Besvarelse af spørgsmål 18 ad L 125 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 11. maj 2012.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/5-12 fra Advokatrådet,jf. L 125 - bilag 5.

Svar:

Mæglings- og klageinstitutionen skal ikke fungere som en retslig instans.Institutionen skal hjælpe parterne til i fællesskab at finde en løsning påtvister om krænkelser af OECD’s retningslinjer enten ved at hjælpe virk-somheden til selv at løse sagen eller ved mægling mellem parterne. Hvismægling ikke er mulig, eller der er tale om grove krænkelser af internati-onale principper, skal institutionen undersøge sagen. Som offentlig myn-dighed vil institutionen i sin undersøgelse være underlagt forvaltningslo-vens krav, herunder kravet om at indhente alle relevante oplysninger omsagens faktiske omstændigheder. Som offentlig myndighed vil institutio-nen i øvrigt være omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence.På baggrund af undersøgelsen skal institutionen komme med en udtalelseom, hvorvidt den vurderer, at virksomheden har overtrådt internationaleprincipper. Hvis dette er tilfældet, kan institutionen komme med anbefa-linger til, hvad virksomheden bør gøre for fremover at undgå krænkelseraf internationale retningslinjer. Også i forhold til en sådan udtalelse vilinstitutionen være underlagt forvaltningslovens krav, fx om en fyldestgø-rende begrundelse. Endvidere vil jeg understrege, at en sådan udtalelseikke indebærer en juridisk vurdering af, hvorvidt virksomheden har hand-let lovligt, da vurderingen ikke sker på grundlag af danske retsregler,men internationale principper for samfundsansvar.Desuden vurderes danske virksomheders handlinger allerede i dag i for-hold til retningslinjerne. Ofte finder vurderingen sted i medierne, hvorsagsbehandlingen er overladt til journalisternes fremstilling af sagen.Med mæglings- og klageinstitutionen skabes et sted, hvor danske virk-somheder kan få troværdig, forudsigelig og gennemskuelig håndtering aftvister om eventuelle krænkelser af internationale retningslinjer. En sådantvisthåndtering er for mig udtryk for en øget retssikkerhed også for småog mellemstore virksomheder. Dette bygger jeg også på, at et samlet Rådfor Samfundsansvar har anbefalet regeringen at oprette institutionen.Angående institutionens kompetence finder Advokatrådet det endvidereikke retssikkerhedsmæssigt betryggende, at institutionen tillægges kom-petence til at rejse sager af egen drift. Her er det vigtigt at bemærke, at en

