Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om ændring af teaterloven. (Udmøntning af aftale af 21. juni 2011 om en række ændringer på teaterområdet m.v.).

Af kulturministeren (Uffe Elbæk).

(Fremsættelse 29.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører for Venstre.

Den 21. juni 2011 blev der indgået en bred politisk aftale om dansk teaterliv mellem samtlige politiske partier i Folketinget undtagen Enhedslisten. Lovforslag nr. L 98, som vi i dag skal behandle, er en udmøntning af denne teateraftale. Lovforslaget har derfor grobund i den daværende regerings arbejde med at udvikle og forny det danske teaterområde og er produktet af en lang proces med dybdegående undersøgelser, høringer og ikke mindst politiske forhandlinger.

I Venstre er vi tilfredse med, at lovforslaget endelig skal behandles her i Folketingssalen, idet vi ser, at der er brug for en række justeringer på teaterområdet. Statsstøtteordningen til dansk teaterliv er generelt velfungerende, men i Venstre mener vi, at der er behov for mere fleksibilitet og selvstændighed i ordningen for at sikre udvikling og fornyelse inden for dansk teater.

Med lovforslaget får de teatre, der indgår i ordningen Københavns Teater, mere selvstændighed. I Venstre tror vi på frihed under ansvar, og derfor ser vi det som positivt, at der med L 98 vil komme en struktur, som giver teatrene meget større autonomi. Bl.a. vil teatrenes bestyrelse fremover selv kunne ansætte teaterdirektør, og teatrene får mere selvstændighed i forhold til samarbejdsorganisationer.

Med lovforslaget vil egnsteatrene og de små storbyteatre også få mulighed for at kunne vokse og udvikle sig. De gældende maksimumsgrænser for, hvor stor en andel af de kommunale tilskud til egnsteatre og små storbyteatre der refunderes af staten, lempes. Dette giver mulighed for, at egnsteatrene kan vokse og slå sig sammen. For Venstre er det vigtigt, at adgang til scenekunst i hele landet opretholdes, og her spiller de lokale teatre en vigtig rolle. Vi mener, det er vigtigt, at der over hele Danmark findes lokalt forankrede og borgernære kulturtilbud, herunder også teatre. Derfor er vi glade for, at vilkårene for egnsteatrene bliver ændret, så der bliver flere muligheder for udvikling af egnsteatrene rundtomkring i Danmark.

I Venstre mener vi ikke, at vi blot skal forholde os ukritisk til, hvilke projekter vi støtter med offentlige midler. Det er helt afgørende, at vi stiller krav til kvalitet. Derfor mener vi, at egnsteatrene løbende skal evalueres for at sikre, at egnsteatrene holder den nødvendige kvalitet. Her ser vi det som en ideel løsning, at Statens Kunstråd fremadrettet står for at kvalitetssikre egnsteatrene. Vi vil dog gerne pointere, at vi også anser kommunerne som en helt central aktør i evalueringen af egnsteatrene. Kommunerne ved i kraft af deres viden om lokalsamfundet, om teatrene lever op til de lokale behov. Vi ser derfor, at kvalitetsvurderingen af egnsteatrene skal udføres i tæt samarbejde mellem Statens Kunstråd, kommunen og egnsteateret.

Det skal kort bemærkes, at vi i Venstre ser planerne om den åbne scene for projektteatrene i hovedstadsområdet som en vigtig brik for at sikre fornyelsen og mangfoldigheden i dansk teaterliv. Det er vigtigt, at vi får et sted, hvor nye og grønne kunstnere kan eksperimentere og har mulighed for at afprøve deres evner. Derfor havde vi gerne set, at lovforslaget havde fastlagt, at den åbne scene skal etableres.

Når det er sagt, støtter Venstre lovforslag nr. L 98, idet lovforslaget gennemfører de nødvendige ændringer af teaterloven, således at teateraftalen fra den 21. juni kan udmøntes. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Tak. På dette lovforslag er jeg suppleant for ordføreren, hr. Flemming Møller Mortensen, og har derfor fået en tale her, som jeg vil læse op.

