Finansudvalget 2011-12
L 1
Offentligt
1064520_0001.png
1064520_0002.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
6. januar 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Alm. del – §) af 2.december 2011 stillet efter ønske fra Peter Christensen (V)Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for beskæftigelseseffekten af regeringens finanslov i 2012 og 2013 udenat medregne effekten fra regeringens kickstart.Svar
Med afsæt iØkonomisk Redegørelse,december 2011, skønnes finanspolitikken isoleretset at øge beskæftigelsen med 3.000 personer i 2012 og reducere beskæftigelsenmed 2.000 i 2013, hvis investeringer i kickstarten ikke medregnes,jf. tabel 1.Tabel 1

Beskæftigelsesvirkninger af finanspolitikken, ekskl. kickstarten

1.000 personer - niveau

Samlet beskæftigelsesvirkning, heraf- offentligt forbrug- offentlige investeringer og investeringer i Banedanmark1)- skattestigninger i Forårspakke 2.0 og genopretningsaftalen- skattestigninger i FL12-aftalen- efterlønsudbetalinger1) Eksklusive investeringer i kickstarten.

2012

33-1-1-13

2013

-24-4-2-23
Den skønnede stigning i beskæftigelsen i 2012 skal navnlig ses i sammenhæng medvæksten i det offentlige forbrug samt efterlønsudbetalingerne. Reduktionen i be-skæftigelsen i 2013 skal ses i sammenhæng med normaliseringen af de offentlige in-vesteringer samt skattestigninger i Forårspakke 2.0, genopretningsaftalen og finans-lovsaftalen for 2012.Finansministeriets beregninger af finanspolitikkens virkning på beskæftigelsen erbaseret på overordnede realøkonomiske udgifts- og indtægtsposter,jf. også svar påFinansudvalgets spørgsmål nr. 239 af 29. juni 2010og beskrivelse af den anvendte me-tode iØkonomisk Redegørelse,december 2011. Denne tilgang anvendes også af andredanske institutioner som eksempelvis De Økonomiske Råd og Nationalbanken.Dermed sikres det, at der tages højde for alle offentlige indtægts- og udgiftsændrin-ger.
Side 2 af 2
Selv om finanseffektberegningerne bygger på et ”bottom-up” princip, er det ikkemuligt at tage afsæt i alle de enkeltinitiativer, som indgår i en finanslov. Hvis bereg-ningerne af beskæftigelsesvirkninger skulle udarbejdes for enkeltinitiativer, kræverdet i princippet, at der skal laves særskilte beregninger af samtlige statslige konti forat sikre, at der fuldt ud og på konsistent vis tages højde for alle diskretionære ud-gifts- og indtægtsbevægelser. Det vil være et ganske omfattende beregningsarbejde.Vurderingen af finanspolitikkens beskæftigelsesvirkninger beror desuden på define-rede neutrale finanspolitiske udgangspunkter (nulpunkter), jf. også appendiks 5A. iØkonomisk Redegørelse,december 2011. Hvis beskæftigelsesvirkninger skal udarbejdesmed afsæt i enkeltinitiativer, skal der tages stilling til, hvilke initiativer medgår i detneutrale finanspolitiske udgangspunkt, og hvilke initiativer der ligger ud over detneutrale finanspolitiske udgangspunkt. I praksis giver det ikke mening at foretagesådan en sondring mellem enkeltinitiativer.Med venlig hilsenBjarne Corydon