sag, der tages op af egen drift, vil være underlagt de samme processuellekrav som en sag, der behandles på baggrund af en klage, herunder kravom parternes medvirken og til fremskaffelse af fyldestgørende oplysnin-ger. Modellen med, at institutionen kan tage sager op af egen drift, findesogså på andre områder. Det gælder fx Forbrugerombudsmanden, som jegfinder fungerer på betrykkende vis.At klager ikke skal have en retlig interesse i sagen finder Advokatrådetbetænkeligt. Formålet med mæglings- og klageinstitutionen er at sikre, atsager, som falder uden for det retlige system, ikke efterlades ubehandlet,jf. også FN’s og OECD’s retningslinjer. Ofte vil sagerne angå ressource-svage individer eller grupper, der ikke har mulighed for at føre sagenselv. Derfor er det vigtigt, at en person eller organisation, der ikke har enretlig interesse, f.eks. en NGO, kan anlægge en sag på vegne af en per-son, der har været udsat for menneskerettighedskrænkelser. Det afgøren-de er, at der kan være tale om en overtrædelse af OECD’s retningslinjer,og ikke hvem, der rejser sagen. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigtat kræve en retlig interesse i sådanne sager.Herudover bemærkes det, at såfremt tredjemand repræsenterer en berørtpart, skal der forelægges dokumentation herfor, f.eks. i form af en fuld-magt. Det bemærkes, at klager ifølge det fremsatte lovforslag ikke kanvære anonyme. Institutionen kan dog vælge efter et konkret skøn at tageen sag op af egen drift på baggrund af en anonym klage.Advokatrådet anfører, at offentliggørelse af udtalelser med angivelse afvirksomhedens navn har karakter af en uproportional stigmatisering afvirksomhederne. Det har været vigtigt for mig at finde en fornuftig ba-lance mellem på den ene side behov for offentlighed omkring sagerne, ogpå den anden virksomhedernes krav på fair behandling. Det mener jeg, atlovforslaget er udtryk for. Lovforslaget følger Rådets anbefalinger her-om. Rådet for Samfundsansvar repræsenterer netop både erhvervslivet ogderes interessenter.I relation hertil vil jeg bemærke, at det er begrænset, hvilken information,der offentliggøres om sagen i de indledende faser af sagsbehandlingen,hvor det kan være usikkert, om klagen er berettiget. Hvis institutionenaccepterer enten at mægle eller undersøge sagen, offentliggør institutio-nen ved sagsbehandlingens afslutning en udtalelse om sagen og sagensindhold. I den forbindelse offentliggøres parternes navne.Advokatrådet mener endvidere, at forældelsesreglen på dette område børfølge de almindelige forældelsesregler for civile sager. Som det fremgåraf bemærkningerne til lovforslagets § 6, er klagefristen fastsat for at tagehøjde for de særlige forhold, der kan føre til, at der indgives en klage somfølge af en handling eller en undladelse. En klagefrist på 5 år ses i tilsva-rende nævn og institutioner, f.eks. revisionsnævnet og disciplinærnævnetfor ejendomsmæglere.

Advokatrådet rejser spørgsmål om muligheden for domstolsprøvelse ogafgrænsningen heraf med udgangspunkt i det lovforslag, der var sendt ihøring. Der kan til enhver tid indbringes en sag for domstolene og formæglings- og klageinstitutionen om de samme forhold – det er grundla-get for bedømmelsen, der er forskellen. Mæglings- og klageinstitutionenbedømmer sager efter OECD's retningslinjer, mens de danske domstolebehandler sager med udgangspunkt i nationale lovgivning. Jeg er enigmed Advokatrådet i, at det ikke vil være muligt at indbring hverkenmæglingsresultatet eller mægling- og klageinstitutionens udtalelser ellerprocesbeslutninger for domstolene. For ikke at skabe forvirring herom, erbestemmelsen, som Advokatrådet henviser til, udgået af lovforslaget.Advokatrådet mener afslutningsvis ikke, at Danmarks forpligtelser i rela-tion til OECDs retningslinjer nødvendiggør Folketingets godkendelse.OECD’s retningslinjer stiller ikke krav om, at en klagemekanisme skalgennemføres ved lov. Mæglings- og klageinstitutionen oprettes imidlertidikke alene på baggrund af OECD’s retningslinjer, men også på baggrundaf nye anbefalinger fra FN om menneskerettigheder og erhvervsliv. Iføl-ge FN’s anbefalinger, som er vedtaget af FN’s menneskerettighedsråd,skal staterne beskytte mod virksomheders krænkelse af menneskerettig-hederne (Protect), bl.a. ved at oprette ikke-retlige klagemekanismer, derkan tage hånd om mulige krænkelser af internationale retningslinjer forbl.a. menneskerettigheder. Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, atdisse forpligtelser efterleves ved at give en mæglings- og klagemekanis-me hjemmel i lov, og dermed styrke institutionens legitimitet. Regerin-gen har valgt at følge denne anbefaling, fordi regeringen ønsker at Dan-mark skal gå foran, når det gælder beskyttelsen af menneskerettigheder.På den baggrund deler jeg ikke Advokatrådets bekymring om, at denfremlagte model ikke i tilstrækkelig grad balancerer hensynet til atfremme de nævnte internationale standarder for samfundsansvar over forhensynet til virksomhedernes retssikkerhed.Jeg vil endvidere henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål 2, 6, 7, 9,11 og 17 til lovforslaget.