L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøudvalget 2011-12
L 88 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, lov om jordforurening og forskellige andre love (Implementering af direk-

tivet om industrielle emissioner, digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem, af-

gitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning

m.v.)

Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 30. november 2011 med frist for at afgive hø-

ringssvar den 4. januar 2012.

Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Miljøsty-

relsen har modtaget i alt 31 høringssvar, hvoraf 14 myndigheder og organisationer oplyser, at

man ikke har bemærkninger til lovforslaget eller, at man hilser lovforslaget velkomment.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Advokat-

samfundet, Affald Danmark, Bryggeriforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Akvakultur, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, DONG Energy, Energi- og Olieforum, Fi-

nansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, KL, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Realkreditforeningen og RenoSam.

Følgende høringsparter har enten oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lov-

forslaget eller, at de hilser udkastet til lovforslaget velkomment: Arbejdstilsynet, Center for

Kvalitet i Erhvervsreguleringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk

Fjernvarme, Dansk Planteværn, Danske Revisorer, Forbrugerrådet, Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste, HK-Kommunals Miljøudvalg, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Naturstyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

En mindre del af lovforslaget vedrørende store fyringsanlæg på boreplatforme blev sendt i hø-

ring den 21. december 2011 med frist for at afgive høringssvar den 6. januar 2012.

Dette udkast blev sendt til høring hos den samme brede kreds af myndigheder og organisatio-

ner samt også de relevante brancheorganisationer. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 21 hø-

ringssvar, hvoraf 18 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til

lovforslaget eller, at man hilser lovforslaget velkomment.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Advokat-

samfundet, Danish Operators og Energistyrelsen.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Følgende høringsparter har enten oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lov-

forslaget eller, at de hilser udkastet til lovforslaget velkomment: Arbejdstilsynet, Beskæftigel-

sesministeriet, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Autogenbrug, Dansk Fjernvarme, Dansk Planteværn, Danske Revisorer, Datatilsynet,

DI, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Københavns Kommune, Kulturministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-

gående Uddannelser, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Naturstyrelsen, Økonomi- og In-

denrigsministeriet,

Disse to lovforslag er sat sammen til ét med henblik på samlet fremsættelse.

Svarene har især berørt følgende punkter:

1. Bedste tilgængelige teknik (BAT)

2. Godkendelse og revurdering af industrivirksomheder og husdyrbrug som følge af

BAT-konklusioners offentliggørelse

3. Basistilstandsrapporten

4. Oprydning efter definitivt driftsophør

5. Husdyrområdet

6. Fyringsanlæg på platforme

7. Etablering af digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem

8. Dambrug

9. Uorganisk gødning

10. Øvrige emner

Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget lovtekniske justeringer i

lovforslaget herunder efter Justitsministeriets lovtekniske gennemgang.

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter og Miljømi-

nisteriets kommentarer hertil. Kommentarer hertil er anført i kursiv.

Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes der mere detaljerede oplysninger om hø-

ringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Ad. 1. Bedste tilgængelige teknik (BAT)

Fastsættelse af BAT

RenoSam finder, at det er vigtigt, at BAT fastsættes under hensyntagen til lokale forhold m.v.,

Miljøministeriets bemærkninger:

BAT-konklusionerne der indeholder minimumsniveauet for BAT for de aktiviteter, som er om-

fattet af IE-direktivet, vil fremover blive fastsat i EU-regi, jf. proceduren i IE-direktivets arti-

kel 13. Disse skal lægges til grund ved udarbejdelse af godkendelsesvilkårene, jf. IE-

direktivets artikel 14, stk. 3. Lokale forhold er ikke et af de kriterier, som skal indgå i fastlæg-

gelsen af BAT, jf. bilag III til IE-direktivet.

Derimod er der i særlige tilfælde mulighed for at fastsætte mindre strenge emissionsgrænse-

værdier end dem, som følger af BAT-konklusionerne, med henvisning til lokale miljøforhold,

jf. artikel 15, stk. 4.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Bindende BAT-konklusioner på husdyrområdet

Realkreditforeningen og Finansrådet støtter bindende europæiske regler for BAT-krav. Det

anføres, at dansk landbrug i dag lever op til kravene, hvorved konkurrenceforholdene i de eu-

ropæiske lande bliver mere ensartede med forslaget.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet skal kvittere for Realkreditforeningens og Finansrådets bemærkninger om, at

landbrugets konkurrenceevne i Europa forventes forbedret med indførelsen af bindende BAT-

konklusioner.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk BAT-niveau

Landbrug & Fødevarer finder, at den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 2, alene

skal kunne bruges til at fastsætte nærmere regler om BAT, hvis EU-regler kræver det.

Landbrug & Fødevarer erklærer sig af konkurrencemæssige hensyn uenige i, at der i lov-

forslagets almindelige bemærkninger (Afsnit 2.9.2.) er anført, at det er hensigten at øge eller

opretholde det høje danske BAT-niveau for de omfattede virksomheder.

Miljøministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten med bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, at denne skal anvendes til

at indføre en dansk særregulering på BAT-området. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

fastlægge en generel definition og generelle kriterier for fastlæggelse af BAT i overensstem-

melse med IE-direktivet. Det konkrete BAT-niveau for de enkelte virksomhedstyper vil blive

fastlagt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 35 og husdyrgodkendelseslovens § 34. For

de industrivirksomheder og husdyrbrug, der er omfattet af IE-direktivet, vil fastsættelsen af

BAT-niveauet i udgangspunktet skulle ske i overensstemmelse med indholdet af BAT-

konklusionerne for at sikre danske virksomheders lige konkurrenceevne i forhold til det øvrige

EU.

Miljøministeriet finder dog, at det af miljømæssige hensyn er nødvendigt som minimum at op-

retholde BAT-niveauet, som det er i dag. Skulle der i fremtidige BAT-konklusioner komme

BAT-niveauer, der er lavere end de nuværende danske, vil det danske niveau blive opretholdt.

Miljøministeriet finder samtidig, at BAT-niveauet skal kunne øges, hvis internationale stan-

darder, udviklingen i BAT eller politiske ønsker begrunder det.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Ad. 2. Godkendelse og revurdering af industrivirksomheder og husdyrbrug som følge af

BAT-konklusioners offentliggørelse

Antallet af virksomheder omfattet af IE-direktivet udvides

RenoSam og Landbrug & Fødevarer anmoder om, at Miljøministeriet præcist skriver hvilke

nye virksomheder, der er omfattet af

IE-direktivet

og som ikke var omfattet af Europaparla-

mentets og Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forure-

ning (IPPC-direktivet).

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der foretages en nærmere vurdering af, om det er hen-

sigtsmæssigt at ophæve standardvilkårene for de virksomhedstyper, der er udarbejdet stan-

dardvilkår for, og som er omfattet af

IE-direktivet

men ikke af IPPC-direktivet frem for at re-

videre disse standardvilkår, når der kommer en ny BAT-konklusion på området.

Miljøministeriets bemærkninger:

I lovforslagets almindelige bemærkninger (Afsnit 2.3.) er de nye virksomhedstyper, der er om-

fattet af IE-direktivet, og som ikke var omfattet af IPPC-direktivet, nævnt. Ministeriet har ikke

en liste over de specifikke virksomheder, der er omfattet af de nye listepunkter i IE-direktivets

bilag I.

Det er muligt at opretholde de allerede udarbejdede standardvilkår for virksomhedstyper, der

bliver omfattet af IE-direktivet. Der vil blive taget stilling til, om standardvilkårene for de

”nye” virksomheder

omfattet af IE-direktivet skal ophæves eller opdateres, når der er vedta-

get en BAT-konklusion på området.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Retsbeskyttelse

- Generelt

Landbrug & Fødevarer bifalder, at den 8-årige retsbeskyttelse forsøges opretholdt på trods af

kravene i

IE-direktivet.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at retsbeskyttelsesperioden bør afskaffes.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet har noteret sig Danmarks Naturfredningsforenings synspunkt og bemærker

dertil, at der med implementeringen af IE-direktivet bliver tilføjet endnu en mulighed for at

gennembryde den 8-årige retsbeskyttelse.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

- Gennembrud af retsbeskyttelsen, hvis der sker udvikling i BAT (lovforslagets § 1, nr. 11,

og § 2, nr. 8) og proportionalitetsprincippet

DI finder, at lovforslagets § 1, nr. 8, om mulighed for gennembrud af retsbeskyttelsen bør

indskrænkes til alene at omfatte virksomheder omfattet af IE-direktivet, og at vendingen

”uden uforholdsmæssigt store omkostninger” i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk.

2, nr. 4,

bør opretholdes for så vidt angår de virksomheder, der ikke er omfattet af

IE-direktivet,

hensyn til risikoen for, at virksomhederne ellers vil kunne mødes med krav, der ikke er pro-

portionale.

Bryggeriforeningen finder, at

vendingen ”uden uforholdsmæssigt store omkostninger” i

lov

om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelseslovens) § 41 a, stk. 2, nr. 4, bør opretholdes af hensyn

til risikoen for, at virksomhederne ellers vil kunne mødes med krav, der ikke er proportionale.

Landbrug & Fødevarer finder, at det bør præciseres i bemærkningerne, at forvaltningsrettens

proportionalitetsprincip forsat gælder, selv om

vendingen ”uden uforholdsmæssigt store om-

kostninger”

foreslås fjernet fra miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, nr. 4, samt, at det præci-

seres, at den foreslåede ændring ikke vil medføre en øget mængde revurderinger.

Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at det er afgørende, at BAT-konklusionerne for-

mår at håndtere forskellige emissionsgrænseværdier afhængig af, om der er tale om nye eller

eksisterende anlæg.

Miljøministeriets bemærkninger:

Lovforslagets § 1, nr. 11,

(og § 2, nr. 8) vedrører fjernelsen af vendingen ”uden uforhold

mæssigt store omkostninger” i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, nr. 4

, og husdyrgodken-

delseslovens § 40, stk. 2, nr. 4 og vedrører den situation, hvor retsbeskyttelsen kan gennem-

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

brydes, og virksomhederne kan mødes med et revurderingspåbud i retsbeskyttelsesperioden,

hvis der er sket en udvikling i BAT, der skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af

emissionerne.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af IE-direktivets artikel 21, stk. 4, der ifølge ordly-

den kun henvender sig til de virksomheder omfattet af IE-direktivet, der ikke er omfattet af en

BAT-konklusion. Reglen er med undtagelse af ven

dingen ”uden uforholdsmæssigt store o

kostninger” en videreførelse af IPPC

-direktivets artikel 13, stk. 2, litra b, der er implemente-

ret i miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, nr. 4, og husdyrgodkendelseslovens § 40, stk. 2, nr.

4. Disse regler gælder efter deres ordlyd for alle virksomheder omfattet af miljøbeskyttelses-

lovens kapitel 5 og husdyrbrug der er omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 12.

Proportionalitetsprincippet er et gældende princip i såvel EU-retten som i dansk ret. Der er i

BAT-princippet indbygget proportionalitetsbetragtninger, idet en teknik skal kunne anvendes i

den relevante sektor på økonomisk levedygtige vilkår. Se lovforslagets almindelige bemærk-

ninger (Afsnit 3.1.1.2.). Når BAT fastsættes, er der således gjort op med omkostninger og for-

dele, herunder om driftslederen kan

disponere over teknikken på rimelige vilkår.