Teaterverdenen er stor og mangfoldig. Den indeholder alt fra eliten på Det Kongelige Teater til små børneteatre i provinsen. Det har derfor længe været Socialdemokratiets ønske at gøre hele systemet omkring teatrene mere overskueligt. Loven skal ikke længere hedde teaterloven, men bliver ændret til lov om scenekunst. Navnet teaterloven har eksisteret siden 1963, hvor Danmark fik sin første teaterlov. Siden er den blevet revideret og ændret mange gange. Det har også medført, at loven er blevet sværere at gennemskue.

Det er derfor tiltrængt, at der kommer en gennemgang, der fornyer og forenkler. Det nye navn, lov om scenekunst, symboliserer derfor både forandring og nytænkning. I juni 2011 indgik Folketingets partier en aftale på teaterområdet. Siden da har vi lyttet til parterne og har nu medtaget forslaget fra høringsparterne. Loven kommer til at give mere selvbestemmelse til de teatre i København, der er under ordningen Københavns Teater. Navnet bliver ændret til Det Københavnske Teatersamarbejde. En del af de administrative opgaver, som ordningen har stået for, bliver lagt ud til hvert enkelt teater. Det betyder også, at det enkelte teater selv kan udpege sin bestyrelse.

Vi har forenklet reglerne om tilskud til de ikkestatslige teatre. Nu vil der kun være én bestemmelse for tilskud til disse teatre i Danmark, og de vil blive behandlet med samme udgangspunkt og efter samme regler. Det bliver tydeliggjort, at loven også omfatter musik, dramatik, dans, nycirkus, performance, og hvad der ellers findes af scenekunst.

I fremtiden er ønsket, at der vil komme mindre administration, men mere kunst. Der er mange scenekunstnere, der er hjemløse, forstået på den måde, at de ikke har et fast sted at udfolde sig på. Ved at skabe en ny, åben scene i København bliver der plads til, at alle slags kunstnere med forskellig profil kan få plads på en scene i hovedstaden. Denne scene bliver ikke reserveret eller forbeholdt nogen frem for andre, men er til scenemiljøet fra provinsen såvel som fra København. Kvalitetsvurdering af egnsteatrene vil fremover blive varetaget af Scenekunstudvalget. Alt i alt betyder loven mindre administration, forenkling og bedre faciliteter for scenekunstnere i hele Danmark.

Socialdemokratiet stemmer for lovforslaget i dag. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Som det er blevet sagt, har dette lovforslag været længe undervejs. Allerede i 2008 nedsatte den daværende kulturminister Teaterudvalget, og det udmøntede sig så i fire undersøgelser om København Teater, Turné Teatret, billetkøbsordningen og internationaliseringen af dansk scenekunst, og det førte så frem til den politiske aftale fra juni 2011. Der er sket små justeringer, som at loven ændrer navn til lov om scenekunst, og Københavns Teater får det mere dækkende navn Det Københavnske Teatersamarbejde. Det er alt sammen fint.

Det, som vi i Dansk Folkeparti lægger vægt på, er, at teatrene i København nu får en større grad af selvbestemmelse, en mere professionel ledelse. Der bliver en bestyrelse, som ansætter ledelsen, i stedet for at det var Københavns Teater, der gjorde det, og det er glimrende.

Så er vi også glade for, at Det Ny Teater i lovforslaget fortsat får huslejetilskud, men det kommer nu på den årlige finanslov.

Vi er glade for, at der bliver en ens driftsstøtteordning for store teatre, herunder landsdelsscener og turnéteatre, og så er vi især glade for, at maksimumgsrænserne lempes for, hvor stort det kommunale tilskud til egnsteatre og små storbyteatre må være. Det er vigtigt for os, at vi har et bredt kulturtilbud, teatertilbud i hele landet og ikke kun i København, og der er masser af mennesker rundtomkring i kommunerne, der går i teatret. Med disse lempelser og ændringer giver vi mulighed for, at små teatre kan fusionere, og at kommunerne også kan give dem nogle flere penge, og det er jo alt sammen ganske godt.

