Skatteudvalget 2011-12
L 173
Offentligt
1122086_0001.png
1122086_0002.png
J.nr. 2011-411-0044Dato:21. maj 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 173 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatte-

loven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige an-

dre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af

indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebeta-

linger m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 14. maj 2012. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Thor Möger Pedersen/ Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 18:

Hvad er ministerens holdning til, at CEPOS i sit høringssvar finder, at forslaget om solida-risk hæftelse indebærer retssikkerhedsmæssige problemer?

Svar:

CEPOS anførte i sit høringssvar, at det umiddelbart forekommer fornuftigt, at hvis étselskab opnår en skattebesparelse, fordi det har mulighed for at udnytte et andet selskabsunderskud, så må det også hæfte solidarisk for det andet selskabs ubetalte skat.Da der er tale om selvstændige retssubjekter, fandt CEPOS imidlertid, at tvungen solidariskhæftelse udgør et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt problem. Der henvistes til profes-sor Søren Friis Hansen der i forbindelse med et tilsvarende lovforslag fra 2004 formulerededet således:”Den foreslåede regel om solidarisk hæftelse for koncernens samlede skatte-gæld indebærer et grundlæggende brud med princippet om, at en aktionær alene hæfterover for selskabets kreditorer for selskabets forpligtelser med sit kapitalindskud.”Det varCEPOS’ vurdering, at denne kritik fortsat gør sig gældende, idet det ikke er unormalt, atselskaber, der indgår i en tvungen sambeskatning, kan have flere eksterne mindretalsaktio-nærer.Hertil bemærkes, at baggrunden for forslaget om udvidelse af hæftelsen for sambeskattedeselskaber er, at sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt bliver beskattet af densamlede koncernindkomst, uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier i øvrigter fordelt i koncernen. Dette sammenholdt med, at koncernens midler kan flyttes skattefritrundt i koncernen, tilsiger, at udgangspunktet er, at koncernen som helhed også hæfter forskatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at SKAT står tilbage med et udækketkrav, selvom der i andre dele af koncernen ville være dækning herfor.Det enkelte selskab i sambeskatningen vil ikke komme til at hæfte ud over sit kapitalind-skud, men en minoritetsaktionær kan selvfølgelig i sidste ende miste sit indskud som følgeaf, at SKAT kan søge sig fyldestgjort i selskabet, hvis kravet forgæves er søgt dækket afskyldnerselskabet, administrationsselskabet eller andre helejede selskaber i sambeskatnin-gen.Med det fremsatte forslag er der imidlertid taget et særligt hensyn til tilfælde, hvor der isambeskatningen indgår selskaber med minoritetsaktionærer. Forslaget om hæftelse er så-ledes ændret i forhold til det forslag, der blev sendt i ekstern høring, så hæftelsen nu er dif-ferentieret. SKAT kan dermed først søge kravet dækket hos selskaber i koncernen, der ikkeer ejet 100 pct. af andre selskaber i koncernen, hvis kravet ikke kan dækkes af administrati-onsselskabet og sambeskattede selskaber, der er ejet 100 pct. af andre koncernselskaber(subsidiær hæftelse). Desuden er den subsidiære hæftelse for selskaber med minoritetsakti-onærer maksimeret til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftendeselskab, der ejes af andre koncernselskaber.
Side 2