Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 92:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Ændring af prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 22.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs.

I Venstre kan vi, nøjagtig som ved det foregående lovforslag, ikke støtte dette lovforslag. Vi indførte det prisloft, som regeringen lægger op til at fjerne, tilbage i 2010, og det gjorde vi, fordi vi kunne se, at udgifterne på det her område eksploderede voldsomt. Ser vi på, hvad udgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse var i 2007, udgjorde de knap 100 mio. kr. I 2010 kunne vi se, at hvis vi ikke foretog os noget, kunne vi forvente, at udgifterne ville eksplodere til 752 mio. kr.

I lyset af den økonomiske situation og i lyset af, at vi ønskede at føre en nødvendig stram finanspolitik, indførte vi prisloftet, som medførte, at 1 uges kursus maks. måtte koste 3.500 kr. Det gjorde vi for at undgå en stigning i udgifterne på 652 mio. kr., hvis vi ser det over en fireårig periode. Vi gjorde det også i lyset af, at mange evalueringer og rapporter viser, at vi ikke kan måle effekten af 6 ugers selvvalgt uddannelse på beskæftigelsesindsatsen. Derfor indførte vi prisloftet.

Vi indførte også prisloftet i lyset af, at lovgivningen er sådan, at et jobcenter til enhver tid kan tildele en ledig et kursus, som ligger over det fastsatte prisloft. Jeg har ikke, på trods af at det rigtig mange gange har svirret i debatten, hørt om et eneste konkret eksempel, hvor en virksomhed ikke har kunnet ansætte en ledig, fordi vedkommende ikke kunne få et kursus tildelt af jobcenteret. Vi har faktisk også haft ministeren i samråd om sagen, og ministeren sagde højt og flot, at hun havde en liste over virksomheder, der havde sagt til hende, at de ikke kunne ansætte ledige, fordi de ikke kunne få de pågældende kurser, da kurserne lå ud over prisloftet. Jeg spurgte efterfølgende til, om jeg kunne få den liste oversendt til Folketinget. Det har jeg ikke fået, og det kan jeg kun tolke, som om listen ikke eksisterer. Altså med andre ord: Er man ledig, har man selvfølgelig mulighed for gennem jobcenteret, såfremt der er et job i den anden ende, at få et kursus, der rækker ud over det prisloft, som vi fastsatte.

Når alt det her så er sagt, vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege, at vi i Venstre synes, at det er meget vigtigt at bruge uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik. Men det er lige så vigtigt, at vi sikrer, at den uddannelse, vi bruger, er målrettet, og det vil sige, at der er et jobfokus. Det skal række frem imod beskæftigelse, og det skal ikke bare være uddannelse med frit valg på alle hylder, som ikke bringer de ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Jeg synes, at regeringen frem for at lave en lille ændring her skulle have taget fat på selve voksenefteruddannelsesystemet, både for ledige og for beskæftigede, og have set på det med nye øjne. Det tror jeg på at det danske samfund ville nyde langt mere godt af end blot sådan en lille ændring her, som betyder, at man ændrer noget, som den tidligere regering har indført, fordi man er hoppet med på den vogn, at der er tusinder af mennesker, der er blevet ramt af det her, og som ikke har kunnet få et job, fordi de ikke har kunne få det kursus, som de gerne ville have haft, fordi det var dyrere end det prisloft, som den tidligere regering fastsatte. Det er en myte, som jeg mener blev punkteret, i og med at ministeren altså ikke kunne redegøre for, hvad det var for virksomheder, og dermed for, hvad det var for ledige, der ikke kunne få de kurser, som de gerne ville have haft med henblik på at komme i beskæftigelse. Tak.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Det kan godt være, at fru Ulla Tørnæs mener, det er en myte, men jeg vil sige, at der jo er nogle af os, der er ude at snakke med en del ufaglærte og faglærte mennesker, som ikke har den store uddannelse. Mennesker, som måske kan få et arbejde ved at få et stort kørekort, et truckkort eller hvad ved jeg, almindelige kurser, som vi jo egentlig mener skulle være oplagt til at give de her mennesker en chance. Det kan de ikke få, og det får de ikke.

Så spørger jeg bare igen Venstres ordfører: Er det fornuftigt at ramme de ufaglærte og de faglærte? Er det fornuftigt at ramme dem? Er det fornuftigt at gøre det sådan, at netop dem, som har det sværest, ikke har mulighed for at tage fat i de jobåbninger, der er? Og så midt i en krise, hvor vi faktisk netop skal åbne op for de her muligheder for ufaglærte og faglærte. Er det fornuftigt?

Ordføreren.

Så gentager jeg bare over for hr. Leif Lahn Jensen, hvad jeg har sagt adskillige gange tidligere, nemlig at det er sådan, at man som ledig kan gå hen og sige til jobcenteret: Hvis jeg får det her truckførercertifikatkursus, eller jeg får et stort kørekort – eller hvad det nu måtte være – så har jeg et job i den anden ende. Så kan jobcenteret til enhver tid tildele den ledige det kursus, selv om det er dyrere end det prisloft, som blev indført tilbage i 2010.

Jeg har endnu til gode at høre eksempler. Hr. Leif Lahn Jensen taler om det, som om der findes tusinder af dem, men heller ikke hr. Leif Lahn Jensen har kunnet komme med konkrete eksempler på ledige, der er blevet afvist af jobcenteret, og som ikke har kunnet få det pågældende kursus på grund af prisloftet. Så der er sammenhæng i tingene.

Det, det drejer sig om, er at bruge de offentlige ressourcer så målrettet som overhovedet muligt, og med de ændringer, vi lavede, da vi indførte prisloftet, sikrede vi, at uddannelse bliver brugt jobrettet. Det handler om at bringe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Forskellen på den borgerlige regering og den regering, vi har nu, er, at den borgerlige regering gik ud og pralede af det fleksible arbejdsmarked, mens vi andre tror på det fleksible arbejdsmarked. Og mange af de her AMU-kurser er jo netop rigtig gode til at opkvalificere og til at jobrette, og det er vigtigt, at de her mange ufaglærte eller faglærte mennesker får de rette uddannelser. Det, der er sket, ved at man har ændret de her lofter, er jo, at der er over 800 kurser eller uddannelser, som de her mennesker ikke længere kan tage. Det vil sige, at man med det her også har sørget for, at vi har et AMU-system, som ikke kan være med til at lave det her fleksible arbejdsmarked.

Med andre ord: Tør Venstre nu indrømme, at Venstre rent faktisk ikke går ind for det her fleksible arbejdsmarked og af al magt vil gøre alt, hvad de kan, for simpelt hen at gøre det sværere at holde fast i den her flexicuritymodel?

Ordføreren.

Selvfølgelig går vi ind for det fleksible arbejdsmarked, og jeg synes egentlig, det var en lang gang sludder, hr. Leif Lahn Jensen viklede sig ind i her. Og derfor vil jeg bare nævne for hr. Leif Lahn Jensen, at det godt kan være, regeringen mener, de har et pengetræ, men det har vi i Venstre aldrig nogen sinde påstået at vi havde, heller ikke da vi havde ansvaret for statens finanser. Tværtimod førte vi den nødvendige stramme finanspolitik for at sikre, at der blev bragt orden i dansk økonomi og for at sikre den langsigtede holdbarhed. Vi pålagde ikke 5 mia. kr. i nye skatter og afgifter, sådan som den nye regering har gjort det med sin første finanslov – 5 mia. kr., som vil koste arbejdspladser.

Grunden til, at hr. Leif Lahn Jensen og kompagni har været nødsaget til at pålægge dansk erhvervsliv 5 mia. kr. i øgede skatter og omkostninger, er jo netop for at give mulighed for at fremsætte det lovforslag, som vi har til behandling her, på trods af at hr. Leif Lahn Jensen ikke kan komme med et eneste – et eneste – eksempel på en ledig, der er blevet nægtet at få et kursus af jobcenteret, hvis vedkommende har et job i den anden ende.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Før jeg kom ind i Folketinget, har jeg arbejdet i en del af virkeligheden, som ordføreren måske ikke så ofte frekventerer, nemlig blandt ufaglærte mennesker. Derfor vil jeg nøjes med at spørge om nogle, som ordføreren måske kender, nemlig virksomhedsejerne. Gør det slet ikke indtryk, at rigtig mange virksomhedsejere har glædet sig over, at ledige nu – altså når vi får vedtaget det her lovforslag – kan få de nødvendige kurser, mens de går ledige, f.eks. lovpligtige chaufførkurser, metalområdets certifikatkurser osv.?

Jeg har mødt mange af de arbejdsgivere, jeg har forhandlet overenskomster med, som sagde: Det var da godt, I tog fat i det, for det er en af de ting, som vi har skældt Venstre og Konservative ud over, selv om vi er rigtig gode venner med dem. Og lige før snakkede vi om, at de ledige skulle stå til rådighed, næsten 5 minutter efter at man havde ringet til dem, og de måtte ikke tage til Gardasøen eller nogen andre ting, og nu skal de så først uddanne sig, når arbejdsgiverne beder om at få nogle med den og den kvalifikation. Gør det slet ikke indtryk, at arbejdsgiverne synes, at det er en rigtig god idé, at regeringen nu fjerner loftet over de her uddannelser?

