Jeg kan starte med at sige, at jeg synes, det er grotesk, at vi skal sambehandle alle seks lovforslag på skatteområdet i dag.
De indeholder vidt forskellige ting, og hver især fortjener de en grundig debat.
Det bliver i høj grad forhindret af, at man nu sambehandler alle sammen, hvilket giver kortere taletid, end man ellers ville have, og en stor forringelse af vilkårene for korte bemærkninger.
Jeg vil her prøve kort at ridse op, hvad de egentlig handler om, for at vise, hvor omfattende lovforslagene er.
Det handler om forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelse for familier med høje indkomster, nedsættelse af loft over rejsefradrag, øget beskatning af fri bil, beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, beskatning ved arbejdsudleje og udvidet beskatning af lønarbejde i Danmark, afskaffelse af fradragsret m.m.
ved indbetaling til kapitalpension, adgang til fusion mellem pensionskasser, indeksering af forskellige punktafgifter, indeksering af de løbende bilafgifter, regulering af tonnageafgiften, forhøjelse af udligningsafgiften, forlængelse af afgiftsfritagelse for brint- og elbiler, afskaffelse af grundforbedringsfradrag og ændring af regler om genoptagelse, beskatning af aktionærlån, feltlåsning for selvstændige erhvervsdrivende og bedre forskudsproces m.m.
Når man ser den lange liste af ting, der skal gennemgås i løbet af en lovbehandling, fatter jeg simpelt hen ikke, at de partier, der står bag skattereformen, har valgt at sambehandle den store pulje.
Det kan kun give en dårlig demokratisk proces og opfordre til lovsjusk, og det synes jeg er meget beklageligt.
Jeg har også den mistanke, at det er noget, partierne bag skattereformen bevidst har gjort for at prøve at ødelægge debatten, for det er klart, at når man sambehandler så mange lovforslag, giver det mindre mulighed for at komme ned i detaljen og sætte fokus, sætte fingeren, på de steder, hvor der er behov for ændringer.
Det skal siges, at vi fra Dansk Folkepartis side faktisk klagede til Folketingets formand, for vi mener ikke, det kan være i folkestyrets interesse, at tingene jappes igennem på den måde.
Vi er overbevist om, at det her giver lovsjusk, når vi ikke får behandlet det ordentligt.
Folketingets formand har trods alt forlænget taletiden fra 10 til 15 minutter, men der er åbenbart ikke ændret på antallet af korte bemærkninger.
Allerede nu, da Venstres ordfører var på, var der to af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, som ikke fik mulighed for at stille spørgsmål, selv om de trods alt er medlemmer af Skatteudvalget.
Jeg synes, det er meget beklageligt, at man har sådan en debat her i Folketinget.
Angående det politiske i det kan jeg sige, at Dansk Folkepartis generelle holdning til skattereformen er, at man slet ikke skulle have lavet en skattereform.
Skattereformer skal jo ikke laves, når der er lavkonjunktur, eller når vi er på vej ud af lavkonjunkturen, hvilket man kan håbe på vi er, for når vi er i en lavkonjunktur, er der brug for ro.
Folk er i tvivl om, hvorvidt de har deres arbejde i morgen, folk er i tvivl om, hvorvidt de kan bruge penge, forbrugertilliden er i bund, virksomhederne tør ikke investere deres penge, når der varsles en skattereform, fordi de ikke ved, hvordan de langsigtede investeringer bliver påvirket, så derfor mener vi, at tidspunktet for en skattereform er helt forkert.
Den skal i stedet for laves i opgangstider.
Begrundelsen for skattereformen skulle jo reelt være, at man vil skabe et øget arbejdsudbud, men hvordan hænger det lige sammen med, at vi har omkring 160.000 arbejdsløse?
Når man så øger den pulje af arbejdsløse, hvad skal de så egentlig lave?
Det giver simpelt hen ikke mening, at man på den måde nu laver en skattereform, der øger arbejdsudbuddet, mens man med den anden hånd nedlægger arbejdspladser.
