Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
L 103
Offentligt
Afdeling for Børn ogGrundskoleFrederiksholms Kanal 261220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5302E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Notat om henvendelsen af 9. marts 2012 fra Tænketanken SO-PHIA til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, jf. L 103 –bilag 5Notatet gennemgår og kommenterer de centrale kritikpunkter i SO-PHIA’s henvendelse af 9. marts 2012 til Folketingets Børne- og Under-visningsudvalg i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag nr.103 om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige under-visning. Notatet er bilag til børne- og undervisningsminister ChristineAntorinis svar til udvalget i anledning af henvendelsen fra SOPHIA.
20. marts 2012Sags nr.:146.66K.981
Kampagne mod specialundervisningens omfang, art og kvalitet ogkampagneresultatSOPHIA skriver, at der har været et ensidigt negativt fokus på special-undervisningen, der har udviklet sig til ”en næsten propagandistisk mar-kering” af behovet for at mindske udgifterne, koblet med påstande ommanglende effekt af specialundervisningen.KommentarDen tidligere regering gennemførte i foråret 2010 en analyse af special-undervisningen i folkeskolen. Baggrunden for analysen, der blev gen-nemført i samarbejde mellem den daværende regering og KL, var destadig stigende udgifter til specialundervisning i folkeskolen og behovetfor mere viden om den samlede specialpædagogiske bistands indhold,metoder, omfang og ressourceforbrug.Analysen havde til formål at opstille forslag til, hvordan der kan opnås enmere effektiv ressourceudnyttelse på området og at bidrage til et doku-menteret grundlag for kommunernes styring og organiseringen af områ-det.Resultatet af analysen »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bed-re organisering og styring« viste, at ca. 84.000 elever eller 14,3 procent af
2alle elever i folkeskolen i skoleåret 2008/09 modtog specialundervisning,og at der anvendes ca. 13 mia. kr. om året på specialundervisningsområ-det, hvilket svarer til knap 30 procent af de samlede udgifter til folkesko-len.Ca. 33.000 elever af de ca. 84.000 elever modtog specialundervisning ispecialklasser og specialskoler, svarende til 5,6 procent af alle elever ifolkeskolen. Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles der for-holdsvis mange elever i Danmark til specialklasser og specialskoler.Endvidere fremgår det af rapporten, at undersøgelser af effekten af spe-cialundervisningen indikerer, at en stor del af de elever, der i dag segrege-res i specialklasser og specialskoler, også vil kunne modtage støtte indenfor rammerne af den almindelige folkeskole med en mere hensigtsmæssigindretning og udnyttelse af folkeskolen.Den nuværende regering har tilsluttet sig kommuneaftalerne for 2011 og2012, da regeringen er enig med den tidligere regering i, at nogle af demange ressourcer kan anvendes bedre.
Oversete eller ignorerede variablerSOPHIA skriver, at lovændringerne kommer samtidigt med nedskærin-ger i kommunerne, at der mangler kompetencer inden for AKT (adfærd,kontakt og trivsel), og at pædagogisk psykologisk rådgivning har gen-nemført en ændret arbejdsform.KommentarDet fremgår af de økonomiske bemærkninger til det fremsatte lovforslagom inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning,at kommunerne forventes at prioritere frigivne ressourcer fra specialun-dervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generelstyrkelse af den almindelige undervisning. Lovforslaget har til formål atskabe de bedst mulige rammer for kommunernes inklusionsindsats vedat give kommunerne mulighed for større fleksibilitet.En undersøgelse fra november 2011 fra Danmarks Evalueringsinstitutom folkeskolernes inklusionsindsats viser, at stort set samtlige kommu-ner er i gang med en omstillingsproces til øget inklusion.Kommunerne har i aftalen om kommunernes økonomi for 2011 forplig-tet sigt til at realisere målsætningen om øget inklusion ved blandt andet atarbejde strategisk med lærernes kompetenceudvikling og ved at gørepædagogisk psykologisk rådgivning mere efterspørgselsstyret.I forhold til arbejdsmåden for pædagogisk psykologisk rådgivning frem-gik det af Rapporten »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bed-
3re organisering og styring« fra juni 2010, at mange skoleledere oplever, atventetiden på en pædagogisk-psykologisk vurdering er for lang. Der erdesuden et udbredt ønske blandt skoleledere om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning i højere grad end i dag er synlige og tilstede påskolerne. På den baggrund blev det foreslået i rapporten, at kommunerneovervejer forskellige organisationsformer for pædagogisk-psykologiskrådgivning, herunder især at pædagogisk-psykologisk rådgivning organi-seres ud fra, hvad skolelederne efterspørger, således at rådgivningen ihøjere grad rettes mere mod skolens behov. Det giver den foreslåedeændring bedre muligheder for.Det er en langsigtet omstillingsproces, som regeringen understøtter veden række initiativer. Der er afsat midler til en fælles forebyggelsesstrategii samarbejde med Social- og integrationsministeriet, der skal understøttekommunernes omstilling til øget inklusion, og der etableres et nationaltressourcecenter for specialundervisning og inklusion.
