L 185 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm., om bemærkningerne til lovforslaget, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. maj 2012 stilletfølgende spørgsmål 61 (L 185) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens HenrikThulesen Dahl (DF).Spørgsmål 61:”Vil ministeren redegøre for effekten af og i hvilket omfang tiltagene er aktive idag i relation til de i bemærkningerne til lovforslaget refererede projekter undersatspuljen?”Svar:Med flere satspuljeaftaler er der fra statslig side taget en række konkrete initia-tiver med henblik på at understøtte kommunerne i at løfte de opgaver, somfølger med deres ansvar for den social- og sundhedsfaglige indsats, der tagersigte på at reducere de skader, som stofmisbrugerne påfører sig selv og detomgivende samfund.Nedenfor redegøres nærmere for initiativerne, herunder for deres effekt. Medhensyn til effekt skal det generelt bemærkes, at den foreliggende sundheds-faglige viden, som overvejende baserer sig på international forskning, og depraktiske erfaringer viser stærk evidens for, at visse initiativer generelt har eneffekt på sygelighed og dødelighed samt kriminalitet og anden risikoadfærd.Bl.a. på den baggrund har der ikke i dansk sammenhæng været særskilt fokuspå iværksættelse af en permanent monitorering af disse initiativers effekt. Deter dog ikke ensbetydende med, at det ikke løbende overvejes, hvorvidt disseinitiativer i lyset af ny viden og indsamlede erfaringer kan udvikles med henblikpå at forøge effekten.For disse initiativer er der i stedet iværksat en monitorering af, i hvilken ud-strækning initiativerne rent faktisk implementeres. Som det vil fremgå af gen-nemgangen af de konkrete initiativer nedenfor, har man på den baggrund i defleste tilfælde valgt at monitorere, i hvilken udstrækning initiativet implemente-res.Er der derimod tale om initiativer, hvis effekt der kan være usikkerhed om, erder grund til at monitorere, i hvilken udstrækning initiativet har effekt. Der kanf.eks. være tale om et initiativ, hvorom den foreliggende videnskabelige evi-dens er sparsom, eller et initiativ, som alene på grund af sit indhold og omfangbør følges tæt – også med hensyn til effekt. Som det vil fremgå af gennem-gangen af de konkrete initiativer nedenfor, har man på den baggrund valgt ik-ke alene at monitorere, i hvilken udstrækning initiativet med lægeordineret he-roin implementeres, men også i hvilken udstrækning initiativet har effekt.

1. Mere kvalitet i substitutionsbehandlingenMed satspuljeaftalen for 2004 blev der afsat midler til en fremadrettet gen-nemgang af hele den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbe-handling med henblik på at forbedre behandlingskvaliteten.I praksis iværksatte Sundhedsstyrelsen en fremadrettet gennemgang af heleden lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. I 2008udmøntede gennemgangen sig i udsendelsen af en ny faglig vejledning forbehandlingen. Formålet med vejledningen er at understøtte og styrke den hel-hedsorienterede indsats gennem retningslinjer for selve substitutionsbehand-lingen og en beskrivelse af de lægelige kerneydelser, som knytter sig til be-handlingen. Vejledningen bidrager til sikring af en ensartet kvalitet på et ac-ceptabelt niveau.Idet der om baggrunden for valg af fokus for monitoreringen henvises til deindledende generelle bemærkninger, er der ikke iværksat en monitorering afeffekten. I stedet er der iværksat en monitorering af, i hvilken udstrækningkommunerne implementerer og følger Sundhedsstyrelsens faglige vejledningfor substitutionsbehandlingen, jf. pkt. 9 nedenfor.2. Sterilt vand i sæt med injektionsudstyrMed satspuljeaftalen for 2004 blev der afsat midler, så kommunerne kan læg-ge ampuller med sterilt vand i de sæt med injektionsudstyr, som udleveres tilstofmisbrugerne. Det sterile vand kan medvirke til begrænsning af de skader,som er forbundet med injektionsmisbrug.Efter anmodning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse undersøgte KL i2009 udbredelsen af udlevering af injektionsudstyr i landets kommuner. KLkonkluderede på baggrund af undersøgelsen, at antallet af stofmisbrugere,som har adgang til rene sprøjter og værktøj, er meget højt.3. Gratis vaccinationsordning mod hepatitis A og BMed satspuljeaftalen for 2004 og med satspuljeaftalen for 2006 blev der afsatmidler først til etablering og dernæst til udvidelse af en gratis vaccinationsord-ning mod de former for leverbetændelse, som forårsages af hepatitis A- og B-virus. Ordningen blev indført som en reaktion på, at leverbetændelse er megetudbredt blandt stofmisbrugere. Da ordningen blev indført i 2005, omfattededen injektionsmisbrugere og deres pårørende. F.eks. er også misbrugerneshjemmeboende børn i risiko for at blive smittet med hepatitis. Risikoen kan letelimineres med vaccinationen. Med udvidelsen i 2006 kom ordningen til ogsåat omfatte andre risikogrupper, bl.a. børn i udsatte boligområder.Effekten af vaccinationsordninger er som følge af den foreliggende videnska-belige evidens indiskutabel sundhedsfagligt set. Der er tale om meget effektivevacciner med lang virkningsvarighed, som oftest gives som kombinationsvac-cinen hepatitis A/B. Der er derfor ikke grund til at monitorere, hvorvidt vaccina-tionsordningen har effekt. Derimod monitoreres det, i hvilken udstrækning til-buddet om gratis vaccination mod hepatitis A og B implementeres og tilbydesstofmisbrugerne.