For det er jo det, vi bl.a.
har set med sukkerafgiften, som blev indført.
Dansk Industri har regnet sig frem til, at det koster omkring 1.000 arbejdspladser.
Vi havde nogle punktafgifter i december, som også kostede rigtig mange arbejdspladser i detailleddet.
Der har været NO
x
-afgift osv.
Så arbejdspladserne sprøjter ud af landet, samtidig med at man vil have flere til at stå i arbejdsløshedskøen, og det giver bestemt ikke mening.
Vi synes i Dansk Folkeparti, at det var bedre, at man prøvede på at beholde arbejdspladserne her i Danmark.
Grunden til, at skattereformen er blevet lavet, er jo alene, at regeringen har lavet en katastrofal finanslov for 2012, som havde store negative konsekvenser for beskæftigelsen.
Så vidt jeg husker, mindskede den arbejdsudbuddet med omkring 5.000 personer på lang sigt, og det er så det, man prøver på at rette op.
Så havde man ikke lavet den katastrofale finanslov for i år, kunne man have undgået den her katastrofale skattereform.
En anden grund til, at vi synes, det her er skidt, er jo, at det rammer socialt skævt.
Hvis man kigger i lovforslaget, ser man, at der er en tabel over, hvordan det rammer fordelingsmæssigt.
Man nævner, at førtidspensionisterne får et beløb, der er 3.400 kr.
mindre om året.
Efterlønsmodtagere får tilsvarende et minus på 3.440 kr.
Det er simpelt hen ikke Dansk Folkepartis politik, at det er dem, som har allermindst og ikke engang har mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, der skal betale regningen.
Der er flere uspiselige finansieringselementer i lovforslaget, og dem vil jeg prøve at gå slavisk igennem, så vidt tiden tillader det.
Det første er jo ændringen af børne- og ungeydelsen, som jo er rent lovsjusk af værste skuffe.
Det rammer fuldstændig skævt, når det ses, at der er forskel på, om man er gift, eller man er ugift og dermed bliver modregnet i ydelsen.
Men også bare for dem, som er ugifte, altså bare er samlevende, er der forskel på det.
Et godt eksempel til illustration er en mand med en indtægt på 900.000 kr.
Han bliver modregnet for 200.000 kr., men da manden har indtægten, bliver man ikke modregnet, fordi de ikke er gift.
Hvis det omvendt var kvinden, der havde indtægten på de 900.000 kr., var familien blevet modregnet på omkring 4.000 kr.
i deres børnebidrag.
Det er simpelt hen rent sjusk, at man laver lovgivning, der på den måde rammer så skævt, alt efter om man er gift eller ej.
Det, der står tilbage, er jo bare, at det her er et angreb på ægteskabet, når det er de par, som bliver ramt.
I øvrigt synes jeg, det er helt til grin, når man ser på provenuvirkningen af det, for det, man får ind, er 120 mio.
kr.
ud af en samlet skattereform på omkring 14 mia.
kr.
Så er det lidt sølle, at man ikke sørger for at få tingene på plads, inden man fremsætter dem.
Jeg kan sige, at jeg har bemærket, at skatteministeren meget belejligt i dag, et par timer før førstebehandlingen, har sagt, at han gerne vil kigge på loven, men først når den er vedtaget.
Det kan være, man gerne vil undgå kritik, men jeg skal sige, at det gør man alligevel ikke.
Hvis man kan se, at en ting ikke virker og er forkert, så venter man da med vedtagelsen, så udskyder man det da, til at man har tingene i orden.
Som jeg tidligere sagde i mit spørgsmål til hr.
Torsten Schack Pedersen:
Hvis man står og er ved at grave et hul, og man finder ud af, at man graver det forkerte sted, så stopper man med at grave, så graver man ikke videre.
Så venter man med at grave, til man har fundet det rigtige sted, og man går så i gang der.
Det samme råd burde regeringen og partierne bag skattereformen have med i dag.
De kan så sige:
Vi kan se, at den her lov rammer totalt skævt, det er helt ude i hampen, for vi ved, vi skal ændre på det senere.
