L 187 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/5-12 fra Rafn & Søn, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 16. maj 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 1 (L 187) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 1:’’Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16/5-12 fra Rafn & Søn, jf. L187 - bilag 5.”Svar:I forlængelse af Rafn & Søns høringssvar (L 187 - bilag 5) har samme firma ef-terfølgende fremsendt et notat (L 187 - bilag 6), som udvalget også har anmo-det om kommentarer til, jf. spørgsmål 42.Da bilag 6 i et vist omfang er en uddybning af bilag 5 vil begge bilag blivekommenteret under ét i det følgende.Indledningsvist kan der være anledning til at fremhæve, at grundskatteloftetblev indført af den tidligere regering med det formål at begrænse den årligestigning i den kommunale ejendomsskat ved at indføre et loft over, hvor megetden enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldspromille kan stigefra år til år.Fra bemærkningerne til lov nr. 1047 fra 2002 kan bl.a. anføres fra de alminde-lige bemærkningers afsnit1. Formål:”Formålet med lovforslaget er at be-grænse stigningen i ejendomsskatten for grundejere…”, og fra afsnit2.2. For-slaget:”Med ordningen indføres med virkning fra skatteåret 2003 en stignings-begrænsning således at den enkelte grundejer i hvert enkelt år vil blive af-skærmet mod skattevirkningen af grundværdistigninger ud over denne græn-se.”Formålet var og er således ikke at sikre grundejerne en generelt lavere be-skatning, men alene at det i perioder med store stigninger i grundværdiernesikres, at grundejerne afskærmes for virkningerne af disse stigninger. Hervedvil grundejerne så at sige først med en vis forsinkelse nå op på at betale skataf den aktuelle vurdering minus evt. fradrag for forbedringer og fritagelser.Bemærkningen i henvendelsen fra Rafn & Søn om, at en årlig ejendomsskatpå 6.800 kr. ikke er udtryk for et skattehul kan ses som et forsøg på at bringediskussionen over i, om der absolut set er tale om en rimelig beskatning i engiven situation. En sådan målestok kan selvsagt ikke opstilles, og da slet ikkebenyttes til at afgøre, om den foreslåede ændring er rimelig eller ej.

Det foreliggende lovforslag tager sigte på at løse det problem, at det i forbin-delse med skatteopkrævningen for 2012 er blevet afdækket, at lovens § 1, stk.4 rummer en uhensigtsmæssig beregningsregel af grundskatteloftet i de sa-ger, der er omfattet af bestemmelsen.Som anført i lovforslagets bemærkninger, skal der i de situationer, der er om-fattet af bestemmelsen, ske en omberegning af skatteloftet og eventuelle fra-drag for forbedringer opgjort i det aktuelle års prisniveau føres tilbage og fra-trækkes den af told- og skatteforvaltningen ansatte grundværdi i basisåret,som er opgjort i basisårets prisniveau. Det betyder, at der i den ansatte grund-værdi i basisåret fratrækkes et fradrag, som er opgjort i et senere års højereprisniveau.Resultatet er, at en gruppe grundejere helt undgår at betale ejendomsskat el-ler får en meget lav skat.Rafn & Søn er enig i, at det ikke kan være meningen, at nogle grundejere sletikke skal betale ejendomsskat og peger her først på, at den nuværende regelikke sikrer, at fradrag for forbedringer ikke bliver større end, at der er plads tilden såkaldte råjordsværdi i loftsberegningen.Det er ministeriet enig i, men finder ikke at en løsning, der alene løser detteproblem, er tilstrækkelig. Der vil således fortsat kunne blive tale om en megetlav beskatning i en lang årrække frem til, at loftet måtte nå op til den aktuellevurdering.Rafn & Søn er dernæst inde på overvejelser om en løsning, hvor fradrag fort-sat fratrækkes i basisåret, dog nu ikke opgjort i det aktuelle års prisniveau menbasisårets prisniveau.En løsning i den retning har været under overvejelse i ministeriet, men er afflere grunde blevet fravalgt. Løsningen vil bl.a. komplicere reglerne om bereg-ning af grundskatteloftet yderligere, samtidig med at den vil være kompliceretog formentlig tidskrævende at implementere. Som minimum vil løsningenkomplicere administrationen med tilhørende risiko for fejl.Som anført i lovbemærkningerne indebærer den løsning, som er indeholdt ilovforslaget, en afskaffelse af den fradragsret, der var forudsat i den nuværen-de bestemmelse i § 1, stk. 4. Løsningen indebærer således en skærpelse afskatten i forhold til den nuværende bestemmelse, idet forbedringer af grunden,som medfører en højere vurderingsansættelse i basisåret nu ikke længere vilfå fratrukket noget fradrag, som knytter sig til forbedringen. Løsningen vil imid-lertid alt andet lige betyde en videreførelse af den beskatning kommunerne ipraksis har foretaget til og med 2011.For borgerne betyder lovforslaget altså en videreførelse af de niveauer forskatten, som den faktiske administration frem til og med 2011 indebar.Det skal samtidigt understreges, at lovforslaget ikke indebærer, at fradrag forforbedringer ikke længere kan bevirke en lavere skat. Fradraget skal såledesfortsat fratrækkes i årets aktuelle vurdering i henhold til § 1, stk. 2, nr. 1. Ogdet betyder, at grundejere fortsat får en lavere skat som følge af fradraget, når

