L 145 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 30/5-12 om retsikkerhedsmæssige hensyn ved ikrafttrædelsen af lovforslaget, jf. L 145

Samrådsspørgsmål BMinistrene bedes i forlængelse af ændringsforslag nr. 3, som fremgår af2. betænkningsudkast over L 145, jf. L 145 - bilag 26, redegøre for, omden proces, som fødevareministeren har lagt op til forud forikrafttrædelse af randzoneloven, opfylder de basale retssikkerheds-mæssige hensyn som ”at kende sin retsstilling” og ”forudsigelighed ilovgivningen”, når kortgrundlaget ikke er fuldstændigt, herunder omadgangen til kortmateriale for lodsejerne kan betragtes som enforvaltningsakt, og hvordan lodsejernes stilling er, hvis der er tvivl omkortmaterialet rigtighed.

randzonelov. Det er en lov, der blev vedtaget under dentidligere regering. Denne gang er jeg blevet bedt om atredegøre for, om den proces, der er lagt op til forud forikrafttrædelse af randzoneloven, opfylder de basaleretssikkerhedsmæssige hensyn, når – som det anføres ispørgsmålet - kortgrundlaget ikke er fuldstændigt. Jeg skalunderstrege, at de ændringsforslag, vi behandler iFolketinget i disse dage, handler om offentlighedensadgang til randzonerne og plantning af energipil irandzonerne. Det har ikke noget konkret med randzonerneat gøre. Randzonerne blev fastlagt med L 158, som blevvedtaget af den tidligere regering.Nu har justitsministeren taget sig af de mere principiellejuridiske forhold, der spørges til. Jeg vil så koncentreremig om processen frem til lovens ikrafttræden og deretssikkerhedsmæssige hensyn i den forbindelse.Udover det tidligere samråd A har Fødevareudvalget ogsåfået en teknisk gennemgang af kortlægningsprocessen. Detblev her bl.a. præciseret, at undersøgelser har vist, atkvaliteten af vandløbskortet er god. Det er faktiskverificeret 94 pct.Så alt i alt finder jeg, at der allerede er givet en grundigorientering om spørgsmålet om kortlægning.Hertil kommer, at tilvejebringelsen af det kortmateriale,der refereres til, er bestemt af og er en direkte følge af den2

randzonelov, der blev vedtaget under den tidligereregering.Her vil jeg citere min forgænger i embeddet, tidligerefødevareminister Henrik Høegh for hans besvarelse afspørgsmål 3 til L 158: ”For at kunne fastlægge denendelige bredde er det nødvendigt at have en detaljeretkortlægning med udgangspunkt i kronekanterne langs allevandløb større end 2,5 meter. Denne kortlægning forventesklar medio 2012. Der er ligeledes behov for at få kortlagtde eksisterende 2 meter bræmmer langs alle højt målsatteog naturlige vandløb, da disse arealer ikke kompenseres ogderfor heller ikke indgår i de 50.000 hektar.Kortlægningen af 2 meter bræmmer forventes klar medio2012”.Men en god implementering af randzoneloven forudsætterog har altid forudsat landmændenes aktive medvirken.Der er tale om forhold i landskabet, altså natur, somløbende ændrer sig, og som ikke kan fastlægges én gangfor alle på et kort. Det ved den tidligere regering ganskeudmærket, da det allerede var en væsentlig præmis vedrandzonelovens vedtagelse.Lodsejeren har det bedste kendskab til forholdene på sinejendom, og der stilles også i anden lovgivning krav om, atlandmanden overholder afstandskrav. For eksempel iforhold til gravhøje og fortidsminder, hvor der heller ikke3

