Kirkeudvalget har ved brev af 15. maj 2012 (KIU L 105 – spørgsmål 22) bedtom min besvarelse af spørgsmål:”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang – og for hvad – biskopper tidligere harudformet nye ritualer, uden at der har været fuld opbakning hertil fra alle 10biskopper?”

Svar:

Jeg kan henvise til lovforslagets bemærkninger under pkt. 3.1.3 Ritualer forkirkelige handlinger.Af dette afsnit fremgår blandt andet, at siden 1849 har regeringen i kraft af enforfatningssædvane ved vedkommende minister stået for reguleringen af deindre kirkelige anliggender fx ritualer for kirkelige handlinger, i det omfang dethar været nødvendigt at regulere dem. Reguleringen sker gennem kongeligeanordninger eller resolutioner, der udstedes efter ministerens indstilling og påministerens ansvar.Kompetencen til at foretage den retlige regulering af det, der ofte betegnes somindre kirkelige anliggende som fx ritualer for kirkelige handlinger tilkommerministeren for ligestilling og kirke.Fra lovgivers side anses det for en forudsætning, at ministeren gør brug af sinkompetence, idet Folketinget hidtil har afstået fra at lovgive for disse områder,og idet en retlig regulering er nødvendig.Siden 1849 har skiftende kirkeministre generelt udvist stor skønsomhed ogværet tilbageholdende med at regulere de indre kirkelige anliggender. Ministe-rens kompetence er derfor blevet udøvet på grundlag af indstillinger fra bi-skopper eller i form af rådgivning i form af betænkninger fra udvalg, arbejds-grupper eller kommissioner med deltagelse af biskopper og andre teologisksagkyndige.Som det også fremgår af lovforslaget, har hovedparten af biskopperne tilken-degivet, at de vil indgå i arbejdet med at udarbejde de supplerende ritualer.Jeg kan supplerende oplyse, at gudstjenesteordningen og ritualer for blandtandet kirkelig vielse, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab og ri-tual for jordpåkastelse senest er autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992.Af biskoppernes indstilling af 24. april 1992 fremgår blandt andet:”Forslagene forelægges Kirkeministeren i fuld enighed blandt biskopperne,hvad angår gudstjenestestrukturen, kollekter, bønner, læsninger og ritualer.Kun i spørgsmålet om formuleringen af Fadervor, nadverens indstiftelsesordog den aronitiske velsignelse divergerer biskoppernes holdninger til, i hvor højgrad disse liturgiske led bør være præget af den nye autoriserede danske bibel.