Kirkeudvalget har ved brev af 29. marts 2012 (KIU L 105 – spørgsmål 12) bedtom min besvarelse af spørgsmål:”Vil ministeren oplyse, med hvilken begrundelse andre personalegrupper endpræster ikke er omfattet af lovgivningen om samvittighedsfritstillelse?”

Svar:

Blandt folkekirkens præster er der forskellige opfattelser af, hvorvidt samlivmellem to personer af samme køn kan accepteres inden for de rammer, derfastsættes af folkekirkens bekendelsesgrundlag. Som det fremgår af bemærk-ningerne til lovforslaget under pkt. 3.2, er det vurderingen, at en lovgivning,der giver to personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab ved enpræst i folkekirken, ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.Da der som nævnt er forskellige opfattelser af spørgsmålet, indebærer lov-forslaget, at præsterne i overensstemmelse med den frihedstradition, der alle-rede eksisterer i folkekirken, ifølge lovforslagets § 1, nr. 1, får en ret til at und-lade at medvirke hertil.Det teologiske ansvar for gennemførelse af en kirkelig vielse påhviler præsten,og det er præsten, som har ansvaret for tilrettelæggelse af den kirkelige hand-ling.Det øvrige personales medvirken til gennemførelse af en kirkelig handling ernaturligvis væsentlig i forhold til at sikre, at den kirkelige handling forløber,som den skal.Men andre personalegrupper i folkekirken har til forskel fra præsterne ikke etgejstligt og læremæssigt ansvar i forhold til udførelsen af kirkelige handlinger.Der er alene tale om, at kirkefunktionærerne på forskellig vis medvirker til, athandlingen kan gennemføres, sådan som den er tilrettelagt af præsten.Kirkefunktionærer har generelt pligt til at medvirke ved gudstjenester og kir-kelige handlinger, uanset om de deler præstens teologiske opfattelse eller ej.Da medlemmer af folkekirken har ret til at få foretaget en kirkelig handling ideres sognekirke, enten ved kirkens præst eller ved en anden præst i folkekir-ken, vil det være uacceptabelt, hvis en eller flere kirkefunktionærers holdningtil en bestemt kirkelig handling skulle kunne få indflydelse på, om den kirkeligehandling kan gennemføres eller ej.Hvis et menighedsråd ønsker, at en kirkefunktionær fritages for at medvirkeved en gudstjeneste eller kirkelig handling, kan dette kun ske efter menigheds-rådets beslutning og på grundlag af arbejdsgiverens ret til at lede og fordelearbejdet.