L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre

love.

(Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegun-stigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse forarbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for af-lønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af Bo-ligJobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillægtil grøn check m.v.).

Spørgsmål 71:

Ministeren bedes i forlængelse af ministerens svar af 7. december 2011 på spørgsmål 15 og17, redegøre for, i hvilket omfang det kan forventes, at borgere i de laveste indkomstdecilerfravælger deres arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring, set i lyset af at en relativ stor del afpersonerne i disse indkomstgrupper (sammenholdt med de øvrige indkomstgrupper) hardenne type sundhedsforsikring sammenholdt med, at personer i disse indkomstgrupper bru-ger relativt få penge på forsikringsydelser generelt.

Svar:

Tabellen med decilfordelingen i svaret på spørgsmål 15 kan ikke sammenlignes medtabellen med decilfordeling i svaret på spørgsmål 17.I spørgsmål 15 spørges om ’danskernes private køb af forsikringsydelser’, og tabellen viserderfor en decilfordeling, der omfatter alle danskere.I spørgsmål 17 spørges der om lønmodtagere omfattet af en arbejdsgiverbetalt sundhedsfor-sikring, og tabellen viser derfor en decilfordeling efter timelønnen for fuldtidsbeskæftigedelønmodtagere, hvilket er en langt snævrere personkreds.Personerne i første decil i den ene tabel er derfor ikke identisk med personerne i første decili den anden tabel, og indkomstniveauer i de forskellige deciler vil være forskellige i de totabeller. Det er derfor ikke muligt – som det er gjort i spørgsmålet – at konkludere, at hvadder er tilfældet for de laveste indkomstdeciler i den ene tabel også gælder for de lavesteindkomstdeciler i den anden tabel.Med det forbehold er svaret – som også anført i svaret på alm. del spørgsmål 91 af 4. no-vember 2011 - at det ikke umiddelbart er til at forudse, hvem der vil fravælge den arbejds-giverbetalte sundhedsforsikring. Såfremt man har en lav indkomst, vil der netop være et in-citament til at få en sundhedsforsikring billigere gennem arbejdsgiveren frem for at betaleen højere pris selv. Det progressive skattesystem betyder samtidig, at en ophævelse af skat-tefriheden vil koste mindre for personer, der ikke betaler topskat. Ifølge Forsikring & Pen-sion koster en sundhedsforsikring i gennemsnit ca. 1.500 kr. om årligt. En ikke-topskatte-yder vil derfor få en skattestigning på ca. 615 kr. årligt, mens en medarbejder, der betalertopskat, vil skulle betale ca. 840 kr. mere i skat om året.