Som led i den nationale handlingsplan mod hepatitis C blandt stofmisbrugere,jf. pkt. 4 nedenfor, skal kommunerne for hver enkelt nyindskreven patient ud-fylde og indberette svar på spørgsmål om de lægelige kerneydelser, der ind-går i forbindelse med forebyggelse, udredning og sikring af behandling for he-patitis C. Spørgsmålene indgår i den registrerings- og indberetningsordning,som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet som led i kvalitetssikringen af den læ-gelige stofmisbrugsbehandling, jf. pkt. 9 nedenfor. Et af de angivne spørgsmålomhandler, hvorvidt der er tilbudt og udført vaccination mod hepatitis A og B.4. Indsats rettet specielt mod hepatitis C blandt stofmisbrugereMed satspuljeaftalen for 2006 blev der bl.a. afsat midler til en øget indsatsmod hepatitis C, som man ikke kan vaccinere imod. I lighed med indførelsenaf vaccinationsordningen, jf. pkt. 3 ovenfor, blev også dette initiativ taget somen reaktion på, at leverbetændelse er meget udbredt blandt stofmisbrugere.Langt de fleste injektionsmisbrugere smittes med hepatitis C. Smitten udviklersig hos en meget stor del til en kronisk infektion. Den kroniske sygelighed bli-ver meget stor. Mange vil udvikle skrumpelever og i visse tilfælde også lever-kræft. Hepatitis C er altså et stort og alvorligt problem, som det imidlertid ikkeer muligt at vaccinere mod. For at øge indsatsen udsendte Sundhedsstyrelseni 2007 en handlingsplan mod hepatitis C.Sundhedsstyrelsen har de seneste år sammen med Servicestyrelsen (nu: So-cialstyrelsen) arbejdet på at samordne indberetninger på stofmisbrugsområdetfor at forenkle og afbureaukratisere kommunernes registrerings- og dokumen-tationsopgaver. En elektronisk monitorering af hepatitis C handlingsplanensgennemførelse måtte derfor afvente en samlet IT-løsning for de mange indbe-retninger på stofmisbrugsområdet. For at følge op på kommunernes faktiskeimplementering af handlingsplanen indtil etableringen af det samlede indbe-retningssystem, udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2009 en kvalitativ status,hvoraf det fremgik, at langt de fleste kommuner i overensstemmelse medhandlingsplanen har aktiviteter på de fire hovedindsatsområder, dvs. oplys-ning, screening, vaccination og behandling, og at der i vidt omfang også blivertaget hånd om dokumentationen og monitoreringen, ligesom der er udpegettovholdere i mange kommuner. Nogle kommuner nævnte i den forbindelse, atarbejdet med selve handlingsplanen og med Sundhedsstyrelsens status havdevirket stimulerende i forhold til oprustning og systematisering af indsatsen.Sundhedsstyrelsen orienterede samtlige landets kommuner om denne statusmed henblik på at bidrage til erfaringsudveksling og inspiration for alle kom-muner og dermed medvirke til de fortsatte bestræbelser på at opfylde målsæt-ningen i handlingsplanen.Monitoreringen af implementeringen af handlingsplanen indgår nu i den regi-strerings- og indberetningsordning, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdetsom led i kvalitetssikringen af den lægelige stofmisbrugsbehandling, jf. pkt. 9nedenfor, og som er en del af den omhandlede samlede IT-løsning på stof-misbrugsområdet.5. Metadoninjektion som behandlingsmulighedMed satspuljeaftalen for 2006 blev der afsat midler til indførelse af metadonin-jektion som behandlingsmulighed.

