Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden og ret til ferie for modtagere af kontanthjælp og særlig ydelse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 22.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ulla Tørnæs som ordfører for Venstre.

I Venstre er vi imod de ændringer af den dagpengereform, som blev aftalt imellem den daværende regering, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre tilbage i maj 2010 – de ændringer, som der altså lægges op til at lave af den reform med lovforslaget her. Vi mener, at de ændringer, der blev vedtaget dengang af et bredt flertal her i Folketinget, er nøjagtig lige så vigtige og nøjagtig lige så nødvendige, som de var, da de blev vedtaget i 2010. Lad mig minde om, at dagpengereformen er et vigtigt og nødvendigt bidrag til at sikre holdbarheden i dansk økonomi.

Vi er ikke enige i, at den økonomiske situation eller konjunkturerne for den sags skyld kan begrunde de ændringer af dagpengereglerne, som regeringen her lægger op til, hvor dagpengeperioden forlænges for visse grupper med op til ½ år. De økonomiske udfordringer, som det danske samfund står over for i dag, er ikke blevet mindre, siden vi vedtog dagpengereformen tilbage i 2010, tværtimod. Men det er desværre, som om alvoren ikke rigtig er gået op for regeringspartierne og jo da slet ikke for regeringens parlamentariske grundlag, der alene kan se det som et knæfald for regeringens parlamentariske grundlag, at dette lovforslag nu skal vedtages i Folketinget, al den stund det er en udmøntning af en finanslovaftale indgået med Enhedslisten.

I Venstre ønsker vi derimod at fortsætte det reformspor, som blev lagt af den tidligere regering med vedtagelsen af netop genopretningspakken og også aftalen om tilbagetrækningsreformen. Det er fuldstændig afgørende, at vi fortsætter ad det spor, ellers vil vores børn og børnebørn ikke kunne nyde godt af et velfærdssamfund som det, vi kender i dag. I Venstre ønsker vi at sikre, at fremtidige generationer kan være en del af et velfungerende velfærdssamfund.

Et forslag, der betyder øgede udgifter på 520 mio. kr. for staten, et forslag, der betyder, at 2.100 helårspersoner vil blive fastholdt i dagpengesystemet her i 2012, kan vi ikke bakke op om. Lad mig minde om, at det er det stik modsatte, vi har brug for for netop at sikre vores velfærdssamfund fremadrettet. Vi har brug for at øge arbejdsudbuddet, og det siger regeringen også, men med det her forslag som med andre forslag gør den desværre det stik modsatte. Det gjorde den jo med forslaget om at fjerne loftet over kontanthjælpen, starthjælpen osv., og det gør den som sagt også med forslaget her. Nej, vi har ikke brug for flere forslag, der fastholder arbejdskraften på passiv forsørgelse, det er det modsatte, vi har brug for.

Da vi vedtog dagpengereformen tilbage i 2010, skønnede Beskæftigelsesministeriet, at mellem 2.000 og 4.000 personer risikerede at ryge ud af dagpengesystemet. Af bemærkningerne til lovforslaget her forstår jeg, at det tal holder stik, idet man forventer, at 2.100 personer vil få forlænget dagpengeperioden. Så alt det sludder, vi måtte lægge øre til i valgkampen, om, at 38.500 personer ville ryge ud af dagpengesystemet, er heldigvis nu for alvor skrinlagt. Og ser vi på udviklingen i ledigheden, kan vi jo i fællesskab glæde os over, at ledigheden ikke har ændret sig væsentligt, siden vi vedtog dagpengereformen i maj 2010. I maj 2010 var ledigheden således 5,9 pct., og i går kom så de seneste ledighedstal, og de sagde 6 pct. Så man kan altså ikke bruge ledighedstallene som begrundelse for dette lovforslag.

I Venstre er vi også imod den anden del af lovforslaget, der handler om at give kontanthjælpsmodtagere ret til 5 ugers ferie på, ja undskyld mig, skatteydernes regning. Vi mener faktisk, det er en hån mod hårdtarbejdende danskere, særlig de danskere, der knokler og kæmper for at få det hele til at hænge sammen, også økonomisk. Den hidtidige ordning, hvor man som kontanthjælpsmodtager efter aftale kunne blive fritaget for sin rådighedsforpligtelse, ønsker vi at fastholde. Vi ser absolut ikke nogen grund til, som lovforslaget lægger op til, at give kontanthjælpsmodtagere ret til 5 ugers ferie på skatteydernes regning.

Venstre kan ikke støtte det foreliggende forslag. Tak.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Nu kan det jo forekomme en smule kynisk at tale så hårdt om folk, der er på kontanthjælp og som uden selv at være skyld i det er ude i en alvorlig situation. Lad os sige, at jeg nu her tillod mig at sige følgende:

Vi har jo sådan set Venstres ordfører, som, når hun bliver 60 år, går på pension på skatteydernes regning. Hvor er det uanstændigt.

Så ville nogle nok sige: Hvorfor pokker snakker I om det? Jo, det gør vi, fordi der er rigtig mange, der på skatteydernes regning gør mange ting. Og når ordføreren fra Venstre går på pension, kan ordføreren tage til Syden eller tage nord, øst eller vest på, hvor hun nu har lyst, på skatteydernes regning. Det her er folk, der er totalt nede på bunden af samfundet, og derfor kan de selvfølgelig være sværere at få øje på, hvis man er på den grønne gren.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvilke job skal de mennesker søge for at undgå katastrofen, når nu ordføreren indrømmer, at der er en ledighed på 6 pct. i Danmark?

Ordføreren.

Vi er enige med regeringen i, at en af de største udfordringer, som vi står over for, er at sikre, at vi har det nødvendige arbejdsudbud til rådighed. Det forstår jeg at Enhedslisten ikke lægger synderlig vægt på, men det gør vi altså i Venstre, fordi vi tror på, at det er den bedste måde, hvorpå vi kan sikre fremtidige generationers muligheder for at nyde godt af det velfærdssamfund, som også hr. Christian Juhl nyder godt af i dagens Danmark. Det er den udfordring, som vi i fællesskab skal tackle, og jeg har forstået på regeringen – altså den regering, som hr. Christian Juhls parti er parlamentarisk grundlag for – at det også er øverst på dens dagsorden, al den stund den har annonceret først og fremmest en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen og en kontanthjælpsreform og en skattereform, alt sammen med henblik på at bidrage til at øge arbejdsudbuddet. Det forstår jeg ikke optager Enhedslisten. Jeg er dybt uenig med Enhedslisten i dette synspunkt.

Hr. Christian Juhl.

Jeg stillede såmænd bare et spørgsmål. Jeg spurgte, hvilke job disse ledige, når de falder ud af systemet, hvilket de ifølge Venstres ordfører bør gøre, skal søge. Det er jo ingen kunst at øge arbejdskraftudbuddet, altså arbejdsløshedskøen. Den kan vi øge i meget, meget stort omfang, og jeg kan forstå, at det er det, Venstre hellere vil, men kan vi ikke få svar på, hvilke job de 6 pct., der er ledige, og som reelt står over for at miste deres dagpenge, skal søge. Er det ikke det, spørgsmålet drejer sig om? Det drejer sig vel ikke om at få flest mulige i en arbejdsløshedskø.

Ordføreren.

Jeg vil bare lige minde hr. Christian Juhl om, at det ikke er 6 pct., der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Ledigheden – og det var det, hr. Christian Juhl nævnte – er på 6 pct. Det er ikke det samme som at sige, at 6 pct. risikerer at ryge ud af dagpengesystemet – heldigvis for det – for vi har jo en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som faktisk sikrer, at de ledige får banet vejen til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, og det sker heldigvis for langt, langt størstedelen.

Hvad er det så for job? spørger hr. Christian Juhl om. Jeg har diskuteret det tidligere med hr. Christian Juhl, og jeg forstår, at vi ikke er enige om en grundforudsætning om udbud og efterspørgsel. Jeg er af den klare opfattelse, at når der er et arbejdsudbud, er der også en efterspørgsel. Det er langt de fleste økonomer i øvrigt enige i, ikke bare danske økonomer, men også udenlandske økonomer. Der skal være et udbud, før der kan være en efterspørgsel. Det forstår jeg er en præmis, som hr. Christian Juhl ikke er enig i. Derimod har jeg flere gange lyttet mig til, at Enhedslisten er optaget af, at der er mange udenlandske arbejdstagere i det danske samfund. Der er rigtig mange job, som jeg gerne så blev varetaget af danskere frem for udenlandske arbejdstagere. Så jeg vil sige til hr. Christian Juhl: Jo, der er job i det danske samfund; der er job at finde.

Hr. Leif Lahn Jensen for en kort bemærkning.