foreligger et fastlagt kortgrundlag, som landmanden kantage udgangspunkt i.Jeg bemærker også omkring 2 meter bræmmerne, og herskal jeg måske sige til Lene Espersen, at 2 meterbræmmerne er dem, der blev vedtaget for 20 år siden. Detvi taler om her er randzonerne. Nu ved jeg ikke, hvad manhar spurgt statsministeren om i salen i dag, men det kanvære, at det er et spørgsmål om at kalde tingene ved deresrette navn. I hvert fald kan jeg konstatere, at de 2 meterbræmmer, der blev vedtaget for 20 år siden, stadig ikke ertegnet ind på noget kort, og jeg bemærker i densammenhæng, at den sag gik til Højesteret og giklodsejerne imod, således 2 meter bræmmerne stadig ergældende.Randzoneloven bidrager væsentligt til opfyldelse afDanmarks miljømæssige forpligtelser.Svigter dette, skal der findes andre virkemidler, som vilvære mere byrdefulde for erhvervet, og hvor det måskeikke giver mening med kompensation.Derfor vil jeg og mine embedsmænd gøre vores yderstefor at understøtte lovens gennemførelse.Jeg vil i det følgende give en samlet gennemgang af denproces, som vil være frem til lovens ikrafttræden, og omdenne proces opfylder de basale retssikkerhedsmæssigehensyn.4

Generelt om randzoner og kortmaterialetDet fremgår, som bekendt, af den vedtagne randzonelov,at der skal udlægges randzoner omkring alle åbne vandløbog søer større end 100 m2 i landzone.Det er selve lovbestemmelsen, der bestemmer, hvor derskal være randzoner, nemlig omkring alle åbne vandløb ogsøer større end 100 m2.Det er altså ikke NaturErhvervstyrelsen, der udpegerrandzonerne, men styrelsen stiller et vejledendevandløbskort til rådighed. Kortet, der er udarbejdet påbaggrund af oplysninger fra kommunerne, er som sagt etvejledende kort, hvor vandløbene og søerne kan ses.Vejledende kort anvendes også i forbindelse mednaturbeskyttelseslovens registrering af ferske enge, heder,moser og overdrev, og vejledende kort er således etvelkendt instrument, der har været anvendt i en langårrække, og som mange lodsejere derfor kender.Hvis en lodsejer er i tvivl om et vandløbs status, så er detkommunen, som er vandløbsmyndighed eftervandløbsloven, der skal afgøre, om der er tale om etvandløb efter vandløbsloven.Jeg vil nu uddybe processen frem til lovens ikrafttræden.Jeg skal tilføje, at det endnu udestår at tilvejebringe derelevante oplysninger om 2 meter bræmmerne. Detforventes at være i orden til den 1. september. Vi forventer5

det faktisk allerede i juli. Skulle det – mod forventning –ikke være muligt at tilvejebringe det nødvendigekortgrundlag tilstrækkeligt tidligt og i passende kvalitet iforhold til lovens ikrafttræden, vil jeg sige, at der vil blivetruffet beslutning om, hvordan det så kan ske og i sidsteende om en eventuel udsættelse af loven.

Processen frem til 1. septemberNaturErhvervstyrelsen arbejder lige nu på at fastlægge denendelige bredde af de generelle randzoner. Det sker ved:-En estimering af antal hektar, der udgøres af 2 meterbræmmerne, og som ikke skal medregnes ved de ca.50.000 hektar randzoner, som loven foreskriver.-En estimering af det antal hektar, som forventes atudgå, som følge af reduktionen til de 5 pct. efterlovens § 5, og som derfor ikke skal medregnes.-En estimering af antal hektar, som forventes at udgå,som følge af dispensationer efter lovens § 6, f.eks.gartnerier, og som derfor heller ikke skal medregnes.-Og endelig en identificering og beregning af antalhektar af marsklignende struktur, som heller ikkeskal medregnes.Det er denne proces, som finder sted frem til primo juli,dvs. medio 2012, som forudsagt af min forgænger i6

embeddet. Herefter vil den generelle randzonebreddekunne fastlægges.I starten af juli vil NaturErhvervstyrelsen offentliggørerandzonebredden og det såkaldte ”kompensationskort”,som er styrelsens forslag til, hvor der er sammenfaldmellem arealer, der er berettiget til enkeltbetaling, ograndzonearealer.Jeg er klar over, at der er nogle fejl og mangler i detvejledende vandløbskort, og dermed kan der også være fejli det afledte kompensationskort.Det er netop derfor, at NaturErhvervstyrelsen tilbyder, atlandmænd kan meddele NaturErhvervstyrelsen, hvis demener, at der er medtaget kompensationsberettigederandzoner omkring vandløb, hvor der ikke skulle haveværet randzoner. Landmændene vil kunne indberettekorrektioner fra 1. september til 1. oktober 2012, ogkompensationskortet vil blive tilrettet på baggrund af disseindberetninger.Det er vigtigt at forstå, at det med den teknologi, som er tilrådighed i dag, ikke er muligt at kortlægge vandløb alenepå baggrund af flyfotos, samt de optegnelser kommunerneligger inde med.Det er derfor nødvendigt med en proces, hvorlandmændene er med til at kvalitetssikrekompensationskortet.7

