Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 99:

Forslag til lov om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven. (Udvidelse af børneattestordningen).

Af kulturministeren (Uffe Elbæk).

(Fremsættelse 29.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører for Venstre.

Med lovforslag nr. L 99 foreslår regeringen en udvidelse af pligten til at indhente børneattester. Det skal således også gælde en række konkrete institutions- og persongrupper, som f.eks. bibliotekarer på børnebiblioteker og pedeller i daginstitutioner.

Ændringen af loven skal styrke forældrenes tryghed, når de afleverer børnene i børnehaver, fritidsklubber og andre institutioner. De skal kunne tage afsted fra institutionerne med en vished om, at deres børn er i de bedste hænder. Ændringen skaber således efter Venstres mening en tryghed for forældrene og en mere sikker hverdag for børnene. Det er vigtigt, at både forældrene og ansatte føler sig trygge ved alle de ansatte, der omgås børnene. Uanset om det er en stor gruppe børn, der leger fangeleg, eller om det er et enkelt barn, der leger alene i sandkassen, skal forældrene og ansatte turde gå fra børnene med vished om, at alle vil det bedste for børnene.

Lovforslaget er resultatet af en arbejdsgruppe under Kulturministeriet. Det er en opfølgning på arbejdsgruppens undersøgelser, der har fokuseret på behovet for at gennemføre justeringer i reglerne for børneattester. Justeringerne skal garantere, at børneattester indhentes i alle sammenhænge, hvor det er relevant.

Den nuværende lov, der bestemmer, hvor mange børneattester der skal indhentes, er generelt velfungerende, men vi mener, at der er behov for at styrke loven. Den skal også gælde for andre institutions- og persongrupper, som er i kontakt med børnene. Det vil skabe en bedre hverdag for både børnene og de ansatte i institutionerne. Det er i dag sådan, at der indhentes ca. 250.000 børneattester. Det vurderes, at lovforslaget vil medføre, at der skal indhentes at ca. 9.000 ekstra. Der er således tale om en relativt lille forøgelse. Derudover vil de foreslåede ændringer bidrage til at skabe større tryghed og bedre rammer for alle.

Men samtidig er det stadig vigtigt, at de ansatte er opmærksomme, for selv om børneattesterne er en stor hjælp ved ansættelsen af nyt personale, må den ikke afløse ledelsens og personalets ansvar. Det er således vigtigt, at denne udvidelse af ordningen om indhentning af børneattester ikke skaber en falsk tryghed. Men den er helt sikkert et godt redskab til at skabe trygge rammer omkring børnene.

Derfor støtter Venstre lovforslaget, idet lovforslaget gennemfører de nødvendige ændringer af loven om børneattester, således at lovforslaget forhåbentlig kan gennemføres den 1. juni 2012.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Også på dette lovforslag er jeg vikar for hr. Flemming Møller Mortensen.

I 2005 blev børneattestloven vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Med loven følger, at myndigheder, organisationer og institutioner skal indhente en børneattest hos Rigspolitiet inden ansættelse af personer, der skal have direkte kontakt med børn og unge under 15 år. Loven har til hensigt at beskytte børn og unge mod seksuelle overgreb fra voksne uden familiære relationer til det pågældende barn. Formålet med den pågældende lov er at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt i skoler og institutioner og til fritidsaktiviteter. Forældre skal med ro i sindet kunne overlade deres børn i andre voksnes varetægt. Vi skal som samfund kunne stole på, at det tillidsforhold, der opstår mellem barn og voksen, ikke misbruges.

En tværministeriel arbejdsgruppe har undersøgt den nuværende lovgivning og har fundet, at det er nødvendigt at udvide personkredsen, der skal indhentes børneattest på. I en række tilfælde skal der ikke indhentes børneattest for voksne, der fast færdes blandt børn og unge, fordi de igennem deres stilling ikke har direkte kontakt til børn og unge. Dette kan f.eks. være en havearbejder i en børnehave. Det er et unødvendigt hul i lovgivningen, og det sætter spørgsmålstegn ved, om den nuværende lov lever fuldstændig op til den oprindelige intention, nemlig at beskytte børn og unge.