Det er jo en interessant debat, og vi har set alle vegne, at Venstre endda også vil påstå, at Venstre er et moderne arbejderparti. Hvis det nu skulle være sandt, at Venstre er et moderne arbejderparti, så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvorfor vil Venstre så ikke være med til at forbedre vilkårene for hårdtarbejdende danske lønmodtagere, som jo på grund af en krise og på grund af en svær situation i Danmark har mistet arbejdspladsen eller mistet arbejdet? Hvorfor vil Venstre ikke være med til at give de her hårdtarbejdende danskere den tryghed, som de har brug for, nemlig give dem de her få dagpenge i ekstra 6 måneder, altså en tryghed, som det her moderne arbejderparti fjernede for de hårdtarbejdende danskere midt i en krisetid?

Ordføreren.

Den tryghed vil vi skam gerne være med til at give, og den mener jeg faktisk det danske dagpengesystem giver. Vi har sammenlignet med andre lande et meget, meget favorabelt og meget, meget gunstigt dagpengesystem. Vi har – selv om vi halverede dagpengeperioden i 2010 – sammenlignet med andre lande fortsat en af de længste dagpengeperioder, og vi har også en af de højeste ydelser, når man er på dagpenge, hvis vi sammenligner os med andre lande. Så jo, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen, den tryghed vil vi skam gerne være med til at give danskerne.

Men det vigtigste for os er sådan set, at vi baner vejen for, at de ledige kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og det tror jeg ikke på man gør ved at fastholde dem på offentlig forsørgelse. Derfor skal vi sikre, at de ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet frem for at fastholde dem i dagpengesystemet. Hr. Leif Lahn Jensen ved jo lige så vel som jeg – for det diskuterede vi meget tilbage i maj 2010 – at det har en adfærdsregulerende effekt på de ledige, hvor lang dagpengeperioden er. Det skete, da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen ændrede dagpengeperioden i 1990'erne. Ja, hvad så man? Så ændrede de ledige søgningsmønster, sådan at de søger mange job i starten af ledighedsperioden, så får det ligesom en nedtur, og så søger de mange job igen i afslutningen af ledighedsperioden. Nøjagtig det samme kommer selvfølgelig til at ske i dag.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Det, jeg efterlyser, er egentlig Venstres bud på, hvad de vil gøre for at få de her mennesker i gang. Det eneste, jeg hører Venstre sige, er, at de selv kommer i gang, for når vi gør sådan en ting her, kommer de i arbejde, for der er jo job at få.

Hr. Christian Juhl spurgte jo lige før om, hvor de job er. Det fik vi ikke svar på, men vi fik bare at vide, at man ikke er enig i den påstand, der kommes med. Vi spurgte, dengang man lavede forringelsen, men har stadig væk ikke fået et svar på, hvor de job er. Det er, fordi Venstre ikke kan svare.

Det eneste, jeg kan se ud af det her, er, at når Venstre ikke kan komme med nogen ordentlige argumenter for, hvor de job er, og hvad der nu vil ske, og hvad Venstre vil gøre for at få de her mennesker i gang, så er det eneste, som det her moderne arbejderparti vil, at angribe de arbejdsløse og give dem vilkår, der gør dem endnu mere utrygge.

Ordføreren.

Jamen konsekvensen af det, hr. Leif Lahn Jensen er inde på, må være, at man ønsker at udvide dagpengeperioden helt generelt, ellers giver det jo ikke nogen mening, det, ordføreren siger her.

Til spørgsmålet om, hvad Venstre vil gøre. Jamen forudsætning nummer et er selvfølgelig, at der skal føres en ansvarlig økonomisk politik. Med ansvarlig økonomisk politik mener jeg, at der ikke skal pålægges dansk erhvervsliv yderligere omkostninger, sådan som regeringen har valgt at gøre. Regeringen har jo pålagt bl.a. dansk erhvervsliv og det danske samfund i det hele taget mere end 5 mia. kr. i nye skatter og afgifter med den finanslov, man har vedtaget med sit parlamentariske grundlag. Det er tiden ikke til. Vi ved, at NO x -afgiften på 600 mio. kr., som man har pålagt virksomheder, betyder, at der flytter arbejdspladser til udlandet. Vi ved, at fedt- og sukkerafgiften koster arbejdspladser.

Så hvad vil Venstre? Vi vil en politik, der ikke flytter arbejdspladser til udlandet. Vi vil ikke pålægge dansk erhvervsliv øgede omkostninger, sådan som Socialdemokraterne vil, for det ved vi koster arbejdspladser.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Det betyder rigtig meget for Socialdemokraterne, at vi har et tillidsfuldt og et afbalanceret samfund, hvor alle, der kan, også deltager aktivt, men samtidig skal vi også sørge for at have et ordentligt sikkerhedsnet, som netop kan hjælpe dem, der står uden for arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode af en eller anden årsag.

Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget om en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden op til ½ år, således at rigtig mange danskere får forlænget deres dagpengeperiode og ikke ryger ud af dagpengesystemet til sommer, medmindre de selvfølgelig har været ledige i 4 år. Det giver en tryghed til de ledige, som ikke skal bekymre sig om at gå fra hus og hjem. Det er en midlertidig løsning, men det er vigtigt, at der skabes tryghed i en tid, hvor krisen stadig væk lægger en kølende dæmper på jobmarkedet.

Vi mener, at den borgerlige regering gjorde det helt forkert, når de netop forringede de lediges sikkerhed midt i den værste krise, vi længe har set, men en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden er vi også godt klar over langtfra er nok. Det kan slet ikke stå alene. Vi skal hjælpe de ledige til at komme i arbejde eller uddannelse igen. Derfor er der også afsat 18 mia. kr. til at kickstarte dansk økonomi og derigennem skabe mange tusinde ekstra arbejdspladser i 2012-13. Hos Socialdemokraterne er det vigtigt, at vi ikke kun giver mennesker noget at leve af, men også giver mennesker noget at leve for. Derfor skal vi netop skabe de bedste vilkår for de arbejdsløse, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet igen.

Man kan jo også godt se, at der er kommet en ny regering, for vi gør netop op med 10 års borgerlig politik, som var styret af bureaukrati, kontrol og mistillid. Vi skal fjerne unødvendige regler, vi skal gøre det lettere for kommunerne sammen med borgerne at finde de rette tilbud, og vi skal efteruddanne de ledige til det fremtidige arbejdsmarked.

Disse forandringer skal bl.a. ske gennem reformer. Vi har sagt, at det er reformernes år, og vi mener det. I tirsdags fremlagde regeringen forslag til førtidspensions- og fleksjobreform under navnet »En del af fællesskabet«. Det er en anden grundsten i det socialdemokratiske samfund. Vi ønsker og vi tror på, at det er godt for den enkelte at være en del af arbejdsfællesskabet. Det giver identitet, noget at stå op til og selvfølgelig nogle penge i kassen, som også er meget, meget vigtigt. Vi har nu givet en del mennesker en ekstra tryghed, men gennem de her reformer vil vi også bruge tiden på at gøre dem klar til arbejdsmarkedet .

En anden del af lovforslaget handler om en anden gruppe, som står uden for arbejdsfællesskabet. Det er jo netop kontanthjælpsmodtagerne. Man vil give kontanthjælpsmodtagerne ret til 5 ugers ferie inden for eller uden for landets grænser, når de har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende kalendermåneder. Socialdemokraterne mener, at alle mennesker selvfølgelig har ret til et frirum, hvor de kan komme væk fra dagens trummerum. Det gælder også mennesker, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Forslaget vil jo bl.a. komme børnefamilierne til gode. Som reglerne er nu, kan en familie, hvor en eller begge forældre er på kontanthjælp, ikke tage deres børn med på ferie. Med forslaget vil de nu have mulighed for det. Det er jo til glæde for både børn og forældre.

Men når det så er sagt, og det er også vigtigt at sige, er det også vigtigt for Socialdemokraterne, at ferien ikke står i vejen for et muligt job eller uddannelse, og derfor står det også klart i lovforslaget, at afholdelsen af ferien selvfølgelig skal være aftalt med kommunen og selvfølgelig også på den måde kigges på i forhold til hele beskæftigelsen.