Ordføreren.

Jeg kan roligt sige til hr. Christian Juhl, at det jo ikke var en lovgivning, vi var vilde med at indføre, men den var nødvendig – den var nødvendig for at bringe orden i dansk økonomi og for at sikre den langsigtede holdbarhed. Vi lavede en benhård prioritering, hvor vi fandt områder, hvor vi mente – og det mener vi stadig – at det var fornuftigt og relevant at gennemføre besparelser, herunder indførelse af prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse, fordi vi ikke kan måle nogen som helst effekt af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det, vi fik lavet her, var en målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Så vil jeg bare som opfølgning på min dialog med hr. Leif Lahn Jensen sige til hr. Christian Juhl: Jeg har heller ikke fået et eneste konkret eksempel på en arbejdsgiver, der ikke har kunnet ansætte en ledig, fordi den ledige ikke kunne få et eller andet kursus, der lå ud over prisloftet. Jeg har ikke kunnet få et eneste eksempel, på trods af at den her lovgivning blev vedtaget tilbage i 2010, og så har vi skullet lægge øre til alt det vrøvl fra både Enhedslisten og regeringspartierne og andre. Men ingen – ingen – har kunnet komme med et eneste eksempel.

Hr. Christian Juhl.

Jamen nu kan man jo høre det, man vil høre. Og jeg vil gerne endnu en gang give et tilbud om, at ordføreren kan komme med i praktik i min gamle fagforening. Den er nemlig så dynamisk, at hvis en arbejdsgiver siger, at han egentlig gerne vil have en bestemt mand, men at denne ikke har det bestemte kursus, så siger vi i fagforeningen eller a-kassen, at vi har en kvinde her, der har kurset, eller en mand, der har kurset – der er jo nemlig rigtig mange ledige at tage af. Og det vil sige, at arbejdsgiverne altså får tilfredsstillet deres behov – ikke lige præcis det behov, de gerne ville have opfyldt, for lige den mand kendte de jo, men han manglede bare lige det kursus. Og det er jo derfor, at arbejdsgiverne i stort tal jubler over, at vi nu har fjernet loftet, for de kan se, at så er det endnu sjovere næste gang, for så kan det være, at den person, man har tillid til, også har fået det kursus i mellemtiden, fordi vedkommende har skullet gå arbejdsløs i en periode.

Jeg kan slet ikke forstå det der med, at den her ændring skulle være for lille, som ordføreren sagde. Hun ville meget hellere have en stor ændring – den koster jo så sandsynligvis flere penge. Hvordan hænger det sammen? Den her ændring er altså for lille, til at Venstre kan stemme for den, men noget andet stort, som ikke er foreslået endnu, vil Venstre hellere have.

Ordføreren.

Nu kan jeg forstå, at hr. Christian Juhl har en fortid i en dynamisk fagforening, og det er jo godt. Men hvis den fagforening er så dynamisk, som hr. Christian Juhl hævder, må det jo nødvendigvis også være sådan, at den dynamiske fagforening hjælper sine medlemmer til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og hvis der er en arbejdsgiver, der siger til et af den dynamiske fagforenings medlemmer, at såfremt vedkommende har et kursus, ansætter de vedkommende, så håber jeg da bestemt, at den dynamiske fagforening hjælper den pågældende til at få kurset. For reglerne er sådan, at så kan man gå hen og banke på døren i jobcenteret, og så kan jobcenteret til enhver tid tildele en det kursus, på trods af at det ligger over prisloftet, som blev indført for 6 ugers selvvalgt uddannelse. Og så kan den dynamiske fagforening klappe i hænderne på vegne af sine medlemmer, for så har man hjulpet et ledigt medlem tilbage på arbejdsmarkedet. Det er jo den ideelle situation, vil jeg sige til hr. Christian Juhl.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg vil godt lige vende tilbage til det mere principielle i noget af det, som fru Ulla Tørnæs var inde på. Hvad er der egentlig i vejen med, at en ledig, der er blevet fyret, vil gøre sig – om jeg så må sige – arbejdsmarkedsparat til et job, når jobbene opstår igen? Hvorfor skal man absolut efter ordførerens mening stå med et job på hånden, før man er berettiget til et kursus? Det er da i virkeligheden vældig smart, at man med det her system kan opkvalificere sig og omskole sig – hvad man nu skal – for at gøre sig klar til, at hjulene begynder at dreje igen i det her samfund og jobbene opstår. Men jeg kan forstå på ordføreren, at det ikke er den dagsorden, som ordføreren eller ordførerens parti har, for ifølge den skal man stå med jobbet på hånden. Problemet i vores samfund i dag er, at jobbene jo ikke er til stede, men hvad er der i vejen med, at den arbejdskraft, som vi kommer til at gøre brug af, faktisk bruger ledighedsperioden til at omskole sig og opkvalificere sig og gøre sig klar til jobbene, når de opstår?

Ordføreren.

Ser man på de mange forskellige evalueringer – også de forskningsresultater – der ligger omkring uddannelse brugt som instrument i den aktive beskæftigelsespolitik, vil man kunne se, at det er meget, meget vanskeligt at måle en konkret beskæftigelseseffekt. Og jeg vil gerne understrege, at pointen med den aktive beskæftigelsespolitik i hvert fald for Venstre er at sikre, at de ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Pointen er ikke, som jeg hører hr. Henning Hyllested antyde, at man blot vil fastholde de ledige på passiv forsørgelse. Pointen er, at de skal tilbage på arbejdsmarkedet, og når vi skal bruge uddannelse som redskab i den aktive beskæftigelsespolitik, skal det derfor have et jobfokus. Det skal være med henblik på, at der er et job i den anden ende, ellers har uddannelse meget, meget ringe effekt. Det var faktisk noget af det, jeg forsøgte at understrege i mit ordførerindlæg, nemlig at vi er varme tilhængere af at bruge uddannelse som redskab i den aktive beskæftigelsespolitik, forudsat at det er målrettet og fører folk tilbage på arbejdsmarkedet.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen effekten viser sig jo, når jobbene opstår, vil jeg sige til fru Ulla Tørnæs. Så kommer beskæftigelseseffekten også, og så er arbejdskraften til rådighed, den er uddannet, den er omskolet, og den er opkvalificeret. Det er jo der, effekten skal vise sig. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at vi vel har fået de samme henvendelser fra de skoler og de uddannelsescentre, som står for den her indsats, og som siger, at den uddannelsesmæssige indsats faktisk totalt er gået i stå, og at nogle af skolerne faktisk er på sammenbruddets rand? Så noget må der jo være sket. Hvad er det, der er sket? Der er formentlig sket det, at man har sendt folk i mere eller mindre meningsløs aktivering i stedet for at uddanne dem. Hvad er den store og fornuftige filosofi i ikke at uddanne arbejdskraften, så den er klar, frem for at aktivere den i meningsløs aktivering?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at det helt grundlæggende aldrig har været sådan, at det er den aktive beskæftigelsespolitik, der skal finansiere vores uddannelsesinstitutioner. Når det så er sagt, er det klart, at der – når der har været en nedgang i brugen af 6 ugers selvvalgt, hvilket var hensigten med den lovændring, som blev gennemført i 2010 – vil være nogle skoler, som bliver ramt. Men til hr. Henning Hyllesteds spørgsmål – som jo egentlig var en gentagelse af det første spørgsmål, hvorfor mit svar også vil tendere en gentagelse – vil jeg sige, at ser man på effekten af uddannelse som instrument i den aktive beskæftigelsespolitik, kan vi ikke måle nogen særlig effekt, når det drejer sig om 6 ugers selvvalgt. Derfor – det er så også til hr. Christian Juhl – nævnte jeg, at jeg synes, at regeringen i stedet for at lave sådan en lille ændring som den her for at tilgodese Enhedslisten burde have taget fat på en egentlig reform af hele det her område. Og det behøver ikke nødvendigvis at koste flere penge. Der er masser af penge på det her område, men jeg tror, de vil kunne bruges bedre og mere målrettet med henblik på at sikre, at ledige kan komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Hr. Jan Johansen for en kort bemærkning.

Når en arbejdsløs ikke kan få arbejde inden for den branche eller den gren, man har været beskæftiget i, er det naturligt, at man, når man ikke har så meget uddannelse i forvejen, prøver at klæde sig på for at søge bredere. Vi er alle sammen enige om, det er fru Ulla Tørnæs sikkert også, at dem, der er arbejdssøgende, skal søge bredt. Her er der nogle værktøjer, som dem med mindst uddannelse kan få til at komme videre på arbejdsmarkedet, og dem kan de søge, mens de går arbejdsløse, så de klæder sig på til at stå klar til at tage imod de job, som eventuelt kommer.

Samtidig må vi også sige, at når en arbejdsløs skal søge job hos en arbejdsgiver, får arbejdsgiveren jo mange ansøgninger, og hvis man ikke har de kurser, bliver ansøgningen lagt til side, og så kommer man ikke i betragtning til at få jobbet. Derfor er det rigtig godt, at de kan få de kurser, så de står klar og kan ansøge om de ledige stillinger, der er, så de også har en reel chance for at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Derfor er det en rigtig god idé, at de får de kurser.

