Skatteudvalget 2011-12
L 31
Offentligt
1055069_0001.png
1055069_0002.png
J.nr. 2011-311-0075Dato: 12-12-2011
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre

love

(Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegun-stigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse forarbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for af-lønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af Bo-ligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillægtil grøn check m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 74 af 9. december 2011.
Thor Möger Pedersen/ Jens Madsen

Spørgsmål 74:

Med henvisning til, at regeringen har besluttet at opgive at udvikle det såkaldte betalings-modul og i stedet bibeholde indberetningsmodulet som administrativ løsning for fradrag ef-ter BoligJobordningen også i 2012, bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det fårfor antal afsatte årsværk?

Svar:

Som beskrevet i L 208, hvor BoligJobordningen blev indført, samt i svaret påspørgsmål 55 til nærværende lovforslag, ville anvendelsen af betalingsmodulet kunne havemedført en besparelse på ressourceforbruget til indsats, men et merforbrug på vejlednings-opgaven.Netto skønnes opgivelsen af udviklingen af betalingsmodulet over hele administrationspe-rioden isoleret set at medføre et merforbrug på ca. 13,5 årsværk svarende til en udgift på ca.8,1 mio. kr.Skulle betalingsmodulet have været udviklet, således at det kunne anvendes af borgerne tilbetaling for de serviceydelser, der udføres i perioden fra 1. juli 2012 til 31. december 2012,ville modulet have medført samlede omkostninger til udvikling, herunder renter og afskriv-ninger, samt til it-drift på i alt ca. 8,3 mio. kr.Med den forkortede gyldighedsperiode for BoligJobordningen ville en business case vedrø-rende betalingsmodulet dermed ikke kunne opnås.Når det yderligere påtænkes, at selv en lille forsinkelse i leveringstidspunktet ville havekunnet forringe business casen yderligere, er der ingen tvivl om, at princippet om skyldigeøkonomiske hensyn tilsiger, at betalingsmodulet ikke udvikles.
Side 2