Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 9:

Forslag til lov om ændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven. (Revision af straffuldbyrdelsesloven m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 09.11.2011).

De medlemmer, der ikke ønsker at overvære debatten, bedes forlade salen i ro og orden.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre. Jeg skal igen bede om ro i salen. Værsgo.

Det er altid de voksnes skyld, siger Lars Brygmann i den danske film »Rembrandt«, hvor han spiller den dybt kriminelle familiefar Mick. Jeg kom til at tænke på filmen, da jeg læste lovforslag nr. L 9, for her lægges der nemlig op til, at det fremover skal gøres mere vanskeligt for en far eller en mor at have sit barn under 3 år med sig i fængsel.

På den ene side er det problematisk og potentielt skadeligt for små børn at opholde sig i et fængsel, men på den anden side er det mindst lige så problematisk og potentielt skadeligt for et lille barn at blive fjernet fra sin far eller mor. Og det er helt sikkert de voksnes skyld, at dilemmaet opstår, men det er barnet, det går ud over.

Venstre er enig i de mange høringssvar, der er indkommet, hvor det fastslås, at det skal være barnets tarv, der afgør, om en indsat kan have sit barn med sig under et fængselsophold, men vi vil under udvalgsbehandlingen have undersøgt, om det er muligt at etablere afsoning under forhold, hvor hensynet til barnets tarv kan blive varetaget, sådan som Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet og Børnerådet påpeger i deres høringssvar. Det drejer sig om ganske få børn årligt, så det burde være muligt for justitsministeren at finde en løsning på problemet.

Derudover lægger lovforslaget op til følgende: udvidet mulighed for at fravige nærhedsprincippet, der går ud på, at man som udgangspunkt skal sættes i fængsel tæt på sin bopæl; mulighed for at give udgangskarantæne i alle tilfælde, hvor en tilladelse til udgang nægtes eller tilbagekaldes; indførelse af en regel om, at tvangsmæssig udelukkelse fra fællesskabet som udgangspunkt ikke kan vare mere end 3 måneder, samt adgang til undtagelsesvis at udelukke en indsat fra fællesskabet i op til 5 dage, hvis det er nødvendigt for at beskytte den indsatte selv mod overgreb fra andre indsatte; udvidet adgang til at modregne i lønnen, når den indsatte har udøvet hærværk eller lignende; erstatning til dømte, der ved en fejl har udført for meget samfundstjeneste; og afgiftsfri domstolsprøvelse af visse af Kriminalforsorgens afgørelser. Endelig er der en bestemmelse, som må vække misundelse blandt de fleste af landets præster. Det er nemlig et decideret problem i fængslerne, at der kommer så mange til gudstjeneste, at det ligefrem udgør et sikkerhedsproblem. Venstre er umiddelbart enig med Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kriminalforsorgsforeningen og Institut for Menneskerettigheder i, at problemet som udgangspunkt bør løses ved at holde flere gudstjenester, men vi vil under udvalgsbehandlingen forsøge at komme i dybden med baggrunden for, at så mange indsatte i de danske fængsler gerne vil i kirke.

Med de indledende forbehold er Venstre dog positiv over for lovforslaget. Der er tale om fornuftige forslag, som vil give Kriminalforsorgen bedre mulighed for at sikre, at afsoningen foregår på en måde, der tager hensyn til både medarbejdernes og de indsattes sikkerhed.

Straffuldbyrdelsesloven er blevet ændret i flere omgange de seneste år, og der har generelt været bred opbakning i Folketinget til løbende at justere loven, så vi sikrer de bedst mulige forhold i landets fængsler. Så selv om regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, hidtil har nægtet at tage ansvar for at sikre en ordentlig hverdag for de ansatte i Kriminalforsorgen ved tidligere revisioner af straffuldbyrdelsesloven, træder Venstre gerne til og hjælper regeringen med at få flertallet på plads i denne sag, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Socialdemokraterne kan også støtte dette lovforslag. Vi har allerede kort været omkring nogle af temaerne: for det første det her med, at udgangspunktet skal være barnets tarv, som ordføreren fra Venstre allerede har været inde på, og for det andet det her med nærhedsprincippet. I enkelttilfælde, f.eks. hvis der har været ansat nogen i et fængsel, som har været nært beslægtet med en, der skal ind at afsone, kan der opstå nogle meget specifikke problemer, hvor det kan være godt at fravige nærhedsprincippet.