Jamen så skal man da vente med at vedtage det, til man har fundet en løsning på det.
I øvrigt er det ganske underholdende, at jeg har fået nogle svar på nogle spørgsmål allerede inden i dag.
Jeg har spurgt, hvordan det kan være, at man ikke kan modregne på samme måde, som man gør med folkepension osv.
Der kan man godt finde ud af om folk er samlevende.
Jeg har så fået det svar, at det skyldes, at man ikke har nogen registre over det i dag.
Men det skyldes også det faktum, at man jo ikke ved, om to samboende måske kan være to studerende, som ikke er et par og lever sammen som par, eller om det er to, som reelt er i et forhold med hinanden.
Igen kan man jo kun smile, for det her handler om børnechecken, og jeg går da ud fra, at har et par et barn sammen, så skulle der være en lille sandsynlighed for, at de måske også er i et forhold med hinanden og derfor godt kan modregnes.
En ganske simpel ting kunne jo være, at man kunne slå op, hvem der er far og mor til barnet – for det bliver registreret – og sammenkøre de to registre.
Har de samme folkeregisteradresse, kunne der være en chance for, at man måske kunne se, at der er en sammenhæng der.
Så jeg synes, det her er et stykke dårligt politisk håndværk, og derfor synes jeg, man burde have ventet, til man havde fundet en fornuftig løsning.
Så er der jo beskæftigelsesfradraget.
Det er faktisk en af de ting, som vi synes er positive i skattereformen.
Det betyder, at det jo reelt kan betale sig at gå fra passiv forsørgelse til at tage et arbejde.
Det giver en lettelse til de mennesker, som arbejder, og det er en lettelse for de mennesker i bunden, så det er en af de ting, som faktisk er rigtig positive i skattereformen.
Så er der den forhøjede topskattegrænse, som jo meget afhænger af, hvordan finansieringen er.
Det er derfor, vi er store modstandere af at hæve topskattegrænsen i den her sammenhæng, fordi man har valgt at sige, at det skal være folk på overførselsindkomst, der skal betale gildet.
Den, der har mindst, altså førtidspensionisten, som jeg sagde før, mister omkring 3.400 kr.
Det synes jeg ikke er rimeligt, og det er derfor, vi ikke kan støtte denne del.
Så er der L 95-delen, som starter med nedsættelsen af rejsefradraget fra 50.000 kr.
til 25.000 kr.
Målet skulle være at gå efter udenlandsk arbejdskraft, der ikke betaler ret meget skat i Danmark.
Det kan jo være en ganske fornuftig grund, men man skal bare være bevidst om, at sådan et forslag også har sine omkostninger.
Der er en række negative konsekvenser ved at forringe rejsefradraget, fordi der er rigtig mange jyske håndværkere og arbejdere og specielt bornholmere, der bliver ramt af det her.
Bornholmere har jo det specielle problem, at de har lange afstande, for at de kan komme til at arbejde i bl.a.
København.
Der er også mange nordjyder, ved jeg, der arbejder i Norge, og som vil blive ramt af det.
De vil såmænd miste 3.700 kr.
i rådighedsbeløb, når man gør skattereformen op.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på den kronik, som er skrevet af skatteministeren, inden skattereformen kom frem.
Her skrev man, at det er den hårdtarbejdende arbejdsmand med leverpostejmadderne, der skulle have noget ud af skattereformen.
Jo tak, det er så ikke den hårdtarbejdende arbejdsmand med leverpostejmadderne, som arbejder i udlandet, og som er væk fra sin familie, som skal have noget ud af det.
De skal så have minus 3.700 kr.
ud af den her skattereform.
Jeg tror ikke, det er det, de hårdtarbejdende folk havde forventet, da de så, hvad den her regering ville gennemføre.
Så der er ganske mange minusser ved den her del af forslaget, da det både mindsker mobiliteten osv., så den del er vi heller ikke tilhængere af.