Usikre præmisser og regnefejlSOPHIA skriver: ”desværre hviler grundlaget for lovændringerne påusikre præmisser og direkte regnefejl. SOPHIA henviser til, at det afbemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de samlede udgifter til speci-alundervisning udgør 13 mia. kr., og at udgifterne til specialundervisningi specialklasser og specialskoler udgør 7,9 mia. kr., svarende til 80 pct. afde samlede udgifter. ”Hvis det er rigtigt udgør udgifterne til specialun-dervisning kun ca. 9,8 mia. kr.”SOPHIA kommer også ind på bemærkningerne i lovforslaget om, atDanmark udskiller flere elever end i Sverige og Finland og SOPHIAhenviser endvidere til et tidligere notat, der er sendt til Folketingets Ud-dannelsesudvalg i 2010, hvori SOPHIA gør gældende, at forskelle mel-lem Danmark og Finland ikke er entydige.KommentarDer er ikke i bemærkningerne til lovforslaget angivet, at udgifterne tilspecialundervisning i specialklasser og specialskoler udgør 80 pct.af desamlede udgifter.I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for, at de samlede ud-gifter til specialundervisning udgør 13 mia. kr. Beløbet kommer fra resul-tatet af analysen af folkeskolens specialundervisning og svarer til brutto-udgifterne, der omfatter udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning,fritidstilbud og befordring.Det følger videre af bemærkningerne til lovforslaget, at der anvendes ca.7,9 mia. kr. til specialklasser og specialskoler. Beløbet kommer ligeledes
4fra analysen og svarer til nettoudgifterne ex. udgifter til pædagogisk psy-kologisk rådgivning, fritidstilbud og befordring.I rapportens konklusioner indgår således alene opgørelser over omfangog ressourceforbrug, baseret på den eksterne konsulents (Deloittes) data-indsamling. Tal fra UNI-C er alene anvendt i de beskrivende afsnit afrapporten, der omhandler den historiske udvikling.Den tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard har den 12. no-vember 2010 afgivet et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg i anled-ning af en tidligere henvendelse fra SOPHIA om resultatet af analysen.Det fremgår heraf, ”at det er vanskeligt at sammenligne to forskelligeskolesystemer (Danmark og Finland), men jeg har overordnet tillid til, atder er foretaget nogle fornuftige afgrænsninger i analysen. Det vigtige er,at analysen bekræfter den tendens - som vi også så i tiden før analysen ide tal, som Uni-C og Danmarks Statistik indsamler — nemlig, at andelenaf elever, der udskilles til specialundervisning i specialskoler og special-klasser er stærkt stigende.”
Ændringer - § 3, stk. 2, ændring og § 3a, nySOPHIA skriver, at der mangler en definition af specialundervisning, ogat det umuliggør specialpædagogisk bistand af fx læsepædagoger, ta-le/hørepædagoger. SOPHIA peger på, at den særlige fokus på supple-rende støtte som faglig undervisning svækker muligheden for at få res-sourcer til AKT støtte. SOPHIA er bekymret for, at en uddelegering aftotalbudgettet til den enkelte skole sammen med udbredelsen af resultat-kontrakter, på alvorlig vis vil svække muligheder for optimering af kvali-tet i processen med øget inklusion.KommentarKommunerne skal give alle elever et fyldestgørende undervisningstilbud,og de elever, der før lovændringen modtog specialundervisning, skalfremover have støtte som led i den almindelige undervisning ved brug afbl.a. undervisningsdifferentiering og holddannelse samt supplerende un-dervisning efter § 3a. Den supplerende undervisning kan være undervis-ning af en læsepædagog eller tale/hørepædagog. Der er heller ikke nogettil hinder for, at undervisningen kan gennemføres af en lærer, der erAKT vejleder.Analysen af folkeskolens specialundervisning viste, at flertallet af skole-ledere giver udtryk for, at de aktuelt anvendte økonomiske styringsmo-deller hverken fremmer skolens eller kommunens målsætninger om in-klusion og rummelighed, og at skolerne sjældent betaler en nævneværdigandel af udgifterne til de elever, der henvises til segregerede tilbud.