Egnsteaterkonsulentordningen bliver afviklet. Der har været lidt diskussion i udvalget frem og tilbage, om det var en god idé, men evaluering bliver fortsat foretaget. Det er så bare Statens Kunstråd, der kommer til at forestå det. Om det er en god idé, må komme an på en prøve. Vi skal i hvert fald evaluere det og holde øje med, at det går, som det skal.

Så har vi også talt en del om formidlingsordningen, som er noget kompliceret og bureaukratisk. Den skal forenkles, og det har ministeren heldigvis også lagt op til at vi skal tage en snak om på et senere tidspunkt. Det er glædeligt.

Det sidste, som jeg lige vil henlede opmærksomheden på, er, at internationaliseringen ifølge loven nu kan foretages af teatre og børneteatre – ikke at man skal, og det er såmænd meget godt. Der er jo en del børneteatre i Danmark, som er efterspurgt i udlandet, og de skal selvfølgelig have mulighed for at rejse ud, bare det ikke bliver et krav.

Til sidst vil jeg sige, at jeg kunne forstå af høringssvarene, at mange af høringsparterne var skuffede over, at det ikke blev en stor reform, men jeg tror faktisk, at det er en fin, lille reform med gode justeringer i en ordning, som fungerer godt for mange mennesker og institutioner og kulturformer.

Så med dette glæder Dansk Folkeparti sig til det fortsatte arbejde.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Hans Vestager som radikal ordfører.

Som radikal ordfører kan jeg tilslutte mig det, som de tre foregående ordførere har sagt. Det er rimelige forandringer, der er blevet foretaget. Det er en god idé at ændre lovens navn til lov om scenekunst. Det er sådan, at der konstant sker forandringer inden for teaterverdenen, inden for hele det område, som denne lovgivning vedrører, og derfor er det sådan, at så skal så mange som muligt føle sig velkomne, for der sker konstant forandring og udvikling inden for området. Folk får nye ideer, ildsjæle kommer frem, og dem skal der også være plads til.

Så derfor er der fra Det Radikale Venstre tilslutning til lovforslaget. Man må jo også sige, at der er foregået en lang behandling af det – først den store teaterredegørelse og så de fire undersøgelser. Og det, der for mig er det vigtigste i lovforslaget, er, at der lægges vægt på, at det ligger på det mere overordnede plan, og at man undgår så meget at nævne navne på forskellige teatre i selve loven, sådan at det, der sker på de enkelte teatre, kan foregå, uden at man skal føle, at man er nødt til at henholde sig til, at der står noget i en bestemt lovgivning. Det er derfor også udmærket, at der tales om, at hvad der skal ske efterfølgende med hensyn til bestyrelser og bestyrelsessammensætning, og hvordan det skal ordnes, sker ved hjælp af bekendtgørelser. At man vil tilskynde til internationalt samarbejde, burde egentlig ikke være nødvendigt at skrive i loven, for det må formodes, at man selv var med i noget sådant arbejde, men det kan jo være lidt svært, når man ellers sådan er vokset op i en bestemt national sammenhæng.

Fra radikal side er der støtte til lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

I SF er vi glade for det nye udspil til teaterloven, hvor vi fra politisk hold flytter prioriteringen i retning af mere kunst og mindre administration. SF har respekt og forståelse for teatermiljøets vigtighed i det danske kulturlandskab. Scenekunsten er sprudlende og høster stor succes og råder over en omfattende talentmasse fyldt med kreativitet og inspiration. De mange opsætninger på landets scener overværes af og beriger mange borgere hver dag og giver stof til eftertanke og refleksion.

Tilbage i juni 2011 indgik Folketingets partier undtagen Enhedslisten en politisk aftale om en række ændringer på teaterområdet. Aftalen følger op på Teaterudvalgets rapport »Scenekunst i Danmark – veje til udvikling«. Loven ændrer navn til lov om scenekunst, og lovens tekst tilpasses denne ændrede terminologi. Navneforandringen understøtter vores forståelse for, at den pågældende lov handler om meget mere end teater. Scenekunstområdet kendetegnes gennem sin høje diversitet af udtryks-, udfoldelses- og arbejdsformer, og det afspejles nu i lovgivningen.

