Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. (Adgang til at øge antallet af suppleanter i Arbejdsretten).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 22.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre.

Formålet med dette lovforslag er at sikre, at der også i fremtiden vil være en fornuftig og effektiv eksekvering af de sager, der behandles i Arbejdsretten. Der opleves et problem med at samle det fornødne antal ordinære dommere og suppleanter i forbindelse med de enkelte hovedforhandlinger i Arbejdsretten. Det er på den baggrund, at hovedorganisationerne har foreslået at ændre sammensætningen af Arbejdsretten. Det er forventningen, at det vil sikre fortsat korte sagsbehandlingstider i Arbejdsretten.

Lovforslaget går konkret ud på at øge antallet af suppleanter i Arbejdsretten, der udpeges af hovedorganisationerne. Jeg konstaterer, at der er generel tilslutning til lovforslaget fra høringsparterne.

Jeg har også noteret mig, at Kristelig Fagbevægelse i forbindelse med lovforslag nr. L 90 har en bemærkning om, at de oplever en forskelsbehandling, og at det er udemokratisk, at lønmodtagerorganisationer, der står uden for LO, FTF, AC og Ledernes Hovedorganisation, ikke kan indstille dommere og suppleanter til Arbejdsretten, også selv om de har indgået overenskomster på arbejdsmarkedet, som behandles i Arbejdsretten. Derfor foreslår de, at der bør være en yderligere gruppe, hvor de øvrige faglige organisationer med overenskomster, som gør brug af Arbejdsretten, får rettighed til at indstille dommere og suppleanter.

Jeg ser, at Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de tidligere nævnte hovedorganisationer fortsat er Arbejdsrettens hovedgrupper, samt at dommere og suppleanter fra de nævnte grupper er fastlagt efter antallet af sager i Arbejdsretten og ikke efter antallet af medlemmer i de respektive organisationer.

I Venstre har vi noteret os Beskæftigelsesministeriets vurdering. Samtidig er vi opmærksomme på Kristelig Fagbevægelses pointe. Vi ser frem til at undersøge det nærmere under udvalgsarbejdet. Overordnet støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Lahn Jensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Det betyder meget for Socialdemokraterne, at konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere løses hurtigt, smidigt og effektivt i Arbejdsretten, så når arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer mener, at det er nødvendigt at øge antallet af suppleanter med op til 10 personer, kan Socialdemokraterne selvfølgelig kun støtte forslaget.

Da SF ikke kan være til stede i dag, skal jeg hilse og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Det her er et af de lovforslag, det går rimelig hurtigt med, fordi alle sådan set nok er enige om, at det er en god ting at udvide kredsen af suppleanter, så Arbejdsretten kan holde de møder, den skal. Det er altid et problem, når der er interessekonflikter og tvivl om habilitet inde over, og så er det jo urimeligt, at man aflyser eller udsætter møder og ikke kan afholde dem til tiden. Derfor støtter Dansk Folkeparti, at kredsen af suppleanter bliver udvidet.

Vi kan sagtens følge Venstres ordførers ønske om at se på, om der er andre organisationer, der skal ind over med suppleanter eller ind i den kreds, der sidder og afgør sagerne, så det er vi klar til at se på. Det kan virke urimeligt, at der er andre organisationer, der også indgår overenskomster, der bliver holdt uden for. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Det Radikale Venstre finder det oplagt, at vi ændrer lov om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter, så vi også fremadrettet sikrer en fortsat hurtig, smidig og effektiv behandling af sagerne i Arbejdsretten. Som mange andre også er enige om, er det et godt lovforslag, som Det Radikale Venstre naturligvis kan støtte