Der skal ligeledes tages hensyn til den enkelte virksomhed, idet BAT indeholder en hensynta-

gen til den enkelte virksomheds alder, ligesom der skal tages hensyn til den tid, der er nød-

vendig for at indføre BAT, jf. IE-direktivets bilag III, nr. 7 og 8. Dette skyldes, at der er for-

skel på, hvor indgribende en emissionsgrænseværdi vil være, afhængig af om der er tale om

nye eller eksisterende anlæg. Problemstillingen har været drøftet i den tekniske arbejdsgrup-

pe, der arbejder med det nye BREF-dokument på husdyrområdet, men man har ikke lagt sig

fast på, hvordan man vil håndtere problemstillingen.

Proportionalitetsprincippet finder på tilsvarende måde anvendelse i forbindelse med fastlæg-

gelsen af BAT for de virksomheder, der ikke er omfattet af IE-direktivet.

Da den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 2, nr. 4, og husdyrgodken-

delseslovens § 40, stk. 2, nr. 4, ikke vil ændre reglens praktiske anvendelsesområde, og da

ordlyden af IE-direktivets

artikel 21, stk. 4, ikke indeholder ordene ”uden uforholdsmæssigt

store omkostninger” finder Miljøministeriet, at det er nødvendigt at fjerne vendingen ”uden

uforholdsmæssigt store omkostninger” for formel

t at kunne implementere IE-direktivets kor-

rekt.

Miljøministeriet finder samtidig, at bestemmelsen skal gælde for alle virksomheder omfattet af

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og alle husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens §

12, og ikke kun de virksomheder, der er omfattet af IE-direktivet. I modsat fald vil der være

forskelle i ordlyden af bestemmelserne gældende for to forskellige virksomheds- og husdyr-

brugstyper, hvilket vil give indtryk af, at der skulle være forskelle i den praktiske anvendelse.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget, men en ud-

dybning af bemærkningerne.

- Gennembrud af retsbeskyttelsen, når en ny BAT-konklusion offentliggøres (lovforslagets

§ 1, nr. 15 og § 2, nr. 9)

DI og Energi- og Olieforum finder, at lovforslagets § 1, nr. 15, om mulighed for gennembrud

af retsbeskyttelsen, når en ny BAT-konklusion er offentliggjort, bør indskrænkes til alene at

omfatte virksomheder omfattet af IE-direktivet.

KL og Landbrug & Fødevarer ønsker oplyst, om det er hensigten at gennembryde retsbeskyt-

telsen for alle husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens §§ 11 og 12, således at disse

husdyrbrug skal revurderes inden for 4 år efter offentliggørelsen af en BAT-konklusion på

husdyrområdet.

RenoSam finder, at myndighederne bør informere de berørte virksomheder, når en revideret

BAT-konklusion er blevet offentliggjort, om, hvad dette vil betyde for de pågældende virk-

somheder. Myndighederne skal samtidig sikre, at der er en klar og entydig procedure herfor,

samt at det varsles, hvornår de 4 års implementeringsfrist gælder fra.

Miljøministeriets bemærkninger:

Lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 9, vedrører primært situationen, hvor en ny BAT-

konklusion er blevet offentliggjort i EU-Tidende, hvorefter de virksomheder, hvis hovedaktivi-

tet er omfattet af den pågældende BAT-konklusion, skal revurderes og have eventuelle skær-

pende vilkår implementeret inden for 4 år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen. Dette

kan potentielt betyde et gennembrud af den 8-årige retsbeskyttelse.

Miljøministeriet kan desuden oplyse, at § 2, nr. 9, i lovforslaget er formuleret således, at ud-

videlsen af muligheden for at gennembryde den 8-årige retsbeskyttelse alene kan anvendes i

det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale for-

pligtelser for disse husdyrbrug.

På nuværende tidspunkt betyder det, at der vil blive fastsat krav om både revurdering og gen-

nemførelse heraf inden 4 år efter offentliggørelsen af en BAT-konklusion, der omfatter anlæg

til intensiv fjerkræavl eller svineavl, jf. husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 1, nr. 1-3, som af-

fattet ved lovforslaget.

De foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 9, er formuleret på en må-

de, så eventuelle fremtidige EU-krav eller andre internationale krav direkte henvendt til be-

stemte virksomhedstyper, der kan medføre, at en virksomhed skal revurderes, kan rummes in-

den for disse bemyndigelser, således at der kan udstedes bekendtgørelser om, at disse vir k-

somheder skal revurderes, også inden for retsbeskyttelsesperioden. Se lovforslagets alminde-

lige bemærkninger (Afsnit 3.1.1.2.). Det er i første omgang alene hensigten, at bemyndigel-

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

serne skal bruges til at fastsætte regler om, at en godkendelse skal tages op til revurdering,

når en relevant BAT-konklusion er blevet offentliggjort i EU-tidende. Det er alene virksomhe-

derne omfattet af IE-direktivet, der vil blive omfattet af disse regler. Se hertil lovforslagets

specielle bemærkninger § 1, nr. 15 og § 2, nr. 9.

Det er miljømyndigheden, der skal tage godkendelsen op til revurdering, hvilket kræver kon-

takt til de berørte virksomheder. De relevante BAT-konklusioner vil blive offentliggjort på

Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor virksomheden har mulighed for selv at orientere sig om,

hvilke konsekvenser den nye BAT-konklusion kan få for virksomheden. Der vil gennem imple-

menteringen af IE-direktivet i bekendtgørelse nr. 1640 af 2006 om godkendelse af listevirk-

somhed (godkendelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 294 af 2009 om tilladelse og

godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) blive fastsat visse pro-

cedureregler for håndteringen af revurderingen af virksomhederne på baggrund af en revide-

ret, offentliggjort BAT-konklusion.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Vilkårsfastsættelse på baggrund af EU’s BAT

-konklusioner

Bryggeriforeningen finder det afgørende, at BAT-konklusionerne omsættes på en enkel og let

måde i forbindelse med udarbejdelsen af vilkår i miljøgodkendelser.

KL efterspørger BAT-tjeklister til brug for arbejdet med at godkende og revurdere virksom-

heder omfattet af IE-direktivet.

Finansrådet og Realkreditforeningen finder, at det er vigtigt, at BAT for de eksisterende hus-

dyrbrug skal fastsættes under hensyntagen til den økonomiske rentabilitet ved BAT-kravene

samt mulighederne for at afskrive investeringer over mange år, da dette ellers kan påvirke

kreditgivningen.

Miljøministeriets bemærkninger:

Når BAT-konklusionerne skal anvendes i forbindelse med vilkårsfastsættelsen i miljøgodken-

delser er det, som i dag, meningen, at BAT-konklusionerne skal omsættes til individuelle vil-

kår til den enkelte virksomhed.

Miljøministeriet finder umiddelbart, at formatet i de nye BAT-konklusioner, der skal lægges

til grund i forbindelse med godkendelse og revurderinger, er så overskueligt, at det ikke vil

være nødvendigt at udarbejde BAT-tjeklister.

Det ligger i BAT-begrebet, at der skal tages hensyn til den økonomiske levedygtighed for de

enkelte teknikker. Dette gør sig også gældende i relation til BAT-krav til landbruget. Revur-

deringskadencen for industrivirksomheder og husdyrbrug bliver fremover ca. hvert 8. år. I

dag skal der ske revurdering 8 år efter den første godkendelse og herefter ca. hvert 10. år, og

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

der sker således en mindre forøgelse af kadencen, men det er efter Miljøministeriets opfattelse

ikke noget, der ændrer på vilkårene for kreditgivning eller afskrivninger i signifikant grad.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Vilkår, der ikke er fastsat på baggrund af BAT-konklusionerne, og disses forhold til retsbe-

skyttelsesperioden

Landbrug & Fødevarer ønsker, at det fremgår af bemærkningerne, at påbudsfristen er 4 år fra

offentliggørelsen af den pågældende BAT-konklusion. Hvis der i forbindelse med revurderin-

gen meddeles påbud angående forhold, der ikke er relateret til BAT-konklusionen, skal fristen

for efterkommelse af påbuddet fastsættes således, at retsbeskyttelsen respekteres.

Miljøministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at retsbeskyttelsen skal respek-

teres, hvis påbuddet omfatter vilkår, der ikke relaterer sig til en BAT-konklusion eller er om-

fattet af en anden gennembrudsregel i § 40, stk. 2, i husdyrgodkendelsesloven.

Mulighed for at fravige BAT-konklusionerne

Bryggeriforeningen, Finansrådet og Energi- og Olieforum finder, at det i forbindelse med im-

plementeringen af IE-direktivet skal sikres, at der er mulighed for at fravige BAT-

konklusionerne, hvis overholdelsen af BAT medfører uforholdsmæssigt store omkostninger

sammenlignet med miljøfordelene.

Miljøministeriets bemærkninger:

Der er i IE-direktivets artikel 15, stk. 4, mulighed for i særlige tilfælde at lempe de emissions-

grænseværdier, der følger af en BAT-konklusion, hvis opnåelsen af de emissionsniveauer, der

følger af BAT, vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenholdt med miljøfor-

delene.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (Afsnit 2.9.2.), at der i forbindelse

med implementeringen af IE-direktivet vil blive indsat bestemmelser i godkendelsesbekendt-

gørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen svarende til indholdet i IE-direktivets artikel

15, stk. 4.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Virksomhedernes mulighed for selv at vælge teknologi til overholdelse af emissionsgrænse-

værdier

Bryggeriforeningen finder, at det bør fremgå af lovteksten, at virksomhederne selv kan vælge

den teknologi, der skal til for at overholde emissionsgrænseværdier.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DI finder, at det bør stå i lovbemærkningerne, at BAT-princippet ikke er et krav om en be-

stemt teknik, men alene handler om udledningsgrænser.

Miljøministeriets bemærkninger:

I lovforslagets almindelige bemærkninger (Afsnit 2.2.) er det omtalt, at virksomhederne om-

fattet af IE-direktivet i henhold til artikel 15, stk. 2, selv vælger, hvilken teknik eller teknologi

der anvendes i forbindelse med overholdelsen af emissionsgrænseværdierne i virksomhedens

eller husdyrbrugets godkendelse. Reglen er en videreførelse af artikel 9, stk. 4, i IPPC-

direktivet og er implementeret i dansk ret i godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2. Denne

regel vil blive videreført med IE-direktivet, og en tilsvarende regel vil blive indsat i husdyr-

godkendelsesbekendtgørelsen.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Sagsbehandlings- og implementeringsfrister i relation til revurderinger

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der i forbindelse med revurderingen af en miljøgodkendel-

se fastsættes sagsbehandlingsfrister i godkendelsesbekendtgørelsen for at sikre, at virksomhe-

den kan foretage de nødvendige investeringer samt sikre den fornødne tid til en eventuel kla-

gesag.

RenoSam foreslår, at den 4-årige frist for revurdering og implementering af eventuelle nye

BAT-krav på virksomheder og husdyrbrug efter offentliggørelsen kan forlænges efter aftale

mellem virksomheder og myndigheder.

Miljøministeriets bemærkninger:

Det vil afhænge af virksomhedens kompleksitet m.v., hvornår tilsynsmyndigheden skal tage

revurderingssagen op for at kunne overholde 4-års fristen. Miljøministeriet finder, at den

konkrete vurdering af, hvornår myndighederne skal tage en revurderingssag op, er et konkret

myndighedsskøn, der ikke skal reguleres i lovgivningen. Der vil derfor ikke blive fastsat sags-

behandlingsfrister i lovgivningen.