Med de bemærkninger kan Socialdemokraterne støtte forslaget, og igen skulle jeg hilse fra SF og sige, at de også støtter forslaget.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

For kort tid siden sagde ordføreren: Hvad er det for nogen job, dagpengemodtagerne skal tage? Ordføreren siger så fra talerstolen, at regeringen nu vil skabe 12.000 job. Regeringen fremlægger en reformplan på førtidspensionsområdet, hvor et af målene er at øge arbejdsudbuddet, fordi man mener, det er vigtigt, og samtidig taler man for, at man vil forlænge en dagpengeperiode, hvilket vil mindske arbejdsudbuddet. Kan ordføreren forstå, hvis det er en lille smule forvirrende? Det er i hvert fald nogle meget forskelligartede signaler, der kommer fra regeringens side.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald forstå, hvorfor Joachim B. Olsen er forvirret. Jeg kan fortælle Joachim B. Olsen (Formanden : Hr . Joachim B. Olsen) ... hr. Joachim B. Olsen, undskyld hr. formand, at regeringen har gjort to ting. Den har bl.a. gjort det, at den har sat masser af penge af til en kickstart til at skabe jobbene. Samtidig har den sat nogle reformer i gang for at gøre alle disse mennesker arbejdsmarkedsparate. Det gælder dem, som er på førtidspension, og der kommer også senere en kontanthjælpsreform. Det vil sige, at den både har skabt arbejdspladser og lavet de her reformer – noget, som man må sige den borgerlige regering svigtede ret meget med.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen jeg er forvirret, for på ét område laver man nogle reformer, som skal øge arbejdsudbuddet, fordi man mener, det er vigtigt at øge arbejdsudbuddet. Det må jo betyde, at man anerkender gængs økonomisk tænkning: Det, at man øger arbejdsudbuddet, øger også antallet af folk, som kommer i job. På et andet område bruger man den fuldstændig modsatte argumentation. Her skal man forlænge en dagpengeperiode, på trods af at det mindsker arbejdsudbuddet. Det er modsatrettede argumenter. Man laver to forskellige ting, som har modsatrettede virkninger. Det er der da ikke nogen konsistens i.

Ordføreren.

Det er nok meget, meget svært for mig at hjælpe hr. Joachim B. Olsen med ikke at blive forvirret, men jeg vil dog gøre forsøget.

Det er meget, meget vigtigt for den her regering at skabe tryghed for mennesker, der står i denne situation. De står i en ret træls situation, en situation, som ikke alene betyder ret meget for dem, der bliver arbejdsløse, og som måske har arbejdet hele deres liv, men også for hele deres familie, for deres børn og deres ægtefæller. De er blevet jagtet, og man har sagt: Selv om I har forsikret jer i god tro, skærer vi det ned til 2 år. Nu giver vi dem tryghed, vi giver dem mulighed for at efteruddanne sig – der kommer jo et godt forslag om lidt – vi giver dem mulighed for at gøre sig klar til et kommende arbejde. Den tryghed, de muligheder og det med, at den her regering investerer i mennesker, synes jeg er vigtigt og rigtig godt.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Nu forstår jeg, at ordføreren mener, at det kan være svært at hjælpe hr. Joachim B. Olsen ud af forvirringen. Men det kan jo så være, at ordføreren kan hjælpe mig, for jeg vil gerne spørge om lidt af det samme. Hvad er det for job, de 2.175 fuldtidspersoner, som får mulighed for at få forlænget deres dagpengeperiode, skal have efter et halvt år? Det må ordføreren jo kunne svare på.

Ordføreren.

Jeg skal bestemt gøre, hvad jeg kan for at hjælpe fru Ulla Tørnæs til at forstå de her ting. Jeg vil sige, at det, det drejer sig om, er at se, om vi kan få skabt en del arbejdspladser, så der er flere job end det antal, vi overtog fra den borgerlige regering. Det er nummer et.

Nummer to er, at vi via alle de her reformer også skal skabe et beskæftigelsessystem, som netop kan give de her mennesker større mulighed for at få det rigtige arbejde. Om lidt kommer der et forslag om netop 6 ugers selvvalg, hvor den tidligere regering jo for det første hakkede til folk, og for det andet fjernede deres mulighed for at få arbejde. Det vil sige, at vi har muligheder nu, og vi gør alt, hvad vi kan for at opkvalificere folk, så de har mulighed for netop at søge ind på de jobåbninger, der er derude.

Fru Ulla Tørnæs.

Så bliver jeg nødt til at spørge ordføreren om, hvor lav ledigheden skal være, førend man vil holde fast i den 2-årige dagpengeperiode, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Altså, man laver en midlertidig forlængelse her, og der er jo ikke nogen logik eller sammenhæng i regeringens politik, hvis den midlertidige forlængelse ikke bliver yderligere forlænget, såfremt ledigheden ikke har ændret sig. Så jeg vil blot spørge hr. Leif Lahn Jensen: Hvad skal ledigheden være, før Socialdemokraterne kan acceptere en dagpengeperiode på 2 år?

Ordføreren.

Den store forskel på den her regering og den blå regering er, at den her regering kigger på hele udviklingen i samfundet og siger: Hvad har vi nu? Hvad kan vi gøre nu? Det, der skete under den tidligere regering var, at de midt i en krise – lige der, hvor man måske ikke burde gøre det – sagde: Nå, nu skærer vi godt nok lige ned på perioden. Så kan de lære det, kan de.

Vi gør noget andet. Vi kigger på, at vi er midt i en krise. Vi har det rigtig svært nu. De her mennesker er utrygge, og så giver vi dem en mulighed for at få en forlængelse på et halvt år, så de netop kan opkvalificere sig, og vi kan skabe nogle arbejdspladser.

Jeg vil derfor sige til fru Ulla Tørnæs, at den her regering ser fremad. Den her regering kigger på det samfund, man har. Og den her regering laver de rigtige løsninger.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Nu talte hr. Leif Lahn Jensen jo om den hårdtarbejdende dansker, som var blevet ledig. Lad mig starte med at sige, at vi jo godt kan blive enige om, at der heldigvis er rigtig mange, der gerne vil være del af et arbejdsfællesskab og bidrage til samfundet. Men jeg tænker lidt på dem, der ikke vil det. Derfor vil jeg gerne høre, hvad Socialdemokratiets svar er til den kassedame, der arbejder 37 timer om ugen og som optjener ret til ferie, og som nu må se på, at en kontanthjælpsmodtager får de samme rettigheder, som hun har. Hvorfor skal hun beholde sit job frem for bare at sige sit job op og komme på kontanthjælp?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige det igen, og jeg ved, at beskæftigelsesministeren har sagt det ret mange gange: Vi går ind for, at de, der kan arbejde, skal arbejde, i hvert fald hvis de vil have en ydelse fra det offentlige. Sådan er det. Det står jeg gerne fast ved. Men vi har så også en regel nr. 2, som den tidligere regering ikke havde, nemlig at dem, der kommer ud i problemer, dem, der har det vanskeligt, dem, der bliver arbejdsløse eller syge i en periode, eller hvad ved jeg, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe og få i gang og i arbejde igen.

Fru Mai Henriksen.

De, der kan arbejde, skal arbejde, siger hr. Leif Lahn Jensen. Så er det jo interessant, at man i L 76, som forleden blev førstebehandlet, både nedsatte kravene til de ledige og samtidig lige sparede 200 mio. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats. I min verden hænger det ikke sammen.

Jeg vil gerne stille et meget konkret spørgsmål: Hvordan vil Socialdemokraterne sikre, at en ferie ikke kommer til at stå i vejen for et arbejde? Lad os nu forestille os en kontanthjælpsmodtager, som tager på ferie til Gardasøen, men hvad nu, hvis jobbet til vedkommende rent faktisk dukker op, mens vedkommende er af sted? Hvordan vil Socialdemokraterne så garantere, at den ledige så rent faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet? Det synes mig dog at være en anelse svært at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man ligger i en solseng nede ved Gardasøen.

Ordføreren.

Forskellen på De Konservative og Socialdemokraterne er, at vi tror på de mennesker ude i jobcentrene og har tillid til dem. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de, der er derude, selvfølgelig godt kan se, hvornår der er jobåbninger, og hvornår der ikke er jobåbninger.

Jeg er klar over, at det forslag om kontanthjælpsmodtagerne netop var inde under det, der hedder bedre vilkår for de ledige, for hvis der er noget, de ledige ikke har fået i 10 år med borgerlig regering, er det bedre vilkår. Derfor har vi fremsat en masse forslag: Bedre mulighed for uddannelse og opkvalificering, flere uddannelsesrettigheder til ufaglærte og faglærte, mulighed for opkvalificeringsjob, mulighed for ferie, en styrket indsats over for ledige ordblinde – det er så skrivesvage. Vi har gjort en masse for at skabe bedre vilkår for de ledige, for det mener vi, er nødvendigt efter 10 år. Det vil vi gerne kendes på, og det skal der nok komme endnu mere af.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Det forslag, vi står med her, er jo en forlængelse af dagpengeperioden, en midlertidig forlængelse kan man sige, for det er jo ikke sådan, at det er en varig forlængelse på ½ år. Dansk Folkeparti var med til at ændre dagpengeperioden fra 4 år til 2 år, og det gjorde vi i en periode, hvor der var krise. Efter de tal, vi fik, og efter det, vi kunne se, var forventningerne, at krisen var ovre, inden den her 2-års dagpengeperiode for de nye ville udløbe den 1. juli 2012.