Københavns Teater består, men skifter navn til Det Københavnske Teatersamarbejde. De enkelte teatre under paraplyorganisationen sikres mere selvstændighed, da deres egne bestyrelser nu skal udpege teaterdirektøren. Denne teaterdirektør skal så tilrettelægge det pågældende teaters profil i samarbejde med Det Københavnske Teatersamarbejde. Derfor er det positivt, at vi med denne løsning decentraliserer teatermiljøet og sikrer de enkelte teatre størst mulig indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres arbejde. Samtidig medfølger også et krav om besparelser på Det Københavnske Teatersamarbejdes administration. 5 pct. skal skrælles af i indeværende år samt 2 pct. i det følgende. Pengene, der spares, øremærkes til brug på en ny åben scene i København, som projektteatre og turnerende teatre kan spille på. En sådan er tiltrængt, for scenekunstaktørerne har manglet den længe.

Lovforslaget sikrer endvidere Det Ny Teaters overlevelse, idet dets huslejetilskud findes som en selvstændig bevilling. Huslejetilskuddet er tidligere blevet udbetalt af Det Københavnske Teatersamarbejde, men skåret væk efter en sparerunde. Men at undvære Det Ny Teater, som har haft stor succes med sin profil som musikteater, ville være et stort tab for det danske kulturmiljø, og derfor er det vigtigt, at dets fortsatte virke sikres.

Et andet positivt tiltag er aftalens udvidelse af rammerne for, hvor meget offentlig støtte landets egnsteatre og små storbyteatre kan tildeles. Dette åbner mulighed for, at disse teatre kan vokse sig større og udvikle sig til stor glæde for borgerne.

SF støtter det fremlagte lovforslag.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Nu er der jo flere af de foregående ordførere, der har været inde på, at lovforslaget, som vi behandler her i dag, er en udmøntning af en aftale, som er indgået af alle partier undtagen Enhedslisten, og det skal jeg skynde mig at sige ikke er, fordi vi ikke synes, at lovforslaget er udmærket, for det synes vi, og vi vil meget gerne være med til at drøfte det. Vi håber også, at vi i fremtiden kan være med i kommende drøftelser omkring teaterområdet og scenekunstområdet, så det er ikke et udtryk for, at vi ikke synes, at det, der ligger, er udmærket. Så jeg håber, at vi kan få en rigtig bred drøftelse – hvor vi også er med – af fremtiden for det her område.

Jeg synes, der er gode toner i forslaget. Jeg synes, det er positivt, at loven skifter navn til lov om scenekunst. Det er på tide, at vi får inkluderet de mange former for scenekunst, som ikke er snævert teater, men også er performanceteater, dans, og hvad der ellers findes derude på de skrå brædder.

Vi er også meget begejstrede for, at aftalen åbner op for, at der kan komme en åben scene langt om længe. Til gengæld synes jeg, det er en lille smule bekymrende, at man ikke er kommet længere og har taget initiativ til at sikre, at der rent faktisk bliver en fast åben scene. Man kunne læse så sent som i går i Politiken, at nu bliver den skubbet lidt rundt mellem de forskellige teatre i København, og Mikkel Harder Munck-Hansen, den tidligere formand for Scenekunstudvalget under Statens Kunstråd, sagde også, at der simpelt hen mangler det, at politikerne satte sig mere for bordenden i den her sammenhæng og forlangte, at der blev fundet en åben scene. Jeg kunne godt ønske mig, og jeg kunne høre, at det også var et ønske fra Venstre, at vi satte os mere for bordenden i den sammenhæng og sikrede, at der rent faktisk kommer en åben scene og en fast åben scene.

Herudover vil jeg sige, at vi er glade for, at man laver mere frie rammer for rabatordninger og nedsatte priser. Jeg kan se, at man lægger op til en drøftelse af bekendtgørelsen på det område, og vi håber, at det betyder, at mange flere mennesker kan komme til at komme i teatret eller ud at se andre typer performance – også folk, som måske ikke har meget høje lønninger eller penge til den slags.