Ligeledes har jeg hæftet mig ved problemstillingen omkring det her med, at der er mange, der ønsker at deltage i gudstjenester. Det kunne måske være et signal om, hvilke andre rekreative aktiviteter og adspredelser der er mulighed for at have i fængslerne.

Men jeg skal sige, at jeg synes, det er rigtig godt og fornuftigt, som der lægges op til det her, at man har mulighed for at sige, at der er nogle, der ikke kan deltage i gudstjenester, hvis det sikkerhedsmæssigt udgør et problem. På den måde er lovforslaget jo, som det også fremgår, et udtryk for, at man lever op til revisionsbestemmelsen, og at man får rettet op på nogle af de ting, hvor virkeligheden har vist, at der er brug for en justering. Og på den baggrund skal jeg selvfølgelig anbefale lovforslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Som nævnt af de foregående ordførere handler dette lovforslag om straffuldbyrdelsesloven. Som det fremgår af lovforslaget, lægges der ikke op til nogen omfattende revision, men derimod en række mindre ændringer. Grundlæggende kan jeg sige, at Dansk Folkeparti synes, der er mange positive ændringer i lovforslaget, og derfor vil jeg gerne kommentere på nogle af dem.

Jeg synes f.eks., det er fornuftigt, at man får større mulighed for at afvige fra nærhedsprincippet om, at der skal afsones så tæt på den indsattes bopæl som muligt. Det er der flere grunde til. Det kan være for at tage hensyn til svage fanger, det kan være for at tage hensyn til fanger, der har gæld til andre indsatte, eller det kan blot være for at splitte grupperinger op eller tage hensyn til konflikter imellem grupperne. Men noget af det vigtigste for mig er nok, at man derved i højere grad kan tage hensyn til ofrene, hvis de bor tæt på eller f.eks. har pårørende, som arbejder i fængslet, som den kriminelle afsoner i. Jeg har jo den grundholdning, at vores retssystem i for høj grad tager hensyn til den kriminelle og ikke til offeret, som burde være i centrum. Så derfor synes jeg, at denne ændring af nærhedsprincippet er rigtig god.

En anden ændring, som jeg gerne vil fremhæve, er, at man i fremtiden får endnu større pligt end hidtil til at vurdere forholdene på den pågældende institution, inden en indsat kan få lov til at tage sit barn med til afsoning. For ligesom vi i Dansk Folkeparti prioriterer offeret højest, så prioriterer vi også barnets tarv rigtig højt.

En tredje ting i lovforslaget er, at Kriminalforsorgen fremover kan begrænse antallet af indsatte, der deltager i gudstjenester i institutionerne. Som udgangspunkt synes vi ikke, det er en god idé, da vi ser gudstjenester og specielt tilknytningen til kristendommen som et godt redskab til at give de kriminelle nogle gode værdier, som måske kan hjælpe dem til, at de ikke falder tilbage i kriminalitet igen. Men jeg kan godt se, at der af rent sikkerhedsmæssige årsager kan være et behov for at have den her adskillelse. I de tilfælde er det så bare vigtigt, at der enten bliver afholdt flere gudstjenester samme dag, eller at den indsatte får mulighed for at følge gudstjenesten via et videolink. Vi har i øvrigt også pointeret det i lovforslaget.

Der er også en række andre tiltag i lovforslaget, som jeg synes er positive. Det er f.eks. Kriminalforsorgens udvidede adgang til modregning i beskæftigelsesvederlaget, hvis en indsat har øvet hærværk eller forvoldt skade på institutionens inventar. Det er også godt, at man formindsker den mulighed, der er for udnyttelse af beskæftigelsesvederlaget, hvis en institution ikke kan tilbyde beskæftigelse til den indsatte. Det foreslås også, at adgangen til at træffe beslutning om udgangskarantæne udvides. I dag er det jo sådan, at man kun kan give karantæne i tilfælde, hvor der er konstateret udgangsmisbrug. Fremover kommer det også til at omfatte tilfælde, hvor udgangen nægtes eller tilbagekaldes på grund af fare for misbrug, og det er en ændring, som vi i Dansk Folkeparti synes er rigtig positiv.