Miljøministeriet finder ikke, at det vil være i overensstemmelse med IE-direktivet at indføre en

sådan regel, som RenoSam foreslår. Det fremgår af såvel den engelske som den danske versi-

on af IE-direktivets artikel 21, stk. 3, at inden for 4 år efter offentliggørelsen af en BAT-

konklusion skal den kompetente myndighed sikre, at virksomheder, hvis hovedaktivitet er om-

fattet af den pågældende BAT-konklusion, får revurderet deres godkendelsesvilkår på bag-

grund af den offentliggjorte BAT-konklusion, ligesom disse vilkår skal være implementeret på

virksomheden.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Øvrige bemærkninger

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DI og Energi- & Olieforum finder, at deres medlemsvirksomheder mødes med uforholdsmæs-

sigt store krav til dokumentation for, at BAT overholdes. Der efterspørges i den anledning

retningslinjer for, hvordan virksomheder dokumenterer, at BAT overholdes.

Miljøministeriets bemærkninger:

Det er i høj grad op til myndighedernes skøn, hvornår det kan anses for dokumenteret, at BAT

er overholdt. Det er dog i den forbindelse vigtigt, at myndighederne ikke kræver oplysninger,

der ligger udover det nødvendige for at opnå målet.

Det vil formentlig blive lettere at dokumentere, at BAT overholdes, da det fremover vil være

BAT-konklusionerne, der sætter standarden for BAT.

Miljøministeriet har noteret sig høringsparternes bekymring, men de fremkomne af bemærk-

ningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

DI, DONG Energy og Landbrug & Fødevarer finder, at de estimerede omkostninger for er-

hvervslivet i forbindelse med revurderinger er for lave. Der efterlyses en uddybende bereg-

ning af beløbene.

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at der ikke i beregningerne redegøres for, hvad udgif-

terne dækker over, ligesom det efterlyses, hvor lang tid en revurdering tager.

Miljøministeriets bemærkninger:

De anførte omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med revurderinger af miljøgodkendel-

ser er alene administrative omkostninger.

Hvad det nærmere vil koste at implementere eventuelt skærpede vilkår på en given virksom-

hed er umiddelbart ikke muligt at foretage beregninger på da

1. BAT-niveauet på den enkelte virksomhed ikke kendes, og

2. da BAT-niveauet og emissionsgrænseværdierne i de kommende BAT-konklusioner ikke

kendes.

Det anerkendes, at der for nogle virksomheder kan være omkostninger forbundet med, at dis-

se virksomheder skal leve op kommende BAT- niveauer.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget, men en ud-

dybning af bemærkningerne.

Landbrug & Fødevarer ønsker et statsligt setup til behandling af revurderingssager på husdyr-

området.

Miljøministeriets bemærkninger:

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det er ikke hensigten at ændre på myndighedsstrukturen i forbindelse med implementeringen

af IE-direktivet. Overvejelser om større ændringer af myndighedsstrukturen må afvente ar-

bejdet i Natur- og Landbrugskommissionen, idet kommissionens arbejde sandsynligvis vil få

indflydelse på den fremtidige regulering.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer finder det helt centralt, at det i lovforslaget er tilkendegivet, at der vil

blive arbejdet på at bringe det europæiske BAT-niveau på husdyrområdet op på niveau med

det danske. Landbrug & Fødevarer gør i den forbindelse opmærksom på, at der afsættes de

fornødne ressourcer i den forbindelse.

Miljøministeriets bemærkninger:

Der er i forbindelse med finansloven for 2012 blevet afsat 5,5 mio. kr. til styrkelse af det sam-

lede BAT-arbejde, således at Danmark kan præge udviklingen i BAT i EU.

Ad 3. Basistilstandsrapport

Afgrænsning af hvilke virksomheder der skal udarbejde basistilstandsrapport

Affald Danmark er af den opfattelse, at formuleringen af den foreslåede § 35 c i miljøbeskyt-

telsesloven (lovforslagets § 1, nr. 7) er for bred, og at bestemmelsen bør begrænses, så det af

lovteksten fremgår, at det alene er listevirksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver re-

levante farlige stoffer.

Bryggeriforeningen mener, at det danske forslag overimplementerer direktivet, fordi andre

end strengt relevante virksomheder pålægges at udarbejde basistilstandsrapport.

Landbrug og Fødevarer foreslår, at det bliver muligt for virksomheder, der ønsker det, frivil-

ligt at udarbejde og få godkendt en basistilstandsrapport, der kan sikre dem fremtidigt mod

eventuelle oprensningskrav.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet er enig i, at det kan være hensigtsmæssigt, at det så klart som muligt fremgår

allerede af bemyndigelsesbestemmelsen, at de listevirksomheder, der skal udarbejde en basis-

tilstandsrapport, alene er dem, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer.

De virksomheder, der vil blive pålagt at udføre basistilstandsrapport, er fuldt i overensstem-

melse med direktivets krav i artikel 22, idet reglerne vedrørende basistilstandsrapporter alene

skal gælde for de aktiviteter, der er omfattet af bilag I til IE-direktivet, hvor der bruges, frem-

stilles eller frigives relevante, farlige stoffer hidrørende fra aktiviteten omfattet af IE-

direktivet

. Udtrykket ”relevante stoffer”

indebærer, at karakter og mængde af de farlige stof-

fer indebærer en risiko for jord- eller grundvandsforurening.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

De fremkomne bemærkninger har givet anledning til ændring af lovforslaget. Der er ændret i

formuleringen i lovforslagets § 1, nr. 7, så det fremgår, at bemyndigelsen til at fastsætte reg-

ler om basistilstandsrapporten alene omfatter listevirksomheder, der bruger, fremstiller eller

frigiver relevante farlige stoffer.

Miljøministeriet er ikke indstillet på at imødekomme ønsket fra Landbrug og Fødevarer om

frivillig basistilstandsrapport. En frivillig basistilstandsrapport vil ikke give garanti mod

fremtidige oprensningskrav, hvis der er forurening, som udgør en væsentlig risiko, eller hvis

betingelserne for påbud efter de eksisterende regler er opfyldt, og der er ikke fundet anled-

ning til at ændre lovforslaget eller bemærkningerne i denne forbindelse.

Gruppefritagelse for udarbejdelse af basistilstandsrapport for visse virksomhedstyper

Landbrug og Fødevarer stiller sig undrende over for det høje antal virksomheder, det er vurde-

ret, der skal udarbejde en basistilstandsrapport.

Bryggeriforeningen og Landbrug & Fødevarer finder, at kravet om udarbejdelse af en basistil-

standsrapport ikke skal omfatte fødevarevirksomheder omfattet af IE-direktivet. Bryggerifor-

eningen nævner som eksempel virksomheder, der fremstiller levnedsmidler fra vegetabilske

råvarer.

RenoSam henstiller, at der udarbejdes branchelister - eller en bruttoliste - der skal begrænse

antallet af relevante farlige stoffer.

Miljøministeriets bemærkninger:

Grundet de meget varierende måder, stofferne anvendes på inden for de enkelte brancher,

samt den stadige introduktion af nye farlige stoffer anser Miljøministeriet det ikke for hen-

sigtsmæssigt at udarbejde bruttolister for relevante farlige stoffer i forskellige brancher.

Antallet af virksomheder, der skal udarbejde en basistilstandsrapport, er Miljøministeriets

bedste bud på antallet af virksomheder, der bliver omfattet af reglerne, idet der dog kan ske

ændringer i vurderingen på baggrund af den planlagte vejledning fra Kommissionen, der

endnu ikke er udgivet.

Det er umiddelbart ikke sandsynligt, at typiske fødevarevirksomheder bruger, fremstiller eller

frigiver relevante farlige stoffer i et omfang, der kan begrunde udarbejdelsen af en basistil-

standsrapport. Omvendt kan det ikke udelukkes, at dette konkret kan forekomme, hvorfor en

gruppefritagelse for fødevarevirksomheder ikke er i overensstemmelse med direktivet.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget.

Udarbejdelse af basistilstandsrapport

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

KL stiller spørgsmål ved, om det giver mening at sammenligne basistilstanden med forure-

ningsforholdene ved driftsophør, når erfaringen viser, at målinger af forurening i jord- og

grundvand kan variere betydeligt inden for kort afstand, når stofferne nedbrydes, fortyndes,

udvaskes osv.

KL og Danske Regioner har bemærkninger til indholdet af en kommende bekendtgørelse og

vejledning om udarbejdelse af undersøgelserne. KL påpeger vigtigheden af, at bekendtgørel-

ser og vejledninger er meget præcise og grundige, mens Danske Regioner mener, at omfang

og indhold af basistilstandsundersøgelse eller vurdering bør fastlægges af en specialist ved et

konkret skøn, og opfordrer regeringen til både i dansk og europæisk sammenhæng at arbejde

for kvalitative vejledninger svarende til Miljøstyrelsens vejledninger 6, 7 og 8 fra 1998.

Bryggeriforeningen mener, at det er en overimplementering, at forslaget stiller ekstra krav om

omfattende dokumentationsmateriale i forbindelse med basistilstandsrapporten.

Danske Regioner, Bryggeriforeningen og Energi- og Olieforum foreslår koordinering af un-

dersøgelserne med kortlægningen efter lov om forurenet jord. Danske regioner opfordrer til,

at både basistilstandsundersøgelse og vurdering ved ophør udføres til et niveau, så data kan

indgå som (af)kortlægningsgrundlag efter jordforureningsloven, samt at regeringen arbejder

for, at denne tilgang også anvendes i Kommissionens vejledning.

Bryggeriforeningen foreslår, at der ikke stilles krav om basistilstandsrapport, hvor arealet i

forvejen er kortlagt på vidensniveau 2.

Energi- og Olieforum foreslår, at allerede eksisterende viden i form af bl.a. V1/V2 kortlæg-

ning indgår i grundlaget for basistilstandsrapporten.

DI, Energi- og Olieforum og Bryggeriforeningen har indvendinger imod, at basistilstandsrap-

porten kan anvendes af myndighederne til udstedelse af påbud om oprydning af tidligere sket

forurening. Bl.a. anfører Energi- og Olieforum, at der er betydelig risiko for, at virksomhe-

derne vil skulle bruge yderligere ressourcer på at afklare og dokumentere, at en eventuel foru-

rening opdaget i forbindelse med basisundersøgelsen ikke er omfattet af jordforureningslo-

vens påbudsbestemmelser, og at det bør præciseres, at basisundersøgelsens formål ud fra Mil-

jøbeskyttelsesloven

er at danne et ”nulpunkt” for slutundersøgelsen ved aktiviteten

omfattet af

IE-direktivets ophør.

Energi- og Olieforum mener, at der kan opstå en oplevelse af magtfordrejning og selvinkrimi-

nering blandt virksomheder, der rammes af et sådant regelkryds.

RenoSam anfører, at kravet om basistilstandsrapport alene bør gælde for nye virksomheder.

Miljøministeriets bemærkninger:

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Til KL

’

s synspunkt om sammenligning af basistilstand med sluttilstand bemærkes, at for at

der kan siges at være en væsentlig forhøjelse af forureningsniveauet ved driftsophør i forhold

til basistilstandsundersøgelsen skal de målte forureningsniveauer udvise en væsentlig forskel,

der ligger udover måleusikkerheder og naturlige fluktuationer. Dette fremgår af lovbemærk-

ningerne, og det vil blive uddybet i den kommende vejledning fra Miljøstyrelsen, blandt andet

med nogle eksempler.