Her på falderebet vil jeg gerne lige stille ministeren et spørgsmål, som jeg håber han vil kommentere enten i dag eller i forbindelse med udvalgsarbejdet. I mange andre sammenhænge har jeg lagt mærke til, at kulturministeren lægger vægt på talentudvikling, og jeg vil gerne høre, om der er nogen særlig grund til, at der ikke er nogen initiativer her i loven, som kunne være med til at fremme talentudvikling i bred forstand, eventuelt regionalt, når det gælder området omkring scenekunst.

Men som lovforslaget ligger, kan vi sagtens fra Enhedslistens side støtte det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Anders Samuelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Da vores ordfører ikke kan være her i dag, skal jeg læse hans ordførertale op.

Dette forslag er en del af den samlede teateraftale, som Liberal Alliance var med til at indgå med den daværende regering og de fleste af Folketingets partier. Det overordnede sigte med aftalen var at sikre gode rammer for dansk teater. I dag udmønter vi en række mere tekniske og konkrete initiativer, som er en del af aftalen. De enkelte elementer er allerede blevet grundigt gennemgået i løbet af debatten, men jeg vil gerne her have lov til at fremhæve den del af forslaget, som handler om at lempe de hidtidige maksimumsgrænser for, hvor stor en andel af det kommunale tilskud til egnsteatre og små storbyteatre der refunderes af staten. Det giver en større fleksibilitet og understøtter det lokale ansvar, og det er et sundt princip.

Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører.

Som andre har været inde på, gennemfører det her lovforslag jo en aftale, der blev indgået sidste år på teaterområdet. Vi støtter forslaget. Vi var med i den aftale, der blev indgået sidste år. Det var endda en konservativ minister, der stod for den. Nu er der skiftet minister, men Det Konservative Folkeparti har ikke skiftet holdning til aftalen, så vi støtter det lovforslag, der jo gennemfører den aftale, der blev indgået.

Vi lægger i Det Konservative Folkeparti stor vægt på, at der er gode vilkår for vores teatre lige fra Det Kongelige Teater til de mindste egnsteatre. Det er vigtigt, for teatret er simpelt hen en vigtig del af dansk kultur. Teatret er en vigtig kulturinstitution. Når det gælder formidling af dansk kultur, og så kan det være klassisk dansk kultur eller moderne dansk kultur, er den formidling af kulturen, der foregår over de danske scener, rigtig vigtig. Vi kan slet ikke undvære det, og det er vigtigt, at det er noget, der også sker på lokalt niveau. Derfor er ikke mindst egnsteatrene vigtige.

Jeg vil også gerne i den forbindelse fremhæve, at det er vigtigt, at vi sikrer, at børn og unge har adgang til vores scener. Børn og unge er jo den kommende generation af teatergængere. Nu kan jeg forstå, at vi senere skal se på en bekendtgørelse, hvor der bliver muligheder for at tage nærmere stilling til rabatordninger og lignende, og i den forbindelse vil Det Konservative Folkeparti lægge vægt på, at der fortsat er gode muligheder for rabat til børn og unge, for det er vigtigt, at vi sikrer, at den generation, der vokser op, vokser op i kendskab til scenen, sådan at de kan blive, jeg havde nær sagt gode og flittige teatergængere i fremtiden.

Med lovforslaget her får vi en mere enkel struktur i vores administrationen af teatrene, en større fleksibilitet for egnsteatrenes muligheder for støtte og sammenlægninger, og det er elementer, som vi synes er væsentlige, blandt de andre elementer, der ligger i lovforslaget. Der er jo fortsat forhold, vi skal se på og udvikle i forbindelse med vores teatre, men vi synes i Det Konservative Folkeparti, at det her lovforslag er et godt skridt på vejen i udviklingen af teaterordningerne i Danmark.

Tak til det den konservative ordfører. Kulturministeren.

Allerførst vil jeg sige tak for de bemærkninger, der er faldet. Det er jo dejligt at se, at det her lovforslag får politisk opbakning fra alle Folketingets partier. Selv om der vil blive lidt overlap mellem det, jeg nu kommer til at sige, og nogle af de indlæg, der allerede har været, så vil jeg alligevel gennemgå og opsummere lovforslagets indhold.