Som konklusion og afslutning kan jeg derfor slå fast, at Dansk Folkeparti som udgangspunkt kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak. Straffuldbyrdelsesloven fra juli 2001 var noget af det sidste, som den tidligere SR-regering lagde hånd på. Nu er det så noget af det første, vi kigger på med det nye samarbejde. Det skyldes, at der i den oprindelige lov var en særlig revisionsbestemmelse, altså at loven skulle have et grundigt eftersyn efter 10 år. Det sker altså nu. Straffuldbyrdelsesloven er naturligvis blevet ændret en række gange i de seneste 10 år, men man har for første gang løbet hele lovteksten igennem for at se på, hvilke forbedringer der kunne laves. Og det er nok meget sundt, for straffuldbyrdelsesloven er som sagt en meget stor lov, og store love har det lidt som IC4-tog, der kan godt være en del børnesygdomme hos dem, før de for alvor kommer til at køre.

Det er heldigvis hverken frosne toiletter eller defekte bremser, som er problemerne, men der er et par områder, hvor vi kan gøre lovgivningen bedre. Som det blev nævnt, bliver der med dette forslag mulighed for oftere at fravige nærhedsprincippet. Vi i Radikale Venstre anerkender det behov, der er for at lave undtagelser, men det er samtidig vigtigt for os at understrege, at vi stadig ser nærhedsprincippet som en hjørnesten, når man diskuterer, hvor den indsatte skal afsone.

Derudover indeholder lovforslaget en mulighed for at udelukke en større gruppe til gudstjenesterne og andre religiøse ritualer af sikkerhedsmæssige hensyn. Jeg er glad for, at så mange indsatte benytter retten til at praktisere deres religion, men i tider, hvor flere og flere af de indsatte sidder bag tremmer i relation til bandekonflikten, giver det god mening, at hele grupperinger simpelt hen udelukkes for at undgå, at to stridende grupperinger skulle udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko. Det er dog vigtigt for os, at retten til at praktisere sin religion, som beskrevet i FN-pagten, fortsat også gælder de indsatte i de danske fængsler. Det kan lade sig gøre inden for lovforslagets rammer, og vi har tillid til, at Kriminalforsorgen vil udmønte det således.

Som indsat har man mulighed for at få et barn mellem 1 og 3 år med sig i fængsel. Før man får tilladelse til at medbringe sit barn, har der naturligvis hidtil været en undersøgelse af omstændighederne på den givne institution. Før i tiden har der været særlig stor fokus på de fysiske rammer, men med dette lovforslag får fængselsmiljøet en større påvirkning på afgørelsen. Det er meget få børn, som medbringes i fængslerne, det skal understreges, men på vegne af de få børn er vi glade for dette tiltag, da fængselsmiljøet er mindst lige så relevant for det lille barns ve og vel som de fysiske rammer.

Som ordfører er jeg desuden glad for, at der bliver sat en tidsgrænse på 3 måneder for, hvor længe en indsat tvangsmæssigt kan udelukkes fra fællesskab med de øvrige indsatte. Desuden er det også et godt tiltag, at man i op til 5 dage kan udelukke en indsat for simpelt hen at beskytte den indsatte selv. Grænsen på blot 5 dage understreger, at det er et værktøj, som sjældent må benyttes.

Til sidst vil jeg kort nævne et par andre ændringer. Når tilladelse til udgang nægtes, vil man med dette lovforslag altid kunne træffe afgørelse om udgangskarantæne. Lovforslaget dæmmer op for et misbrug af beskæftigelsesvederlaget, som desværre har fundet sted, der indføres en erstatning til dømte, der har udført for meget samfundstjeneste, og sidst, men ikke mindst, afskaffes der en række klagegebyrer, så det bliver afgiftsfrit at få prøvet Kriminalforsorgens afgørelser. En god og blandet landhandel – samlet set er vi i Radikale Venstre godt tilfredse med revisionen af denne lov, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Straffuldbyrdelsesloven har en årrække bag sig, og naturligvis skal vi hele tiden være opmærksomme på, om den nu også svarer til de forhold, der er i de danske fængsler. Vi ved jo, at fangepopulationen har ændret sig over tid, vi ved, at mange af dem, der sidder og afsoner for tiden, er opdelt i forskellige grupperinger og bander, og derfor skal vi sikre, at straffuldbyrdelsen fungerer på en sådan måde, at den også beskytter de svage. Vi skal konstant sikre, at de mennesker, som er i en straffuldbyrdelsessituation, får mulighed for at komme ud på den anden side og bliver resocialiseret.