Til KL

’

s og Danske Regioners synspunkter om indholdet af en kommende bekendtgørelse og

vejledning bemærkes, at det altid vil være nødvendigt med et konkret, kvalificeret skøn for at

fastlægge placering og antal af boringer mv. i en given sag. Omvendt kan en vejledning ikke

udelukkende bygge på, at brugeren af vejledningen skal udøve konkrete skøn, da der også må

tilstræbes en vis ensartethed i forhold til virksomhederne med tilhørende præcise anvisninger

for undersøgelsesmetodik. Den kommende vejledning skal fastlægge niveauet for undersøgel-

serne og give eksempler på disse, uden at det konkrete skøn derved overflødiggøres, som det

også er tilfældet med vejledning 6 og 7 fra 1998. Miljøstyrelsen har meddelt Kommissionen

de danske tanker om basistilstandsundersøgelsen via et engelsk konsulentfirma, som undersø-

ger, hvorledes de enkelte EU-lande påtænker at implementere IE-direktivets krav med henblik

på Kommissionens kommende vejledning om basistilstandsrapportens omfang og indhold.

Til Bryggeriforeningens synspunkt om, at det er en overimplementering, at forslaget stiller

ekstra krav om omfattende dokumentationsmateriale, bemærkes, at dokumentationsmaterialet,

herunder oplysninger om tidligere aktiviteter og jord- og grundvandsmålinger, er en del af

kravene til basistilstandsrapporten, jf. direktivets artikel 22, stk. 2.

Til Danske Regioners, Bryggeriforeningens og Energi- og Olieforums forslag om koordine-

ring af undersøgelserne med kortlægningen efter lov om forurenet jord bemærkes, at ud-

gangspunktet for fremgangsmåden ved basistilstandsundersøgelsen (og dermed også vurde-

ringen ved ophør, der skal følge fremgangsmåden ved basistilstandsundersøgelsen) er vi-

densniveau 2-kortlægning i den offentlige indsats, jf. bemærkningerne til nr. 7. Men selv om

det vil være hensigtsmæssigt, at data fra basistilstandsrapport og vurdering kan indgå i regi-

onernes kortlægningsarbejde, bør dette

–

for at undgå overimplementering - ikke være en del

af formålet med disse undersøgelser. Omvendt vil kortlægning på vidensniveau 2 i mange til-

fælde betyde, at basistilstandsrapporten bliver billigere at udarbejde, men kortlægningen kan

ikke erstatte en basistilstandsrapport, da det også skal vurderes, om oplysningerne er til-

strækkelig nye, og om der er yderligere forureningskilder, der skal undersøges.

Til DI

’

s Energi- og Olieforums og Bryggeriforeningens bemærkninger om, at basistilstands-

rapporten kan anvendes af myndighederne til udstedelse af påbud om oprydning af tidligere

sket forurening, bemærkes, at det allerede tydeligt fremgår af lovforslagets § 4, nr. 5, (se

nærmere den foreslåede § 38 m, stk. 1, i lov om jordforurening (jordforureningsloven)) og

bemærkningerne hertil, at formålet med basistilstandsrapporten er at tilvejebringe et nul-

punkt for det absolutte krav om oprydning ved ophør. Til høringssvaret bemærkes, at det er

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

en konsekvens af IE-direktivets regler om basistilstandsrapport, når de implementeres i dansk

ret, at driftsherren umiddelbart efter udarbejdelsen af basistilstandsrapporten kan blive mødt

med påbud efter de eksisterende bestemmelser i f.eks. jordforureningslovens kapitel 5, forud-

sat at der i basistilstandsundersøgelsen er konstateret forurening, at driftsherren selv er foru-

rener, og sagen ikke er forældet. Det bemærkes, at ændringen også betyder, at der kan findes

nogle forureninger, som ellers ikke var blevet fundet, og at der kan gøres noget ved dem, en-

ten gennem påbud eller i den offentlige indsats over for forurenet jord og grundvand. Da

driftsherreransvaret er implementeret således, at det ikke gælder med tilbagevirkende kraft,

dvs. at det er begrænset til forurening, der sker efter den 7. januar 2013, jf. lovforslagets § 4,

nr. 5, (se nærmere den foreslåede § 38 m, stk. 4), er det valgt for fuldstændighedens skyld i

lovbemærkningerne til § 1 nr. 7, at nævne en mulighed for at gøre noget ved forureninger, der

er sket før denne dato, dvs. muligheden for, at forureneren kan blive mødt med et påbud efter

eksisterende regler i jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, hvis betingelserne er

opfyldte.

Til RenoSams synspunkt om, at kravet om basistilstandsrapport bør begrænses til nye virk-

somheder, bemærkes, at dette ville være i strid med IE-direktivet artikel 22, stk. 2.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Monitering af jord- og grundvandsforurening

DI mener, at det bør fremgå klarere i lovforslaget, at der skal foregå opfølgende

undersøgelser, og at der er tale om to forskellige undersøgelser, og at de foregår med

forskellige mellemrum. DI mener, at det skal fremgå af lovforslaget, såvel regeltekst som be-

mærkninger, hvordan disse periodiske undersøgelser konkret skal finde sted.

Bryggeriforeningen mener, at det danske forslag overimplementerer direktivet ved at stille

krav om nye analyser hvert 5. eller 10. år.

DI og Energi- og Olieforum finder ikke, at det er hensigtsmæssigt, at kravet om monitering af

jord- og grundvandsforurening, hvert 10. henholdsvist hvert 5. år ikke harmonerer med opda-

teringen af BAT-konklusionerne, samt at lovforslaget nærmere bør beskrive, hvordan denne

løbende monitering skal finde sted.

DONG Energy og Energi- og Olieforum finder, at vilkår i godkendelser vil stille krav til

overvågning af f.eks. tankanlæg, så der ikke vil ske ukontrolleret udsivning til jord og grund-

vand. Denne overvågning sker konstant og meget hyppigere end det, der er foreskrevet i IE-

direktivet artikel 16. IE-direktivet artikel 16, stk. 2, 2. sætnings sidste led, tager netop højde

for, at bl.a. tankanlæg er underlagt en systematisk overvågning:

”…, medmindre en sådan

overvågning baseres på en systematisk

vurdering af risikoen for forurening.”

Det er derfor

vigtigt i en senere implementering af IE-direktivets enkelte artikler i dansk lovgivning, at der

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ikke sker en dobbeltregulering af de virksomheder, som allerede er underlagt (og dermed af-

holder omkostninger til) en systematisk overvågning af deres anlæg.

Energi- og Olieforum opfordrer Miljøministeriet til at arbejde for en bedre basistilstandsrap-

port og til gengæld reducere kravene til den løbende opfølgning.

Miljøministeriets bemærkninger:

Bemyndigelsen til at kunne udarbejde regler om, at der skal udarbejdes en basistilstandsrap-

port fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7. Der er i dag hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at

fastsætte vilkår til virksomheder om undersøgelser under driften. Det har derfor ikke været

nødvendigt at indsætte en ny hjemmel i miljøbeskyttelsesloven om denne type undersøgelser.

De nærmere regler herom vil blive indføjet i godkendelsesbekendtgørelsen, hvilket også gæl-

der for kravet om overvågning af jord og grundvand. Hvorledes overvågningen skal ske, vil

blive nærmere fastsat i godkendelsesbekendtgørelsen.

Til Bryggeriforeningens synspunkt om overimplementering anføres, at kravet om monitering

af jord- og grundvandsforurening, hvert 10. henholdsvist hvert 5. år fremgår af IE-direktivets

artikel 16, stk. 2, 2. led. Bestemmelsen er en præcisering af kadencen for den overvågning,

der er omtalt i IE-direktivets artikel 16, stk. 2, 1. afsnit, og artikel 14, stk. 1, litra e, hvorefter

der, udover krav til overvågning af de foranstaltninger, der skal forebygge jord- og grund-

vandsforurening, skal fastsættes krav om periodisk overvågning af jord og grundvand. Det er

således ikke muligt at lade udtagning af jord- og grundvandsprøver erstatte af systematisk

overvågning af foranstaltningerne til forebyggelse af jord- og grundvandsforurening. Der

skal således ske udtagning af jord- og grundvandsprøver, jf. artikel 14, stk. 1, litra e, men IE-

direktivets artikel 16, stk. 2, 2. afsnit, 2. komma, giver mulighed for at ændre kadencerne ud

fra en risikovurdering.

Overvågningen af jord og grundvand skal bl.a. ske de steder, hvor der er godkendelsespligti-

ge installationer, der erfaringsmæssigt eller ud fra et konkret skøn vurderes at kunne medføre

risiko for forurening af jord og grundvand med relevante farlige stoffer, uden at det nødven-

digvis ville blive opdaget ved den øvrige overvågning af de foranstaltninger, der skal træffes

for at forebygge emissioner til jord og grundvand, jf. artikel 14, stk. 1, litra e. Eksempelvis vil

udsivning af forurenende stoffer fra en lækage i en underjordisk rørledning eller tank ikke

nødvendigvis blive opdaget ved den øvrige overvågning, hvorfor overvågningen bør omfatte

periodisk udtagning af jord- og grundvandsprøver ved rørledningen. Der kan dog også være

grund til at udtage prøver ved overjordiske installationer.

Til Energi- og Olieforums forslag om at arbejde for en bedre basistilstandsrapport og til gen-

gæld reducere kravene til den løbende opfølgning anføres, at formålet med overvågningen er

at opdage forureninger, der sker efter basistilstandsrapportens udarbejdelse, så kravene til

hyppigheden af overvågningen kan kun mindskes, hvis en sådan forurening med meget stor

sandsynlighed vil blive opdaget eller forhindret ved de øvrige foranstaltninger, herunder

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

overvågning af rør og tanke, der træffes for at forebygge emissioner til jordbund og grund-

vand.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget, men en nær-

mere beskrivelse af IE-direktivets artikel 16 i bemærkningerne.

Manglende klagemuligheder

Landbrug & Fødevarer, Affald Danmark og Energi- og Olieforum finder, at der bør kunne

klages over myndighedernes afgørelse om, at virksomheden skal lave en basistilstandsrapport.

Landbrug og Fødevarer finder, at det ikke skal være muligt for en myndighed at tilbageholde

en afgørelse om miljøgodkendelse, hvis der er uenighed mellem myndighed og virksomhed

om hvorvidt, der skal udarbejdes en basistilstandsrapport.

Miljøministeriets bemærkninger:

I miljøbeskyttelseslovens § 35 c, stk. 3, som affattet ved dette lovforslag foreslås, at miljømini-

steren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelse om, hvor-

vidt en listevirksomhed skal udarbejde en basistilstandsrapport, herunder at afgørelsen i visse

tilfælde ikke skal kunne påklages. Formålet er at undgå usikkerheder om, i hvilke situationer

afgørelser om, hvorvidt en virksomhed skal uarbejde en basistilstandsrapport, skal kunne på-

klages.