Tak til ordføreren. Hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Vi har jo med en domstol at gøre, som historisk set af mange af os er blevet kaldt for en klassedomstol, fordi de netop historisk set mange gange ensidigt har dømt til fordel for arbejdsgiveren. Men alligevel stemmer vi for det her forslag. Jeg vil dog give en lille kommentar til Kristelig Fagbevægelses kommentarer, hvor de siger, de føler sig uretfærdigt behandlet. Det forstår jeg slet ingenting af, for jeg synes, at det er fuldt rimeligt. Når man – selv om man kalder sig en fagforening – ikke anerkender de grundlæggende regler på arbejdsmarkedet, f.eks. arbejdernes ret til at nedlægge arbejdet, hvordan pokker vil man så påberåbe sig retten til at være en del af konfliktløsningssystemet samtidig? Det er ganske uforståeligt, men det må vi prøve at tage en snak med dem om. I hvert fald støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Vi er også meget positive over for forslaget. Vi tilslutter os Venstres og Dansk Folkepartis bemærkning om, at nogle organisationer bliver holdt udenfor, og vi synes, vi skal se på, om der kan findes en løsning på det, og det vil vi diskutere i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Dette lovforslag har til formål at sikre en fortsat hurtig, smidig og effektiv behandling af sagerne i Arbejdsretten, og det må siges at være det vigtigste for os Konservative. For det er helt afgørende for den danske model og det danske arbejdsmarked, at tvistløsningen på det arbejdsretlige område er effektiv, og det skal den også vedblive at være i fremtiden. Det er hovedorganisationerne i Danmark, som har rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren og forklaret problemet med at samle det nødvendige antal ordinære dommere og dommersuppleanter, og vanskeligheden lader til at være opstået som følge af en strukturændring, hvor flere – også større – advokatkontorer bliver udelukket fra at udpege dommere og suppleanter på baggrund af interessekonflikter og habilitetsspørgsmål mellem klient og advokat. Det er jo egentlig en helt fair problemstilling, og derfor kan Konservative som udgangspunkt bakke op om lovforslaget. Vi vil dog under udvalgsbehandlingen spørge interesseret ind til, om det alene er årsagen til vanskeligheden ved at finde dommere og suppleanter, eller om det også kan hænge sammen med de selv samme udpegedes eventuelle bijob. Og så kan vi bakke op om Venstres, Dansk Folkepartis og Liberal Alliances bemærkninger om, hvorvidt andre organisationer kan deltage som suppleanter. Konservative kan som udgangspunkt støtte lovforslaget.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Til den sidste bemærkning vil jeg gerne høre, om den konservative ordfører også ville være tilhænger af, at man i andre retter f.eks. syntes, det var helt o.k., at man fandt en dommer, som forlods sagde: Jeg vil ikke anerkende ytringsfriheden i Danmark, men jeg vil gerne være dommer også i sager om ytringsfrihed? Det er jo det, man appellerer til, hvis man vil have Kristelig Fagforening til at være en del af det fagretslige system, og det synes jeg er helt hen i vejret, når man ved, at Kristelig Fagforening ikke anerkender arbejdernes grundlæggende ret, nemlig retten til at strejke.

Ordføreren.

Så må vi nok erkende, at hr. Christian Juhl og jeg ikke taler samme sprog, for jeg kan på ingen måde tilslutte mig den præmis, som hr. Christian Juhl lægger i sit indlæg, og derfor kan jeg ikke gå med på den præmis og erklære mig enig med hr. Christian Juhl.

Hr. Christian Juhl.

Jeg forstod slet ikke svaret. Altså, vi har nogen, der kalder sig en fagforening, og som på forhånd siger: Vi anerkender ikke arbejdsgiverens ret til lockout, vi anerkender ikke arbejdernes ret til konflikt. Og de vil gerne være en del af et konfliktløsningssystem, hvor vi har de grundlæggende rettigheder, og hvor de parter, der er en del af Arbejdsretten, anerkender, at de grundlæggende rettigheder findes, og at konfliktløsning skal ske ud fra de grundlæggende rettigheder. Det kan jo lige præcis sammenlignes med situationen, hvis man ved en civil domstol havde en række dommere, der sagde, at de ikke anerkendte en anden grundlæggende rettighed som f.eks. ytringsfriheden, og at man så skulle sætte dem til at afgøre den slags sager. Det ville ingen jo acceptere – sådan nogle dommere ville jo aldrig blive anerkendt i noget system.

Ordføreren.

Nu er jeg klar over, at der i hr. Christian Juhls verden formentlig nok kun eksisterer engleagtigt gode og ordentlige organisationer, og det må selvfølgelig være fagbevægelsen, men jeg anerkender ikke den præmis. Jeg kan se, at ordføreren nikker til, at det er de eneste ordentlige og rigtige fagforeninger, og der må jeg erkende, at den præmis køber jeg ikke. Jeg anerkender ikke præmissen bag det spørgsmål, som hr. Christian Juhl stiller, så derfor kan jeg ikke besvare det.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil svare kort og takke for opbakningen til lovforslaget. Det er jo altså et lille, udramatisk lovforslag af mere teknisk karakter, fordi det har været et ønske fra både arbejdsgivers og arbejdstagers side at udvide antallet af dommere til hovedforhandlingerne i Arbejdsretten. Det er afgørende for hele den danske model og vores arbejdsmarked, at vi har en Arbejdsret, der kan fungere, og som ikke forsinkes i sit arbejde.

Så lyttede jeg mig til, at nogle af ordførerne rejste nogle mere principielle diskussioner omkring Arbejdsrettens indretning, og dem er man selvfølgelig velkommen til at rejse ved andre lejligheder. Lovforslaget her handler om, at vi fra Folketingets side sikrer, at Arbejdsretten kan fungere og arbejde, og det tror jeg vi alle sammen har en interesse i.

Tak for den brede opbakning.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.