Det har så vist sig, at krisen har varet noget længere. Hvor lang tid den vil vare, ved vi selvfølgelig ikke noget om. Og i forbindelse med valgkampen sagde vi i Dansk Folkeparti, og jeg er nok også citeret for det flere steder, at vi var klar til at se på en forlængelse af dagpengeperioden, i betragtning af at forudsætningerne for det indgreb, vi lavede, hvor vi ændrede perioden fra 4 år til 2 år, ikke havde ændret sig i den retning så hurtigt, som vi havde forventet. Derfor siger Dansk Folkeparti ja til ½ års forlængelse af dagpengeperioden, og det er glædeligt, at det så gælder alle, der bliver ramt af det her. Der er ikke nogen, der kan få en forlængelse, hvis de opnår en dagpengeperiode på 4 år inden, så det er ikke på den måde. Det er dem, der bliver ramt af ordningen med de 2 år.

I den forbindelse sagde vi også i valgkampen, at vi egentlig også var klar til at forlænge yderligere ud over ½ år. Hvis der var behov for det, kunne vi give en forlængelse på 1 år, måske længere, alt efter hvor lang tid krisen varer, og det står vi stadig væk ved. Modsat andre partier står vi i Dansk Folkeparti ved det, vi har sagt i valgkampen, så derfor er vi også klar til at se på en yderligere forlængelse ud over ½ år, hvis det bliver nødvendigt. Det kunne jo godt være, at beskæftigelsesministeren allerede i det her lovforslag skulle have taget med i betragtning, at der måske var mulighed for en yderligere forlængelse, men vi vil her i dag fra Dansk Folkepartis side give tilsagn om, at det er vi også klar til at se på, hvis det bliver nødvendigt med en yderligere midlertidig forlængelse af dagpengeperioden.

Hvad angår forslaget om kontanthjælp, kan vi også se, at det kan være rimeligt. Man kan altid diskutere, om en kontanthjælpsmodtager skal have ret til ferie eller ikke skal have ret til ferie. I dag er det mange gange sådan, at jobcentrene i feriemåneden prioriterer ikke at lave den store indsats over for kontanthjælpsmodtagere. Der er nogle kontanthjælpsmodtagere, der unddrager sig, fordi der måske er en familie, der tager på ferie, og så er det træls, hvis moren eller faren skal blive hjem fra ferie, på grund af at man er på kontanthjælp, og så snyder de med det.

Samtidig skal vi huske på, at i dag er det faktisk sådan, at man er fritaget for aktiveringsindsatsen i 4 uger, og det bliver passet ind, når der er ferie. Når jobcenteret synes, der skal være ferie, og når sagsbehandleren synes, der skal være ferie, kan man blive fritaget fra aktivering i 4 uger. Vi skal også huske på, det her lovforslag ikke giver ret til ferie, før man har haft 12 sammenhængende kalendermåneder på kontanthjælp. Så det er ikke sådan, at bare fordi man kommer på kontanthjælp efter 3-4 måneder, kan man sige, at man gerne vil have ferie. Det kan man ikke. Det første år kan man ikke få ferie, så der er også begrænsninger den vej rundt.

Så det, vi i Dansk Folkeparti kan se ud af det her, er, at man egentlig i teorien går ud og siger, at vi forlænger den 4-ugers-periode, der er, hvor kontanthjælpsmodtageren er fritaget for aktiveringsindsats, til 5 uger, hvor man så siger, at vedkommende kan tage på ferie.

Jeg ved ikke, hvor mange der tager til udlandet på ferie. Vi har haft nogle dårlige sager, hvor der var nogle, der var taget til Libanon i flere måneder og holdt ferie dernede og svindlede. Det skal der selvfølgelig stadig væk holdes øje med, og det tror jeg også at de ude i jobcentrene holder øje med, nemlig om der er nogen, der prøver på at svindle. Men det er da godt nok lidt træls, hvis man som par ikke kan tage børnene med på ferie i et telt i Vestjylland, hvis man bor i en lejlighed i København. Det vil være sund fornuft, at man lige kan tage på ferie. Men man skal stadig væk oplyse om, hvor man er, så det er ikke sådan, at jobcenteret ikke ved, hvor folk er henne.

Hvad angår det her med at stå til rådighed for et job, vil jeg sige, at selvfølgelig skal man stå til rådighed for et job, og hvis man får tilbudt et job inden ferien, kan man ikke derefter komme og sige, at man skal have ferie.

Så Dansk Folkeparti kan støtte forslagene, men som sagt vil vi herfra give tilsagn om, at vi også er klar til at se på en yderligere forlængelse af dagpengeperioden, hvis det bliver nødvendigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Ordføreren sagde, at Dansk Folkeparti var med til at forkorte dagpengeperioden fra 4 til 2 år i en krisetid. Så siger ordføreren, at man, da forudsætningerne for den forkortelse ikke ændrede sig hurtigt nok – der kom altså ikke gang i beskæftigelsen – nu er villig til at kigge på at forlænge dagpengeperioden. Jeg tror det er sådan cirka rigtigt forstået. Så er mit spørgsmål til Dansk Folkeparti: Da Dansk Folkeparti indgik den her aftale, hvad var det da, der gjorde, at Dansk Folkeparti troede på, at forudsætningerne ville ændre sig hurtigt? Hvad var det for nogle analyser, Dansk Folkeparti var i besiddelse af, der tilsagde, at krisen snart ville stoppe?

Ordføreren.

Hvad angår det med aftalen om at nedsætte fra 4 til 2 år, vil jeg sige, at jeg ikke ved, om hr. Joachim B. Olsen kan spå – jeg kan ikke. Jeg har haft ret i min forudsigelse af udviklingen på arbejdsmarkedet rigtig mange gange, men jeg havde faktisk ikke drømt om, at krisen skulle blive så vedvarende. Det skyldes jo, at vi er med i EU, for så bliver vi sinket lidt i udviklingen, hvad det angår. Havde vi nu været et selvstændigt land og ikke været omfattet af EU, havde vi nok også været ude af krisen på nuværende tidspunkt. Men der var ingen, der kunne spå om, hvor lang tid krisen ville vare. Med de tal, vi fik dengang, forventede man, at krisen ville vare et par år, og så ville vi nok være ved at være ude af det. Det var det, der lå til grund for, at vi sagde ja. Så kunne vi bagefter se, at det her ville tage længere tid. Krisen var værre, og der var ingen, der havde forventet, at Grækenland ville være ved at gå bankerot, og at Italien, Spanien og Portugal også rent ud sagt var nede, og det samme med Irland og Island. Der er mange ting, der gør sig gældende, og der var ikke nogen, der havde forudset det. Så derfor mener vi som sagt i Dansk Folkeparti, at tingene har ændret sig i en anden retning end den, vi havde forventet.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg går ikke ud fra, at Dansk Folkeparti, da man lavede den her reform, troede, at Danmark ikke ville være medlem af EU om et par år. Jeg tror nok også, at man, dengang man lavede den her reform, havde nogle ganske gode formodninger om, at krisen i Sydeuropa ville fortsætte. Jeg kan ikke huske, at der var nogen, der sagde, at den ville stoppe. Jeg mindes heller ikke at have set en eneste rapport eller analyse, der viste noget som helst om, at det her var en kortvarig krise, som snart ville stoppe. Det er bare derfor, jeg gerne vil bede om et svar på, hvad det helt konkret var for nogle analyser, undersøgelser, som gjorde, at Dansk Folkeparti byggede deres forventning op om, at krisen snart ville være overstået.

Ordføreren.

Jamen jeg vil sige til hr. Joachim B. Olsen, at vi fik forelagt mange papirer fra regeringen, fra finansministeren og fra beskæftigelsesministeren i den forbindelse, og det er selvfølgelig svært at sige, at vi ikke troede på noget som helst af det, der blev lagt frem. Så vidt jeg husker, var det heller ikke noget med, at de økonomiske vismænd forudsagde, at krisen ville vare så lang tid. Det er muligt, at man i Liberal Alliance kan forudse den slags ting, det er er også muligt, at hr. Joachim B. Olsen kan forudse den slags ting. Det kunne jeg ikke, det kunne vi ikke i Dansk Folkeparti, og der er også rigtig mange af mine kolleger herinde, der heller ikke kunne forudse det. Hvis man kunne forudse den slags, skulle man måske have søgt et job som økonomisk vismand i stedet for at sidde i Folketinget.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Det her er jo et lovforslag i to dele. Og jeg har stor respekt for, at man har ønske om at ville indfri et valgløfte. Det er ikke så tit, det sker i de her tider, så når man endelig kan komme af sted med det, skal man også slå til. Det har jeg stor respekt for.

