Svar:

1.

Som oplyst ved besvarelsen af samrådsspørgsmål B vedrørende lovfors-laget har det foreliggende lovforslag på sædvanlig vis inden fremsættelsenværet til lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet. I den forbindelse erder bl.a. blevet foretaget en vurdering af lovforslaget i forhold til grundlo-vens § 73, der omhandler ekspropriation.Der kan i den forbindelse nærmere oplyses følgende:

2.

I lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner (randzoneloven) er bl.a.fastsat følgende:”§

1.

For alle åbne vandløb i landzone og for søer med et over-fladeareal på mere end 100 m2 i landzone gælder, at der efterreglerne i denne lov i en randzone på indtil 10 m fra breddenikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller andenjordbearbejdning.Stk. 2.Forbuddene i stk. 1 gælder ikke for arealer, der anven-des til skov, have, park el.lign.Stk. 3.Forbuddene i stk. 1 gælder endvidere ikke for ikkemål-satte vandløb beliggende i marskområder m.v. Ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om,hvilke områder der er omfattet af 1. pkt.Stk. 4.Ministeren fastsætter regler om bredden af randzonen.

§ 2.

I randzonerne må der uanset § 1, stk. 1, ske dyrkning afvedvarende græs og flerårige energiafgrøder, hvis dyrkningenforegår uden anvendelse af gødskning og sprøjtning, og hvisdet i øvrigt ikke er i strid med anden lovgivning.Stk. 2.Flerårige energiafgrøder må dog kun dyrkes i randzo-nen, hvis der dyrkes tilsvarende afgrøder på de landbrugsarea-ler, der grænser op til randzonen.Stk. 3.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-sætte regler om, i hvilket omfang der kan ske omlægning afvedvarende græs, jf. stk. 1, og om, hvilke plantearter der må2

anvendes til dyrkning af flerårige energiafgrøder, jf. stk. 1.[…]

§ 5.

Omfatter det samlede areal af randzoner beregnet efterdenne lov mere end 5 pct. af en bedrifts samlede areal på tids-punktet for lovens ikrafttræden, meddeler ministeren for føde-varer, landbrug og fiskeri efter ansøgning tilladelse til en for-holdsmæssig reduktion af bredden af randzonen på den pågæl-dende bedrift, således at det samlede areal af randzoner kom-mer til at udgøre 5 pct., jf. dog stk. 2. Ansøgning skal ske in-den en tidsfrist, der fastsættes af ministeren.Stk. 2.En forholdsmæssig reduktion efter stk. 1 af bredden afrandzonen på en bedrift forbliver gældende uanset efterfølgen-de ændringer af bedriften, herunder ved hel eller delvis over-dragelse eller bortforpagtning af bedriften eller ved en udvidel-se heraf.Stk. 3.Ved en bedrift forstås i denne lov en driftsenhed, deranvendes til jordbrugsmæssige formål, og som drives af sam-me fysiske eller juridiske person. Bedriften kan bestå af en el-ler flere ejendomme samt tilforpagtede arealer.

§ 6.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispen-sere fra § 1, stk. 1, når særlige grunde taler for det.”Med § 1, stk. 1, i det foreliggende lovforslag nr. L 45 lægges der op til enændring af randzonelovens § 2, stk. 1, således at der i randzoner ikke mådyrkes flerårige energiafgrøder. Forslaget indebærer således, at der i rand-zoner alene må dyrkes græs, og kun hvis dyrkningen foregår uden anven-delse af gødskning og sprøjtning, og hvis det i øvrigt ikke er i strid medanden lovgivning.I lovforslagets § 2, stk. 2, er det fastsat, at ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri kan fastsætte overgangsregler for flerårige energiafgrøder,der er etableret før lovens ikrafttræden. Det er i bemærkningerne til be-stemmelsen anført, at den forudsættes anvendt til at fastsætte regler om, atdet skal være tilladt at høste flerårige energiafgrøder, der er etableret førlovens ikrafttræden.Med lovforslagets § 1, stk. 4, foreslås det endvidere at indsætte følgendebestemmelse i randzoneloven:”§

6 a.