Sundhedsstyrelsen udsendte i juli 2006 en vejledning om denne behandlings-mulighed. Initiativet tager afsæt i et forsøg i Københavns Kommune. Forsøgetviste, at man med behandling med injicerbar metadon kan begrænse det intra-venøse misbrug af heroin. Man kan derfor også begrænse de skader, som føl-ger med dette misbrug. Samtidig kan behandling med injicerbar metadonmedvirke til at skabe en bedre behandlingsmæssig alliance til de stofmisbru-gere, som ikke ønsker eller magter at opgive den intravenøse indtagelsesform.Der er tale om indførelse af en behandlingsform, som allerede har været gen-stand for forsøg og evaluering, og som har vist sig at have effekt. Alligevel erder tale om et initiativ, som alene på grund af sit indhold bør følges tæt – ogsåmed hensyn til effekt.Sundhedsstyrelsen monitorerer løbende behandlingsformen med injicerbarmetadon dels i forhold til antal i behandling, dels i forhold til effekten af be-handlingen. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke foretaget en nærmere analyseaf indberettede data vedrørende effekt af behandlingen. Fra april 2010 er mo-nitoreringen af injicerbar metadon sammenlagt med indberetningen for be-handlingen med injicerbar heroin, jf. pkt.10 nedenfor, og i forbindelse med densamlede evaluering af heroinbehandlingens effekt vil der også indgå en evalu-ering af effekten af behandlingen med injicerbar metadon.6. Målrettet sundhedsfagligt tilbud til hårdest belastede stofmisbrugereMed satspuljeaftalen for 2006 blev der afsat midler til indførelse af et målrettetsundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere. Der blev opret-tet en pulje, hvorfra relevante kommuner kunne søge om støtte til indførelse afet tilbud svarende til det tilbud, som Københavns Kommune havde haft godeerfaringer med i forbindelse med et forsøg. Forsøget viste, at man med et mål-rettet tilbud i langt højere grad kan sikre den langsigtede behandling af kroni-ske lidelser og hjælpe sundhedsvæsenet til at rumme stofmisbrugere medkomplicerede behandlingsbehov. Sundhedsstyrelsen gav i 2006 fem kommu-ner (København, Odense, Århus, Esbjerg og Guldborgsund) tilsagn om støttetil udvalgte projekter. Projekterne blev alle forlænget til udgangen af 2011.Der er tale om indførelse af et tilbud, som allerede har været genstand for for-søg og evaluering, og som har vist sig at have effekt. Det blev aftalt, at dermed udgangen af 2007 skulle udarbejdes en midtvejsredegørelse og med ud-gangen af 2009 en afsluttende redegørelse for indførelse af tilbuddet. Sund-hedsstyrelsen har i forbindelse med projektet udviklet og implementeret et fæl-les monitoreringsværktøj for projekterne i form af en elektronisk database somen applikation i SEI (Sundhedsvæsenets Elektroniske Indberetningssystem).Projektets første midtvejsredegørelse forelå i december 2007. Da projektperi-oden imidlertid blev forlænget til udgangen af 2011 afgav Sundhedsstyrelsenen ny statusredegørelse i januar 2009 og senest igen i marts 2010. Det frem-går heraf, at de udvalgte projekter er relevante, og at erfaringerne viser, atstofmisbrugerne har fået kendskab til projekterne og benytter tilbuddene, delstil basale foranstaltninger, dels til assistance i relation til det almindelige sund-hedsvæsen. det fremgår endvidere, at projekterne har stor nytteværdi, idetbrobygningen mellem den socialfaglige opsøgende indsats og den sundheds-

faglige indsats er meget central for de hårdest belastede stofmisbrugeressundhedsmæssige tilstand.Projekterne er som nævnt afsluttet med udgangen af 2011, men erfaringernefra projekterne udgør en del af udgangspunktet for forsøgene med sundheds-rum, jf. pkt. 12 nedenfor.Den afsluttende redegørelse for projektet med målrettet sundhedsfagligt tilbudtil de hårdest belastede stofmisbrugere foreligger endnu ikke.7. Vesterbro-puljenMed satspuljeaftalen for 2006 blev der afsat midler til oprettelse af Vesterbro-puljen, som hovedsageligt bidrog til finansieringen et forsøg, hvor man på etog samme sted kombinerede et værested i form af en café og et sundheds-rum, hvor gademisbrugere