Det er hensigten at fastsætte, at afgørelser om, hvorvidt der skal udarbejdes basistilstands-

rapport, der træffes som led i en sag om godkendelse, ikke særskilt skal kunne påklages, men

at spørgsmålet kan behandles i forbindelse med klage over den endelige afgørelse om god-

kendelse. Dette vil også gælde, når der for en eksisterende virksomhed skal tages stilling til,

hvorvidt der skal udarbejdes basistilstandsrapport, når der ansøges om en tillægsgodkendel-

se, der ikke involverer relevante farlige stoffer.

Miljøministeriet har overvejet om myndighedernes afgørelse om, at virksomheden i godken-

delses- situationen skal udarbejde en basistilstandsrapport særskilt skal kunne påklages. Kla-

geadgangen ville både omfatte virksomhedens klage over en afgørelse om, at der skal udar-

bejdes basistilstandsrapport, og andre klageberettigedes klage over, at der ikke skal udarbej-

des basistilstandsrapport, jf. miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1.

Virksomhedens klage over en afgørelse om, at der skal udarbejdes basistilstandsrapport vil

kunne forlænge sagsbehandlingen, idet der ikke må meddeles godkendelse, før basistilstands-

rapporten er udarbejdet og indsendt til godkendelsesmyndigheden. Hvis der blev givet en

særskilt klageadgang, ville det således for at overholde IE-direktivet skulle fastsættes, at der

ikke kan gives godkendelse mens klagesagen verserer, hvis 1. instans har fundet, at der skal

udarbejdes basistilstandsrapport.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Situationen kan sammenlignes med spørgsmålet om godkendelsespligt, som virksomheden

heller ikke kan påklage selvstændigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 37.

Det er endvidere praksis, at der ikke kan klages særskilt over, hvilke yderligere oplysninger

godkendelsesmyndighederne forlanger i forbindelse med behandlingen af godkendelsessagen,

idet dette anses for en beslutning om sagsbehandlingen, som først kan påklages som led i en

klage over den endelige godkendelse. Et krav om en basistilstandsrapport vil være en del af

oplysningsgrundlaget i forbindelse med behandlingen af godkendelsessagen.

Herudover vil det kunne lægge en ekstra byrde på Natur- og Miljøklagenævnet, idet det vil

være mere arbejdskrævende potentielt at skulle behandle virksomhedens forhold i to særskilte

klagesager i stedet for at kunne samle hele behandlingen.

For så vidt angår andre klageberettigedes klage over en afgørelse om, at en virksomhed ikke

skal udarbejde basistilstandsrapport, kan det yderligere anføres, at en sådan klage som ud-

gangspunkt ikke ville få opsættende virkning, hvis man fulgte principperne i det system, som

ellers gælder i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsesmyndigheden ville derfor som udgangs-

punkt kunne meddele godkendelse og virksomheden ville kunne udnytte denne, selv om klage-

sagen verserede. Forskellen i forhold til at kunne få spørgsmålet prøvet under en efterfølgen-

de klagesag om hele godkendelsen er derfor begrænset.

Det er på denne baggrund ikke fundet hensigtsmæssigt at myndighedens afgørelse om, hvor-

vidt en virksomhed skal udarbejde en basistilstandsrapport, skal kunne påklages særskilt i

godkendelsessituationen

Der vil kunne klages over den samlede afgørelse om godkendelse i medfør af miljøbeskyttel-

seslovens § 91. Det bemærkes, at hvis virksomheden nægter at udarbejde basistilstandsra p-

port, selv om godkendelsesmyndigheden har truffet afgørelse herom, må godkendelsesmyn-

digheden give afslag. Et sådant afslag vil også kunne påklages.

I revurderingssituationen er det hensigten at fastsætte, at der kan klages særskilt over afgø-

relsen om udarbejdelse af basistilstandsrapporten, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91. Denne

klageadgang vil være parallel til, at der i revurderingssituationen vil kunne klages over myn-

dighedernes krav om oplysninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72. Det vil være såvel vir k-

somheden som andre klageberettigede, jf. miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, der kan påkla-

ge afgørelsen om udarbejdelse af en basistilstandsrapport. Klage over afgørelsen har som

udgangspunkt opsættende virkning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 95, stk. 1, hvilket medfører,

at virksomheden ikke skal efterkomme afgørelsen, før at en eventuel klagesag er blevet afgjort

af Natur- og Miljøklagenævnet. Den øvrige del at revurderingssagen vil potentielt kunne be-

handles, mens klagesagen verserer. Hvis tilsynsmyndigheden har afgjort, at der skal udarbej-

des basistilstandsrapport, vil der dog som udgangspunkt først kunne meddeles endeligt revur-

deringspåbud, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41, når klagesagen er afgjort og en eventuel basis-

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

tilstandsrapport foreligger. Hvis det er nødvendigt for at beskytte miljø eller sundhed at med-

dele påbud efter § 41 uden at afvente afgørelse om basistilstandsrapport og udarbejdelse

heraf, vil myndigheden kunne gøre dette.

Der vil også kunne klages over den samlede revurderingsafgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens

§ 91, idet Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en basis-

tilstandsrapport ikke kan blive genstand for prøvelse endnu engang, hvis denne afgørelse har

været påklaget særskilt.

Overgangsregler

Landbrug og Fødevarer efterlyser overgangsregler for de virksomheder, der har indsendt en

ansøgning, men afventer afgørelsen ved lovens ikrafttræden.

Miljøministeriets bemærkninger:

Hvis en virksomhed omfattet IE-direktivets artikel 82, stk. 1, hvilket er aktiviteter, der er om-

fattet af IPPC-direktivet, er i drift den 7. januar 2013, finder direktivets regler først anvendel-

se på disse virksomheder fra den 7. januar 2014. Det samme gør sig gældende, hvis en virk-

somhed har afleveret en fuldstændig ansøgning om miljøgodkendelse inden den 7. januar

2013 og er i drift senest den 7. januar 2014. Sådanne virksomheder skal aflevere en basistil-

standsrapport i forbindelse med den første godkendelse af en udvidelse eller ændring eller

den første revurdering efter den 7. januar 2014. Der skal udarbejdes en basistilstandsrapport,

inden der kan træffes afgørelse godkendelse eller revurdering.

Hvis en virksomhed er omfattet af IE-direktivets artikel 82, stk. 2, hvilket er aktiviteter, der ik-

ke allerede er omfattet af IPPC-direktivet, er i drift inden den 7. januar 2013, finder reglerne

i IE-direktivets anvendelse for disse virksomheder fra den 7. juli 2015. Sådanne virksomheder

skal aflevere en basistilstandsrapport i forbindelse med den første godkendelse af en udvidel-

se eller ændring eller den første revurdering efter den 7. juli 2015. Der skal ligeledes i denne

situation udarbejdes en basistilstandsrapport, inden der kan træffes afgørelse godkendelse el-

ler revurdering.

De fremkomne bemærkninger har givet anledning til en præcisering af bemærkningerne. De

nærmere overgangsregler vil blive indsat i bekendtgørelser.

Øvrige bemærkninger

DI foreslår endvidere, at det overvejes, om de nye undersøgelser, der introduceres med IE-

direktivet, kan substituere eksisterende danske regler, eller om de eksisterende regler skal ju-

steres i deres virkemåde, således at der ikke sker en uhensigtsmæssig overregulering.

Miljøministeriets bemærkninger:

Med hensyn til DI

’

s synspunkt om, at de nye undersøgelser, der introduceres med IE-

direktivet, kan substituere eksisterende danske regler, bemærkes, at de nye undersøgelser,

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

som introduceres med IE-direktivet, skal udføres af driftslederen i forbindelse med godken-

delse, revurdering eller ophør. Dette er implementeret i forslaget, og samtidig fastholder for-

slaget jordforureningslovens nuværende bestemmelser om undersøgelsespåbud og om myn-

dighedernes kortlægningsundersøgelser. Det har været overvejet, om de nye regler kan sub-

stituere eksisterende danske regler, og Miljøministeriet har vurderet, at dette ikke er muligt,

da der er tale om forskellige aktører og forskellige omstændigheder for udløsning af krav om

undersøgelse. Samtidig opfylder de nuværende undersøgelser hver deres formål, som ikke kan

tilsidesættes. Efter Miljøministeriets opfattelse er der ikke tale om en overregulering i forhold

til IE-direktivet.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Danske Regioner finder det nærliggende, at det var regionerne med deres ekspertise på områ-

det, som fastsatte krav til basistilstandsrapporten og slutvurderingen ved virksomhedens op-

hør samt relaterede moniteringsprogrammer for jord og grundvand. Det er Danske Regioners

opfattelse, at der opbygges parallelle kompetencer svarende til regionens i både staten og

kommunerne. Det er endvidere Danske Regioners opfattelse, at der i både stat og kommuner

er for lille sagsvolumen til, at en kritisk masse af specialister kan beskæftiges. Danske Regio-

ner anfægter ikke myndighedsopgavernes placering, men mener udelukkende, at vilkårene til

basistilstandsrapporten samt eventuelle moniteringsprogrammer bør fastlægges af regionen.

Miljøministeriets bemærkninger:

Til Danske Regioners ønske om, at regionerne skal fastsætte krav til basistilstandsrapporten

og slutvurderingen ved virksomhedens ophør samt relaterede moniteringsprogrammer for

jord og grundvand, bemærkes, at lovforslaget lægger op til en model, hvor hele tilblivelsen af

basistilstandsrapporten

–

i overensstemmelse med direktivet - skal ske i forbindelse med virk-

somhedsgodkendelse eller revurdering af en virksomhedsgodkendelse, mens der ved ophør

udstedes påbud om foranstaltninger. Staten og kommunerne har stor erfaring med såvel virk-

somhedsgodkendelse, ligesom de også har opbygget en ekspertise på jordforureningsområdet,

da opgaverne foregår hele tiden

–

også på mange andre virksomheder end dem, der er omfat-

tet af IE-direktivet.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Ad. 4. Oprydning efter definitivt driftsophør

DI, Bryggeriforeningen og Landbrug og Fødevarer har bemærkninger til oprydningsniveauet

ved ophør. DI argumenterer for, at det acceptable niveau, som der skal ryddes op til, må for-

ventes at ligge højere i erhvervsområder end i andre områder. Bryggeriforeningen mener, at

påbud om oprensning kun bør ske, når der er en væsentlig merforurening, og frygter, at tillad-

te emissioner og lettere forurenet jord skal fjernes. Landbrug & Fødevarer foreslår, at det

præciseres, at der ikke kan stilles krav om oprensning til mere følsom arealanvendelse end

ved etablering af anlægget.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bryggeriforeningen mener, at det er en overimplementering, at forslaget stiller strengere krav

til oprydning, når der er udarbejdet basistilstandsrapport, end når der ikke foreligger basistil-

standsrapport.

RenoSam stiller spørgsmålstegn ved kravet om eliminering af væsentlig risiko på ophørstids-

punktet for deponeringsanlæg.

Landbrug & Fødevarer mener, det bør stå mere klart i lovbemærkningerne, at pligterne ved

ophør alene påhviler den nuværende driftsherre, hvis den tidligere driftsherres forurening

stammer fra samme aktivitet omfattet af IE-direktivet.

