L 185 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar det udkast til ændringsforslag fra Liberal Alliance, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. maj 2012 stilletfølgende spørgsmål 49 (L 185) til ministeren for sundhed og forebyggelse,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen(LA).Spørgsmål 49:”Ministeren bedes kommentere det udkast til ændringsforslag fra Liberal Alli-ance, jf. L 185 - bilag 3.”Svar:Det lægges til grund, at det i spørgsmålet omhandlede udkast til ændringsfor-slag, jf. L 185 – bilag 3, (ændringsforslaget) skal forstås sådan, at Liberal Alli-ance i stedet for den med lovforslaget foreslåede indsættelse af en § 3 b i lovom euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. juli 2008, somændret ved lov nr. 163 af 28. februar 2012, foreslår lovens § 3 ændret.Generelle kommentarerOm ændringsforslaget kan det generelt bemærkes, at det synes at have andreformål end lovforslaget, der har til formål at skabe et klart retligt grundlag for,at der efter tilladelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse kan oprettesog drives kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet afselvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen.Hertil kommer, at ændringsforslaget vil medføre en helt ny affattelse af lovfor-slagets tekst, idet der som nævnt i stedet for den med lovforslaget foreslåedeændring i form af indsættelse af en § 3 b i lov om euforiserende stoffer fore-slås en ændring af lovens § 3, som er lovens strafbestemmelse, og som ikkeforeslås ændret med lovforslaget. Følgen heraf synes at være en fravigelse afden basale struktur i lovforslaget.Selv om det ikke fremgår af ændringsforslagets lovtekst, synes der med æn-dringsforslagets bemærkninger at blive lagt op til en eventuel indsættelse af enny bestemmelse i en anden hovedlov end lov om euforiserende stoffer, somlovforslaget vil medføre en ændring i. Ændringsforslagets bemærkninger sy-nes således at lægge op til en eventuel ændring af sundhedsloven i form afindsættelse af en § 119 a.På den baggrund og i lyset af, at lovforslagets formål; nemlig at skabe et klartretligt grundlag for, at der efter tilladelse fra ministeren for sundhed og fore-byggelse kan oprettes og drives kommunale stofindtagelsesrum og stofindta-gelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst medkommunen, ikke synes tilgodeset med ændringsforslaget, forekommer dette atvære utilstrækkeligt i forhold til formålet samt meget vidtgående og problema-tisk i forhold til almindelige krav om lovkvalitet, herunder i forhold til grundlo-vens § 41, stk. 2.

Samlet set synes ændringsforslaget således at være forbundet med nogle ge-nerelle materielle og tekniske problemer. Det må derfor frarådes, at ændrings-forslaget stilles.Konkrete kommentarerDet fremgår af ændringsforslagets bemærkninger, at formålet med ændrings-forslaget bl.a. er at sikre, at politiet tager de fornødne hensyn til stofmisbruger-nes adgang til stofindtagelsesrum og andre skadesreducerende foranstaltnin-ger.Det skal i den anledning påpeges, at det med lovforslaget forudsættes, at be-siddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed af etkommunalt stofindtagelsesrum eller et stofindtagelsesrum drevet af en selv-ejende institution med driftsoverenskomst med kommunen i praksis normaltikke forfølges af politiet, hvis den pågældende er fyldt 18 år og som følge af etlængere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhæn-gighed af det pågældende stof. I det politifaglige skøn, som skal udøves i den-ne forbindelse, vil bl.a. indgå hensynet til at få stofindtagelsesrummet til atfungere efter hensigten.Formålet om, at politiet skal tage de fornødne hensyn til stofmisbrugernes ad-gang til stofindtagelsesrum, er således allerede tilgodeset med lovforslaget.Med hensyn til stofmisbrugernes adgang til andre skadesreducerende foran-staltninger synes det uklart, hvorfor der skulle være et tilsvarende behov for atsikre, at politiet tager de fornødne hensyn til stofmisbrugernes adgang hertil.Eksisterende skadesreducerende foranstaltninger som f.eks. udlevering af ste-rilt injektionsudstyr til indtagelse af euforiserende stoffer i andet end medicinskeller videnskabeligt øjemed kræver således ikke en særlig hjemmel svarendetil den, som skal sikre, at besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug iog i umiddelbar nærhed af et kommunalt stofindtagelsesrum eller et stofindta-gelsesrum drevet af en selvejende institution med driftsoverenskomst medkommunen i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis den pågældende erfyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserendestoffer har en stærk afhængighed af det pågældende stof. Foranstaltninger afdenne art har eksisteret gennem år uden en særlig hjemmel, og politiet har såvidt vides taget de fornødne hensyn til stofmisbrugernes adgang til disse for-anstaltninger.Formålet om, at politiet skal tage de fornødne hensyn til stofmisbrugernes ad-gang til andre skadesreducerende foranstaltninger, kræver således hverkenen ændring af gældende lovgivning eller en ændring af politiets praksis for atvære tilgodeset, og ændringsforslaget forekommer i den henseende overflø-digt.Det fremgår af ændringsforslagets bemærkninger, at formålet med ændrings-forslaget bl.a. er at sikre bred adgang for både kommuner og private aktører tilat oprette og drive stofindtagelsesrum.