tilbydes social- og sundhedsfaglig hjælp.Erfaringerne fra forsøget med sundhedsrum, som blev afsluttet i 2011, mensom er videreført inden for rammerne af initiativet med forsøg med sundheds-rum, jf. pkt. 12 nedenfor, viste, at man med tilbuddet er i stand til at nå ud tilmange af de udsatte stofmisbrugere, som opholder sig på gaden, og at der eren stor tilgang til tilbuddet om sundhedsfaglig hjælp, uden at dette har medførtet fald i aktiviteten hverken hos Københavns Kommunes opsøgende sund-hedsteam eller på Mændenes Hjem. Med forsøget når man altså med flere ogdifferentierede foranstaltninger ud til en større og bredere målgruppe.Erfaringerne fra forsøget på Vesterbro udgør en del af udgangspunktet for for-søgene med sundhedsrum, jf. pkt. 12 nedenfor.8. Mere sikkert substitutionspræparatSom et delmål i den fremadrettede gennemgang af den lægelige behandling afstofmisbrugere i substitutionsbehandling, jf. pkt. 1 ovenfor, udsendte Sund-hedsstyrelsen i 2007 en ny vejledning om ordination af afhængighedsskaben-de lægemidler. Vejledningen indeholdt ændrede anbefalinger om valget afpræparat ved substitutionsbehandling. Det blev indskærpet, at præparatetbuprenorphin i højere grad bør anvendes på bekostning af metadon, idetbuprenorphin som lægemiddel er et mere sikkert præparat i forhold til risiko foroverdosis og dødelig forgiftning sammenlignet med metadon. Det betyder, atbehovet for kontrol med stofmisbrugerne bliver mindre. I lyset af erfaringernefra udlandet forventes indskærpelsen at kunne bidrage til en mærkbar redukti-on af antallet af narkotikarelaterede dødsfald. Med satspuljeaftalen for 2008blev der bl.a. afsat midler til dækning af kommunernes merudgifter som følgeaf indskærpelsen.På baggrund af den foreliggende internationale sundhedsfaglige forskning erdet dokumenteret, at buprenorphin som lægemiddel i sig selv et mere sikkertpræparat i forhold til risiko for overdosis og dødelig forgiftning sammenlignetmed metadon.Idet der om baggrunden for valg af fokus for monitoreringen henvises til deindledende generelle bemærkninger, er der ikke iværksat en monitorering afbehandlingens effekt. I stedet monitoreres det, i hvilken udstrækning kommu-

nerne implementerer og følger indskærpelsen. Således følger Sundhedssty-relsen løbende det samlede antal i buprenorphinbehandling og andelen, derikke tidligere har været i substitutionsbehandling og som får iværksat behand-ling med buprenorphin.9. Kvalitetssikring af stofmisbrugsbehandlingenMed satspuljeaftalen for 2008 blev der afsat midler til indførelse af et kvalitets-sikringsværktøj, som giver kommunerne bedre muligheder for at monitorereden lægelige stofmisbrugsbehandling og følge op med henblik på kvalitetssik-ring heraf. Der var således enighed om, at Sundhedsstyrelsen som opfølgningpå styrelsens faglige vejledning for behandlingen, jf. pkt. 1 ovenfor, og som ledi styrelsens indskærpelse af, at præparatet buprenorphin i højere grad bør an-vendes på bekostning af metadon, jf. pkt. 8 ovenfor, skulle etablere et kvali-tetssikringsværktøj. Med værktøjet i form af en registrerings- og indberet-ningsordning har både Sundhedsstyrelsen og kommunerne fået bedre mulig-heder for at monitorere og følge op med henblik på kvalitetssikring af den læ-gelige behandling.Med udgangspunkt i 10 indikatorer for de lægelige kerneydelser skal kommu-nerne foretage en registrering og elektronisk indberetning til Sundhedsstyrel-sen af de ydelser, der gives på de behandlingssteder, som kommunen anven-der. Med ordningen har både kommunerne og Sundhedsstyrelsen fået etoverblik over aktiviteten på området dels i hver kommune, dels samlet pålandsplan, og herved er der også skabt mulighed for en fremadrettet kvalitets-sikring af den lægelige behandling af stofmisbrugere. Sundhedsstyrelsen vilårligt indkalde kommunerne til et opfølgningsmøde, hvor status for den kom-munale lægelige stofmisbrugsbehandlingsindsats skal drøftes.Selvom der er stærk evidens for, at substitutionsbehandling generelt har ef-fekt, afhænger effekten af det enkelte behandlingsforløb selvsagt af en