Miljøministeriets bemærkninger:

Til DI

’

s og Bryggeriforeningens synspunkter om bl.a. et højere acceptabelt forureningsniveau

i erhvervsområde bemærkes, at forslagets oprydningskrav i overensstemmelse med IE-

direktivet er begrænset til væsentlig forurening i forhold til basistilstanden, hhv. fjernelse af

væsentlig risiko. Ved fjernelse af væsentlig forurening i forhold til basistilstanden er det tvivl-

somt, om en lettere forurening vil kunne betegnes som væsentlig. Miljøstyrelsen vil være op-

mærksom på dette i forbindelse med den kommende vejledning. Ved fjernelse af væsentlig ri-

siko er det ligeledes usandsynligt, at der kan blive tale om at fjerne lettere forurening, hvilket

fremgår af lovbemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5 (se nærmere bemærkningerne til

forslaget til jordforureningslovens § 38 m, stk. 2 og 3).

Til Landbrug & Fødevarers ønske om, at der ikke kan stilles krav om oprensning til mere føl-

som arealanvendelse end ved etablering af anlægget, bemærkes, at der som hovedregel ikke

vil kunne stilles krav om oprydning til niveauet for følsom arealanvendelse. Ifølge IE-

direktivet

skal vurderingen af, om der er en væsentlig risiko, dog ske i forhold til ”godkendt

fremtidig brug”, hvilket

er indeholdt i lovforslagets § 4, nr. 5 (forslaget til jordforureningslo-

vens § 38 m, stk. 3).

Til Bryggeriforeningens synspunkt om, at de strengere krav til oprydning, når der foreligger

basistilstandsrapport, er en overimplementering, bemærkes, at det er en implementering af

direktivets artikel 22, stk. 3, at når der er udarbejdet en basistilstandsrapport, skal driftsher-

ren både fjerne væsentlig forurening, der er kommet til siden basistilstandsundersøgelsen, og

afværge væsentlig risiko fra eventuel restforurening.

Til RenoSams synspunkter om eliminering af væsentlig risiko på ophørstidspunktet for depo-

neringsanlæg bemærkes, at Miljøministeriet vil indsætte en bemærkning om, at ophørstids-

punktet for deponeringsanlæg regnes fra ophøret af anlæggets efterbehandlingsperiode.

Til Landbrug og Fødevarers forslag om, at det skrives mere klart i lovbemærkningerne, at

pligterne ved ophør alene påhviler den nuværende driftsherre, hvis den tidligere driftsherres

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

forurening stammer fra samme aktivitet omfattet af IE-direktivet, bemærkes, at IE-direktivets

artikel 22, nr. 3, efter Miljøministeriets opfattelse skal tolkes således, at driftsherrens forplig-

telser ved ophør indtræder, når samtlige aktiviteter omfattet af IE-direktivet ophører. Det kan

derfor forekomme, at driftsherren ved ophør skal træffe foranstaltninger over for enkelte akti-

viteter omfattet af IE-direktivet, som blev drevet af en tidligere driftsherre og lukket af denne.

Dette kan forekomme, hvis der på virksomheden også var en anden aktivitet omfattet af IE-

direktivet, der blev overtaget og drevet videre af den nuværende driftsherre, og som nu lukkes.

De fremkomne bemærkninger har derudover ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Øvrige bemærkninger

Advokatrådet/Advokatsamfundet foreslår, at visse dele af lovforslaget genovervejes, fordi

lovforslaget medfører væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler for jordforure-

ning. Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at pålægge en driftsherre

(nye ejer, lejer eller andre) ansvaret for at rydde tidligere forureneres forureninger op.

Miljøministeriets bemærkninger:

Til Advokatrådets synspunkt om driftsherreansvaret bemærkes, at den ansvarlige i bl.a. IE-

direktivet artikel 22 er driftslederen, hvilket er defineret i direktivets artikel 3, nr. 15,

”drift

leder”: E

n fysisk eller juridisk person, der helt eller delvis driver eller leder et anlæg eller et

fyringsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg eller som efter national lovgivning har fået overdra-

get den afgørende økonomisk disposition

sret over dets tekniske drift”.

Det er Miljøministeri-

ets opfattelse, at direktivet må fortolkes således, at driftslederen ved ophør er ansvarlig også

for tidligere driftslederes drift af aktiviteterne omfattet af IE-direktivet, og at forureneransva-

ret som defineret i jordforureningslovens § 41 derfor ikke er tilstrækkeligt dækkende til at

kunne implementere direktivets driftslederansvar.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

KL bemærker, at det komplicerer jordforureningslovens påbudsregler, at der nu er endnu en

dato, 7. januar 2013, der er afgørende for, hvilke regler der skal bruges.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet har ikke lagt op til at ændre eksisterende tidsgrænser for, hvornår en forur e-

ning skal være sket, for at der kan meddeles påbud. Den nye tidsgrænse

–

7. januar 2013

–

en følge af, at driftsherre-ansvaret i forslaget er implementeret uden tilbagevirkende kraft.

DI, Energi- og Olieforum, Bryggeriforeningen og KL finder, at den valgte løsning komplice-

rer implementeringen unødigt.

Bryggeriforeningen påpeger, at de forskellige krav til oprydning er med til at gøre reglerne

komplekse.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøministeriets bemærkninger:

Til DI

’

s, Energi og Olieforums og Bryggeriforeningens synspunkter om den valgte implemen-

tering i to love bemærkes, at lov om forurenet jord omhandler alle jordforureninger, uanset

hvornår og hvordan de er sket. Jordforureningslovens påbudsbestemmelser kan således brin-

ges i anvendelse, uanset om forureningen stammer fra en igangværende eller tidligere virk-

somhed eller aktivitet. Reglerne om basistilstandsrapport er derimod tæt forbundet med virk-

somhedsgodkendelsen, og derfor har Miljøministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt at pla-

cere dem i lov om miljøbeskyttelse som en del af reglerne om virksomhedsgodkendelse. Dette

er naturligvis et valg, men det er vanskeligt at undgå en vis kompleksitet, uanset hvordan man

implementerer disse bestemmelser.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget

Bryggeriforeningen mener, at det danske forslag overimplementerer direktivet på en række

punkter, herunder at stramningen af ansvarsreglerne er en overimplementering af direktivet.

Bryggeriforeningen synes desuden, at det er meget vidtgående, at virksomhederne pålægges et

ubetinget ansvar for forureninger, der skyldes force majeure situationer.

Miljøministeriets bemærkninger:

Der er ikke foreslået regler om undtagelser af forurening forårsaget af force majeure, idet

sådanne undtagelser ikke findes i IE-direktivet.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget

Ad. 5. Husdyrområdet

Rystelser som en del af forureningsbegrebet i husdyrgodkendelsesloven (lovforslagets § 2,

nr. 2)

Landbrug & Fødevarer anfører, at det er uklart, hvorfor der er behov for at tilføje rystelser til

forureningsbegrebet. Landbrug & Fødevarer anfører samtidig, at dobbeltregulering i forhold

til aktiviteter reguleret efter miljøbeskyttelsesloven bør undgås.

Miljøministeriets bemærkninger:

Rystelser er omfattet af forureningsbegrebet i IE-direktivet, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 2. Loven

ændres for at sikre overensstemmelse med direktivet, selvom rystelser fra husdyrbrug ikke a n-

ses for at være et miljømæssigt problem i dag.

Rystelser fra husdyrbrug, herunder både arealer og anlæg, kommer til at indgå i den samme

systematik, som de øvrige forureningsparametre fra husdyrbrug, der er omfattet af husdyr-

godkendelsesloven. Husdyrgodkendelsesloven finder ifølge lovens § 2 anvendelse på husdyr-

brug og andre landbrug, hvor der indgås aftaler om afsætning af husdyrgødning fra husdyr-

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

brug. For biaktiviteter, der er reguleret efter miljøbeskyttelsesloven, fremgår det af husdyr-

godkendelsesbekendtgørelsens § 2, at der træffes afgørelser samtidigt.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Definitionen af bedste tilgængelige teknik (BAT) (lovforslagets § 2, nr. 4)

Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at begrebet den bedste tilgænge-

lige teknik defineres direktivnært.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne, at der

skal kunne disponeres over teknikken på rimelige vilkår.

Landbrug & Fødevarer mener, at udbringning af husdyrgødning bør udgå af bemærkningerne

til BAT-definitionen.

Miljøministeriets bemærkninger:

Lovforslagets § 2, nr. 4, er ændret som følge af de indkomne høringssvar, således at ordlyden

af bestemmelsen er gjort mere direktivnær. Med den mere direktivnære formulering af be-

stemmelsen fremgår det direkte af lovteksten, at der skal kunne disponeres over teknikken på

rimelige vilkår.

Udbringning af husdyrgødning omtales i det gældende BREF-dokument, hvorfor udbringning

af husdyrgødning også omtales i bemærkningerne til lovforslaget. Såfremt udbringning af

husdyrgødning skulle tages ud af de konkrete godkendelser og tilladelser efter husdyrgodken-

delsesloven, vil dette desuden kræve en ændring af adskillige bestemmelser i husdyrgodken-

delsesloven. Så længe det er omfattet af husdyrgodkendelseslovens bestemmelser som gene-

relt kræver anvendelse af BAT, vil det derfor også skulle være omfattet af BAT-definitionen.

Miljøministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre lovforslaget på dette

punkt.

Opsplitning af husdyrgodkendelseslovens § 12 (lovforslagets § 2, nr. 6)

Landbrug & Fødevarer ønsker en opsplitning af husdyrgodkendelseslovens § 12, så loven

opererer med en bestemmelse for husdyrbrug over 250 dyreenheder og en bestemmelse for

husdyrbrug omfattet af IE-direktivet.

Miljøministeriets bemærkninger:

Lovens systematik i forhold til godkendelsesgrænser i husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 og

12, er indarbejdet og kendt i den kommunale sagsbehandling, desuden ligger grænserne til

grund for systematikken i IT-systemet på husdyrgodkendelsesområdet. En ændring af denne

systematik forventes således at ville indebære omkostninger for administrationen. Når det

samtidigt haves i mente, at arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen sandsynligvis vil få

betydning for den fremadrettede regulering af husdyrgodkendelsesområdet, finder Miljømini-

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

steriet ikke anledning til at ændre på systematikken i husdyrgodkendelseslovens § 12 på nu-

værende tidspunkt.

Dog vil eksempelvis kravet om revurdering på baggrund af en BAT-konklusion alene gælde

for husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 1, nr. 1-3.

Grænseoverskridende forurening (lovforslagets § 2, nr. 15)

Landbrug & Fødevarer finder, at den foreslåede ændring er unødvendig. Landbrug & Fødeva-

rer finder, at begrebet ” grænseoverskridende” skal defineres klart.

Miljøministeriets bemærkninger:

Kravet om information til offentligheden i forbindelse med godkendelse, udvidelse eller æn-

dring af husdyrbrug, der medfører grænseoverskridende forurening, følger af IE-direktivets

artikel 26, stk. 1 og bilag IV.

Driften af et husdyrbrug har ifølge IE-direktivet grænseoverskridende virkninger, hvis anlæg-

get vil kunne få en betydelig, negativ indvirkning på miljøet i den anden medlemsstat. Reglen

omfatter også den situation, at en medlemsstat, der kunne blive berørt i betydelig grad, har

anmodet om at modtage de i IE-direktivets bilag IV, omhandlede informationer.

Bemærkningerne til § 2, nr. 15, er ændret, så det mere klart fremgår, hvornår der er tale om

grænseoverskridende forurening.

Ad. 6. Fyringsanlæg på platforme

Miljøgodkendelse af fyringsanlæg på platforme

Danish Operators finder, at de administrative og økonomiske konsekvenser er sat for lavt.