Jeg tror, jeg havde forventet en tale, hvor hr. Bent Bøgsted ligesom ville balancere og sige: Nå ja, det sure med det søde, og det med de her 5 ugers ferie er en del af det sure.

Mener Dansk Folkeparti virkelig, at den her del af det her lovforslag, altså det med de 5 ugers ferie, er god politik? Kan det ikke være svært at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man ligger i telt i Vestjylland, som hr. Bent Bøgsted giver et eksempel på?

Ordføreren.

Altså, hvis man ligger i telt i Vestjylland, kan man sagtens tage telefonen, hvis der bliver ringet. Det har jeg før hørt om nogen der har gjort. Så det har ikke noget med det at gøre. De fleste har en telefon med, også når de ligger i telt, og der er god forbindelse, så den slags kan sagtens lade sig gøre.

Vi havde da selvfølgelig vores tvivl om de her 5 ugers ferie, men når man så ser på, at man i forvejen er fritaget for aktivering i 4 uger , når man har været på kontanthjælp i over 1 år og har været inde i et aktiveringsforløb, er forskellen måske bare, at det bliver mere legalt, at man holder 3 ugers ferie om sommeren sammen med familien. Det er jo ikke sådan, at vi forventer, at der nu kommer en stor strøm af kontanthjælpsmodtagere, der rejser ud af landet. Det er der nogle, der gør, og der er også nogle, der snyder lidt med det i dag – og det har vi også tidligere prøvet at stramme op på. Der vil nok også være nogle, der snyder lidt med det fremover, men vi har accepteret det her som en del af det her lovforslag. Det har vi snakket om i gruppen, og det accepterer vi.

Havde det nu været sådan, at det var en helt ny ordning med, at man optjente feriepenge – men det gør man ikke; det er på kontanthjælp; man får ikke ekstra ud over sin kontanthjælp i den periode – havde det været noget andet.

Fru Mai Henriksen.

Nuvel, man kan godt tage telefonen, hvis man ligger i telt i Vestjylland. Nu er jeg jo lige hjemkommet fra Afrika, hvor jeg har besteget Kilimanjaro, og jeg kan hilse og sige, at der ikke er telefonforbindelse oppe i lige knap 6.000 meters højde. Så det er jo ikke alle steder, især hvis man tager til udlandet, man rent faktisk kan stå til rådighed ved at tage en telefon eller endda møde op til en jobsamtale.

Jeg kan godt høre, at hr. Bent Bøgsted måske i virkeligheden godt kan være lidt nervøs ved, om der bliver snydt, og at han måske i virkeligheden også godt kan være nervøs ved, om man reelt kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti: Hvis nu, det havde været en anden del af et lovforslag, vi nu havde behandlet – hvis nu den her første del med dagpengene var kommet i en pakke sammen med tilladelsen til at opføre en moske et sted i Danmark – ville hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti så også have stemt for, når nu man gerne vil indfri det første valgløfte?

Ordføreren.

Nu kan jeg slet ikke forestille mig, at man vil blande de to ting sammen i et lovforslag. Det kan jeg overhovedet ikke forestille mig vil komme til at ske. Jeg tror egentlig, at formanden her ville have protesteret mod, at der blev fremsat et sådant lovforslag, der blandede den slags sammen. Så jeg har slet ikke haft i tankerne, at der kunne være så grel en sammenblanding i et lovforslag. Vi har før set, at det er de mest mærkelige ting, man kan putte ind i et lovforslag – det erkender jeg da blankt. Men det var lidt en speciel sammensætning.

Jo, der vil altid være nogle steder, man måske ikke lige kan tage en telefon, men jeg har nu ikke mistænkt nogen kontanthjælpsmodtagere for at tage på ferie på Kilimanjaro.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Med dette lovforslag foreslår vi, at dagpengeperioden forlænges midlertidigt med op til ½ år for dem af vores borgere, der opbruger dagpengeretten i andet halvår af 2012. Men det skal ske således, at den samlede dagpengeperiode ikke overstiger 4 år. Derudover ligger der også i lovforslaget, at vi foreslår, at kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, får ret til ferie, således at de 5 uger om året bliver undtaget fra det i øvrigt rimelige krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det synes jeg faktisk er en helt oplagt og helt rimelig håndsrækning, vi giver til de ledige. Det er også udtryk for en større grad af tillid til de ledige.

Samlet set er det nogle fornuftige justeringer, som Radikale Venstre kan støtte.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så det er hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er naturligvis glad for, at finanslovaftalen mellem regeringen og Enhedslisten om en midlertidig forlængelse af dagpengeretten nu bliver en lovmæssig realitet. Vi glæder os til at få behandlet det. Det samme gælder også kontanthjælpsmodtageres ret til ferie. Vi er også glade for, at det er lykkedes at udvide den personkreds, der får glæde af en midlertidig forlængelse. Jeg skal også sige, at jeg da er personligt glad for, at også borgerlige partier kan se lyset i den her aftale. Det kunne jo være, at det kunne smitte, sådan at vi kunne begynde at føre en socialpolitik på tværs af blokkene.

Desværre løser den midlertidige forlængelse ikke de problemer, som den tidligere regering støttet af Dansk Folkeparti og De Radikale har skabt med deres forringelser på dagpengeområdet. Med den forkortede dagpengeperiode, de skærpede genoptjeningskrav og den forkortede periode for supplerende dagpenge kombineret med en langvarig høj arbejdsløshed vil en masse mennesker komme i alvorligt økonomisk uføre, når deres dagpengeperiode udløber i løbet af 2013. En masse vil miste dagpengene, og en stor del af disse mennesker vil heller ikke være berettiget til kontanthjælp, enten fordi de bor i ejerbolig eller er gift. Det er et ret stort problem. AK-Samvirke har beregnet, at vi i 2013 risikerer, at et sted mellem 1.500 og 2.000 mennesker mister dagpengeretten hver måned. Jeg tror, at Venstres ordfører hører godt efter, når jeg siger hver måned. Det er næsten 25.000 i løbet af et år. Dertil kommer så dem, der har fået forlænget dagpengeretten med op til ½ år, men som ikke kommer i arbejde i den periode. Andelen af ledige over 50 år, der er i farezonen, er klart overrepræsenteret.

Desværre er der ikke mange tegn på, at ledigheden falder. Det Økonomiske Råd regner med en stigning både i 2012 og 2013. Hvis man kigger på det antal stillinger, som jobnet udbyder, kan man se, at det er stagneret på omkring 20.000 i 2010, mens det i 2007 og 2008 til tider var oppe på 50.000. Fra november 2008 til november 2011 er antallet af langtidsarbejdsløse, dvs. folk på dagpenge 80 pct. af tiden inden for det seneste år, steget fra 9.000 til 39.000.

Den tidligere regering gjorde mere end blot at forkorte dagpengeperioden med støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale. Den fordoblede også den periode, man skal være i arbejde, for at genoptjene dagpengeretten. Det forringer muligheden for at opnå fornyet ret til dagpenge ganske betydeligt, og AK-Samvirke udtrykte det på den måde, at hvis nu man har et klippekort til bussen, sættes prisen op fra 140 kr. til 280 kr., samtidig med at halvdelen af klippene fjernes, så man kun har fem klip for den dobbelte pris. Det er virkeligheden, og det er det, nogle kalder ansvarlig politik. Så det ser sort ud for de arbejdsløse selv med den midlertidige forlængelse, der ligger i det her lovforslag.

Man kan vel gå ud fra, at de to tidligere regeringspartier og Liberal Alliance er uden for rækkevidde rent pædagogisk, når det gælder forståelsen for de arbejdsløses situation. Men regeringspartierne, S, SF og De Radikale, og også Dansk Folkeparti, der altid fremhæver deres store omsorg for de svage, skylder os et bud på, hvad der skal gøres. Jeg vil gerne spørge: Vil I være med til at mindske genoptjeningskravet? Vil i forlænge dagpengeretten? Vil I være med til at gøre noget, så den midlertidige forlængelse ikke blot betyder en udsættelse af den sociale katastrofe for mange forsikrede?

Så skal jeg huske at sige, at vi naturligvis kan stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger, og så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Det kommer vel ikke som den store overraskelse, at vi ikke kan støtte det her forslag. Danmark har et underskud, der er på 100 mia. kr., og vi har her at gøre med et forslag, som i 2012 vil koste 520 mio. kr. og i 2013 vil koste 262 mio. kr. Det er ikke spændende at være arbejdsløs, og derfor er det også nødvendigt, at man har nogle politikere, som har modet til at træffe nogle beslutninger – beslutninger, der er hårde, men rigtige – herunder at lave de nødvendige reformer af vores samfund, så Danmark også på lang sigt kan være et rigt og velstående land.