rækkefaktorer såsom stofmisbrugerens fysiske, psykiske og sociale problemer samtmotivation såvel som medicindosering, behandlingens tilrettelæggelse, kon-trolforanstaltninger samt omfanget og karakteren af psykosociale ydelser. Detforhold, at kommunerne nu for hvert enkelt behandlingsforløb skal indberettede lægelige kerneydelser knyttet til substitutionsbehandlingen, vil formentligmedføre, at der vil være større opmærksomhed på effekten af det enkelte be-handlingsforløb.10. Lægeordineret heroinMed satspuljeaftalen for 2008 blev der afsat midler til indførelse af ordningenmed lægeordineret heroin, hvortil der blev skabt lovhjemmel med vedtagelsenaf lovforslag nr. 138 af 27. marts 2008 om ændring af lov om euforiserendestoffer (Ordination af heroin som led i lægelig behandling af stofmisbrugere), jf.lov nr. 535 af 17. juni 2008. Med satspuljeaftalerne for 2009 og 2010 er dersikret permanent finansiering af ordningen. Der var således enighed om, at derskulle åbnes mulighed for behandling med lægeordineret heroin i kombinationmed metadon som behandling for stofmisbrugere, der ikke profiterer af be-handling med præparaterne buprenorphin eller metadon. Med denne behand-lingsform, der – efter grundige forberedelser centralt og lokalt – tilbydes af femkommuner (København, Århus, Odense, Esbjerg og Glostrup), forventes enreduktion af illegalt misbrug og af risikoadfærd, en forbedring i psykiske og fy-

siske helbredsfunktioner samt sociale funktioner. Hertil kommer en reduktion ikriminalitet og samfundsbelastninger i øvrigt.Der er her tale om et behandlingsinitiativ, som alene pga. sit indhold og om-fang bør følges tæt – også med hensyn til effekt.Sundhedsstyrelsen har foretaget en evaluering, som dækker de første år medordningen med lægeordineret heroin, dvs. perioden 2009-2011. Det fremgår afevalueringen, at de første erfaringer med etablering af heroinbehandlingensamlet set har været overvejende positive. Injektionsbehandling med heroinhar med succes kunnet gennemføres hos de henviste, og man har kunnetkonstatere en markant forbedring af almentilstanden og de kognitive funktio-ner. Det har også vist sig, at de fleste patienter i heroinbehandling benytter til-buddet om ledsagende social støtte, aktiviteter, madordning mv., og kun noglefå kommer udelukkende til injektionerne. Noget tyder på, at udfordringerne lig-ger i den forberedende fase forud for selve heroinbehandlingen. I nogle tilfæl-de har det således været en udfordring at stabilisere og forberede stofmisbru-geren, inden heroinbehandlingen kunne starte.Endvidere kan fremhæves følgende data fra evalueringen:160 personer er indskrevet i behandling, henholdsvis 84 i 2010 og 76 i2011. København har indskrevet færre end estimeret, hvorimod Glostrupog Odense nærmer sig det forudsatte. Niveauet for Århus og Esbjerg sva-rer til forholdene i Odense efter 1 år.Efter 6 måneders behandling har flere fået egen bolig, og færre bor på ga-den.Efter 6 måneders heroinbehandling ses en faldende tendens i misbrug afandre stoffer, særligt udtalt i forhold til illegal metadon, benzodiazepiner ogkokain. Der ses også en faldende, om end mindre udtalt, tendens i forholdtil indtagelse af hash.Gennemsnitligt findes et forbrug af alkohol på ca. 8 dage om måneden,både før og efter indskrivning. Generelt er indtaget af alkohol dog faldetdrastisk, da antallet af indtagne genstande pr. dag i gennemsnit er faldet tilunder halvdelen.Ved indskrivning i behandling har 90 % injiceret. Efter 6 måneders be-handling har under halvdelen injiceret udover i forbindelse med heroinbe-handlingen på klinikkerne.Efter 6 måneders behandling ses en betydelig reduktion i andelen, somhar haft risikoadfærd (delt sprøjter og/eller kanyler).Ved indskrivning i behandling findes et gennemsnitligt forbrug på ca.10.000 kr. om måneden pr. patient til stoffer, hvilket reduceres til ca. 1.300kr. om måneden efter 6 måneders behandling.Ved indskrivning i behandling findes gennemsnitligt 9 dage pr. måned medkriminel adfærd, og efter 6 måneders behandling var antallet faldet til 2,9dage pr. måned.

