L 200 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om OECD’s fattigdomsgrænse og EU’s grænse for risiko for fattigdom som konsekvens af den samlede skattereform, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål 4:”Ministeren bedes fremlægge beregninger af ændringer i andelen af borgeremed indkomst under henholdsvis OECD’s fattigdomsgrænse og EU’s græn-se for risiko for fattigdom som konsekvens af den samlede skattereform,som forslået i høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte.”

Svar:Opgørelse af lavindkomstgruppen foretages sædvanligvis på historiske dataog ikke som fremskrivning eller skøn. Skal der skønnes over udviklingensom følge af aftalen om en skattereform, vil det principielt kræve skøn over,hvordan den enkelte borger tilpasser sig reformen, herunder at ledige kankomme i beskæftigelse. Sådanne beregninger er ikke umiddelbart mulige,men der kan dog fremhæves flere forhold, der taler for, at virkningen af re-formen på lavindkomstgruppen er relativt begrænset.Omkring 30 pct. af lavindkomstgruppen er studerende, og SU’en er ikkeomfattet af den afdæmpede regulering. I det omfang den studerende harstudiejob, indebærer reformen et øget rådighedsbeløb som følge af lavereindkomstskattebetaling.Andre godt 10 pct. af lavindkomstgruppen er fuldtidsbeskæftigede eller selv-stændige. Disse må forventes i gennemsnit at få øget deres rådighedsbeløbi forbindelsen med reformen.Omkring halvdelen af overførselsmodtagerne er folkepensionister. Folke-pensionister med beskedne supplerende indkomster kompenseres for denafdæmpede regulering og får med skattereformen forhøjet den supplerende

pensionsydelse og pensionstillægget. Folkepensionister udgør i øvrigt kun1,5 pct. af lavindkomstgruppen.Tilsvarende gælder for førtidspensionister og efterlønsmodtagere, at de iyderst begrænset omfang har en indkomst, der placerer dem i lavindkomst-gruppen. Dertil kommer, at der med skattereformen åbnes op for mulighedenfor, at førtidspensionister på den gamle ordning kan overgå til den nye ord-ning, og derved få en indkomstfremgang.Den afdæmpede regulering bidrager sammen med det øgede beskæftigel-sesfradrag til en betydelig styrkelse af den økonomiske gevinst ved beskæf-tigelse og dermed alt andet lige til et faldende antal ledige på sigt. Det skaldertil bemærkes, at beskæftigelsesfradraget øges allerede fra 2013, mensden afdæmpede regulering først indfases gradvist fra 2016-23.Endelig skal det bemærkes, at der er stor udskiftning i lavindkomstgruppenfra år til år, og at den afdæmpede regulering betyder, at overførslerne i gen-nemsnit over perioden 2013-2022 bevarer købekraften.Skattereformen bidrager til en styrkelse af de offentlige finanser og dermedmulighederne for et øget offentlig serviceniveau, hvilket især er til gavn formennesker med lave indkomster og dem, der er syge eller har behov forhjælp.