Derfor har vi fra SF's side lagt vægt på, at vi i den her revision tager de fornødne hensyn. Det betyder, at man i situationer skal stramme noget op. De foregående ordførere har beskrevet disse situationer, men det betyder jo også, at man skal give nogle rettigheder.

Samlet set finder vi, at de afvejninger i straffuldbyrdelseslovforslaget, som ligger her, svarer til de forventninger, som vi havde i forbindelse med ønsket om en revision, så der er støtte fra SF.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten stiller vi os som udgangspunkt både positive og kritiske over for det her forslag. Der er mange elementer i det, som peger i retning af en forbedring, men der er også dele af forslaget, som vi må stille os kritiske over for.

Jeg skal desuden indledningsvis påpege, at vi i Enhedslisten gerne ser et større og mere gennemgribende arbejde, som ikke blot tager sigte på dele af straffuldbyrdelsesloven, men også mere grundlæggende kan bidrage til en diskussion om, hvordan vi skal indrette fuldbyrdelsen af vores straffe, så vi i højere grad motiverer og støtter indsatte til at etablere et liv uden kriminalitet efter afsonet straf. Behovet for den grundlæggende revision af kriminalforsorgens arbejde bliver ikke opfyldt med det her lovforslag.

Det er samtidig klart, at når man diskuterer de forhold, der gør sig gældende i livet som indsat, bør vi altså diskutere problemerne med overbelægning i fængslerne. I 2010 var der en gennemsnitlig belægning på 96 pct., og det har haft stor negativ effekt på det resocialiserende arbejde. Og det er efter vores mening en stor grund til, at tilværelsen i fængslerne er blevet så forrået, som den er. I den forbindelse bør man også diskutere 10 års stigning i såvel antal som længden af fængselsstraffe. De er steget massivt og har bidraget til, at så mange flere sidder i fængsel, og til, at vi bliver så meget dårligere til at foretage det resocialiserende arbejde.

I forhold til det her konkrete lovforslag vil vi stille os kritiske over for, at vi så at sige slækker på nærhedsprincippet, som betyder, at man som indsat umiddelbart så vidt muligt skal afsone sin straf i nærheden af sin bopæl og sin familie. Vi mener, det er rigtig positivt, at indsatte kan det. Det er vigtigt at holde kontakt til familien undervejs, og hvis man slækker på nærhedsprincippet for at undgå overbelægning, fodrer man hunden med dens egen hale og tager ikke fat på det reelle problem.

Vi finder det, som det også er nævnt tidligere her fra talerstolen, også betænkeligt, at man vil forsøge at løse problemet med for mange deltagere til gudstjenester ved at begrænse adgangen til gudstjenesterne i stedet for overveje, om man måske skulle udvide antallet af gudstjenester og på den måde sikre, at de indsatte selvfølgelig får adgang til at udøve deres religion. For vi skal huske på, at gudstjenesterne ikke kun handler om religionsudøvelse, men også om det stærke fællesskab, der kan være i forbindelse med det, og som har en positiv effekt på klimaet i fængslerne.

Endelig vil jeg sige, at vi også finder det betænkeligt, at man begrænser retten og pligten til beskæftigelse, herunder til uddannelse. Vi ser ikke kun forslaget som noget, der rammer dem, der ønsker at misbruge ordningen til at få udbetalt vederlag, når de er klar over, at der egentlig ikke er beskæftigelse at tilbyde, for det rammer altså også alle dem, som reelt ønsker sig beskæftigelse, og som får en fornyet gejst og gåpåmod af det. Det er som nævnt i Kriminalforsorgsforeningens høringssvar ikke blot i arresthusene – dvs. i forbindelse med kortere frihedsstraffe – at der er problemer med at kunne tilbyde den nødvendige beskæftigelse af og uddannelse til de indsatte. Det er også i forbindelse med de længere fængselsstraffe. Der skal vi huske på, at den nye ordning altså ikke kun rammer dem, som ønsker at misbruge ordningen, men også alle dem, som har et reelt ønske om beskæftigelse. Det er vi jo enige om gavner vejen til et liv uden kriminalitet efter afsonet straf.