Al erfaring viser, at de ledige ved dagpengeperiodens udløb vil gøre en ekstra indsats for at finde et arbejde og komme i beskæftigelse, men denne indsats bliver nu udskudt med ½ år. Vi mener ikke, at der her er tale om en beskæftigelsespolitik, der er ansvarlig, eller at der i det hele taget er tale om en politik, der er ansvarlig for Danmark.

Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at det her mere er udtryk for et knæfald for Enhedslisten, end et udtryk for, hvad i hvert fald De Radikale egentlig synes er en ansvarlig politik.

Med hensyn til det med en ferieret til kontanthjælpsmodtagere vil jeg sige, at der jo er et godt gammelt princip, der hedder, at man skal yde, før man kan nyde. Nu indfører regeringen så et nyt princip, hvorefter man skal nyde uden at yde. Hvis vi slår op i en dansk ordbog og kigger under ordet ferie, kan vi se, at der står, at det er betegnelsen for en periode, hvor man holder fri fra skole eller arbejde. Det vil sige, at regeringen med indførelsen af det her lovforslag altså er i gang med at lave en helt ny definition af begrebet ferie. Der står i beskrivelsen af dette ord i hvert fald ikke noget om, at det er et afbræk fra dagligdagens trummerum, hvilket jeg tror Socialdemokratiets ordfører sagde at det skulle være.

Vi kan på ingen måde støtte det her forslag, og vi synes, det er udtryk for en uansvarlig politik.

Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Det her er noget, vi har diskuteret før, og nu gør vi det igen, nemlig hvorvidt det skal kunne betale sig at arbejde og hvordan. I de seneste debatter, vi har haft om det her i Folketingssalen, har jeg sagt, at det egentlig var mærkværdigt, at man overhovedet diskuterede dette emne. For det burde jo være logisk og naturligt, at vores velfærdssamfund er indrettet sådan, at det kan betale sig at gå på arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Lad mig starte med at slå fast, at jeg tror, at langt størstedelen af de ledige, der er på kontanthjælp, rent faktisk gerne vil i job. De vil gerne inkluderes i et fællesskab, og de vil gerne bidrage til samfundet. Men det er jo et problem, hvis det alene er lysten, der skal drive værket. Gevinsten ved at tage et arbejde og undlade at være på passiv forsørgelse er blevet forværret siden den dag, regeringen trådte til, og der er ikke noget, som tyder på, at det vil ændre sig foreløbig, tværtimod.

Mange af de vælgere, der har stemt på regeringen, og som er hårdtarbejdende danskere, må spørge sig selv, hvordan det kan være retfærdigt, at de hver dag står op, tager på arbejde og netop bidrager til samfundet, mens regeringen med sin afskaffelse af kontanthjælpsloftet og starthjælpen nu har gjort det mere fordelagtigt at undlade at bidrage. Det er et spørgsmål, som man godt kan stille sig selv, og med det her lovforslag bliver det et spørgsmål, som det er endnu mere relevant at stille sig selv. For ud over at gevinsten ved at tage et arbejde bliver mindsket, får kontanthjælpsmodtagerne nu også 5 ugers ferie oveni. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de hårdtarbejdende danskere, som må føle sig noget snydt over at få at vide, at når de har optjent ret til ferie, får en kontanthjælpsmodtager nu det samme.

Som konservativ mener jeg, at der skal være en økonomisk gevinst ved at gå på arbejde, og jeg mener, at man som ledig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er altså noget, der kan synes svært, hvis man samtidig ferierer ved Gardasøen i Italien. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. I sidste ende vil det her lovforslag betyde, at vores virksomheder nu kan komme til at gå forgæves, når de har brug for hænder og hoveder til deres produktion og til at skabe vækst i vores samfund, for arbejdskraften ligger i en solstol ved Gardasøen. Derfor vil Konservative i udvalgsbehandlingen spørge ind til, hvad konsekvenserne vil være for udbuddet af arbejdskraften, for det er ikke blevet nærmere belyst.

Men det er noget, der er paradoksalt, og enhver borgerlig sjæl må vægre sig ved den tanke, og det gør langt de fleste borgerlige partier her i salen da også i dag, undtagen Dansk Folkeparti. Jeg må erkende, at jeg ikke begriber, hvorfor Dansk Folkeparti lægger stemmer til det her lovforslag. Nuvel, Dansk Folkeparti sagde i debatten lige før, at de stemmer for, fordi de især er enige i den første del af forslaget om at forlænge dagpengeperioden midlertidigt, og jeg kunne vist også spore en vis nervøsitet i Dansk Folkepartis ordførertale. Men det er ikke borgerlig politik, at kontanthjælpsmodtagere belønnes med 5 ugers ferie, når regeringen med en fjernelse af kontanthjælpsloftet og starthjælpen i forvejen har mindsket gevinsten ved at arbejde.

Det sidste, vi har brug for i den økonomiske krise, som vi står i, er, at incitamentet til at arbejde mindskes yderligere, og derfor er det her lovforslag den helt forkerte vej at gå.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne rette den konservative ordfører. Det er sådan, at ikke kun hårdtarbejdende danskere holder ferie. Det gør alle arbejdende danskere. Det gør såmænd også modtagere af bidrag fra a-kassen. De har ret til feriedagpenge, de har også ret til at rejse til Gardasøen eller for den sags skyld til Kilimanjaro, hvis de har råd.

Jeg vil gerne høre, hvordan i alverden den konservative ordfører kan synes, at virksomhederne vil gå forgæves, fordi nogle få tusind, ja måske nogle få hundrede på kontanthjælp er på ferie, når virksomhederne har 160.000 arbejdsløse på jobcentrene, som de kan spørge og vælge imellem.

Ordføreren.

Det kommer jo an på, hvad det er for et job, der pludselig dukker op. Det, jeg stillede som spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, var, hvordan Socialdemokratiet – og man kan jo stille spørgsmålet til hele regeringen – kan garantere, at den kontanthjælpsmodtager, som er på ferie, rent faktisk kan blive matchet til et job, for det er jo ikke sådan, at man bare kan gå ud og vælge mellem alle de arbejdsløse, og så kan man ansætte den første den bedste, man lige synes. Der er altså noget, der hedder kompetencer, og der er også noget, der hedder specialiseret arbejdskraft, og lad os forestille os en højt specialiseret ingeniør, som er arbejdsløs, som er på kontanthjælp – det antager vi også – og som er på ferie lige på det tidspunkt, hvor det rigtige jobtilbud lige opstår. Hvordan får man så sikret, at den arbejdsløse ingeniør – hvis vi antager, at han ikke er medlem af en a-kasse – rent faktisk bliver matchet til det job? Det er det, der har været udgangspunktet for mit spørgsmål. Jeg kan ikke se noget svar på det nogen steder.

Hr. Christian Juhl.

Det er min klare fornemmelse, at en ansvarlig virksomhedsleder, der har brug for en højt specialiseret ingeniør, også har tid til at vente, til vedkommende kommer hjem fra Gardasøen. Jeg tror ikke, det er noget stort problem, og jeg vil gerne bede ordføreren give bare en antydning af en sandsynlighed for, hvor tit det kiks ville ske, at en virksomhed ikke har tid til at vente, til den pågældende vender hjem. Især når der er 160.000 direkte arbejdsløse i systemet og en hel masse ude i det indirekte system.

Ordføreren.

Det lyder jo helt barokt at skulle sige, at man skal vente på en hjemkomst. Så lad mig give et andet eksempel. Lad mig give et eksempel fra de danske gartnerier, som jo for manges vedkommende har højsæson i sommermånederne. Kan de vente 2 måneder eller bare 1 måned på, at der kommer medarbejdere hjem, for at de så kan deltage i produktionen? For så skal jeg hilse og sige, at så tror jeg ikke, vi får ret mange tomater eller agurker i år?

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for debatten her i Folketingssalen i dag. Først og fremmest tak til Enhedslisten for at være finanslovpartner, også hvad det her forslag angår, og selvfølgelig en særlig tak til Dansk Folkeparti, som jeg synes i dag melder meget positivt, og som jo også med støtten til lovforslaget her er med til at understrege, at den tidligere regering valgte en hård indfasning af den dagpengereform, som også ligger til grund for diskussionen her i dag.