Randzonerne er åbne for færdsel til fods og ophold,hvis der er lovlig adgang dertil, jf. reglerne i kapitel 4, Offent-lighedens adgang til naturen, i lov om naturbeskyttelse.Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravi-ge bestemmelsen i stk. 1, når særlige forhold taler for det.”Om reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til natu-3

ren henvises der til pkt. 2 i besvarelsen af spørgsmål nr. 50 vedrørendelovforslaget.Det er i randzonelovens § 11 fastsat, at ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri fastsætter tidspunkt for lovens ikrafttræden. Randzoneloven erendnu ikke sat i kraft. Det er i § 2, stk. 1, i lovforslag nr. L 145 ligeledesfastsat, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktfor lovens ikrafttræden. I bemærkningerne til § 2, stk. 1, er det fastsat, atlovændringen vil blive sat i kraft samtidig med hovedloven, og at hovedlo-ven forventes at kunne få ikrafttræden 1. september 2012.

3.

Justitsministeriet kan – som også anført i besvarelsen af spørgsmål nr.50 vedrørende lovforslaget – generelt oplyse, at ejendomsretten er beskyt-tet af grundlovens § 73, stk. 1. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§

73.

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at af-stå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kankun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være op-fyldt, for at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlo-vens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”,som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet væreekspropriativt (der skal være tale om afståelse).Om den første betingelse skal det bemærkes, at udtrykket ”ejendom” igrundlovens § 73 må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt an-taget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel for-stand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugsrettigheder, ser-vitutter og panterettigheder samt rettigheder i henhold til private aftaler erbeskyttet af grundlovens ejendomsbegreb, jf. således bl.a. Henrik Zahle,Dansk Forfatningsret, 3. udgave (2003), side 184 f.For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om, at der foretageset ekspropriativt indgreb (at der skal være tale om afståelse) bemærkes, atdet i forfatningsretlig litteratur og praksis er almindeligt antaget, atspørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må be-ro på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, DanskStatsforfatningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., MaxSørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (1973), side 412,Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave (2007), side 275 og Orla FriisJensen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (redigeret af Henrik4

Zahle), 2. udgave (2006), side 476 f. Som momenter, der må tillægges be-tydning ved udøvelsen af dette skøn, peger man navnlig på indgrebetsformål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret (herunder om detrammer mange eller få personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angåren fremtidig eller en aktuel rettighed, om indgrebet går ud på at overførerettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af den-ne råden samt indgrebets begrundelse.

4.

Justitsministeriet fandt ikke, at den oprindelige randzonelov kunne anta-ges at ville indebære et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73 overfor de berørte. Det indgik bl.a. i vurderingen, at der er mulighed for efteransøgning at få tilladelse til en forholdsmæssig reduktion af bredden afrandzonen, hvis det samlede areal af randzoner beregnet efter randzonelo-ven udgør mere end 5 pct. af en bedrifts samlede areal, jf. randzonelovens§ 5, og at der er adgang til dispensation efter randzoneloven § 6.Justitsministeriet finder heller ikke, at det – vurderet isoleret eller sammenmed virkningerne af randzoneloven i øvrigt – kan antages at ville indebæreet ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73 over for de berørte, at dermed det foreliggende lovforslags § 1, stk. 1, lægges op til en ændring afrandzonelovens § 2, stk. 1, således at der i randzoner ikke må dyrkes fler-årige energiafgrøder. Det har i den forbindelse bl.a. indgået i vurderingen,at randzonelovens § 5 og § 6 ikke med lovforslaget foreslås ændret, og atdet - som nævnt under pkt. 2 ovenfor - i øvrigt af bemærkningerne til lov-forslagets § 2, stk. 2, fremgår, at der forudsættes fastsat overgangsregler,som sikrer, at det også efter, at randzoneloven er sat i kraft, skal være til-ladt at høste flerårige energiafgrøder, der er etableret før lovens ikrafttræ-den.Justitsministeriet finder endvidere ikke, at det – vurderet isoleret ellersammen med virkningerne af randzoneloven i øvrigt – kan antages at villeindebære et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73 over for de be-rørte, at det i forslaget til § 6 a, stk. 1, bestemmes, at randzoner omfattet afrandzoneloven er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig ad-gang dertil efter reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 om offentlig-hedens adgang til naturen. Der kan i den forbindelse særligt peges på mu-ligheden for dispensation efter forslaget til § 6 a, stk. 2, og på, at der meddet fremsatte lovforslag ikke ændres ved naturbeskyttelseslovens alminde-lige regler om offentlighedens adgang til naturen.

Spørgsmål nr. 101 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

randzoner (L 145) fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri:

Svar:

1.

2.

1.

§ 2.

§ 5.

§ 6.

6 a.

3.

73.

4.