Desuden gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget økonomiske beregninger af eventuelle.

krav til forbedringer af de eksisterende anlæg, og at dette bør indgå i et retvisende billede af

lovforslagets økonomiske omkostninger.

Danish Operators påpeger desuden, at det bør sikres, at den fremtidige miljøgodkendelse af

fyringsanlæg på platforme samordnes med anden regulering af emissioner og brændstoffor-

brug. Her tænkes på NEC-direktivet, NOx-afgift, regulering af CO

-kvoter samt de allerede

eksisterende regler om godkendelse af offshoreanlæg efter offshoresikkerhedsloven og under-

grundsloven.

Miljøministeriets bemærkninger:

Omkostningerne for erhvervslivet i forbindelse med førstegangsmiljøgodkendelser er beregnet

som sagsbehandlingsomkostninger og er en gennemsnitsværdi for landanlæg. Det vurderes

ikke, at offshore i forhold hertil er en særlig kompleks aktivitet. Der skal f.eks. ikke udarbej-

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

des en basistilstandsrapport og heller ikke gennemføres spredningsberegninger for luftemis-

sioner eller støjberegninger.

I forhold til de løbende administrative omkostninger til egenkontrol/rapportering og revurde-

ringer i medfør af nye BAT konklusioner svarer disse til omkostninger for landanlæg.

Det er ikke muligt at foretage beregninger på omkostninger forbundet med at implementere

eventuelt skærpede vilkår på et givet fyringsanlæg, da forureningsniveauet på det enkelte fy-

ringsanlæg ikke kendes på nuværende tidspunkt. Det anerkendes for offshoresektoren, at der

som for alle andre virksomheder kan være omkostninger forbundet med, at disse virksomhe-

der skal leve op til BAT.

Det er Miljøstyrelsens hensigt, at miljøgodkendelse af fyringsanlæg på platforme skal tilrette-

lægges således, at godkendelsen sker i overensstemmelse med miljøgodkendelse af andre ty-

per virksomheder, men på visse punkter væsentlig reduceret samtidig med, at der i videst mu-

ligt omfang tages hensyn til og samordnes med den øvrige regulering af offshoresektoren.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Fyringsanlæg på mobile platforme

Energistyrelsen har bemærket, at ændringen af lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljølo-

ven) indebærer, at fyringsanlæg på såvel faste som mobile platforme overføres til miljøbe-

skyttelsesloven, men at forslagets bemærkninger beskriver forslagets virkninger for de faste

platforme, herunder i vurderingen af de økonomiske og administrative virkninger. Energisty-

relsen har desuden et forslag til sproglig ændring af lovforslagets almindelige bemærkninger.

Miljøministeriets bemærkninger:

Lovforslaget omfatter fyringsanlæg på såvel faste som mobile platforme, hvilket er yderligere

tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.

Miljøministeriet finder, at den sproglige formulering, der er anvendt i det udsendte lov-

forslag, er mere præcis end den af Energistyrelsen foreslåede.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Ad. 7. Etablering af digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem samt offentliggø-

relse af oplysninger

Infrastruktur, design og økonomi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lægger til grund, at der så vidt muligt vil blive

anvendt fælles it-infrastrukturer, såsom NEM-ID, digital post og Virk.dk. Endvidere lægges

til grund, at projektet så vidt muligt tager udgangspunkt i fælles indberetningsplatforme samt

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

IT- og Telestyrelsens Hvidbogs anbefalinger om it-arkitektur og standarder, herunder fastsatte

OIO standarder for berørte områder, således at der skabes en fælles forståelsesramme, hvor

der kan kommunikeres og udveksles data entydigt og effektivt. Endelig lægges til grund, at

der er gennemført en business case, samt at lovforslaget ikke medfører udgifter for ministeri-

et, jf. DUT-princippet.

KL beder om, at lovforslagets bemærkninger omformuleres, så der ikke i formuleringerne

lægges til grund, at der på forhånd er tale om et samlet IT-system. Videre anføres det, at i ste-

det for at forsøge at digitalisere hele arbejdsgangen fra A til Z, bør der med udgangspunkt i de

høstede erfaringer ses på, hvilke tiltag der vil have den ønskede effekt, og så arbejde med dis-

se. Det fremføres også, at KL ikke har høje forventninger til administrative lettelser som følge

af digitaliseringen. KL har accepteret, at de økonomiske forhandlinger med Miljøministeriet

afventer de underliggende bekendtgørelser, men nævner allerede nu, at det må forventes, at

lovforslaget vil udgøre en væsentlig meropgave for kommunerne.

Bryggeriforeningen finder det uhyre vigtigt, at overgang til digitaliserede løsninger ikke inde-

bærer krav til virksomheder om at indberette flere oplysninger, og at der ikke stilles krav om

f.eks.

en papirbaseret ”back up” løsning. Det anbefales videre at afprøve de valgte løsninger i

praksis, inden de lanceres endeligt og helst ved inddragelse af virksomheder. Det er også vig-

tigt, at de digitale løsninger får en merværdi for virksomhederne i form af adgang til egne tal

m.v.

Finansrådet, KL, Landbrug & Fødevarer og Realkreditforeningen mener, at den digitale løs-

ning fordrer, at myndighederne sikrer sig, at den er funktionsdygtig ved udmøntningen.

Landbrug & Fødevarer anfører, at der i alt for høj grad er fokus på myndighedssiden, frem for

på virksomhedernes sagsgange og behov. Der er ikke i bemærkningerne nærmere taget stilling

til, hvem der har ansvaret for, at ældre oplysninger til brug for en revurdering indlægges i

nævnte systemer. Det findes helt centralt, at der ikke pålægges virksomhederne en kæmpe

administrativ byrde med denne opgave, hvilket klart bør fremgå af bemærkningerne. Land-

brug & Fødevarer er overrasket over, at det vurderes, at digitalisering vil give betydelige ad-

ministrative lettelser. Der er heller ikke enighed omkring, at digital indberetning af egenkon-

trol vil være en administrativ lettelse for virksomheden, idet virksomheders egenkontrol er

meget forskellige. For rigtig mange virksomheder vil et krav om digitalisering af egenkontrol

derfor være en betydelig administrativ byrde.

Affald Danmark mener, at værdiskabelsen af digitaliseringen er udokumenteret i lovforslaget,

og at tilpasningen af eksisterende data til den krævede IT-arkitektur og pligten til screening i

relation til følsomme oplysninger er uomtalt i lovforslaget. På baggrund heraf anbefales, at

behovet og omkostningerne analyseres yderligere.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Datatilsynet opfordrer til, at der gennemføres en såkaldt privatlivsimplikationsanalyse (PIA)

og henviser til retningslinjer til beskyttelse af privatlivets fred i tværoffentlige digitaliserings-

projekter udarbejdet af den tværoffentlige arbejdsgruppe vedrørende privacy.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet vil anvende anerkendte datastandarder til såvel log-on som udveksling af da-

ta. Før digitaliseringen af et område påbegyndes, vil der blive gennemført en business case

analyse med udgangspunkt i principperne i Statens IT-projektråd, hvilket sikrer, at der kan

realiseres økonomiske gevinster ved de pågældende projekter. Inddragelsen og konverterin-

gen af myndighedernes datahistorik vil blive inddraget i udarbejdelsen af business casen.

Prioriteringen af løsningerne vil primært foregå ud fra, hvilke løsninger der har størst sam-

fundsøkonomisk effekt.

Løsningerne vil blive baseret på fulde digitale løsninger, der overflødiggør parallelle papir-

baserede systemer. De gennemførte løsninger vil blive testet ud fra anerkendte testprocedu-

rer, der skal sikre, at systemer kan anvendes i praksis af brugerne. De løsninger, der retter

sig mod virksomhederne, vil blive udviklet i nært samarbejde med brugerne, og der vil blive

lagt vægt på den størst mulige genbrug af data. Ansvaret for, hvilke parter der skal levere op-

lysninger til grund for revurderinger, følger de eksisterende principper i miljøbeskyttelseslo-

ven. Miljøministeriet vil på relevante områder gennemføre privatlivsimplikationsanalyser af

de udviklede digitale systemer.

Miljøministeriet er enig med KL i, at der ikke nødvendigvis på forhånd tænkes i et samlet IT-

system, men i at udvælge en fornuftig IT-arkitektur, der ud fra en samfundsøkonomisk be-

tragtning kan levere den ønskede effekt.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget, men til æn-

dringer i terminologien i bemærkningerne. Lovbemærkningerne ændres generelt således, at

formuleringerne ”Et digitalt system” o.l. ændres til ”et eller fl

re digitale systemer” o.l..

Genbrug af stamdata og digitale sammenstillinger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lægger til grund, at den digitale understøttelse

tager udgangspunkt i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for 2011-2015, så det søges

sikret, at data nemt kan vedligeholdes (opdateres) og genbruges i forskellige sammenhænge.

Ministeriet opfordrer til at have fokus på oprettelse af relevante stamdatabanker, så myndig-

hederne på tværs kan genbruge data samt foretage relevante statistik- og rapportudtræk.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at det er vigtigt at myndigheder og offentlighe-

den, herunder særligt videnvirksomheder, kan erhverve sig digitale sammenstillinger af fore-

liggende miljødata. Det er væsentligt, at de relevante data fra GEUS og fra regionernes opga-

ver omkring jordforurening er tilgængelige på centralt og relevant sted, f.eks. Danmarks Mil-

jøportal.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Danske Regioner håber, at den digitale indberetning og datadeling også vil omfatte fysiske

prøvetagningsdata og analyser af jord og grundvand, så snart en løsning er klar i Danmarks

Miljøportal.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet vil bl.a. med udgangspunkt i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi un-

derstøtte, at relevante myndigheder og virksomheder får adgang til at genbruge data i videst

muligt omfang. Danmarks Miljøportal har udviklet den fællesoffentlige jordforureningsdata-

base DKjord, som sikrer deling af de senest opdaterede data på jordforurening.

Krav om prøvetagningsdata og analyser af jord og grundvand, som sker ved monitering og

foretages hvert 10. henholdsvis hvert 5. år, vil blive fastsat som et vilkår i godkendelserne og

derfor hænge sammen med den digitale miljøgodkendelse med tilhørende database. Dan-

marks Miljøportal vil indeholde gennemførte ophørsforanstaltninger i forbindelse med virk-

somhedsophør.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Brug af oplysningerne, herunder offentliggørelse

Energi- og Olieforum, DI og Landbrug & Fødevarer mener, at lovforslaget eller procedurer

skal sikre, at virksomheder har mulighed for at blive hørt, inden oplysningerne offentliggøres,

og at offentliggørelse kan foregå på en alternativ anonymiseret form. DI mener, at det bør

specificeres i lovbemærkningerne, hvad de indsamlede oplysningerne skal bruges til. Land-

brug & Fødevarer og Affald Danmark gør opmærksom på begrænsningerne for offentliggø-

relsen under hensyntagen til reglerne om aktindsigt.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er afgørende, at systemejeren har dokumenterede pro-

cedurer for, at der ikke kan slippe følsomme oplysninger ud. Landbrug & Fødevarer anbefa-

ler, at der fastlægges sådanne procedurer for håndtering af sikkerheden omkring dataoplys-

ningerne. Landbrug & Fødevarer anfører videre, at hvis myndigheden træffer en forvalt-

ningsmæssig afgørelse, bør den kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det bør på-

peges over for myndighederne, at hvis der lægges forkerte eller fortrolige oplysninger frem

for offentligheden, kan det medføre erstatningsansvar samt pligt til at dementere urigtige op-

lysninger.