Så er der beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, altså det, der fremgår af ligningslovens § 33 A.
Det er den, der har fået utrolig meget kritik.
Jeg tror aldrig, jeg har set så mange høringssvar på en gang, der er kritiske over for det.
Det er stort set alle, lige fra kirkelige organisationer over nødhjælpsorganisationer til store erhvervsorganisationer, Læger uden Grænser, Danmarks Rederiforening osv.
Alle er modstandere af det.
Det kan jeg bestemt godt forstå.
Det er noget, der er utrolig skadeligt for Danmark, og jeg er sikker på, at den her ændring vil medføre, at danske virksomheder fremover vil få deres konkurrenceevne forringet drastisk.
De vil holde op med at ansætte danske medarbejdere, der skal udstationeres, de vil ansætte udenlandsk arbejdskraft, og det jeg tror bestemt ikke var det, der skulle have været formålet med det her.
Så jeg tror, at det fremover bliver svært at finde dansk arbejdskraft, der vil være villig til at tage arbejde i udlandet, hvis man fremover skal beskattes efter danske forhold.
Jeg har bidt mærke i høringssvaret fra Danmarks Rederiforening, som bl.a.
anfører, at en ophævelse af ligningslovens § 33 A betyder øget beskatning, som enten vil medføre, at de udsendte opgiver deres skattepligt i Danmark, eller at virksomheden lader arbejdet udføre af en medarbejder i udlandet og dermed forringer betingelserne for internationalt aktive hovedkontorer i Danmark.
Jeg tror bestemt ikke på, at det var det, der var målet med det her i dag.
Jeg har også bidt mærke i, at COWI i pressen har sagt, at de regner med, at de mister 150 arbejdspladser på det her.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører sagde – så vidt jeg husker – at det ville koste noget med 70-100 mio.
kr.
alene for dem.
Så jeg er meget enig med de høringssvar.
Jeg tror, at omkostningerne ved den her del af forslaget langt overstiger de indtægter, man regner med at få.
Så vil jeg kort nævne to andre ting i forslaget, som vi støtter.
Det er beskatning ved arbejdsudleje, og det er udvidet beskatning af lønarbejde i Danmark; det er to forslag, vi støtter, men på grund af begrænset taletid vil jeg ikke uddybe det nærmere.
Men det betyder så, at vi gerne vil have lovforslaget opdelt, når vi kommer til det, for der er nogle elementer, vi godt kan støtte, og nogle elementer, vi ikke kan støtte.
Så er der en del af forslaget, som omhandler beskatning af fri bil, og der vil vi gerne medgive, at det kan være et problem i dag, at man kan spekulere i overtagelsestidspunktet.
Hvis man f.eks.
får registreret sin firmabil i december, er det kun en beregningsperiode på 25 måneder, fordi det er de 2 år ekstra ved siden af.
Hvis man nu modsat havde gjort det i januar måned, var det 36 måneder.
Men problemet med dette forslag er bare, at det kommer til at virke med tilbagevirkende kraft; det synes vi ikke er rimeligt, så det stiller vi et ændringsforslag om.
Jeg synes kun, det her burde virke fremadrettet for de mennesker, der køber en bil nu, og ikke med tilbagevirkende kraft for de mennesker, som har indrettet sig i god tro.
Så er der næste del om afskaffelsen af kapitalpensionerne, hvor man vil fremrykke pensionsbeskatningerne fra fremtiden til i dag.
Det er jo sådan, at man får fradrag for pensionsindbetalinger nu, og så bliver de beskattet, når de bliver udbetalt.
Det har man så rykket til, at de bliver beskattet i dag, altså en fremrykning af likviditet, og det synes jeg er et utrolig skadeligt og ret negativt forslag, og jeg vil opfordre meget til, at man får det pillet af finansieringsdelen for skattereformen, for det er jo penge, man så ikke får i kassen om 30 år.
Den bedste måde, man kan lave et eksempel på, er ved at sige, at det svarer til, at vi – os, der sidder i Folketinget – hver måned får løn, som vi så kan bruge til at betale vores husleje med.
