielle incitamenter og markedshindringerRejsearbejdere.dk spørger til, hvilke finansielle foranstaltninger og instrumenter derer på listen over eksisterende og foreslåede foranstaltninger der fremmer målsætnin-gerne for dette direktiv.

Svar:I henhold til bygningsdirektivets artikel 10, stk. 2, skulle medlemsstaterne senest den30. juni 2011, opstille og meddele en liste til EU-Kommissionen over eksisterende, oghvis det er hensigtsmæssigt, foreslåede foranstaltninger og instrumenter ud overdem, der kræves i bygningsdirektivet, herunder foranstaltninger og instrumenter af fi-nansiel karakter, der fremmer målsætningen for bygningsdirektivet.Listen over ovennævnte foranstaltninger og instrumenter fremgår af vedlagte skrivel-se af 23. juni 2011, som blev fremsendt til Kommissionen som led i ovennævnte for-pligtelse i henhold til bygningsdirektivets artikel 10, stk. 2.

Regler for udenlandske firmaer, der ønsker at installere små vedvarende ener-gianlægForeningen af rejsearbejdere spørger til, hvilke specielle regler, der kommer på talefor udenlandske firmaer i medfør af den foreslåede bestemmelse i lov om fremme afenergibesparelser i bygningers § 24 e, stk. 2, da det fremgår af VE-direktivets artikel14, at hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemssta-ter.Svar:Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 1, at klima-, energi- ogbygningsministeren efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-te regler om en godkendelsesordning og en akkrediteringsordning for kontrolinstan-ser for virksomheder, der efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 24 b, ergodkendt til at installere eller montere små vedvarende energianlæg (VE-anlæg).Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 2, har til hensigt, at skabe hjemmel til, atklima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om midlertidig og lejlig-hedsvis udøvelse af erhvervet som kontrolvirksomhed og nærmere betingelser forudøvelse af erhvervet som kontrolinstans, såfremt den pågældende virksomhed eretableret i et andet EU-land, et EØS-land eller et land EU har indgået aftale med her-om. Kontrolinstanserne er efter lovforslaget de virksomheder, som godkender og lø-bende efterprøver kvalitetsstyringssystemer hos virksomheder, der er godkendt til atinstallere eller montere små VE-anlæg, efter regler fastsat i medfør af den foreslåede§ 24 b, stk. 1.Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 2, skaber således hjemmel til, at klima-,energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler, som gennemfører fællesskabs-retlige krav til anerkendelse af sådanne kontrolinstanser fra andre EU-lande m.v. Dasådanne kontrolinstanser ikke er nævnt i VE-direktivets artikel 14, stk. 3, går Energi-styrelsen ud fra, at kravet i artikel 14, stk. 3, 3. pkt., om, at hver medlemsstat aner-kender certificeringer, der er givet i andre medlemsstater i overensstemmelse medkriterierne i VE-direktivets bilag IV, ikke angår sådanne kontrolinstanser.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrø-rende den foreslåede § 24 e, stk. 2, vil regler for kontrolinstanser skulle overholdekrav i direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser på det indremarked, kaldet servicedirektivet. Det betyder, at der, såfremt lovforslaget vedtages,

vil skulle udstedes regler om kontrolinstanser fra EU-lande m.v. vedrørende deresmidlertidige og lejlighedsvise udøvelse af tjenesteydelser i Danmark og om danskemyndigheders behandling af sådanne sager. Dette indebærer, at de danske reglerskal være i overensstemmelse med servicedirektivets artikel 16. Artikel 16 medfører,at tjenesteydere, som er etableret i et andet EU/EØS-land, har ret til midlertidigt at le-vere tjenesteydelser i Danmark. Der kan i de danske regler stilles krav til udøvelsenaf tjenesteydelsen som kontrolinstans. Sådanne danske regler skal dog være ikke-diskriminerende, proportionale og begrundet i hensynet til offentlig orden, offentligsikkerhed, offentlig sundhed eller i et miljøbeskyttelseshensyn.