5En af de centrale anbefalinger fra udvalget, der gennemførte analysen,var på den baggrund, at kommunerne anvender inklusionsfremmendestyringsmodeller, der giver skolelederne en økonomisk mulighed og etincitament til at inkludere elever med særlige behov i den almindeligeundervisning.En gennemgang af en lang række danske og internationale effektunder-søgelser af specialundervisning, der var en del af analysen, pegede endvi-dere generelt på, at der kan være behov for en ændret indsats over forelever med AKT problemer. Det kan ske inden for rammerne af denalmindelige folkeskole.Den foreslåede lovændring, der giver kommunerne mulighed for øgetfleksibilitet, skal sammen med blandt andet styrings- og budgetmæssigeændringer i kommunerne give den enkelte skoleleder mulighed for attilrettelægge en inkluderende indsats rettet mod elevernes særlige behov,herunder AKT.
Svækkelse af forebyggelsesmulighederneSOPHIA skriver, at den foreslåede lovændring yderligere svækker sik-kerheden for at få børn med særlige behov opdaget i tide gennem PPR’smedvirken.KommentarDet fremgår af lovforslaget, at kommunen skal sikre, at elever, der harbehov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, også frem-over får et fyldestgørende skoletilbud i overensstemmelse medfolkeskolelovens formålsparagraf.Skolelederen kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering afbørn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugent-ligt.Det skal ske, hvis skolelederen efter en faglig vurdering finder, at derer behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering for at kunne tilrette-lægge et fyldestgørende undervisningstilbud til det pågældende barn.Henvisningen til pædagogisk-psykologisk rådgivning sker efter samrådmed eleven og forældrene.Forældrene har også mulighed for at henvende sig til skolelederen, hvisde mener, at der er behov for at indhente en pædagogisk-psykologiskvurdering af deres barn.Det vurderes, at denne mulighed for at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering er tilstrækkelig i forhold til børn, der har behovfor støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt, og den stemmer
6godt overens med, at det er skolelederen, der har ansvaret for at sikreden enkelte elev et fyldestgørende undervisningstilbud.Herudover fremgår det af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen be-stemmer, hvilke arbejdsopgaver der — ud over de lovbestemte arbejds-opgaver - skal varetages af pædagogisk-psykologisk rådgivning.Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at bestemme, at forældretil børn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimerugentlig, kan henvende sig til pædagogisk-psykologisk rådgivning for atfå rådgivning om deres barns skolegang.
Risiko for bortfald af specialpædagogisk rådgivning til forældre,lærere, elever, klasserSOPHIA skriver, at den nye § 3a i lovforslaget betyder, at der ikke stillesspecifikke faglige krav til de lærere, der skal forestå den supplerende un-dervisning, og SOPHIA er bekymrede for, at det vil svække den nød-vendige personlige specialpædagogiske bistand. SOPHIA er også bekym-ret for, at de ændrede regler omkring PPR vurdering forringer forholde-ne for elever med bl.a. dysfasi.KommentarDer henvises til kommentaren under ”Svækkelse af forebyggelsesmulig-heder”.
Manglende fremhævning af behovet for didaktisk pædagogiskpsykologisk rådgivning fra PPRSOPHIA skriver, at en decentral organisering af PPR på de enkelte sko-ler, kombineret med, at mange PPR psykologer ikke har en uddannelsesom cand.pæd.psych. kan betyde, at skoler står i en umulig situation ved-rørende specialpædagogisk rådgivning fra skolepsykologen.KommentarDet er kommunernes ansvar at sikre, at pædagogisk psykologisk rådgiv-ning har de fornødne faglige kompetencer til at rådgive skolerne. Lov-forslaget giver kommunerne bedre mulighed for at anvende pædagogiskpsykologisk rådgivnings ressourcer og kompetencer mere fleksibelt.
Ingen sikkerhed for ressourceoptimering til sikring af inklusions-kvalitetSOPHIA skriver, at en væsentlig del af den ekspertise, der er oparbejdetpå det segregerede system går tabt, da eleverne fra fx en specialklasseikke kan få deres lærere med, når eleverne bliver spredt på forskelligefolkeskoler.Kommentar
7Det er kommunernes ansvar at sikre, at pædagogisk psykologisk rådgiv-ning har de fornødne faglige kompetencer til at rådgive skolerne.Det er skoleledernes ansvar at sikre, at lærerne har de fornødne fagligekompetencer og adgang til rådgivning fra PPR og andre ressourceperso-ner som fx lærere med erfaring fra specialklasser og specialskoler.