Men hvis vi nu får lønnen 1 måned tidligere – det kan selvfølgelig være meget godt, det klinger godt i kassen – og går hen og bruger de penge, så mangler de jo til at betale huslejen med næste måned.
Og det er det, der vil ske med det her, hvis man ikke passer meget på.
Nu får vi alle pengene, som skal bruges om 30 år, men hvad nu, hvis der er nogle uansvarlige politikere, som går hen og bruger pengene?
Det kunne jo godt tænkes, når man har et socialistisk flertal i Folketinget, altså at man ikke helt kan finde ud af at styre økonomien.
Det i hvert fald min frygt.
Jeg synes, det her er utrolig ærgerligt.
Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at man den aften, hvor skattereformen blev vedtaget, så fru Johanne Schmidt-Nielsen stå i fjernsynet og sige, at regeringen pissede på folk.
Jeg vil ikke lige bruge det udtryk, men jeg kan da i hvert fald sige, at det her jo svarer til, at regeringen tisser i bukserne for at få varmen.
For det er jo det, det kommer til at betyde, når man fremrykker de her pensionsbetalinger til, at de bliver beskattet nu.
Så det er et utrolig skadeligt forslag, som jeg håber man vil pille af.
En ting, som jeg også synes er meget bemærkelsesværdig i det her forslag, og som kan gøre det endnu mere skadeligt, er, at man ikke har nogen forligsbinding på hinanden.
Hvis der var en forligsbinding, kunne der jo trods alt bare være et ansvarligt parti, der sagde, at de her penge skal vi gemme til om 30 år.
Men nu er det sådan, at der slet ikke er nogen forligsbindinger.
Man kunne jo godt tænke sig, at et flertal på et tidspunkt eller det nuværende flertal uden forligsbinding kunne finde på at bruge pengene, hvis der pludselig var brug for en ny Storebæltsbro eller var et finanspolitisk underskud, og det synes jeg da er utrolig ærgerligt.
Der er også et problem i den fremrykning, man vil lave af pensionsbetalingerne – det giver simpelt hen et likviditetsproblem.
Skatteministeren regner med, at det giver 5 mia.
kr.
nu, men der er jo en skatterabat på 2,7 pct.
i forhold til at fremrykke sin kapitalpension til nu, og det tror jeg får rigtig mange mennesker til at fremrykke den.
Hvis man forestiller sig, at der er bare 100 mia.
kr.
i kapitalpension, der bliver fremrykket, så står pensionsselskaberne og mangler 37,5 mia.
kr., som skal indkasseres nu og betales til staten, hvilket man kan forestille sig giver et kæmpe problem i forhold til aktiemarkedet osv., for så er de simpelthen nødt til at holde brandudsalg af deres ting.
Så er der ændringerne omkring de stigende afgifter, som igen er et utrolig skadeligt forslag.
Igen er det her en skattereform, som vil lave øget vækst, men det er bare øget vækst i grænsebutikkerne.
Og det kan godt være, at stigningen pr.
år ikke er ret stor, men det kan have en utrolig stor psykologisk effekt, når man som borger gang på gang kan se, at afgifterne bliver sat op.
Jeg tror ikke på, at der skal ret store stigninger til.
Jeg tror, mange folk sidder derhjemme og bliver meget økonomisk bevidste efter krisen, og hver gang de ser noget i pressen om, at der er større og større incitament til at tage til Tyskland, så vil de gøre det, og det vil øge grænsehandelen drastisk.
Ud over det rammer de her grænsehandelsafgifter socialt skævt, da det belaster familier med de laveste indkomster hårdest, og jeg synes, det er utrolig ærgerligt, at vi har en S- og SF-ledet regering, som ikke prøver på at tage hånd om det.
Så er der det problem, at nabolandene ikke indekserer deres afgifter, hvilket bare gør, at spændet bliver større og større ...
Jeg skal nok skynde mig, formand.
Jeg håber, det er i orden, jeg lige bruger et par sekunder mere.