Vi finder det positivt – det skal man jo også huske at sige – at der sættes en fast begrænsning på 3 måneder i enrumsanbringelse, men det er jo betænkeligt, at man, når man ønsker at sætte sådan en begrænsning, også fastholder, at der kan dispenseres fra det. Vi mener, det er betænkeligt, at vi ikke har brugt den her revision af straffuldbyrdelsesloven til at sikre adgang til en domstolsprøvelse af de tvangsmæssige enrumsanbringelser, fordi de jo i praksis har præcis samme skadelige effekt, som isolationsfængsling har. Derfor vil vi i udvalgsarbejdet gerne medtage nogle af de forslag, som Institut for Menneskerettigheder bl.a. er kommet med. Det er om dels at sikre klageadgang i forbindelse med tvangsmæssige enrumsanbringelser, dels at afgørelser om enrumsanbringelser altid bør gælde for et begrænset tidsrum.

Sluttelig vil jeg rose forslaget for nogle andre ting, og så vil jeg sige, at vi vil kaste os ud i udvalgsarbejdet med gåpåmod, men altså også med et forsøg på at forbedre nogle af de elementer, som jeg har talt om. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Justitsministeren har fremsat et forslag til lov om ændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven, som i virkeligheden er et forslag med en række små nyttige tiltag, som vi i Liberal Alliance kan bakke op om. Vi er glade for, at man gør noget for at sørge for, at fængselspladserne vil blive brugt bedre, og derfor synes vi, det er fint, at der er en udvidet mulighed for fravigelse af princippet om, at fængselsstraf skal fuldbyrdes i nærheden af bopælen. I forhold til sikkerhedssituationen synes vi, det er godt, at man sørger for, at den indsatte kan overvære en gudstjeneste på en anden måde end ved fysisk tilstedeværelse, og vi synes, det er godt, at man ser på nogle af de sanktioner, der er, hvis det forholder sig sådan, at de indsatte ikke opfører sig på en hensigtsmæssig og ordentlig måde.

Så er der spørgsmålet om børn, nemlig at den indsatte kan få lov til at have et barn hos sig på institutionen. Vi synes sådan set, at forslaget her lægger op til, at man ser mere på barnets tarv, fordi man ser det mere i en sammenhæng, og fængsler er jo i udgangspunktet ikke et sted, hvor børn hører hjemme.

Vi er glade for, at vi ud over det her lovforslag jo også er med i en satspuljeaftale, som på socialområdet bl.a. gør noget ved de fysiske rammer, i forhold til når indsatte skal have besøg af børn, og dermed skaber bedre muligheder der og i øvrigt også sørger for at sætte et markant millionbeløb, 122 mio. kr., af til uddannelse i fængslerne og 4 mio. kr. af til god løsladelse. Det hænger sådan set sammen med det her set fra vores perspektiv.

Så er vi også glade for, at vi har indgået en aftale med regeringen om en bedre balance i retspolitikken, hvor vi bl.a. også skal se på det her med, hvordan man afskærmer dem under 18 år fra dem over 18 år. Det synes vi i Liberal Alliance er et vigtigt princip.

Forslaget her er godt, og der er mange andre gode ting, som vi har været med til at gøre med regeringen på det her område de seneste dage. Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at regeringen ikke vil have os med i aftalen om kriminalforsorgen. Det står vi undrende over for, da vi bakkede op om den hidtidige aftale om kriminalforsorgen, men det er så et valg, regeringen har truffet. Liberal Alliance havde rigtig gerne været med også der, så der var en sammenhæng der i forhold til fængselssystemet. Men det kan være, at man, når man får indøvet det her med det brede samarbejde lidt mere, vil blive bedre til at efterleve det, og så er vi altid parate til at lave løsninger.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Flere ordførere har gennemgået, hvad forslaget går ud på, senest hr. Ammitzbøll, der meget fint har gennemgået, ikke bare hvad der står i forslaget her, men også hvad der kommer af tillæg i forbindelse med satspuljeforhandlingerne, som vi jo også var med i fra konservativ side, og jeg skal derfor blot konstatere, at vi fra konservativ side kan støtte lovforslaget her, hvor der jo er tale om en lovrevision.