Retssikkerhedsmæssige hensynJeg vil nu redegøre for landmandens juridiske stilling iforhold til kortmaterialet.Jeg vil gerne starte med at slå fast med syvtommer søm, ati Danmark skal loven overholdes.Som nævnt, fremgår det af den vedtagne randzonelov,hvor der skal være randzoner. Udlægning af randzonerforudsætter derfor ikke efter randzoneloven, atNaturErhvervstyrelsen træffer en juridisk afgørelse – enforvaltningsakt – om randzonens placering.Det er lodsejeren, der skal sikre, at randzonen udlæggesefter lovens krav. Jeg vil tilføje, at lodsejeren har detbedste kendskab til forholdene på sin ejendom. Jeg vil tro,at de fleste er klar over, at et vandløb er et vandløb, og ensø er en sø, og hvis den er over 100 kvm, så gælderrandzoneloven. Men NaturErhvervstyrelsen vil som sagtstøtte lodsejerens vurderinger ved at stille et vejledendekortmateriale til rådighed. Og NaturErhvervstyrelsen vilvejlede om reglerne, så lodsejeren kan overskue lovenskrav.Da udlægningen af randzoneloven sker direkte i henholdtil den vedtagne randzonelov og med vandløbslovensdefinitioner, har kortmaterialet ikke karakter af enforvaltningsakt. Hvis der var tale om en forvaltningsakt,ville det i givet fald indebære, at NaturErhvervstyrelsen8

skulle træffe en juridisk afgørelse om randzonensplacering på hver enkelt ejendom.Som tidligere nævnt, er NaturErhvervstyrelsen klar over,at kortmaterialet ikke er komplet. Derfor harNaturErhvervstyrelsen tilrettelagt en proces, der giverlodsejeren mulighed for at kommentere på kortmaterialet,så kompensationen udbetales korrekt. Dette er ioverensstemmelse med god forvaltningspraksis. Menlodsejeren er i sidste ende selv ansvarlig for, atrandzoneloven overholdes.I øvrigt vil de sædvanlige juridiske regler om partshøringvære gældende, når NaturErhvervstyrelsen efterfølgendeskal træffe afgørelse om tildeling af kompensation. Disseregler indebærer, at lodsejeren vil få mulighed for at udtalesig, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger isagen, som har væsentlig betydning, herunder omvandløbs placering.Samlet set finder jeg derfor, at den proces, som der er lagtop til omkring randzonekortene, opfylder grundlæggenderetssikkerhedsmæssige hensyn. Jeg vil dog gerneunderstrege, at ansvaret for udlægning af randzoner erlodsejernes, og at de selv står til ansvar for dissebeslutninger.Som bekendt, vil lodsejerne ikke blive pålagt bødestrafefter randzoneloven det første år efter lovens ikrafttræden.Søger lodsejeren kompensation, vil han dog blive omfattet9

AfslutningAfslutningsvis vil jeg sige, at i praksis ved landmændene ilangt de fleste tilfælde godt, hvor der er vandløb på deresbedrifter, da vandløbene jo ofte er en integreret del afbedriftsmæssige prioriteringer.NaturErhvervstyrelsen har, som det fremgår, tilrettelagt enproces omkring kortmaterialet, der opfyldergrundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn.Som nævnt ved tidligere lejligheder vil jeg gernevidereføre den aftale, som den tidligere fødevareministerog forligspartierne kom til enighed om, nemlig at der i2014 skal ses på, om der er ny viden, der skal indarbejdes iloven.Jeg vil gerne understrege, at hvis vi valgte at udskydelovens ikrafttræden indtil dette tidspunkt, ville Danmarkikke leve op til forpligtelserne i Vandrammedirektivet. Ogdet er naturligvis ikke holdbart.Det er derfor ikke en reel mulighed at sidde passivt ogafvente ny viden.

(Det talte ord gælder)