Det skal i den anledning bemærkes, at lovforslaget alene omhandler kommu-nale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutio-ner med driftsoverenskomst med kommunen.Vedtages lovforslaget, vil der være skabt et klart retligt grundlag for, at der ef-ter tilladelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse kan oprettes kommu-nale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutio-ner med driftsoverenskomst med kommunen.Baggrunden for, at det findes mest hensigtsmæssigt at lade ansvaret for atdrive et af ministeren for sundhed og forebyggelse godkendt stofindtagelses-rum være forbeholdt kommuner og selvejende institutioner med driftsoverens-komst med kommunen, er denne foranstaltnings særegne karakter. Hertilkommer, at det forekommer vigtigt at sikre, at stofindtagelsesrum hængersammen med den social- og sundhedsfaglige indsats, som kommunen er an-svarlig for. Denne sammenhæng sikres, når ansvaret for at drive stofindtagel-sesrum er overladt til en selvejende institution med driftsoverenskomst medkommunen. Det er muligt, at erfaringerne med stofindtagelsesrum vil givegrundlag for at give kommunerne adgang til tillige at indgå aftale med andreprivate aktører end selvejende institutioner med driftsoverenskomst medkommunen om drift af stofindtagelsesrum. Hvorvidt der er grundlag herfor, vilblive overvejet i forbindelse med evalueringen i 2015.Det er i ændringsforslagets bemærkninger anført, at det med lovforslaget til-sigtes at forhindre nogen i at oprette og drive stofindtagelsesrum uden tilladel-se fra ministeren for sundhed og forebyggelse, og at lovforslaget fremstår –som det er formuleret – som havende til hensigt at forsøge at kriminalisere DetMobile Fixerum og andre fremtidige tilsvarende private tiltag.Det skal i den anledning bemærkes, at lovforslaget som nævnt alene omhand-ler kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejendeinstitutioner med driftsoverenskomst med kommunen.I lovforslaget beskrives det, hvordan politiet i og i umiddelbar nærhed af kom-munale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institu-tioner med driftsoverenskomst med kommunen forudsættes at håndhæve for-buddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske ogvidenskabelige formål.Den måde, hvorpå politiet håndhæver det omhandlede forbud andre stederend i og i umiddelbar nærhed af kommunale stofindtagelsesrum og stofindta-gelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst medkommunen, forudsættes ikke ændret.Ændringsforslagets bemærkninger må forstås sådan, at den med lovforslagetforeslåede bemyndigelse til ministeren for sundhed og forebyggelse til efteransøgning fra en kommunalbestyrelse at meddele konkrete tilladelser til opret-telse og drift af kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevetaf selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen giver dentil enhver tid siddende minister en for vid adgang til begrænse adgangen til atoprette og drive stofindtagelsesrum.