Med dette forslag til en lovændring er det derfor formålet at udvide personkredsen, som der skal indhentes børneattest på. De nye regler vil gælde for personer, der færdes blandt børn og unge under 15 år og derfor har mulighed for direkte kontakt til børn og unge. Ved en sådan udvidelse skal der være en klar sammenhæng mellem formålet med loven og midlet til at effektuere loven. I den forbindelse mener jeg, at vi har fået et resultat meget tæt på det opnåelige. Intentionen er at sikre trygheden for børn og unge uden at indføre unødvendige og tidkrævende administrative byrder for de pågældende institutioner.

Det fremgår af høringssvarene, at der forventes under 10.000 yderligere børneattester indhentet oveni de nuværende 250.000 attester om året. Det er meget vigtigt, at de berørte myndigheder, organisationer og institutioner skal kunne fortsætte med at udføre det arbejde, de har til opgave, samtidig med at vi sikrer en høj standard for beskyttelse af børn og unge under 15 år.

Lovforslaget medfører tilmed en ændring i folkeoplysningsloven, som betyder, at betingelserne for at modtage tilskud afhænger af overholdelse af børneattestloven.

Socialdemokraterne mener, at ændringen går ind og dækker et hul i den nuværende lov. Vi håber derfor, at der fortsat er bred opbakning til at beskytte børn og unge mod seksuelle forbrydelser. Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget skal som sagt styrke indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn, og at det allerede nytter med de nuværende regler, vises jo af, at der blev fundet 70 positive ud af ca. 250.000 børneattester, der blev udstedt i 2011. Som andre har nævnt, vil lovændringen medføre yderligere ca. 9.000 børneattester, heraf 1.500 i erhvervsvirksomheder. Lovændringen udvider personkredsen til f.eks. havepersonale i daginstitutioner, bibliotekarer og tilsynsførende i svømmeklubber, og det er jo alt sammen glimrende.

Hvis vi lige kigger lidt på baggrunden for lovforslaget, skyldes det jo to beslutningsforslag fra henholdsvis Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, der begge lagde op til at udvide den kreds af personer, som der skal indhentes børneattest på. Dansk Folkeparti ønskede at gå videre, vi ville udvide børneattestordningen til at omfatte eksisterende ansættelsesforhold og ikke kun nyansættelser, som det er tilfældet i dag.

Lovændringen kommer heller ikke til at gælde for eksisterende ansættelser, og det er vi lidt kede af i Dansk Folkeparti. Vi er godt klar over, at loven kan suppleres af indberetningscirkulæret, som jo giver arbejdsgiverne mulighed for at blive underrettet efter omstændighederne, hvis en ansat eller en beskæftiget person har direkte kontakt med børn under 15 år, men det hjælper jo ikke noget ved allerede ansatte. Jeg kan forstå på baggrundsmaterialet, at ministeriet mener, det vil stride mod arbejdsretlige regler, hvis vi udvider det til eksisterende ansættelser, men i Dansk Folkeparti mener vi, at det må vi kunne finde en løsning på. Så Dansk Folkeparti skal i dag opfordre ministeren til at udvide pligten til eksisterende ansættelsesaftaler.

Med disse lidt kritiske ord kan vi dog bakke lovforslaget op, og vi ser frem til det kommende arbejde i udvalget, hvor vi også håber at ministeren og de øvrige partier vil bakke op om Dansk Folkepartis ønske om at udvide ordningen til eksisterende ansættelser.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Hans Vestager som radikal ordfører.

På Det Radikale Venstres vegne skal jeg udtale, at vi kan tilslutte os det foreliggende lovforslag om, at man udvider personkredsen, og at der også skal indhentes børneattest på personale, som ikke direkte er ansat til at have med børn at gøre, f.eks., som det er sagt, børnebibliotekarer og pedeller i børnehaver. Med hensyn til om der skal indhentes attester for personer, der allerede er ansat, som bemærket af Dansk Folkepartis ordfører, må det afklares, om den mulighed rent faktisk findes. Foreløbig er det jo sådan, så vidt det kan vurderes, at det strider mod de arbejdsretlige regler på området.

Men opbakning til forslaget fra Det Radikale Venstre.