skatten beregnes af den aktuelle grundværdi, dvs. når det afgiftspligtige grund-lag svarer til beregningen efter § 1, stk. 2, nr. 1.For så vidt angår provenuberegninger i forhold til det fremlagte høringsforslag,har ministeriet tidligere i høringsnotat af 10. maj 2012 anført et skøn på i stør-relsesordenen 113 mio. kr. sammenlignet med 2012. Som anført er skønnetbaseret på, at kommunerne for nyligt har tilbagebetalt et tilsvarende beløb for2011. Dette beløb udgør i hovedsagen differencen mellem skatten opgjort ef-ter de gældende regler og den tidligere kommunale praksis for beregning afskatten, som nu foreslås lovfæstet. Tilbagebetalingen omfattede dog også en-kelte andre sager. Ud af tilbagebetalingen udgjorde § 1, stk. 4 ca. 100 mio. kr.inkl. renter, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.Når ministeriet har anført et skøn på i størrelsesordenen 113 mio. kr. sammenlignet med 2012 og ikke de 100 mio. kr. minus renter, er det indgået, at der måforventes en vis stigning fra 2011 til 2012. Der er imidlertid ikke forsøgt skøn-net mere detaljeret over udfaldet af verserende klagesager på området, hvormange nye ejendomme der måtte blive omfattet af reglerne eller opreguleringmed reguleringsprocenten. Der er altså tale om et konservativt skøn i forholdtil at illustrere problemet med den eksisterende lovbestemmelse.I det omfang flere grunde måtte blive omfattet af bestemmelsen i § 1, stk. 4, vildet indebære et større provenu. Eller anderledes udtrykt har provenutabet vedkorrektionen af den tidligere praksis i så fald været endnu større. Dette under-streger imidlertid blot behovet for, at loven ændres, idet konsekvensen i mod-sat fald er, at endnu flere grundejere ikke vil skulle betale skat eller betale enmeget lav skat.Som bilag 6 fra Rafn & Søn tydeligt illustrerer, vil det være en særdeles kom-pliceret opgave og vil skulle baseres på mange antagelser at udarbejde meredetaljerede skøn over udviklingen i provenuet over de kommende år. Ministe-riet har ikke umiddelbart grundlag for at gå nærmere ind i beregningen i bilag6, jf. også besvarelsen af spørgsmålene 17,19-23 og 25- 29.I forhold til antallet af nye ejendomme skal det dog bemærkes, at der i følgeDanmarks Statistik i 2010 og 2011 årligt har været knap 12.000 nye boliger.Dertil skal endvidere bemærkes, at ikke alle nye boliger bliver påvirket af lov-forslaget. For det første skal der være tale om, at grunden falder ind under § 1,stk. 4, det vil sige, at der skal være tale om nye grunde eller grunde, hvor derer sket ændring af grundens areal, anvendelse eller planforhold. For det andetskal der være givet et fradrag for forbedringer, og beskatningen skal ske pågrundlag af skatteloftsberegningen. Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke ibesiddelse af oplysninger til kvalificeret at skønne over, hvor mange af de nyeboliger, der kan være berørt.Endvidere synes det at være lagt til grund i bilag 6, at der i forhold til det sam-lede skøn over tilbagebetalinger for såvel § 1, stk. 4 som stk. 5 på 1,2 mia. kr.,som fremgår af Rigsrevisionens beretning 2/2011, og som er forbundet medstor usikkerhed, kun skulle være tilbagebetalt 40 pct. Med tilbagebetalingen ipåsken i år er der dog tale om godt 50 pct.

Efter ministeriets opfattelse er det afgørende imidlertid ikke, hvad differencenmellem lovforslagets bestemmelse og den eksisterende lovbestemmelse ud-gør i provenumæssig henseende. Lovforslaget har nemlig ikke til hensigt at til-vejebringe et større provenu sammenlignet med den oprindelige opkrævningaf ejendomsskatten, som kommunerne foretog frem til og med 2011.Hensigten er som tidligere anført at lovfæste den praksis for beregning afgrundskylden i de omfattede sager, som kommunerne anvendte frem til ogmed 2011, således at der ikke – på grund af en uheldig formulering af den ek-sisterende lov - bliver tale om en uacceptabel lav beskatning for visse skatte-ydere.