Ordføreren.

Jeg er af den opfattelse, at der findes gode muligheder til netop at kunne imødekomme det, som hr. Jan Johansen efterspørger. Er man lavtuddannet, er der faktisk muligheder for, at man som led i en jobplan kan få meget, meget store elementer af uddannelse i sin jobplan, og det kan man uanset det prisloft, som vi indførte tilbage i 2010.

Hr. Jan Johansen.

Jeg må sige, at virkeligheden ude i jobcenteret er en anden. Jeg ser ikke, at jobcentrene giver de muligheder, som fru Ulla Tørnæs taler om her. Selvfølgelig er der nogle redskaber at tage fat i, men her er der også nogle redskaber, de selv kan klare sig med, og som de selv kan komme videre med, til en billigere pris. Så jeg synes, det er en god idé, at de kan søge bredere, og det er jo også det, vi efterspørger. Det håber jeg søreme også at fru Ulla Tørnæs synes.

Ordføreren.

Jamen problemet er jo, vil jeg sige til hr. Jan Johansen, at det ikke har været en billigere pris, for vi har jo været vidner til, at udgifterne på det her område er eksploderet massivt fra en udgift i størrelsesordenen knap 100 mio. kr. tilbage i 2007. Der var udsigt til, at det ville stige til 752 mio. kr. i 2011, hvis ikke vi foretog os noget.

Jeg mener, at det, vi gjorde, var fornuftigt. Jeg mener, vi har fastholdt, at uddannelse skal have et jobfokus, før det bliver brugt i den aktive beskæftigelsespolitik, for samfundsmæssigt er det simpelt hen for dyrt at bruge 750 mio. kr. på noget, vi reelt ikke kan måle en effekt af. Derfor ændrede vi det. Det er ikke, fordi Venstre er imod at bruge uddannelse som et redskab i beskæftigelsespolitikken, tværtimod. Men det skal have et jobrettet fokus, ellers mener vi ikke, det har den rette effekt.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Leif Lahn Jensen.

Det var en rigtig sørgelig dag, da Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for lidt over et år siden vedtog et prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse for faglærte og ufaglærte forsikrede ledige. Det var ikke kun sørgeligt, men jeg vil også tillade mig at kalde det dumt. Det medførte, at mange at de her ledige ikke kunne få den opkvalificering, som netop kunne bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde kun fokus på at tilbyde de arbejdsløse de billigste kurser, de billigste uddannelser, og ikke nødvendigvis de bedste eller mest beskæftigelsesrettede.

Men i dag er det en god dag. Det er en glædens dag. Det er sejrens dag, for med det her lovforslag lægges der op til at fokusere på uddannelse og opkvalificering i hele beskæftigelsesindsatsen. Så kan man jo som socialdemokrat kun være i godt humør. Dermed vil vi selvfølgelig give de ufaglærte og de faglærte mulighed for at uddanne sig og opkvalificere sig til arbejdsmarkedet. De vil kunne tage et hvilket som helst AMU-kursus til og med erhvervsuddannelsesniveau, som vil få dem tættere på arbejdsmarkedet. Det vil hjælpe dem til at få et job igen og selvfølgelig også muligheden for eventuelt at gå i en anden retning, hvis de ikke kan få job inden for det erhverv, de nu befinder sig i.

Ved at fjerne prisloftet fjerner vi også de begrænsninger, som jobcentrene og a-kasserne har haft for at give den ledige den mest relevante uddannelse, både i forhold til borgeren og den aktuelle situation på det lokale og regionale arbejdsmarked, herunder selvfølgelig også de kompetencer, der efterspørges fra erhvervslivets side. Det er altså igen fremadrettet og fornuftig uddannelse.

Det er en sejr for de ufaglærte og de faglærte, at vi nu igen kan tilbyde dem netop den uddannelse, de har brug for, for at komme tættere på arbejdsmarkedet og blive en del af hele det her arbejdsfællesskab. Og det er jo også temaet for de reformer, som Socialdemokraterne er med til at lave. Vi skal gennem uddannelse og opkvalificering hjælpe de arbejdsløse med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er det, vi skal, og det er det, vi tager alvorligt. Det er godt for den enkelte, og det er godt for hele samfundet.

Vi har – og nu vil jeg gerne bede fru Ulla Tørnæs om at lytte ret opmærksomt – set masser af eksempler på, hvor dumt dette forslag fra den borgerlige regering var. Vi har et eksempel på, at virksomheden VSB Industri- og Stålmontage fra Randers har været nødsaget til at hyre udenlandsk arbejdskraft, da der ikke var opkvalificeret arbejdskraft i nærområdet. Det var bare ét eksempel fra Randers Amtsavis den 4. oktober 2011, vil jeg sige til fru Ulla Tørnæs. Der står bl.a. også om en række andre virksomheder, som ikke kan få de mennesker, de vil, fordi de her folk mangler uddannelse. Det er f.eks. Randers Tandhjulsfabrik, Prodan, Hein & Sønner, VSB og JKL Montage. Og det her var bare eksempler fra Randers. Jeg kan jo kun forestille mig, at det sker, fordi fru Ulla Tørnæs ikke vil lytte til de her eksempler, for eksemplerne er der. Så det holder ikke at gøre sådan nogle ting, når arbejdsløsheden i Danmark er så høj.

6 ugers selvvalgt uddannelse kan være en stor hjælp til at efteruddanne og opkvalificere de ledige. Det tror vi på, og derfor er det her et supergodt forslag. Derfor er jeg i godt humør, og derfor smiler jeg hele vejen ned til min plads. Vi støtter forslaget, og jeg skulle også hilse fra SF og sige, at de gør det samme.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jamen det er da dejligt, at hr. Leif Lahn Jensen er en glad mand. Det er altid dejligt. Han har altid et smil på læben, og det er jo pragtfuldt også i dag, hvor solen skinner udenfor.

Men finder hr. Leif Lahn Jensen det ikke sådan lidt mærkværdigt, når man så ser på, hvad der foregår i forbindelse med de 6 ugers selvvalgt uddannelse? Vi ved, at der pr. tradition er mange fagforeninger, der sender breve ud til deres medlemmer, hvor der står:

I kan lige så godt tage det her kursus. Det synes vi I skulle tage, for så er I fredet for aktivering og jobsøgning i den periode, hvor I tager det kursus.

Var det ikke mere rimeligt, at man lavede systemet helt om, så det blev sådan, at man fjernede de 6 ugers selvvalgt uddannelse og så sagde, at de kurser, der kan give folk et job, er dem, de skal have? Så kunne man helt fjerne de 6 ugers selvvalgt uddannelse og også loftet over tilskuddet til kurserne.

Ordføreren.

Jeg synes, det er mærkværdigt, at hr. Bent Bøgsted – en repræsentant for Dansk Folkeparti – ikke synes, det her er et godt system, at de her 6-ugers selvvalgte AMU-kurser er et godt system, for det er netop for at hjælpe de her mennesker, som jeg ved at Dansk Folkeparti jo meget gerne vil repræsentere. Men jeg glæder mig også til og kunne selvfølgelig godt tænke mig at høre, når hr. Bent Bøgsted kommer herop, hvad Dansk Folkepartis bud på at komme videre så er.

Nej, jeg tror bare, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er uenige. Her mener vi, at 6 ugers selvvalgt uddannelse at godt redskab. Alle de her AMU-kurser er et godt redskab, og det skal vi holde fast i.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen altså, et kursus er altid godt. Nu er jeg i den situation, at jeg også selv har været på kurser, og jeg har også været på kursus med nogle, der har taget både 20 og 30 forskellige kurser, uden at de har fået job, fordi jobcenteret eller fagforeningen – det var dengang, der hed af AF – syntes, at det egentlig var godt at få det her kursus. Jeg ved også godt, at det var Socialdemokratiet, der indførte de her 6 ugers selvvalgte kurser. Vi mener bare ikke i Dansk Folkeparti, at de nogen sinde skulle have været der. Jeg vil gerne gå en anden vej. Vi vil gerne have, at det skal være sådan, at man kan få det kursus, man har behov for, og som giver job.

Men jeg kan forstå, at hr. Leif Lahn Jensen synes, at det er udmærket med 6 ugers selvvalgt uddannelse. I den forbindelse har vi også haft den situation for nylig, at der er kommet afsløringer af snyd i forbindelse med AMU-kurser. Det skulle vi også gerne lidt til livs.

Men kan hr. Leif Lahn Jensen ikke se, at det er lidt spild, hvis det offentlige skal betale for, at folk tager et kursus, der egentlig ikke kan føre til job? Dengang, jeg tog en uddannelse, var det arbejdsgiverne selv, der stod for at opkvalificere de folk, de skulle bruge. Nu er det åbenbart blevet en statslig opgave, og det er åbenbart det, hr. Lahn Jensen vil have, nemlig at det skal være en statslig opgave at sørge for, at den danske arbejdsstyrke har den uddannelse, som virksomhederne har brug for. Førhen var det virksomhederne selv, der havde ansvaret for det. Er vi ikke gået lidt for meget over til den statslige styring?

Jeg tror, vi skal prøve at overholde taletiderne – alle parter. Ordføreren.