Tak til den radikale ordfører. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Vi hører desværre alt for ofte om overgreb på børn, misbrug og krænkelse, både inden for familiens egne rammer og i det offentlige rum, og i SF er vi af den holdning, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte vores børn. Det er vores pligt, både som folkevalgte politikere, som forældre og som mennesker. Vi må gøre alt tænkeligt for at forebygge, at vores børn havner i en overgrebssituation. SF hilser det her lovforslag velkommen, fordi det styrker indsatsen mod seksuelle overgreb begået mod børn. Lovforslaget udvider den personkreds, som man indhenter børneattest på, før de ansættes i stillinger, hvor de har mulighed for at skabe tillidsforhold til børn under 15 år. Det kan f.eks. være havepersonale i institutioner, tilsynsførende i svømmeklubber osv.

Børneattestloven har, siden den blev indført, ført gode resultater med sig. F.eks. har alle idrætsforeninger siden 2005 være forpligtet til at tjekke nye frivillige i politiets Centrale Kriminalregister. DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, og DIF, Danmarks Idræts-Forbund, har indgået et samarbejde, hvor man har ensrettet sanktionerne. Den positive børneattest medfører dermed udelukkelse fra både paraplyorganisationerne selv og disses medlemsforeninger.

Lovforslaget giver foreninger og institutioner en unik mulighed for at gardere sig mod at ansætte mennesker, der tidligere har forgrebet sig på børn. Det kan give arbejdsgiverne tryghed, da det at skulle leve med at have ansat en forbryder, der har de forkerte hensigter i forhold til den stilling, vedkommende har fået, kan være vanskeligt at håndtere. Det giver også forældrene tryghed, da de ikke behøver at bekymre sig om negative konsekvenser ved at aflevere deres børn i en institution, til fodbold i den lokale idrætsforening eller lignende, og det vil samtidig frigøre den heldigvis overvejende del af gode medarbejdere med rent mel i posen for mistænkeliggørelse og svigtende tillid.

SF støtter forslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at for Enhedslisten er det naturligvis ligesom for alle andre partier her i Folketinget uhyre vigtigt, at vi kommer seksuelt misbrug af børn til livs. Det absolut vigtigste er, at vi bliver bedre til at forebygge, at overgreb og misbrug finder sted, og ikke mindst, at de professionelle, der arbejder omkring børnene, er uddannede i at opdage og håndtere mistanke om overgreb mod børn. Det handler også om at sikre en ordentlig behandling af de børn, som udsættes for misbrug, og en behandling af de voksne, som krænker dem, så vi undgår, at det sker igen. Derfor er jeg positiv over for hensigten med forslaget, til gengæld er jeg mere skeptisk over for, om forslaget rent faktisk vil få den effekt, som er hensigten.

Jeg mangler stadig at se, at den nuværende børneattestlov har virket, at der rent faktisk er færre børn, som bliver udsat for seksuelle overgreb som følge af loven, og det vil jeg spørge ind til i det videre arbejde.

Dernæst synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke laver en uigennemskuelig lovgivning for de mange bestyrelser af frivillige og professionelle, som sikrer, at vi har et rigt kulturliv i Danmark. Med den her lovgivning påhviler der jo bestyrelserne et omfattende ansvar, og konsekvensen af ikke at få indhentet attester på alle dem, som loven lægger op til der skal indhentes attester på, kan være alvorlige for en klub eller forening i form af f.eks. mistet tilskud eller bøder. Forslaget lægger jo op til, at bestyrelserne har pligt til, at der indhentes børneattester på en meget, meget bred kreds, f.eks. rengøringspersonale på et teater, rundvisere på et museum, pedeller på en rideskole osv. osv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi spørger os selv, om vi tror, at det vil gøre en positiv forskel for at forhindre overgreb på børn, og om ikke det risikerer at udgøre en forhindring for rent faktisk at udfolde det rige kultur- og idrætsliv, som vi har. Som Bibliotekarforbundet også anfører i deres høringssvar, risikerer man at lave en lovgivning, som er alt for vidtgående i forhold til det ellers gode og vigtige formål.

Endelig vil jeg gerne gentage en kritik, som vi fra Enhedslistens side også fremførte i forbindelse med det oprindelige lovforslag, dengang med opbakning fra Det Radikale Venstre, SF og Venstres fru Birthe Rønn Hornbech og hr. Karsten Nonbo. Det her er jo som den oprindelige lov en meget vid rammelov. Når man læser lovforslaget, kan man se, at det i virkeligheden er op til x antal ministre at udstede bekendtgørelser, som betyder, at nogle andre kan blive pålagt en straf, så længe det bare er nogle, der i et eller andet omfang har noget med børn at gøre. Det vil sige, vi slet ikke kender omfanget. I bemærkningerne til lovforslaget på side 8 kan man se Kulturministeriets område nævnt, og at det er en lang, lang række af arbejdsfunktioner og ikke mindst institutioner, som det her lovforslag omfatter. De andre ministres område har jeg ikke set.

Fru Birthe Rønn Hornbech og hr. Karsten Nonbo skrev omkring det oprindelige lovforslag, at lovforslaget slet ikke lever op til reglerne om god lovkvalitet. Der er tale om et lovforslag, der nærmest udelukkende består af myndighedsbestemmelser, og derved er lovgivningsmagten flyttet fra Folketinget til en række ministre, og det helt elementære krav om, at borgeren i loven skal kunne læse om sine pligter og kende sanktionerne for en overtrædelse, er ikke opfyldt. Det står slet ikke klart i lovteksten, hvilke pligter loven omhandler, og hvilke sanktioner der kan blive tale om.

Det synes jeg er en meget vigtig bekymring, og den synes jeg kulturministeren og de øvrige ordførere skal tage med videre i arbejdet.

Så for at samle op vil jeg sige, at når jeg er skeptisk, er det ikke, fordi jeg er uenig i hensigten i forslaget, men min bekymring er, at det her kan være et skridt, der krænker andre fundamentale rettigheder i det danske samfund, måske uden at bidrage til, at der rent faktisk bliver færre af de overgreb, som vi alle ønsker at forhindre. Men jeg vil spørge ind til forslaget, før vi tager endelig stilling. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på de her ting. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Anders Samuelsen som Liberal Alliances ordfører.

Vores ordfører på området kan desværre ikke være til stede i dag, men på Liberal Alliances vegne skal jeg sige, at vi støtter forslaget, selv om vi også er opmærksomme på, at vi med forslaget giver ministeren en ret stor bemyndigelseskompetence. Man skal altid være opmærksom på, om det er godt eller ej, altså om vi risikerer at komme i en situation, hvor man med lidt for løs hånd giver ministeren en mulighed for reelt set at komme til at indføre unødigt bureaukrati. Så det vil vi selvfølgelig være opmærksomme på ved selve implementeringen af lovgivningen.

Men med de faldne bemærkninger skal jeg meddele, at Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører.

Det er måske ikke det største lovforslag, vi har set, men det er et vigtigt lovforslag, vi behandler nu, fordi hele regelsættet om børneattester er vigtigt. Børneattesterne har den meget, meget vigtige funktion at forebygge seksuelle overgreb mod børn, og det er jo noget, som vi er fælles om alle sammen at sætte alt ind på at undgå. Og så giver det jo også tryghed hos forældrene, hos personalet og ledelsen i institutioner og virksomheder, at der er en ordning med børneattester. Så på mange måder er det her en vigtig sag, og nu gennemfører vi altså med lovforslaget en udvidelse til flere arbejdsfunktioner end de, hvor man direkte beskæftiger sig med børnene. Man udvider det til folk, der fast færdes blandt børn og derved har mulighed for at få en direkte kontakt med børn. Disse arbejdsfunktioner bliver også omfattet af reglerne.

Det er vi i Det Konservative Folkeparti meget enige i. Men det er vigtigt, vil jeg godt sige, at der i den bekendtgørelse, som ministeren så nu får en bemyndigelse til at udarbejde, er klarhed i reglerne. Det har andre også været inde på. Der må ikke være usikkerhed om, hvilke funktioner der er omfattet, og hvilke der ikke er omfattet. Når vi nu gerne vil skabe mere tryghed i institutionerne, hører den tryghed også sammen med, at man er tryg, med hensyn til om man har gjort det, man skal, og derfor skal der være klare regler.

Jeg vil sige, som også andre har sagt det, at der skal være en afgrænsning, så man ikke fuldstændig udvander området til alle, som ud fra nogen som helst teoretisk mulighed nogen sinde kunne komme til at beskæftige sig med eller møde nogle børn, mens de står og arbejder. Altså, det kan komme til at gå for vidt, således at det bliver udvandet, og derfor er det vigtigt, at der er en balance i det, og at der er klarhed i det.

Med de ord vil Det Konservative Folkeparti i øvrigt støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Kulturministeren.

Igen vil jeg sige tak for de konstruktive bemærkninger, der er faldet fra alle ordførere i salen. Det er jo dejligt at fremsætte lovforslag, når der er bred politisk opbakning. Jeg hæfter mig også generelt ved, at der er stor opbakning til børneattestordningen som et vigtigt redskab i indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn.

Børneattestordningen har nu fungeret i 7 år. Alene sidste år blev der indhentet næsten en kvart million børneattester, og heraf var de 70 positive. Vi kan med andre ord konstatere, at ordningen virker.

Det er dog vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, at børneattestordningen er så effektiv som muligt. Den skal beskytte vores børn og unge uden at kvæle det frivillige engagement i foreninger i administrativt bøvl og besvær. Derfor blev der i december 2010 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som har set nærmere på behovet for at justere børneattestordningen. Arbejdsgruppen er kommet med nogle anbefalinger til, hvordan vi kan gøre ordningen endnu bedre og samtidig lukke de huller, der har vist sig at være i ordningen. Lovforslaget bygger på arbejdsgruppens anbefalinger og går i hovedtræk ud på, at vi laver en mindre udvidelse af den personkreds, der skal indhentes børneattester på. I dag er børneattestordningen jo skruet sammen på den måde, at der skal indhentes børneattest på personale, der skal have direkte kontakt med børn. Det betyder, at der bl.a. skal indhentes børneattest, når daginstitutioner ansætter pædagoger, når vognmanden ansætter en chauffør, der skal køre med børn, og når den lokale fodboldklub beskæftiger en frivillig børnetræner.

Lovforslaget skal udvide ordningen, så den omfatter alle personer, der fast færdes blandt børn og derved får mulighed for at opnå direkte kontakt med børn. Der er altså tale om personer, der ikke som sådan er ansat til at have med børn at gøre, men som fast færdes, hvor der er børn til stede, og som derfor har mulighed for at opbygge et tillidsforhold til børn. Det gælder bl.a. havepersonale i daginstitutioner og tilsynsførende i svømmehaller. Det vil fortsat være de enkelte ministre, der nærmere fastsætter, hvem der skal indhentes børneattest på.

Regeringen har valgt, at der fortsat kun skal indhentes børneattest, i forbindelse med at en person skal ansættes eller beskæftiges. Der skal altså ikke indhentes børneattest på personale, som allerede i dag er ansat, eller som blev ansat, før børneattestloven trådte i kraft i 2005. Det er jo noget, som tidligere har været drøftet her i Folketinget, og det er også noget, som arbejdsgruppen har overvejet. Hverken arbejdsgruppen eller regeringen mener dog, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis ordningen også skulle gælde for personer, der allerede er ansat. Det skyldes, at det for det første vil bryde med den måde, vi regulerer det arbejdsretlige område på, og for det andet vil det indebære store administrative omkostninger at indhente børneattester på disse personer. Og så er det tvivlsomt, om det reelt ville medføre en øget beskyttelse af vores børn.

Det er min opfattelse, at lovforslaget vil medvirke til en styrket indsats over for seksuelle overgreb mod børn. Samtidig synes jeg, vi opretholder en fornuftig balance med hensyn til behovet for at beskytte børn og unge, uden at foreninger, institutioner osv. pålægges for store administrative byrder. Jeg er derfor også glad for, at satspuljepartierne i efteråret sidste år besluttede at anvende satspuljemidler til at finansiere de offentlige omkostninger ved at udvide ordningen.

Med de ord skal jeg sige tak for bemærkningerne. Der var to ordførere, som havde specifikke overvejelser, nemlig hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og fru Stine Brix fra Enhedslisten, og de spørgsmål, der blev rejst i deres ordførerindlæg, vil vi selvfølgelig tage med ind i udvalgsbehandlingen og diskutere dem igennem. Og så igen: Tak for en bred opbakning.

Tak til kulturministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.