Det lovforslag, som regeringen har fremsat, er først og fremmest resultatet af den aftale på teaterområdet, som blev indgået i juni sidste år. Men der er også enkelte ændringer, som er tilføjet, efter at lovforslaget har været i høring. De ændringer har vi været enige om i aftalekredsen. Lovforslaget består af en række ændringer til den gældende teaterlov, men medfører ikke nye ordninger for scenekunsten i Danmark. Man kan vel tale om en modernisering af den gældende lov, en modernisering, som tydeliggør, at loven ikke kun handler om teater i traditionel betydning.

Vi foreslår, at loven ændrer navn til lov om scenekunst. Mon ikke den til daglig vil blive kaldt scenekunstloven. Alle steder, hvor det giver mening, er ordvalget blevet tilpasset, men hvor der er tale om scenekunstinstitutioner, som har ordet teater som en del af deres navn, er ordvalget uændret. Tilpasningen vil ikke ændre på, hvem der kan få tilskud, eller på, hvor store tilskud der bliver tale om. Tilpasningen betyder, at det bliver tydeligt i lovteksten, at loven også omfatter musikdramatik, dans, nycirkus, performance, og hvad der ellers findes på scenekunstområdet. Generelt søger lovteksten væk fra detailregulering. Det resulterer i, at vi fjerner beskrivelsen i lovteksten af, hvad navngivne institutioner på scenekunstområdet skal gøre. Specifikke krav til institutionerne stilles fremover i bekendtgørelsesform og i forbindelse med de rammeaftaler, der indgås mellem de enkelte institutioner og deres tilskudsydere.

De vigtigste områder, hvor der foreslås ændringer, er: Lovens bestemmelser om København Teater ændres. Det er målet med ændringen, at de enkelte teatre, som indgår i København Teater, får større grad af selvbestemmelse. Som det blev aftalt den 21. juni sidste år, skal der fortsat være en institution, som fordeler midlerne mellem de københavnske teatre, og som varetager en række tværgående opgaver på vegne af teatrene. Den institution foreslår vi skal hedde Det Københavnske Teatersamarbejde.

Vi samler reglerne for de store ikkestatslige teatre og gør dem mere generelle. Det er tanken, at de mere generelle regler skal kunne bruges til at regulere forhold på flere institutioner på scenekunstområdet, som varetager særlige opgaver. Men med ændringerne nævnes ingen af teatrene længere ved navn i loven. Nogle har været bekymret for, at de enkelte institutioner dermed skulle blive mere udsatte, eller for, at tilskuddene til de gamle institutioner skulle falde, når flere kan blive omfattet af lovens bestemmelser. Der ligger imidlertid ikke nogen som helst planer af den art bag dette ændringsforslag.

Der ændres på reglerne for egnsteatrene. Det bliver lettere at danne større enheder gennem fusion af egnsteatrene, og det bliver muligt at yde større tilskud til egnsteatre, hvis flere kommuner går sammen om at støtte samme egnsteater. I overensstemmelse med aftalen af 21. juni foreslås egnsteaterkonsulentordningen afskaffet, men som et resultat af høringerne af lovforslaget er vi i aftalekredsen dog blevet enige om at videreføre en kvalitetsvurdering af egnsteatrene. Den skal Statens Kunstfond have ansvaret for at sætte i gang.

Endelig indeholder lovforslaget også nedlæggelse af Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater, som er aftalt den 21. juni 2011. Udvalgets opgave med at tilrettelægge en børneteaterfestival og udgive et katalog over børneteaterforestillinger vil fremover blive løftet af den selvejende institution Teatercentrum.

Til allersidst vil jeg bare lige kommentere det spørgsmål, som fru Stine Brix stillede mig om talentudvikling. Selvfølgelig vil vi diskutere det i det kommende udvalgsarbejde, og jeg ser frem til det. Endnu en gang vil jeg sige, at det er dejligt at se en sådan bred politisk opbakning til lovforslaget.

Tak til kulturministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.