Der er så også tale om justeringer af primært ordens- og sikkerhedsmæssig karakter, og de punkter, der er listet op i lovforslaget, kan vi støtte fra konservativ side. Det er meget vigtigt, når vi taler om den her lovgivning, der handler om straffuldbyrdelse, at det selvfølgelig skal foregå på en ordentlig og værdig måde, og at der selvfølgelig også skal være orden og sikkerhed til stede i fængslerne og vores arresthuse. Så vi er glade for det lovforslag, der ligger her, og vi støtter det fuldt ud fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Det er jo rigtigt nok, som det er blevet sagt, at da man for godt 10 år siden indførte loven om fuldbyrdelse af straf, var der faktisk tale om en stor og principiel reform, og det var derfor også helt naturligt, at det med loven blev bestemt, at Folketinget skulle have lejlighed til at vurdere lovens virkning i praksis efter et 10-års forløb. Det er den enkle årsag til, at loven omfatter den revisionsbestemmelse, som vi her har diskuteret i dag.

Forslaget, som det også har været fremme, lægger jo ikke op til sådan nogen større revision af straffuldbyrdelsesloven, og der er således alene tale om mere begrænsede ændringer. Man kan vel sige det sådan, at vi gennemfører det, man kan kalde for pletvise justeringer af forhold, som kriminalforsorgens erfaringer har vist et behov for, og som ikke er foretaget i de forløbne 10 år.

Dermed er ikke sagt, at spørgsmålet, som vi har diskuteret i dag, altså straffuldbyrdelsesområdet, slutter her for regeringen. Det er regeringens opfattelse, at straf skal virke præventivt, og det udgør et helt centralt mål for regeringens videre arbejde. Det er vigtigt, at vi får en kriminalforsorg, som bliver bedre til at sikre, at vi får færre ny ofre, og at vi ikke mindst får færre gengangere i vores fængsler. Derfor er vi også i regeringen meget optaget af det resocialiserende arbejde i kriminalforsorgen og ikke mindst den resocialiserende indsats over for kriminelle. Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at folk ikke havner i fængsel, og vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at vi ikke får gengangere i vores fængsler. Derfor har regeringen også med finansloven, hvilket hr. Simon Emil Ammitzbøll rigtigt nok nævnte, lavet en bred aftale om et eftersyn af forholdene i kriminalforsorgen, og mange af de diskussioner, som også hr. Simon Emil Ammitzbøll pegede på, vil der så inden for et år blive lavet et godt grundlag for at vi kan fortsætte med.

Flere af ordførerne har været inde på spørgsmålet om gudstjenester, og der tror jeg bare det er vigtigt at understrege, at det jo er sådan, at en gruppe af indsatte med lovforslaget kun vil kunne udelukkes fra den religiøse handling, hvis det er nødvendigt – og det er vigtigt – af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Samtidig er det også sådan, at så vil gruppen så vidt muligt – jeg tror også, det var hr. Simon Emil Ammitzbøll, der nævnte det – få mulighed for at overvære gudstjenesten via elektroniske medier. Og endelig bliver risikoen for afvisning af at gå til gudstjeneste søgt imødegået af kriminalforsorgen, ved at der i videst muligt omfang inden for de økonomiske rammer, der nu engang er i kriminalforsorgen, det var der også flere af ordførerne der spurgte til, vil blive sikret mulighed for at holde flere gudstjenester i både fængsler og arresthuse. Det er vigtigt, og vi kan prøve at bore det ud i udvalgsarbejdet, men det er altså det, der står i lovforslaget. Så vi er opmærksomme på det og er selvfølgelig åbne over for, at vi også på det her område kan svare på spørgsmål i udvalgsarbejdet.

Men jeg vil gerne takke for den positive modtagelse og ser frem til en god debat om forslaget videre frem.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.