L 30 A Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

(Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-12-2011
3. behandlet, vedtaget 21-12-2011
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Loven nedsætter grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier (pengetankreglen) fra 75 pct. til 50 pct. I lovforslaget som fremsat var satsen for pengetankgrænsen ved overdragelse af aktier i levende leve efter aktieavancebeskatningsloven foreslået nedsat til 25 pct., men under lovforslagets behandling stillede skatteministeren ændringsforslag om at ændre den foreslåede procentsats til 50 pct.

Formålet er at få passive kapitalanbringelser kanaliseret over i erhvervsmæssige investeringer, som kan bidrage til vækst, arbejdspladser og velfærd.

Loven er en del af regeringens aftale med Enhedslisten om finansloven for 2012.

Der henvises endvidere til omtalen under L 30.

Afstemning:
Vedtaget 62 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, KF) 49 stemmer imod forslaget (V, DF, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget