Formålet med dette lovforslag er at sikre, at der også i fremtiden vil være en fornuftig og effektiv eksekvering af de sager, der behandles i Arbejdsretten.
Der opleves et problem med at samle det fornødne antal ordinære dommere og suppleanter i forbindelse med de enkelte hovedforhandlinger i Arbejdsretten.
Det er på den baggrund, at hovedorganisationerne har foreslået at ændre sammensætningen af Arbejdsretten.
Det er forventningen, at det vil sikre fortsat korte sagsbehandlingstider i Arbejdsretten.
Lovforslaget går konkret ud på at øge antallet af suppleanter i Arbejdsretten, der udpeges af hovedorganisationerne.
Jeg konstaterer, at der er generel tilslutning til lovforslaget fra høringsparterne.
Jeg har også noteret mig, at Kristelig Fagbevægelse i forbindelse med lovforslag nr.
L 90 har en bemærkning om, at de oplever en forskelsbehandling, og at det er udemokratisk, at lønmodtagerorganisationer, der står uden for LO, FTF, AC og Ledernes Hovedorganisation, ikke kan indstille dommere og suppleanter til Arbejdsretten, også selv om de har indgået overenskomster på arbejdsmarkedet, som behandles i Arbejdsretten.
Derfor foreslår de, at der bør være en yderligere gruppe, hvor de øvrige faglige organisationer med overenskomster, som gør brug af Arbejdsretten, får rettighed til at indstille dommere og suppleanter.
Jeg ser, at Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de tidligere nævnte hovedorganisationer fortsat er Arbejdsrettens hovedgrupper, samt at dommere og suppleanter fra de nævnte grupper er fastlagt efter antallet af sager i Arbejdsretten og ikke efter antallet af medlemmer i de respektive organisationer.
I Venstre har vi noteret os Beskæftigelsesministeriets vurdering.
Samtidig er vi opmærksomme på Kristelig Fagbevægelses pointe.
Vi ser frem til at undersøge det nærmere under udvalgsarbejdet.
Overordnet støtter Venstre lovforslaget.