Jeg vil stadig væk holde fast i, at jeg synes, at de her kurser er gode, og bliver der lavet noget snyd med dem, skal der slås hårdt ned på det. Det har vores minister har også sagt. Jeg kommer jo selv fra havnen, og jeg har selv taget nogle af de kurser, og havde jeg ikke gjort det, ville jeg ikke have kunnet være på havnen 17 år. Jeg havde besøg af nogle af mine gode havnearbejdervenner i går, der var rigtig, rigtig glade, for det betyder, at nogle af dem, som nu kommer ind på havnen, kan få de her kurser og få sig et job.

Jeg vil også godt lige have, at man lægger mærke til det, som hr. Bent Bøgsted siger om snyd blandt de her private udbydere. Det var jo rent faktisk noget, den tidligere regering vedtog i 2004. Så vi er jo sådan set bare ved at rydde op i alt det skidt, de lavede dengang.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Ja, nu kunne vi så forstå, at hr. Leif Lahn Jensen er en rigtig glad mand i dag. Nøjagtig som ved det foregående lovforslag synes jeg at der er en manglende sammenhæng i det, regeringen siger, det, den gør, og det, den i det hele taget søger at gennemføre. Jeg vil spørge hr. Leif Lahn Jensen: Hvis nu man er pædagog og man gerne vil have et certifikatkursus, som ligger over prisloftet, hvad sker der så lige?

Ordføreren.

Vi har selvfølgelig overtaget en del problemer fra den tidligere regering. Et af de store problemer er, at de jo efterlod sig et mega hul på 100 mia. kr. Det gør desværre, at vi er nødt til at prioritere benhårdt, og når vi går ud og prioriterer, kigger vi selvfølgelig i forhold til 6 ugers selvvalgt kursus på, hvem det er, der kan få allermest gavn af det nu og her, og det mener vi er de ufaglærte og de faglærte. Derfor er der en sammenhæng i det, vi siger og gør.

Vi siger jo, at i den her tid, hvor der er krise, og hvor der er høj ledighed, skal vi sørge for at give en rigtig god uddannelse til de mennesker, som netop har brug for det. Det har alle, det har pædagogen også, men de her er nogle af dem, som har sværest ved det. Og jeg må beklage, men jeg havde selvfølgelig også håbet på, at fru Ulla Tørnæs' parti havde afleveret en meget bedre og større kasse til den her regering, end de gjorde.

Fru Ulla Tørnæs.

Jeg fik jo ikke lige svar på mit konkrete spørgsmål, men jeg kan forstå, at den glæde, som hr. Leif Lahn Jensen udviser i dag, ikke omfatter en ledig pædagog, som gerne vil omskole sig under 6 ugers selvvalgt og tage et certifikatkursus. Er det korrekt forstået, at en pædagog ikke kan tage et kursus, der er dyrere end det prisloft, som den tidligere regering fastsatte med henblik på netop at lave en hård, men helt nødvendig prioritering af de offentlige ressourcer?

Ordføreren.

Man kan også vende det om og sige, at hvis ikke det var lykkedes os at få væltet den blå regering, havde alle de her ufaglærte og faglærte heller ikke haft nogen muligheder. Så vi har sådan set bare glædet en masse mennesker. Vi har gjort en masse for nogle, der i dag sidder og jubler og siger: Nu skal vi til at have noget uddannelse igen, nu er der nogle jobåbninger til os. Det er derfor, jeg er glad, og det kan godt være, man prøver på at ødelægge mit humør, men det lykkes ikke, jeg smiler stadig væk.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

En sejrens dag, det er rigtig, rigtig store ord, og det er det, når man kigger på, hvad der rent faktisk finansierer det her lovforslag. Det er bl.a. 5 mia. kr. mere i skatter og afgifter, som gør det dyrere at være dansker. Det er en NO x -afgift, og hvis regeringen så oven i købet fik held til at vedtage sin energiplan med de øgede afgifter, ville det jo koste tusindvis af danske arbejdspladser. I et erhverv som dansk gartneri er der potentielt op mod 5.000 medarbejdere på Fyn, der kan risikere at miste deres job. Det er dobbelt så mange som på Lindø. Finder hr. Leif Lahn Jensen virkelig, at det er en god dag, en stor sejr? Jeg er ikke sikker på, at glæden er helt så stor hos de medarbejdere på Fyn, der risikerer at miste deres job, og jeg tror faktisk, at de ville sætte større pris på at beholde deres job frem for at få et 6-ugers kursus, så er det her virkelig en sejrens dag?

Ordføreren.

Det er altid trist, når nogen mister deres arbejdsplads, og jeg vil også sige, at der jo altså var rigtig, rigtig mange arbejdspladser, der forsvandt under den tidligere regering. Jeg tror, der under hr. Lars Løkke Rasmussens regering vel forsvandt hundrede arbejdspladser om dagen. Det var noget i den stil. Så kan jeg selvfølgelig godt forstå, at man klandrer os for det, der er sket i de sidste 4-5 måneder, det må man gerne, men husk også på, at de her arbejdspladser jo også har sagt – VSB Industri har jo sådan set sagt det i Amtsavisen – at fordi de ikke kunne få uddannet de her mennesker, var de nødt til at ansætte nogle fra udlandet. Det vil sige, at det er et rigtig godt eksempel på, at det her dårlige forslag, som den borgerlige regering fik gennemført, gjorde, at nogle mistede arbejdet, og det blev så givet til folk udefra.

Så ja, jeg er rigtig tilfreds med det her. Selvfølgelig er det træls, at nogle mister deres arbejde, men det er jo nok ikke de 6 ugers selvvalgts skyld. Nu er de her kurser bare klar til at tage imod dem og sige: Hvordan får vi så jer i arbejde igen?

Fru Mai Henriksen.

Jeg tror, vi må være enige om, det håber jeg i hvert fald, at de arbejdspladser, der blev tabt under den borgerlige regering, havde med finanskrise at gøre. Og der er stor forskel frem til i dag, hvor der bliver fremlagt planer, hvor man decideret vælger at jagte arbejdspladser, og hvor vi ved at arbejdspladser vil rykke ud af Danmark i den grønne energis tegn, om man så må sige. Jeg håber, vi kan blive enige om, at der er forskel.

Jeg vil bare gerne spørge hr. Leif Lahn Jensen igen: Tror hr. Leif Lahn Jensen ikke, at de medarbejdere, som står til at miste deres job på grund af de afgifter, som regeringen vil vedtage, ville sætte større pris på at beholde deres job end på at få et 6-ugers selvvalgt kursus, når de står og er arbejdsløse efterfølgende?

Ordføreren.

Jeg vil lige gøre fru Mai Henriksen helt klar over, at de her 6 ugers selvvalgt uddannelse jo rent faktisk gjorde, at der var nogle danske arbejdere, mennesker, som var arbejdsløse, og som kunne fortsætte i et job ude hos VSB Industri i Randers, der ikke fik det. Det var på grund af det her med de 6 ugers selvvalgt uddannelse, og der er sikkert mange flere eksempler. Så der er altså også eksempler på, at det, som den tidligere regering gjorde, var rigtig, rigtig dumt.

Hvad var det, den tidligere regering gjorde? Den tidligere regering mistede en del arbejdspladser, brugte slet ikke så mange penge på kickstart, som den her regering har gjort, tog slet ikke det her særlig alvorligt. Og hvad var det, de gjorde samtidig med? De skar ned på uddannelse. De skar ned på de svagestes, på de ufaglærtes, på de faglærtes muligheder for at få en uddannelse. Det er det dummeste, man kan gøre i en krise, og det lykkedes ret godt for den regering, vi heldigvis lige er sluppet af med.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg er ikke i tvivl om, at ordføreren er glad i dag. Det er socialdemokrater som regel, når de sprøjter penge ud i samfundet til ingen verdens nytte. Ordføreren sagde, at det her handler om de svageste, at de skal have en chance for at komme i beskæftigelse, og derfor skal de have noget uddannelse. Det tror jeg er rigtigt forstået. Hvad er det for nogle undersøgelser eller analyser, der viser, at det er korrekt, at det, at man uddanner de svageste, og at de får en efteruddannelse, har en beskæftigelseseffekt? Bare nævn en undersøgelse.

Ordføreren.

Nu ved jeg godt, at hr. Joachim B. Olsen hellere vil lytte til store erhvervsfolk og velhavende mennesker end til lønmodtagere. Jeg lytter til begge parter. Og der er nogle erhvervsfolk, der siger, at det her med ændringen af 6 ugers selvvalgt uddannelse har kostet nogle menneskers arbejdspladser. Det er dem, jeg har lyttet til. Og det vil det. Uanset om man er rød eller blå og hvad man tror på, kan vi så ikke blive enige om, at det alt andet lige er fornuftigt, at folk uddanner sig?