Vi er jo i den situation, at hele Europa står i en svær økonomisk situation. Vi har i en periode oplevet stigende arbejdsløshed i Danmark. Nu er der ting, der begynder at pege i den rigtige retning. Der er lidt forsigtig forbrugeroptimisme, vi fik nye tal i går, der viser et lille fald i arbejdsløsheden, og vi kan se positiv vækst i dansk økonomi under et. Det er rigtig positivt. Jeg tror, det er for tidligt at begynde at juble, men der er altså tegn på, at dansk økonomi bevæger sig i den rigtige retning. Lægger vi det sammen med den kickstart, som vi også har aftalt med Enhedslisten, vil vi forhåbentlig i de kommende måneder begynde at se, at der er mennesker, der kan flytte sig fra arbejdsløshedskøen, hvor det aldrig er sjovt at stå, til et liv med job og beskæftigelse igen. Så langt så godt.

Det ændrer ikke på, at vi har en gruppe borgere, der er ramt af arbejdsløshed, og det er ikke sjovt. Det er især ikke sjovt, når man begynder at fornemme, at man nærmer sig afslutningen af sin dagpengeperiode. Jeg er ikke i tvivl om, at det skaber utryghed, frustration og bange anelser for fremtiden i danske familier, selvfølgelig især hos dem, der er ramt af arbejdsløshed. Man kan diskutere, om det var rigtigt eller ej, at den tidligere regering valgte at forkorte dagpengeperioden. Det, der i hvert fald er afgørende for både regeringen og Enhedslisten, er, at vi prøver at tage hånd om de menensker, der på grund af en hård indfasning bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt i vores øjne. Derfor lægger vi med forslaget her op til en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden for de borgere, der ellers vil falde ud af dagpengesystemet i andet halvår af 2012. Det er den ene del af lovforslaget.

Den anden del af lovforslaget handler om, at kontanthjælpsmodtagere i fremtiden bliver berettiget til ferie, og inden alle nu svinger sig for højt op i retorikken – hvad enten det er fra toppen af Kilimanjaro eller andre steder – tror jeg bare, det kan være nødvendigt at understrege, at man allerede i dag som kontanthjælpsmodtager har mulighed for at blive fritaget fra den aktive indsats i 4 uger. Det vil altså i manges almindelige hverdag opleves sådan, at man nu får mulighed for 1 uge mere. Det er reelt det, vi diskuterer. Jeg synes, det er rigtigt af Dansk Folkepartis ordfører at understrege, at man jo ikke får feriepenge i perioden, men at man får sin almindelige kontanthjælp.

Når forslaget er med her, er det, fordi vi ved, at der er en gruppe kontanthjælpsmodtagere, der er i kontanthjælpssystemet i lang tid. Det er et problem. Det synes jeg Folketinget sammen med regeringen skal gøre meget for at adressere og ændre på. Er man i kontanthjælpssystemet i en meget lang periode, har man da i lighed med alle andre mennesker behov for at kunne tage på ferie. Vi kan også diskutere her i dag, hvor vi tror kontanthjælpsmodtagere tager på ferie henne, men jeg vil gerne sige, at jeg ikke tror, at der er ret mange, der bestiger Kilimanjaro. Jeg tror, vi vil komme til at se, at mange af de kontanthjælpsmodtagere, der vælger at holde ferie, holder ferie i nærheden af deres hjem, for midlerne er givet ikke til fjerne, eksotiske rejsemål. Men man har da behov for at kunne holde ferie, og det har man især – vil jeg tillade mig at understrege – hvis man samtidig har børn. Jeg tror, det betyder meget for forældre at kunne sige: Vi holder efterårsferie sammen ligesom alle andre – og derfor synes vi sammen med Enhedslisten og nu også Dansk Folkeparti, at kontanthjælpsmodtagere skal have mulighed for det.

Jeg er som sagt glad for den brede opbakning til lovforslaget, og til de tre partier, der stemmer imod, nemlig Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre, vil jeg sige, at jeg har fuld forståelse for, at man står ved den reform, man tidligere har lavet. Sådan må det være. Men jeg vil også gerne understrege, at når det handler om at bekæmpe arbejdsløshed, tror jeg nu engang, at det at sikre mere beskæftigelse og flere arbejdspladser er den allerallerbedste vej at gå. Derfor synes jeg, at det er vigtigt i forhold til en eventuel kritik af arbejdsudbud og andre ting at understrege, at med vores kickstart og forhåbentlig også snart en bred aftale på energiområdet vil vi fra politisk side understøtte, at der bliver skabt flere job i Danmark.

Nu får vi reformåret skudt i gang med vores forslag til en reform af førtidspensions- og fleksjobområdet. Reformerne skal under et både bidrage til holdbarhed i dansk økonomi og i høj grad en udvidelse af arbejdsudbuddet. Den ideologiske antagelse om, at arbejdsudbuddets udvidelse er det, der gør, at flere mennesker kommer i beskæftigelse, er jeg helt, helt bekendt med. Jeg vil advare mod, at man læner sig for meget op ad den, for det er nu en gang sådan, at hvis der ikke er job, er det svært at komme i arbejde, og derfor bør vi efter regeringens mening afbalancere vores indsats, så vi på den ene side understøtter beskæftigelse og nye arbejdspladser og på den anden side understøtter en udvidelse af arbejdsudbuddet.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg har det egentlig lidt ambivalent med at skulle gå til ministeren her, for jeg synes, at ministeren gennem de sidste 2-3 måneder har sagt så mange positive ting. Derfor er jeg også ked af, at ministeren på nogle områder gør præcis det modsatte af, hvad ministeren siger.

Ministeren prøver at nedtone, at der ikke gør den store forskel, at man nu får en ret til ferie på 5 uger, men forskellen ligger jo i, at man ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ministeren har jo sagt, at hvis kontanthjælpsmodtagere kan tage et arbejde, skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Så det her går stik imod det, som ministeren ellers taler så flot om.

Ministeren har været ude at tale om et opgør med krævementaliteten. Det synes jeg er godt at ministeren gør, for det er vigtigt for Danmark, at vi får et opgør med den. Men hvordan er det her et opgør med krævementaliteten, når man giver folk, som ikke er i arbejde, ret til at holde ferie?

Ministeren.

Jeg synes, det handler om at sikre en balance. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er arbejdsløs. Det er, hvad enten man er dagpengemodtager eller man er kontanthjælpsmodtager. Man skal være aktivt jobsøgende. Man skal også være indstillet på at afdække, hvor der kan være jobmuligheder. På den anden side skal vi som samfund stå og være klar til at understøtte, at man rent faktisk kan finde et arbejde, med en ordentlig beskæftigelsesindsats, med uddannelsestilbud, med kompetenceløft, sådan at man kan finde sin vej ind på arbejdsmarkedet.

Så er det vigtigt med en balance, for ja, der skal være skrappe rådighedsregler. Det er det fundament, hvorpå vores arbejdsmarkedspolitik skal stå. Men en efterårsferie sammen med børnene betyder jo ikke, at vi skal bryde med det grundlæggende princip. I dag har man ret til at blive undtaget for en aktiv indsats i 4 uger. Nu indfører vi så ret til ferie i 5 uger og sløjfer retten til 4 ugers fritagelse for aktiv indsats. Det er en lille forbedring for en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der vel at mærke først opnår retten, hvis man har været kontanthjælpsmodtager i 12 måneder.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg må sige, at jeg ikke synes, at det her er en forbedring. Tværtimod. Det her betyder, at man nu i en periode ikke længere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ikke en forbedring. Det er jo den sædvanlige retorik fra venstrefløjen, som vi også har hørt andre i salen snakke om. Det drejer sig om følelser, retten til at tage på ferie med børnene osv.

Men det handler også om de her børn. Det handler også om nogle grundlæggende, sunde principper om, at det også er godt, at børn ser, at det at tage på ferie bl.a. er frugten af ens arbejde. Man har arbejdet, så sparer man op, og så får man råd til at tage på ferie. Det er da et brud med det. Hvad er det, man lærer de børn? At ferie, det er bare en ret, det er noget, man bare skal uden at skulle yde. Jeg er virkelig bekymret for, at det her er et brud også med principper, som Socialdemokratiet engang hyldede.

Ministeren.

Jeg synes, man skal prøve at se lidt mere balanceret på det her. Der skal være ordentlige rådighedsbestemmelser i vores kontanthjælpssystem. Vi har anmeldt en reform af selv samme for selvfølgelig at kunne diskutere, om vi i dag stiller de rigtige rådighedsbetingelser for modtagelsen af kontanthjælp, og hvordan vi i det hele taget sikrer, at flere borgere går fra at være modtagere af kontanthjælp til at være en aktiv del af arbejdsmarkedet.

Men en ferie med børnene synes jeg ikke er det, der afgør, om den indsats fungerer eller ej. Når man er lønmodtager, har man ret til ferie. Når man i øvrigt er barn eller ung – nu nævner ordføreren specifikt børn og unge – er det jo også sådan, at når man er skolesøgende eller i gang med en uddannelse, så er der perioder, hvor man så at sige ikke er i gang med sin uddannelse.