Det skal i den anledning bemærkes, at en tilbagekaldelse af en allerede med-delt tilladelse alene vil kunne ske inden for rammerne af de almindelige for-valtningsretlige principper, som gælder for tilbagekaldelse af begunstigendeforvaltningsakter. Desuden skal det bemærkes, at behandlingen af ansøgnin-ger om tilladelse vil skulle ske inden for rammerne af de almindelige forvalt-ningsretlige grundsætninger, herunder den almindelige lighedsgrundsætning.Det fremgår af ændringsforslagets bemærkninger, at hjemlen til oprettelse ogdrift af stofindtagelsesrum allerede er etableret i sundhedslovens § 119, menat dette eventuelt kan understreges ved indsættelse af en § 119 a i sundheds-loven. Det fremgår endvidere, at det derfor ikke er nødvendigt at etablere enhjemmel i lov om euforiserende stoffer, således som det foreslås med lovfors-laget.Det skal i den anledning bemærkes, at eftersom lov om euforiserende stofferfor visse stoffers vedkommende som udgangspunkt udelukker lovlig besiddel-se og for andre stoffers vedkommende reserverer den lovlige besiddelse tilmedicinske og videnskabelige formål, kræver oprettelse og drift af kommunalestofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutionermed driftsoverenskomst med kommunen en særlig hjemmel, som sikrer, atbesiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug i og i umiddelbar nærhed afdisse stofindtagelsesrum i praksis normalt ikke forfølges af politiet, hvis denpågældende er fyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende misbrugaf euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende stof.Hvis lovforslaget vedtages, vil der være skabt et klart retligt grundlag for, at derefter tilladelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse kan oprettes og dri-ves kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejen-de institutioner med driftsoverenskomst med kommunen.I lovforslaget beskrives det, hvordan politiet i og i umiddelbar nærhed af kom-munale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institu-tioner med driftsoverenskomst med kommunen forudsættes at håndhæve for-buddet mod besiddelse af euforiserende stoffer til andre end medicinske ogvidenskabelige formål.Den med lovforslaget foreslåede ændring af lov om euforiserende stoffer måanses som nødvendig for, men samtidig også tilstrækkelig til at skabe et klartretligt grundlag for, at der efter tilladelse fra ministeren for sundhed og fore-byggelse kan oprettes og drives kommunale stofindtagelsesrum og stofindta-gelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst medkommunen.Med hensyn til at etablere hjemlen i sundhedsloven i stedet for i lov om eufori-serende stoffer, som – må det forstås – opfattes som en særstraffelov, skal detbemærkes, at hovedformålet med og hovedindholdet af lov om euforiserendestoffer ikke er at kriminalisere og straffe stofmisbrugere. Hovedformålet medog hovedindholdet af loven og den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse erreguleringen af den lovlige anvendelse af euforiserende stoffer. Den lovligeanvendelse af euforiserende stoffer er meget udbredt – og helt uundværlig – isundhedsvæsenet, og bl.a. lægers behandling med og udlevering af sådannestoffer samt patienters modtagelse heraf er reguleret i lovgivningen om eufori-

serende stoffer. Med reguleringen af den lovlige anvendelse sætter lovgivnin-gen også grænser for denne anvendelse og definerer dermed bl.a., hvornårbesiddelse af euforiserende stoffer er forbudt.Hjemlen til oprettelse og drift af stofindtagelsesrum bør etableres i lov om eu-foriserende stoffer, hvilket ikke alene skyldes det forhold, at oprettelse og driftaf stofindtagelsesrum forudsætter en ændret praksis i forhold til håndhævelsenaf lovens forbud mod besiddelse, men også, at der i forbindelse med indførel-sen af ordningen med lægeordineret heroin blev foretaget ændringer i lov omeuforiserende stoffer og ikke i sundhedsloven. Det forekommer derfor inkonsi-stent, hvis man i forbindelse med indførelsen af stofindtagelsesrum – som iforhold til behandling med lægeordineret heroin må siges at have klart mindrekarakter af sundhedsfaglig behandling, om end sundhedsfaglige tilbud vil væreet element i stofindtagelsesrum – etablerer hjemlen i sundhedsloven og ikke ilov om euforiserende stoffer. Hertil kommer, at der i tilknytning til et stofindta-gelsesrum ikke alene vil være tale om en sundhedsfaglig, men også en social-faglig indsats.