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg lytter ikke til erhvervsfolk, fordi de er erhvervsfolk. Jeg prøver at lytte til sagkundskaben, fordi jeg har sådan en vis ydmyghed over for, at der er nogle mennesker, der ved mere om tingene end mig. Der er jo lavet masser af analyser, bl.a. af Det Økonomiske Råd og vismændene. Den tidligere regering iværksatte en stor undersøgelse inder Trepartsudvalget, hvori det blev konkluderet:

»De fleste eksisterende undersøgelser finder, at voksenefteruddannelse ikke er virkningsfuldt for de svageste på arbejdsmarkedet. I øjeblikket ved vi heller ikke meget (empirisk) om, hvad der skal til for at få indsatsen til at virke...«

Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er vigtigt at lytte til sagkundskaben, og jeg synes, at det er vigtigt at læse i alle de tabeller og forholde sig til alle de her mennesker. Men det, jeg bruger allermest tid på – jeg gør også det andet; det er jo nødvendigt – er at lytte til dem, det omhandler. Det er de mennesker, vi er her for i dag: De mennesker, som meget gerne vil have et job via en uddannelse, men som ikke kan få det. Jeg lytter, når der kommer et menneske til mig og siger: Jeg har ikke noget arbejde, men hvis jeg får et stort kørekort, kan jeg rent faktisk få et arbejde. Han kan ikke i dag få et stort kørekort. Det lytter jeg til, og det gør ondt langt ind i mit socialdemokratiske hjerte at høre det. Jeg ved godt, at hr. Joachim B. Olsen ikke helt deler det med mig, men det gør ondt langt ind i mit socialdemokratiske hjerte. Det er derfor, at jeg i dag er glad, for jeg hjælper de her mennesker. Det betyder meget for mig. Det betyder meget for dem, og det synes jeg er rigtig dejligt.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Goddag hr. formand. Det her forslag om 6 ugers selvvalgt uddannelse fjerner det loft, der blev lagt ind over uddannelserne og AMU-kurserne. Det var Dansk Folkeparti med til, det erkender vi blankt. Vi har også på nogle områder kunnet se, at det måske nok har være sat lidt for lavt, det loft. Vi har kunnet se i de meldinger, der er kommet udefra, at der har været nogle steder, hvor folk ikke rigtig har kunnet få de kurser, der var nødvendige, for at de kunne få et job.

Derfor er det sådan lidt ærgerligt, når vi har et ganske udmærket system, efter hvilket man kan få et kursus i forbindelse med ansættelsen efter aftale med arbejdsgiveren. Det er lidt ærgerligt, at man ikke bruger det. Det er lidt ærgerligt, at der er nogle kommuner, der har så meget kassetænkning, at de siger, at det kan de ikke give. Det er altid en god forretning for kommunerne, hvis de får en i beskæftigelse. Det er lidt ærgerligt, at man ikke har brugt det system noget mere.

I Dansk Folkeparti bryder vi os ikke om systemet med 6 ugers selvvalgt uddannelse. Vi har hørt så mange historier om folk, der egentlig bare tager kurser, fordi de siger, at de taget kurset, og så har de fred i så lang tid. Jeg har set breve, der er sendt ud til ledige af fagforeninger. Der står, at fagforeningerne synes, at de ledige skal tage det kursus, fordi de slipper for aktivering og jobsøgning i den tid, de tager kurset.

Meningen med kurserne er, at man skal tage et kursus, der kan føre til et job. Man skal ikke tage det for at få tiden til at gå. Derfor sagde vi ja til et loft over selvvalgt uddannelse på 6 uger, men vi erkender blankt, at på nogle områder, bl.a. svejsekurset, er der lagt for lavt et loft.

Derfor synes vi også, at vi skulle se på området her. Vores ønske i Dansk Folkeparti er, at vi helt fjerner 6 ugers selvvalgt uddannelse og laver et system, der gør, at de kurser, der kan føre til et job, skal folk have mulighed for at tage uanset pris, hvis kurserne kan føre til job. Dermed er det ikke nødvendigvis sagt, at det skal være i forbindelse med, at man har en aftale med en arbejdsgiver, men man kan jo hurtigt få en fornemmelse af, hvad arbejdsgiverne efterspørger af kurser blandt folk.

Vi kan også begynde at diskutere, om det er rimeligt, at det skal være en statslig opgave at uddanne den danske arbejdsstyrke. Jeg kan huske, at da jeg tog min uddannelse tilbage i halvfjerdserne – der er også nogle herinde, der har taget deres uddannelse i halvfjerdserne eller måske i firserne – var det i højere grad arbejdsgiveren, der tog ansvaret for at uddanne de folk, de skulle bruge. I dag er det blevet kutyme, at hvis arbejdsgiveren ikke lige kan få den mand eller kvinde med den uddannelse, man vil have, råber man op om, at man skal have arbejdskraft fra udlandet. Det er en helt forkert vej. Arbejdsgiveren skulle mere gå ind og selv sørge for at opkvalificere de folk, de skal bruge. Der er heldigvis rigtig mange arbejdsgivere, der gør det, skal jeg sige. Det er langtfra alle, der ikke gør det. Med det er lidt mærkeligt at se en virksomhed, der står og siger, at de ikke kan få velkvalificeret arbejdskraft her i Danmark, når virksomhederne ikke selv vil tage et ansvar for at uddanne de folk, de har brug for. Hvis virksomhederne gjorde det, havde vi måske ikke så stor ungdomsledighed. Der ville være flere folk, der fik en praktikplads, hvis arbejdsgiverne selv tog et ansvar i stedet for at sige, at det er en statslig opgave at uddanne de ledige til det arbejde, der nu er. Det er en forkert vej.

Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at vi gerne vil være med til at se på hele systemet. Vi tror på, at der skal ske en omlægning af arbejdsmarkedsuddannelsessystemet. Vi skal have mere nytænkning ind i det. Vi mener faktisk, at 6 ugers selvvalgt uddannelse er passé med den måde, det fungerer på. Derfor vil vi her opfordre ministeren til at tage hul på, hvordan vi skal modernisere arbejdsmarkedsuddannelsessystemet i den kommende tid. Vi tror på, at det står stille, og at der ikke sker noget nyt.

Vi skal tilpasse systemet til den fremtid, som kommer, og vi vil i hvert fald i Dansk Folkeparti gerne være med til at se på, hvordan vi kan modernisere systemet. Men som sagt bryder vi os ikke om, at man fjerner loftet, men samtidig kan vi godt erkende, at der er nogle kurser, der er blevet ramt uhensigtsmæssigt af loftet, og det er vi selvfølgelig også villige til at se på. Vi har en nok en del spørgsmål, vi skal have afklaret i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Jamen det er jo fair nok. Jeg hører faktisk hr. Bent Bøgsted stå her og sige, at det loft, man lavede dengang sammen med den borgerlige regering, rent faktisk har gjort det sværere for nogle mennesker at få en uddannelse og komme i gang. Jeg vil gerne have bekræftet, om det er rigtigt, at man mener det, og selvfølgelig også, at Dansk Folkeparti har været med til at gøre det sværere for de her mennesker. Det synes jeg er interessant, og det vil jeg egentlig gerne lige have bekræftet en enkelt gang.

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti erkender vi blankt, at vi var med til at indføre loftet, og det skete i en god hensigt, nemlig fordi der efter vores mening også skete et stort misbrug af den måde, man brugte systemet på. Dengang ville vi gerne have lavet det om, således at vi fjernede 6 ugers selvvalgt uddannelse og kom i gang med noget nytænkning. Det kunne vi jo så ikke, fordi netop de 6 ugers selvvalgt uddannelse var bundet af et forlig – det var prisen.

Så blev der så fastsat en pris på 3.500 kr. pr. kursus, og det er den, vi erkender på nogle områder nok er sat for lavt, bl.a. på svejsekurser. Det erkender vi blankt. Vi skal også erkende det, når vi får oplysninger om, at der er noget er galt, for jeg har set avisartikler – modsat andre, der måske ikke læser de samme aviser, som jeg gør – om, hvordan det har foregået, og hvilke problemer der har været. Vi skal selvfølgelig også som politisk parti være klar til at tage det til os, når der kommer noget, der viser, at det er lidt uhensigtsmæssigt.

Men vi mener bare stadig væk, at det er forkert at gå tilbage til det gamle system med 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Nu har der været tre ordførere på talerstolen, og to af ordførerne har læst nogle avisartikler med nogle eksempler på, hvor det her er blevet svært; nogle artikler, som Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs, ikke har læst. Det er jo interessant

Jeg vil bare gerne høre, hvordan Dansk Folkeparti så vil fremme de her uddannelser, for jeg forstår det ikke sådan, at Dansk Folkeparti er imod AMU-kurserne. Det håber jeg ikke, sådan har jeg ikke forstået det. Hvordan vil Dansk Folkeparti så fremme det her og sørge for, at vi sikrer, at det er de rette mennesker, der får de rette uddannelser?

Ordføreren.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvilke aviser fru Ulla Tørnæs læser – det skal jeg overhovedet ikke gøre mig klog på. Jeg ved heller ikke, hvilke aviser hr. Leif Lahn Jensen læser – det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg ved, hvad jeg selv læser.

Om det her med AMU-kurserne kan jeg sige, at, nej, det er ikke kurserne som sådan, vi har noget imod, det er det ikke. Det er systemet med, at man som ledig kan få 6 ugers selvvalgt uddannelse, og at man egentlig så er fredet i de 6 uger. Fører det til et job? I 90 pct. af tilfældene fører det nok ikke til et job.