Jeg ser egentlig det her som et ret pragmatisk forslag. Ja, man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men man har også i en periode ret til at hvile og eksempelvis være sammen med sin familie. Det mener jeg ikke udfordrer den grundlæggende præmis, som selvfølgelig skal være ret og pligt.

Fru Ulla Tørnæs for en kort bemærkning.

Jeg må indrømme, at jeg nøjagtig som hr. Joachim B. Olsen synes, at ministerens argumentation for forslaget her er meget, meget tynd. Jeg forstår heller ikke – når regeringen og ministeren på glimrende vis taler om krisetider og vi skal have øget arbejdsudbud og det skal kunne betale sig at arbejde – at man så søger at få vedtaget et lovforslag som det her, hvor man giver kontanthjælpsmodtagere ret til 5 ugers ferie på skatteydernes regning, al den stund, som ministeren startede med at understrege, og som jeg i øvrigt også lagde vægt på i mit ordførerindlæg, at der jo er muligheder for at blive fritaget for rådighedsforpligtelser i dag. Hvad er det lige præcis, der gør, at det ikke er tilstrækkeligt for ministeren? Jeg synes netop, at den fritagelsesmulighed er svaret på den balance, som ministeren bruger rigtig mange ord på at beskrive. Hvorfor er det, at ministeren ikke finder, at det er tilstrækkeligt?

Beskæftigelsesministeren.

Nu er der jo to elementer i det her lovforslag. Det største af forslagene, det absolut største af forslagene, handler om en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, fordi vi både i regeringen, hos Enhedslisten og nu tilsyneladende også hos Dansk Folkeparti, hvilket jeg er glad for, mener, at der er blevet valgt en meget hård indfasning af forkortelsen af dagpengeperioden.

Så er der en del af lovforslaget, der handler om, at kontanthjælpsmodtagere i fremtiden skal have mulighed for at tage på ferie. Jeg tror, at hvis man er en børnefamilie og en af forældrene er på kontanthjælp, så handler det om, at man skal have mulighed for at kunne planlægge en ferie, hvor man rekreerer, hvor man er sammen som familie, og hvor man måske også har noget at se frem til. Den mulighed synes jeg ikke at man skal tage væk fra folk, fordi de i en periode må stå uden for arbejdsmarkedet. Jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at man skal have modtaget kontanthjælp i 12 måneder, inden den her ret viser sig. Så jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at modtager man kontanthjælp, skal man selvfølgelig stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Fru Ulla Tørnæs.

Ministerens svar her er jo endnu et eksempel på, at det bare er tom retorik. Det er jo bare tom retorik, når ministeren siger, at det skal kunne betale sig at arbejde og man skal tage et arbejde, når man er på kontanthjælp, og man skal stå til rådighed og meget andet, som ministeren bruger meget tid på at forklare danskerne. Så kan vi jo konstatere, at den lovgivning, som ministeren søger at få Folketingets opbakning til, altså ikke er andet end tom retorik, fordi med det her forslag bliver det mindre attraktivt at være i beskæftigelse. Er ministeren ikke enig i det? Og jeg tænker ikke alene på dagpengeforlængelsen, jeg tænker også på de 5 ugers skatteyderbetalt ferie, som ministeren nu giver ret til at kontanthjælpsmodtagere kan få, al den stund at jeg er enig med ministeren i, at man selvfølgelig skal have mulighed for at blive fritaget for sin rådighedsforpligtelse, og den mulighed er der i dag. Der er mulighed for, at man kan holde fri sammen med sin familie. Der er også mulighed for, at det kan planlægges i tæt samarbejde med jobcenteret.

Ministeren.

Der er vel næppe tale om tom retorik, når der ligger et konkret lovforslag, som kommer til at få betydning for mange mennesker. Jeg synes, at det er vigtigt at se lovforslaget som et samlet forslag, nemlig, at vi har nogle borgere, der, fordi vi stadig væk står i en økonomisk krise, har fået forkortet deres dagpengeperiode på en meget lidt skånsom måde i den reform, som den tidligere regering stod bag. Der laver vi nu en midlertidig forlængelse af hensyn til de mennesker, deres private økonomi og deres forhåbentlige tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samtidig sikrer vi her, at kontanthjælpsmodtagere i fremtiden får mulighed for at holde ferie. Som jeg har sagt det tidligere, ser jeg ikke nogen som helst modsætning mellem, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at man i en periode kan holde ferie.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Ministeren har jo gennem de sidste måneder talt meget om ret og pligt og om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De ord har jo betaget hele Danmarks befolkning, og de har endda også betaget mig. Jeg blev rigtig, rigtig glad, da jeg hørte det, og jeg tænkte: Hold da op, det her er godt nok noget ramasjang.

Problemet er bare, at de her ord ikke rigtig bliver fulgt op af handling, for med det her lovforslag – og nu går jeg kun ned i den del, der handler om de 5 ugers ferie – står man jo netop ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg vil egentlig bare gerne spørge ministeren, om hun kan tegne et billede af, hvordan man konkret kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man er 3 uger på ferie f.eks. i udlandet.

Ministeren.

Jamen hvis man har ret til at holde ferie og i den periode er rejst ud af landet for at holde ferie sammen med sin familie, så står man jo af gode grunde ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i den periode. Der ligger selvfølgelig implicit i det her, at man – som det i øvrigt også er i dag – har mulighed for i en periode at være fritaget for rådighedsbestemmelsen. Jeg mener ikke, det er et problem, hvis vi sikrer, at der er ordentlige rådighedsbestemmelser i det øvrige kontanthjælpssystem, for det siger sig selv, at forudsætningen for, at vi kan have et kontanthjælpssystem, der fungerer, er, at de borgere, der modtager kontanthjælp, står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt jobsøgende.

Fru Mai Henriksen.

O.k. Så er det ikke sådan som med Dansk Folkeparti, der mente, at man lige kunne have sin mobiltelefon med, og så kunne man få et opkald der. Man står altså mindre til rådighed. Men så vil jeg egentlig bare anbefale, at ministeren – når ministeren fremover udtaler sig om sine beskæftigelsespolitiske initiativer – rent faktisk præciserer, at man som kontanthjælpsmodtager fremover kommer til at stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, for alt andet lige er det jo en god idé, at handling og ord på et tidspunkt kommer til at hænge sammen.

Ministeren.

Jamen man kan jo angribe det her fra mange fronter. De mennesker, der er på arbejdsmarkedet, benytter sig for de flestes vedkommende af muligheden for at gå på ferie. Det er en rettighed, der igennem mange år er blevet kæmpet for i det her land, at når man er på arbejdsmarkedet, skal man også have mulighed for at hvile ud og derved så at sige blive klar til de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet.

Kan man overføre den logik til kontanthjælpssystemet? Nej, det kan man selvfølgelig ikke helt. Men vi kan se, at vi har en gruppe af borgere, der er meget lang tid i kontanthjælpssystemet, og for dem tror jeg, at behovet for at holde ferie – især hvis man har børn – kan være lige så stort. I dag kan man være undtaget den aktive indsats i 4 uger. For eftertiden vil det nu være 5 uger, altså 5 hverdage mere. Det er ikke nogen meget stor ændring, men jeg tror, at det vil få en konkret betydning i nogle menneskers liv.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Nu støder småborgerlig selvretfærdighed mig ret meget, altså når nogen begynder at ville opdrage på andre end deres egne børn ved f.eks. at sige, at de selv skal spare op til deres ferie, eller når en anden Venstreordfører siger, at det jo er skatteyderbetalt ferie. Det provokerer mig voldsomt, men det er jo ikke det, der er sagen.

Jeg vil gerne spørge, om jeg har overset noget. Skal familier – altså kontanthjælpsfamilier – ikke selv spare op til den her ferie og den tur til Gardasøen? Er det sådan, at vi også har vedtaget, at kommunen skal betale ferien? Så har jeg da i hvert fald misforstået det, vi har snakket om. Ikke fordi jeg ikke vil være med til at betale ferien for dem, men det var da vist ikke det, vi nåede frem til. Jeg vil gerne høre ministeren, om det ikke er rigtigt forstået, at de selv skal betale ferien.

Ministeren.

Jo, det er selvfølgelig rigtigt, og jeg bliver også nødt til at sige, at hvis der er et ønske fra Enhedslisten om, at vi med skatteyderpenge skal betale menneskers ferie, så er det ikke noget, vi kan opnå enighed om mellem Enhedslisten og regeringen, for det er selvfølgelig udgifter, som den enkelte borger selv må afholde. Sådan er det i dag, og sådan vil det forhåbentlig også være i fremtiden

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.