ste forskningsbaserede viden og internationale erfaringer samt nedsættelse afen ekspertarbejdsgruppe med inddragelse af de behandlingsansvarlige over-læger fra de fem eksisterende danske heroinklinikker. Undersøgelsen forven-tes færdig i sommeren 2012.11. Kvalitetssikring af den sundhedsfaglige kokainbehandlingMed satspuljeaftalen for 2011 blev der afsat midler til kvalitetssikring af densundhedsfaglige kokainbehandling. Der er i de seneste år sket en ændring i derusmidler, som der søges behandling for. I dag er hash, kokain og amfetamin– og ikke længere heroin – de stoffer, der oftest søges behandling for blandtførstegangsbrugere af behandlingstilbuddene. Det stiller andre krav til behand-lingstilbuddene og til behandlernes tilgang til misbrugerne, og det betoner vig-tigheden af, at behandlingstilbuddene løbende skal udvikles for at kunne imø-degå og rumme udviklingen i misbrugsmønstret.Kvalitetssikringen af kokainbehandlingen har udmøntet sig i en samlet vejled-ning fra Sundhedsstyrelsen til de behandlingsansvarlige læger og skal sessom et praktisk værktøj, der præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed,som skal udvises i håndteringen af de sundhedsfaglige problemstillinger, derknytter sig til misbrug af kokain og andre centralstimulerende stoffer. Dermeder de allerede gældende krav til omhyggelig og samvittighedsfuld behandlingpræciseret i en samlet vejledning.12. Forsøg med sundhedsrumMed satspuljeaftalen for 2011 blev der afsat midler til oprettelse af en pulje tilforsøg med sundhedsrum. Med udmøntningen af puljen er der sikret viderefø-relse af det med Vesterbro-puljen medfinansierede forsøg i KøbenhavnsKommune, jf. pkt. 7 ovenfor, og iværksættelse af lignende initiativer i AarhusKommune, Odense Kommune og Esbjerg Kommune.Det overordnede formål med forsøgene med sundhedsrum er at nå bedre udtil de mest udsatte og belastede stofmisbrugere med eksisterende sociale ogsundhedsfaglige tilbud samt et værested og at afhjælpe de problemer, somstofmisbruget påfører bestemte områder i de største byer. Sundhedsrummeneskal fungere som en ramme for sundhedsfaglige og sociale tilbud til stofmis-brugere, der er vanskelige at nå inden for de eksisterende organisatoriskerammer – dvs. at nå ud til stofmisbrugerne med tilbuddene frem for, at stof-misbrugerne skal komme til tilbuddene, der typisk er placeret forskellige ste-der.Der skal i forbindelse med et sundhedsrum kunne tilbydes sundhedsfagligeydelser, der kan omfatte egentlig stofmisbrugsbehandling, basale sundheds-faglige indsatser som f.eks. sårpleje og forebyggende foranstaltninger somf.eks. tilbud om vaccination mod leverbetændelse samt udlevering af renesprøjter og kanyler. Sundhedsrummet vil derudover også skulle kunne vurderemere grundlæggende helbredsproblemer samt behov for diagnostik og be-handling af sygdom, tilbyde rådgivning om mulighederne for og medvirke tilbrobygning til relevante sundhedstilbud som f.eks. sygehusambulatorium ogstofmisbrugsbehandling samt i øvrigt medvirke til at identificere behov hos denenkelte stofmisbruger for anden sundhedsfaglig eller social hjælp.