Jeg vil meget gerne have, at man tog hele systemet op og så moderniserede det og sagde: Hvad kan vi gøre, for at vi får et system, der fungerer, så folk får de kurser, som giver dem et job? Men hvordan løsningen skal være har jeg ikke det endelige svar på her nu. Vi skal nok også have Undervisningsministeriet med ind over, for det er det, der er det mærkelige ved det, nemlig at der er en hel del af det, som ligger i Undervisningsministeriet, men som vi behandler her i Beskæftigelsesministeriet. Det er sådan lidt mærkeligt.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg bemærkede i ordførerindlægget, at der blev stillet stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en statslig opgave at uddanne den ledige arbejdskraft, og det forstår jeg ikke helt meningen med. Det er dog sjovt at rette fokus lige nøjagtig mod de kortest uddannede eller dem med slet ingen uddannelse – altså at de ikke skulle kunne få, om jeg så må sige, deres uddannelse af staten. Det spørgsmål har jeg da ikke hørt rejst fra Dansk Folkepartis side i forbindelse med dem, som får videregående uddannelser eller universitetsuddannelser.

Jeg tænker også på, at vi jo nu har hørt, hvor meget Dansk Folkeparti har skældt ud på regeringen for de afgifter, man pålægger virksomhederne, men der er ingen problemer med at pålægge arbejdsgiverne omkostningen for at uddanne den del af arbejdskraften, som går ledig – eller hvad?

Ordføreren.

Jamen hvis man kigger på systemet, så sagde jeg netop også, at vi egentlig har et udmærket system, hvor man kan få uddannelse i forbindelse med en ansættelse. Det er jo det offentlige, der betaler det. Der, hvor jeg gerne vil hen, er, hvor arbejdsgiverne går meget mere ind i at sikre, at de får uddannet de folk, de skal bruge til de job, de nu har. Det er sådan lidt misvisende, men i mit univers så jeg egentlig gerne, at vi sikrede, at vi var sammen om at uddanne den arbejdsstyrke, vi skal bruge. Det gælder for det offentlige, og det gælder for arbejdsgiverne, at man skal være sammen om det. Og det gælder for den sags skyld også for fagforeningerne.

Men resultatet er, at når man ikke går ind og har det rigtige samspil og ikke har det rigtige system, så får vi netop det, at virksomheden henter arbejdskraften i udlandet i stedet for selv at tage ansvar for at få opkvalificeret arbejdsstyrken.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg har stor sympati for synspunktet fra hr. Bent Bøgsted om, at man ikke nødvendigvis skal stå med et job i hånden for at kunne få sig et AMU-kursus, eller hvad det nu kan være. Betyder det, for så er jeg da ved at blive rigtig glad, at hr. Bent Bøgsted i virkeligheden godt kunne forlige sig med et system, hvor man siger, at der ikke er noget i vejen for, at dem med de korteste uddannelser, de ufaglærte, kunne uddanne sig, gøre sig klar, opkvalificere sig til de nye job med kursusgodtgørelse svarende til dagpenge uden nødvendigvis at stå med et job i hånden? Det er jo for så vidt det samme system, vi praktiserer, når vi uddanner folk på universiteterne. Der er jo heller ikke garanti for job i den anden ende, skulle jeg da lige hilse at sige, men det er da også en statslig uddannelse, og det er også det offentlige, der finansierer den uddannelse. Det kunne man jo godt forestille sig overført. Er det til noget i den retning at tankerne går, vil jeg spørge hr. Bent Bøgsted.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, man lige kan sammenligne med en universitetsuddannelse. Hvad tager sådan en? 6-7 år eller sådan noget? Det er jo ikke lige det, man tænker på i forbindelse med de kortest uddannede. Men det, jeg sagde, var, at vi gerne vil have et system, hvor vi fjerner de 6 ugers selvvalg, så får vi et system, hvor man går ind og vurderer, hvilke kurser der kan føre til, at den enkelte kan få et job. Man skal have meget mere fokus på de kurser, der nu bliver efterspurgt af arbejdsgiverne, få et samarbejde med arbejdsgiverne om at sikre, at de ledige får de kvalifikationer, som arbejdsgiverne så efterspørger. Og så skal der ikke være et prisloft over. Det skal også væk. De 6 ugers selvvalg og prisloftet skal væk, og så laver vi et helt nyt system.

Det er derfor, at jeg efterlyser, at man går i gang med at se på, hvordan man kan modernisere det her system, så det tilgodeser mulighederne, for at man kan få et kursus, der også giver et job, i stedet for det her med at man også kan tage det eller det kursus, og så har man fred i så lang tid. Det er ikke sikkert, at man nogen sinde får brug for det. Og som vi sagde tidligere: Hvis man er på kursus sammen med nogen, der har fået både 20 og 30 kurser, uden de har ført til et job, så er det nok ikke lige hensigtsmæssigt.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Lovforslaget er en effektuering af finanslovaftalen for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten om flere rettigheder til ledige ufaglærte og faglærte personer. Og det er så, hvad angår uddannelse, herunder en fjernelse af prisloftet for kurser.

Helt grundlæggende er det rigtig vigtigt, at vi investerer i de ledige. Det er endnu vigtigere, at vi gør det, mens arbejdsløsheden er høj, sådan at vi, når vi øger arbejdsudbuddet, også kan sikre, at vores ledige får de rigtige kompetencer, fordi en fleksibel og effektiv opkvalificering af de ledige er med til at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke. En kvalificeret arbejdsstyrke på baggrund af en aktiv arbejdsmarkedspolitik er jo netop et af de elementer, som skal holde den unikke danske arbejdsmarkedsmodel, som vi ynder at kalde flexicurity, flydende. Dynamikken på arbejdsmarkedet forudsætter rent faktisk, at danskerne har de nødvendige kompetencer, og at de derfor også tør skifte job. Det er jo netop det, som får arbejdsmarkedet til at fungere effektivt i praksis. Så vi skal investere i de ledige, men vi skal også vise tillid til de ledige, når de gerne vil investere i egne kompetencer. Det er også en del af den danske model.

Så samlet set synes jeg faktisk, at det er et rigtig godt lovforslag, og derfor anbefaler Radikale Venstre lovforslaget og ser frem til en rigtig god udvalgsbehandling.

Tak til den radikale ordfører. Herefter er det Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested.

På den her talerstol er der nogle gange nogle, der i anledning af et eller andet – nogle gange et inferiørt lovforslag – udråber det til både en historisk dag, en glædens dag, en sorgens dag, og jeg ved ikke hvad. Jeg har altid synes, nu er jeg jo også sådan forholdsvis nyvalgt folketingsmedlem, at det var patetisk. Men jeg må sige, at i dag tillader jeg mig så at tilslutte mig og sige, at det er en dejlig dag i dag, og det er det virkelig.

I Enhedslisten er vi rigtig glade for det her lovforslag, som jo er en udmøntning af den finanslovaftale, vi har lavet med regeringen, og vi deler jo begejstringen med fagbevægelsen, LO og de store forbund. Ophævelsen af prisloftet på AMU-kurser og andre kurser er vi ikke i tvivl om vil gavne rigtig mange arbejdsløse og bidrage til, at mange flere kan komme hurtigt tilbage i arbejde, når de nu igen kan få de fornødne kvalifikationer.

Vi synes jo, at indførelsen af prisloftet i sin tid på de 3.500 kr. på AMU-kurserne ganske enkelt var – ja, jeg tøver ikke med at sige – gement. Det var de kortest uddannede, ja, det var faktisk nogle af dem uden uddannelse, som man ramte. Det var samtidig dem med størst risiko for at blive arbejdsløse, det var de industriarbejdere og chauffører, og hvad de ellers er, der bliver fyret i bundter og er blevet fyret i bundter, siden krisen satte ind. Det var dem, man fratog muligheden for at opkvalificere sig, omskole sig, gøre sig klar, arbejdsmarkedsparate, om jeg så må sige, til de nye job, de så skulle have, nu hvor de gamle job forsvandt. Det var dem, man ramte, og dermed forringede deres mulighed for at opnå et nyt job. Det var gement efter vores mening.

Det retter vi op på med det her lovforslag. Vi synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at der stadig er loft over kurserne for de arbejdsløse med videregående uddannelser, for de har også brug for indimellem at kunne forbedre deres kvalifikationer, hvis de bliver ledige, og dermed øge deres chancer for at få arbejde. Den priseksplosion, eller hvad man skal sige, den spekulation, der gik i det, var jo i høj grad for uddannelser og kurser for netop disse, og det mener vi at man måske nok kunne afværge på anden måde.

Vi håber selvfølgelig, at det her lovforslag er første skridt på vejen til flere og bedre uddannelses- og kursusmuligheder for de arbejdsløse, og vi ser gerne, at vi kommer videre, og at man i virkeligheden kan uddanne sig uden begrænsninger på dagpengene. Det er faktisk ikke så forfærdelig mange år siden, at arbejdsløse frit kunne deltage i AMU-kurser i hele deres arbejdsløshedsperiode med fuld kursusgodtgørelse, og det gjaldt både for a-kasse-medlemmer og kontanthjælpsmodtagere. Jeg kan huske, at da jeg startede min karriere i det her uddannelsessystem, fik man endda ekstra 25 pct. oveni som en motivation for netop at tage uddannelse. Det var dengang, man syntes, at uddannelse var godt, og at man lige så godt kunne bruge ledighedsperioden til noget fornuftigt, også selv om der ikke nødvendigvis vinkede et job i den anden ende. Dengang fungerede det jo altså også i en tid med mange flere arbejdsløse, end vi har i dag.

Så vi håber selvfølgelig, at ministerens ord om mere uddannelse til de arbejdsløse også bliver til virkelighed, og at vi kan fortsætte ad den her sti, og dermed har jeg vist også sagt, at Enhedslisten støtter forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Herefter er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tusinde tak. Jeg kan oplyse, at så vidt det er mig bekendt, var grunden til, at også Socialdemokraterne i 1990'erne bakkede tilbage med hensyn til nogle af de tilbud, der var til arbejdsløse og dagpengemodtagere, i forhold til at de frit kunne uddanne sig og de endda fik penge oven i osv., ikke kun, at det var enormt dyrt, men faktisk også, at undersøgelser viste, at det holdt folk fra at komme i beskæftigelse. Det må vel trods alt være det endelige mål.

Som ved det forrige forslag kan vi heller ikke støtte det her. Det er, som om der på venstrefløjen er en tro på, at efteruddannelse er svaret på alt; jo mere vi putter i efteruddannelse, jo bedre bliver det hele. Der er bare ikke rigtig noget empirisk belæg for at sige det. Der er ikke ret mange undersøgelser, der viser, at det er rigtigt. Det er jo ikke, fordi der er noget dårligt ved uddannelse. Uddannelse er rigtig godt, hvis det rent faktisk fører til, at man kommer i beskæftigelse. Det viser sig bare, at det gør det ikke.

I 2004 til 2006 gennemførte den tidligere regering et analysearbejde under formandsskab af Finansministeriet med henblik på styrkelse af målsætningen om livslang opkvalificering for alle. I den afsluttende rapport stod der bl.a., at de fleste eksisterende undersøgelser fandt, at voksenefteruddannelse ikke var virkningsfuld for de svageste på arbejdsmarkedet, og at man på daværende tidspunkt heller ikke vidste meget empirisk om, hvad der skulle til for at få indsatsen til at virke.

I øvrigt – og det har ikke så meget med det her specifikke lovforslag at gøre, men jeg synes alligevel, det er interessant, når vi har en diskussion om uddannelse – viste en analyse fra Det Økonomiske Råd i 2007, at aktivering igennem efteruddannelse alt i alt har en negativ effekt på de lediges senere beskæftigelsesomfang og på lønindkomsten for ledige, der faktisk kommer i beskæftigelse.

Så uddannelse er ikke altid bare godt. Det er selvfølgelig godt, hvis det medfører, at man får et arbejde, men det gør efteruddannelse ikke nødvendigvis. Hvad er problemet så i det? Problemet er selvfølgelig, at det er enormt dyrt, og de penge, man spilder – ud over det selvfølgelig er skatteborgernes hårdt tjente penge, man smider ned i et sort hul – kan ikke bruges på andre ting. De kan ikke bruges til at lave nogle aktiviteter, som rent faktisk vil få folk i arbejde. Man kan ikke bruge dem på at sænke skatten, som man ved har en god effekt for at få skabt vækst, som er forudsætningen for, at der bliver skabt job og folk kommer i arbejde.

I den her debat er der masser af flotte ord, der bliver talt meget om følelser, og der bliver taget eksempler fra lokalaviser om folk, som synes, det er meget vigtigt, at de får et kursus. Jeg prøver bare at holde mig til de analyser, der er lavet af sagkundskaben i dette land, og de viser altså, at effekten af det her er meget dårlig og på nogle områder endda skadelig.

Tak til ordføreren. Herefter er det den konservative ordfører, hr. Mai Henriksen.

Ja, det er for sent, der bliver trykket, så jeg må sige nej tak til det.

Undskyld, jeg kom til at sige hr. Mai Henriksen, og det kan jeg da se er forkert. Undskyld.

Ja, det er et hårdt slag. Efter gældende regler kan forsikrede og fleksjobvisiterede ledige deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse eller kurser, der bringer den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Med finanslovaftalen for 2011 indførtes der et prisloft ved køb af 6 ugers selvvalgt uddannelse, og baggrunden for prisloftet var, at udgifterne var eksploderet. Ved at indføre loftet sparede man 389 mio. kr. om året.

Det er ingen hemmelighed, at Konservative ikke var begejstrede for prisloftets indførelse, og det er heller ingen hemmelighed, at det aldrig var en blomst, der groede i vores have. Overordnet set var der nok i virkeligheden slet ikke tale om en blomst, men derimod om en tidsel, der blev trukket op af jorden for at sikre genopretningen af dansk økonomi. Og det var egentlig reelt nok at kigge på området, for det, vi så, var, at udgifterne eksploderede, fordi man kunne melde sig til et hvilket som helst kursus. Der var bl.a. kurser, som umiddelbart måske virkede lidt langt fra at være rettet mod arbejdsmarkedet. Her tænker jeg f.eks. på kurset vinlære. Det er sikkert meget sjovt at vide en masse om vin, men giver det job? Det er spørgsmålet. Men vi må også erkende, at der var uddannelsestilbud, som blev ramt af prisloftet, og som netop var særdeles arbejdsmarkedsrettet, og hvor kurserne direkte gav job på hånden, og det fik konsekvenser for både de ledige og for virksomheder, som ikke kunne rekruttere velkvalificeret arbejdskraft. Det var bl.a. svejseuddannelserne og certifikater til bus og truck, for bare at nævne et par eksempler.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at lovforslaget udmønter en del af finanslovaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, og det er faktisk det største problem for os Konservative. For selv om Konservative græder tørre tårer over, at prisloftet nu fjernes, bakker vi ikke op om forslaget, fordi vi finder finansieringen uacceptabel. En finansiering, der er med til at fjerne loftet, er jo stigende skatter og afgifter, som vil gøre det dyrere at være dansker, og det er vi indædt modstandere af. Finansieringen er også den forhadte femdobling af NO x -afgiften, som vil koste danske arbejdspladser, bl.a. i gartnerierhvervet på Fyn, og det er vi også indædt modstandere af.

Således på grund af vores modstand mod stigende skatter og afgifter, som vil koste danske arbejdspladser, gøre det dyrere at være dansker, stemmer vi imod dette lovforslag.

Hr. Nadeem Farooq for en kort bemærkning.

Tak til fru Mai Henriksen for talen. Det, jeg godt kunne tænke mig at vide, var, om De Konservative støtter en målretning af den selvvalgte uddannelse uden prisloft, eller er man imod en målretning til bestemte uddannelsesgrupper? Er man for eller imod en målretning? Vi vil gerne målrette det til de faglærte og de ufaglærte. Mener De Konservative, at det er forkert, eller bør alle andre grupper også være omfattet?

Ordføreren.

Jeg skal se, om jeg har forstået spørgsmålet. Jeg vil sige, at vi er tilhængere af, at man målretter det sådan, at det er de kurser, der er de mest arbejdsmarkedsrelaterede, som der gøres størst brug af. Nu nævnte jeg eksemplet med vinlæren. Det kan godt være, at der kan være nogle borgere, for hvem det kan være rigtigt gavnligt at få et 6 ugers selvvalgt kursus om vinlære. Men der tror jeg personligt mere på det med de certifikater, som eksempelvis svejsere skal have. Vi må jo bare konstatere, at vi har set eksempler på danske svejsere, som ikke har kunnet få job, fordi de ikke havde de rette certifikater, fordi det var noget, der overskred det i forhold til det her loft. Der er vi med på at målrette det. Men jeg er ikke sikker på, at jeg måske helt forstod, hvad det var, ordføreren sagde.

Hr. Nadeem Farooq.

Nu sidder jeg med en evaluering, der er foretaget af Rambøll Management, som viser, at prisloftet især har ramt de ufaglærte ledige, og at det ikke har nogen effekt, der er synderlig signifikant, hvad angår de andre grupper, f.eks. FTF-gruppen, AC-gruppen, pædagogerne. Der tænker jeg på, om De Konservative, når de ser en sådan undersøgelse, altså så også mener, at det er den rigtige måde at prioritere på.

Ordføreren.

Det er noget, jeg selvfølgelig vil kunne svare på, når jeg har læst undersøgelsen. Det er jo ganske vanskeligt at give et svar på noget, når det er sådan, at man får præsenteret en del af en konklusion fra en rapport, som man ikke på nogen måde lige har sat sig ned og har læst. Det, som jeg overordnet set kan sige, er, at der skal være en mening med vores beskæftigelsespolitik, og at de kurser, som vi tilrettelægger, jo gerne skal være så tæt på arbejdsmarkedet og af så høj en kvalitet, at det gør, at den ledige kommer tættere på at få et job. Vi må jo erkende – det erkender jeg åbent – at der har været problemer med prisloftet. For prisloftet har betydet, at danske medarbejdere, som stod med et job på hånden, men som måske lige manglede et certifikat i f.eks. deres svejsebog, blev afvist i forhold til at søge bestemte job. Når man ser det for sig, må man som konservativ også tage en konsekvens af det og sige: Det har ikke været godt nok, vi må se, hvad vi så kan gøre.

Men vi kan ikke stemme for dette lovforslag på grund af den finansiering, der ligger i det, for vi kan over for os selv ikke forsvare det med de skatter og afgifter, der hermed bliver vedtaget.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Nu er det jo sådan, at AMU-kursernes indhold planlægges og udvikles af arbejdsmarkedets parter efter det behov, der er i de lokale områder, og vinlærekurset var jo netop rettet mod de ekspedienter i supermarkeder og vinhandler, som havde brug for den særlige viden, som nogle af os gerne vil have, når vi skal rådgives om, hvad vi skal købe ind til weekendens middag. Det er da vel ikke så tosset at lave sådan nogle kurser. Der er jo også kurser for dem, der arbejder i slagterafdelinger, og dem, der arbejder i de andre afdelinger i et supermarked.

Er det ikke en smule arrogant at afvise at gøre noget ved det her loft over for de ikke ikkeuddannede og de kortuddannede, når man ved, hvor mange milliarder kroner, der bruges på mellem- og højtuddannedes uddannelser? Det er, som om man næsten skal kunne bevise, at man skal have arbejde i morgen, hvorimod jeg, hvis jeg søger ind på universitetet, bare kan sige, at det har min store interesse – hvis jeg i øvrigt har karaktererne til det. Jeg synes, det virker sådan lidt hovent og arrogant, når man ser ned på folk og siger: Du må ikke få noget uddannelse, selv om du nu har tid til det som ledig.

Ordføreren.

Det er bestemt ikke min mening at virke arrogant, men jeg må sige, at hvis Enhedslisten ønsker at fremsætte et forslag, så kan man jo bare tage fat i sin egen regering; Enhedslisten er jo samarbejdspartner. Det er jeg ikke, så derfor bliver det noget sværere.

Jeg kan forstå, at man i Enhedslisten drikker dyrere vine, end jeg selv gør, når det er sådan, at man har brug for en sagkyndig i sit supermarked til at vise sig en vin.

Det, som er interessant, er jo, at netop det her kursus i vinlære rent faktisk var undtaget fra prisloftet, hvorimod eksempelvis et svejsercertifikatkursus netop blev ramt af prisloftet, fordi det ganske enkelt var for dyrt. Og det er jo i erkendelse heraf, at vi siger: Jamen det var ikke en blomst, der er groet i vores have; det var i virkeligheden nok snarere en tidsel, og vi græder tørre tårer, når det loft bliver fjernet.

Hr. Christian Juhl.

Jeg ser sådan på det, at når man er ledig, har man pligt til at stå til rådighed, men ikke nok med det, jeg synes også, man har pligt til at vedligeholde sin evne til at arbejde. Og det betyder, at man skal gøre alt, hvad man kan, for at få sig en uddannelse og blive dygtigere og bedre og opkvalificere sig, når man har tid til det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren vil bruge modstand mod stigende skatter til at stemme imod alle gode fremtidige forslag. Jeg kan høre, at ordføreren egentlig har sympati for det her forslag, men synes, at man skal finde en bagdør og sige nej på grund af finansieringen. Det kan blive en rigtig trist tilværelse de næste 3-4 år for Det Konservative folkeparti, hvis ordføreren mener, at man skal stemme imod alle gode forslag, bare fordi finansieringen ikke er helt i orden – trods anbefalingen fra vennerne i Arbejdsgiverforeningen.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, jeg lever en trist tilværelse, og det tror jeg heller ikke jeg kommer til at gøre i de kommende år. Det, som gør det vanskeligt for mig, og det, som jeg også stillede spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører om, er, at det er paradoksalt for mig, at finansieringen af netop det her lovforslag faktisk er med til at skabe flere arbejdsløse i Danmark – det er NOx-afgiften. Og hvis regeringen også får held til at få vedtaget sin energiplan, kan det betyde op til 5.000 arbejdsløse på Fyn.

Hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet kaldte det for en stor dag. Jeg tror ikke, gartneriarbejderen på Fyn vil kalde det for en stor dag, hvis han mister jobbet, og jeg tror, han vil synes, det er bedre at beholde sit job, end det vil være, at han kan få 6 ugers selvvalgt kursus efterfølgende.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til fru Mai Henriksen. Beskæftigelsesministeren.

Tak for diskussionen og behandlingen her i dag. Den er vel gået en lille smule som forventet. Jeg vil gerne takke Enhedslisten for et godt samarbejde ikke alene i forbindelse med finanslovforhandlingerne, men også med diskussionen her i dag.

Det er fra flere sider blevet fremført, at det her skulle være svært for regeringen at lægge frem, og at det sådan skulle være af hensyn til Enhedslisten. Der vil jeg gerne sige, at det forslag, vi førstebehandler i dag, er af hensyn til de mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Jeg er helt med på, at Enhedslisten i mange henseender er en meget, meget fin repræsentant for mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, og det er vel en af grundene til, at Enhedslisten og regeringen har et godt samarbejde, altså fordi vi ønsker at fremme arbejdsløses vilkår og et ordentligt arbejdsmarked og en god arbejdsmarkedspolitik i det hele taget. På det område er vi altså meget enige – regeringspartierne og Enhedslisten imellem. Det er afgørende og vigtigt, at vi prioriterer vores arbejdsløse; det er afgørende og vigtigt, at vi også fokuserer midlerne i vores beskæftigelsesindsats sådan, at vi stille og roligt får allokeret ressourcerne derover, hvor de giver mest mening, og det er selvfølgelig til uddannelse.

Jeg har meget stor forståelse for, at også den tidligere regering satte sig for at føre en ansvarlig økonomisk politik, og at det selvfølgelig betyder, at man har truffet beslutninger, som kunne være svære, og som også en gang imellem kunne have negative konsekvenser. Det ændrer dog ikke på, at især i en periode med stigende arbejdsløshed bør man ikke nedprioritere uddannelse til mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Og jeg mener, at det sådan set er det, der er det gode ved lovforslaget her, nemlig at vi retter op på en kedelig konsekvens af et prisloft, som jo for nogle mennesker har betydet, at de ikke har kunnet tage den uddannelse, der skulle til, for at de efterfølgende kunne finde sig et arbejde. Vi har mange ufaglærte i Danmark; vi har mange ufaglærte, der er i arbejde, og vi har også mange ufaglærte, der er ramt af arbejdsløshed. Den gruppe i Danmark, der har den højeste ledighed, er de 25-29-årige uden uddannelse, og derfor synes jeg, der er et kæmpestort behov for, at vi satser på kompetenceløft, på voksen- og efteruddannelse, på voksenlærlingeordninger og andre ting, der gør, at mennesker kan flytte sig kompetencemæssigt af hensyn til dem selv og af hensyn til deres fremtidige placering på arbejdsmarkedet.

Det, at man indførte et generelt prisloft, har jo betydet, at der har været en gruppe af arbejdsløse, der ikke har kunnet tage de kurser, de selv har vurderet har været nødvendige og gode. Jeg synes, loftet har været mekanisk og i virkeligheden ufokuseret. Nu fjerner vi prisloftet, men vi gør det målrettet. Vi gør det for gruppen af ufaglærte og faglærte, for det er lige præcis de to grupper, vi i særlig grad ønsker at prioritere med vores voksen- og efteruddannelsesmuligheder.

Men tak for diskussionen i dag. Jeg vil gerne over for hr. Bent Bøgsted tilkendegive, at regeringen ser positivt på yderligere diskussioner af, hvordan vi bruger midlerne på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det er også efterlyst af Venstres ordfører i dag, og jeg er sådan set enig i, at hele det område godt kunne trænge til et tjek og en opfølgende diskussion, for vi bruger som samfund mange penge på voksen- og efteruddannelse, og vi skal altid være parate til at diskutere, om de penge kan bruges bedre.

Afslutningsvis skal jeg sige, at der også i dag har været debat om effekten af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Jeg har også gransket de rapporter, der har været lavet om ordningen, og det, man i hvert fald kan sige, er, at hvis man skal se på, hvilke grupper der profiterer mest af 6 ugers selvvalgt uddannelse, er det præcis de grupper, som vi tilgodeser med lovforslaget her, nemlig ufaglærte og faglærte. Og egentlig er det jo ikke så mærkeligt, for hvis man i en ledighedsperiode benytter sig af muligheden for 6 ugers selvvalgt uddannelse, er det næsten logik for perlehøns, at det i særlig grad er til fordel for folk, der enten ikke har en uddannelse, eller som har en kortere uddannelse, hvorimod det er sådan, at hvis man har været på skolebænken i mange år og har en længere uddannelse, måske endda en længere videregående uddannelse, så profiterer man ikke af 6 ugers selvvalgt uddannelse på samme vis. Så jeg synes, også på baggrund af evalueringerne, at vi laver den nødvendige målretning af de penge, som vi vælger at bruge på forslaget her.

Men tak for behandlingen, og jeg ser selvfølgelig frem til den videre diskussion.

Tak til beskæftigelsesministeren. Hun er løsladt!

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.