Landbrug & Fødevarer mener, at for så vidt angår udveksling eller overgivelse af oplysninger

mellem myndigheder digitalt skal det præciseres, at adgangen til oplysningerne er omfattet af

reglerne om aktindsigt i samme omfang, som hvis dokumenterne var fremsendt til myndighe-

den. For så vidt angår kommunikationen mellem myndighed og virksomhed bør der ikke ske

offentliggørelse.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Landbrug & Fødevarer mener, at det klart bør stå, at hvis systemet ikke virker, vil myndighe-

den betragte oplysningerne som modtaget, selv om IT-systemerne ikke er anvendt. Det bør li-

geledes klart fremgå af lovforslaget, at virksomhedsbegrebet skal fortolkes i miljøbeskyttel-

seslovens forstand og ikke i henhold til selskabslovgivningens virksomhedsbegreb.

Landbrug & Fødevarer gør kraftige indsigelser mod, at persondatalovens § 8 fraviges og me-

ner, at det bør udgå af lovforslaget, at oplysninger, som offentliggøres, kan vedrøre strafbare

forhold på lovens område og kan være med navns nævnelse. Landbrug & Fødevarer mener

ikke, at der er redegjort for, hvilke tungtvejende argumenter der godtgør en fravigelse af per-

sondatalovens § 8. Under alle omstændigheder bør det stå helt klart, at fravigelsen udelukken-

de gælder virksomheder omfattet af IE-direktivet og knytter sig til de krav, der kan henføres

direkte til direktivet.

Datatilsynet bemærker, at der kun i sjældne tilfælde bør indføres ordninger med systematisk

offentliggørelse vedrørende fysiske personer af oplysninger omfattet af persondatalovens § 8.

Det må efter Datatilsynets opfattelse bero på en politisk vurdering, om der i den foreliggende

situation er tale om så tungtvejende hensyn til samfundsmæssige interesser.

KL mener ikke, at det kan være hensigten, at myndigheden kan videregive oplysninger til an-

dre myndigheder, som anvender systemet, uden at der er fastsat nærmere regler derom i be-

kendtgørelsesform.

Dansk Industri og Energi og Olieforum er kritisk overfor, at data automatisk overleveres til

andre myndigheder, uden at f.eks. virksomhederne gøres opmærksom på dette formål og

uden, at der samtidig er taget et meget vidstrakt hensyn til anonymisering af oplysninger.

Datatilsynet finder, at det i regelgrundlaget nærmere bør præciseres, i hvilke situationer det

konkret er nødvendigt at videregive personoplysninger mellem de involverede myndigheder,

og hvilke oplysninger der påtænkes udvekslet.

RenoSam foreslår, at offentliggørelse af tilsynsrapporter sker på en mere overordnet, kortfat-

tet, ensartet måde, måske på skemaform, og ikke går ned i unødige driftsmæssige detaljer. Til

illustration har RenoSam vedhæftet et tilsynsskema fra Kalundborg Kommune.

Miljøministeriets bemærkninger:

De almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse på sædvanlig vis ved digitali-

seringen og offentliggørelsen af oplysninger, herunder regler om partshøring, klageadgang,

hvilke oplysninger som kan offentliggørelse m.v.

De nærmere regler for offentliggørelse af oplysninger, vil blive fastsat i bekendtgørelse og

vejledning. Der vil blive fastsat regler, som fastsætter i hvilke tilfælde virksomheden eller

husdyrbruget skal høres eller orienteres forud for offentliggørelsen. I vejledningen vil be-

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

grænsninger for offentliggørelsen blive nærmere uddybet, herunder om iagttagelse af god

forvaltningsskik. Samtidig vil reglerne blive sammenholdt med persondataloven og angive,

hvilke regler som fortsat skal respekteres. Oplysninger, som myndigheden afgør som undtaget

for aktindsigt, vil blive holdt fortrolige efter anerkendte principper for IT-sikkerhed.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20, er det nærmere beskrevet, hvornår der kan ske

offentliggørelse, hvad oplysningerne generelt kan anvendes til, og hvornår der vil ske videre-

givelse af oplysninger. Derudover vil det blive nærmere beskrevet i bekendtgørelser samt vej-

ledninger.

For så vidt angår videregivelse og udveksling af oplysninger mellem myndigheder vil det ske,

inden for rammerne af persondatalovens regler herom

Virksomhedsbegrebet skal forstås i almindelig forstand i relation til miljølovgivningen, da det

er denne lovgivning, som myndighederne administrerer ud fra. For så vidt problemstillingen,

hvor virksomheden ikke kan anvende det eller de digitale systemer pga. systemfejl, og der er

tale om længerevarende systemnedbrud, kan myndigheden undtagelsesvist træffe beslutning

om, at oplysningerne betragtes som modtaget, selv om det eller de digitale systemer ikke er

anvendt.

Miljøministeriet har vurderet, at der foreligger så tungtvejende hensyn til samfundsmæssige

interesser til, at en ordning med offentliggørelse af visse oplysninger om strafbare forhold el-

ler mulige strafbare forhold kan etableres. Dette er der nærmere redegjort for i bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 20.

Miljøministeriet er enig i RenoSams betragtninger om, at offentliggørelse af tilsynsrapporter

skal ske på en mere overordnet, kortfattet og ensartet måde, der ikke går ned i unødige

driftsmæssige detaljer. Dette er også i harmoni med bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

20. Den nærmere udformning og udstrækning af de oplysninger, som foreslås offentliggjort i

forbindelse med myndighedernes tilsynsvirksomhed, vil blive udspecificeret i forbindelse med

udarbejdelse af en ny tilsynsbekendtgørelse. I den forbindelse vil Miljøministeriet lade sig in-

spirere af det forslag, som RenoSam har vedhæftet fra Kalundborg Kommune.

De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af forslaget, men til flere

tilføjelser til bemærkningerne.

Øvrige bemærkninger

DI og Energi- og Olieforum anfører, at fortolkningsbidrag og afgrænsninger af reglernes an-

vendelse i forhold til forvaltningsskik, forvaltningsloven og persondataloven bør fremgå af

lovbemærkningerne.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

DI mener, at Datatilsynets bidrag i forlængelse af et møde mellem Miljøstyrelsen og Datatil-

syn den 17. juni 2011 klart bør fremgå af lovbemærkningerne.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt i yderligere udstrækning end

på nuværende tidspunkt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20, at forholde sig til den

øvrige lovgivning på området. Dette vil blive nærmere præciseret i en fremtidig vejledning.

Miljøministeriet foreslår indførelse af ordninger med systematisk offentliggørelse af oplys-

ninger vedrørende fysiske personer. Ministeriet har forud for udsendelse af lovforslaget været

i dialog med Datatilsynet ved et møde den 17. juni 2011. Datatilsynets bidrag har ikke været

på skriftligt grundlag og har i øvrigt været på et overordnet niveau i forhold til relevant lov-

givning. Miljøministeriet har bl.a. på baggrund af dette møde udformet lovforslagets indhold,

herunder lovbemærkningerne. Datatilsynets bidrag kan ikke udspecificeres nærmere på en

hensigtsmæssig måde i lovbemærkningerne.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Ad. 8. Dambrug

Dansk Akvakulturs høringssvar støttes af Landbrug & Fødevarer.

Dansk Akvakultur er uenig i, at reglerne om afgitringer, som flyttes fra fiskeriloven til miljø-

beskyttelsesloven, er erstatningsfri regulering.

Erhvervet anfører, at ”NaturErhvervstyrelsen

har anført, at det i forarbejderne til fiskeriloven er anført, at eventuelle ændringer i fiskeri- og

opdrætsmuligheder, som gennemføres i medfør af fiskeriloven, betragtes som generel regule-

ring, der ikke har ekspropriativ karakter,

hvorfor indgreb ikke udløser erstatning.” Erhvervet

fastholder, at det fortsat skal vurderes, hvorvidt et indgreb udløser erstatning efter særlige er-

statningsbestemmelser.

Miljøministeriets bemærkninger:

NaturErhvervstyrelsen (tidligere Fiskeridirektoratet) har i brev af 31. marts 2011 til Dansk

Akvakultur redegjort for, at reglerne i fiskeriloven om afgitringer er erstatningsfri regulering.

I brevet henvises til forarbejderne til fiskeriloven: ”Der er tale om erstatningsfri re

gulering

til at foretage de som følge af EU-regulering nødvendige begrænsninger i råderetten til op-

fyldelse af habitatdirektivet. Der er hermed lagt vægt på, at reguleringen sker på baggrund af

almene kriterier og ud fra generelle samfundsmæssige hensyn til sikring af en gunstig beva-

ringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder, som vil medvirke til at sikre biodi-

versiteten.”

NaturE

rhvervstyrelsen har ligeledes anført i ovennævnte brev ”… , at krav om skærpet a

fgit-

ring til f.eks. 1 mm. indløbsafgitring, trods øgede omkostninger hertil, ikke vurderes at være

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

et meget intensivt indgreb, som udløser erstatning, idet det ikke kan antages at udelukke udø-

velse af erhver

vet. ”

Miljøministeriet henviser til NaturErhvervsstyrelsens vurdering og henholder sig til, at reg-

lerne i fiskeriloven om afgitringer i dag er erstatningsfri regulering, og at disse flyttes over i

miljøbeskyttelsesloven, der også er at betragte som erstatningsfri regulering.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Akvakultur fremfører, at kommunerne ikke har faglig specialviden til at vurdere beho-

vet for afgitringer.

Miljøministeriets bemærkninger:

Kommunerne er i dag myndighed efter vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, vandforsy-

ningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne gennemfører habitatvurderinger forud for

afgørelser i disse love. Derfor har kommunerne den faglige kompetence i forhold til at beskyt-

te den naturlige fauna i vandløb og søer.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Akvakultur finder det problematisk, at miljøgodkendelser skal tages op til revision,

selv om den 8-årige retsbeskyttelse ikke er udløbet, såfremt det skønnes at være nødvendigt af

hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløbet.

Miljøministeriets bemærkninger:

Der er ikke nogen regel om retsbeskyttelsesperiode i fiskeriloven med tilhørende bekendtgø-

relse vedrørende afgitring ved dambrug. NaturErhvervstyrelsen kan stille skærpede krav til

afgitringen, hvis hensynet til fiskepassagen og beskyttelse af habitatarter kræver det. Skærpe-

de krav kan på grundlag af reglerne i fiskeriloven og regler udstedt i medfør af denne, altså i

dag stilles til dambruget, når det er nødvendigt for at sikre overholdelse af habitatdirektivet.

Denne retstilstand videreføres i lovforslaget. Miljøministeriet kan derfor afvise, at lovforsla-

get udhuler dambrugerens retsstilling.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Akvakultur bemærker, at man ved flytning af reglerne fra fiskeriloven til miljøbeskyt-

telsesloven udvider kredsen af klageberettigede, hvilket vil gøre klagesagerne mere fagligt

komplekse, og lovforslaget vil ikke medføre den afbureaukratisering som forudsættes.

Miljøministeriets bemærkninger:

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøministeriet er enig i, at kredsen af klageberettigede udvides. Hvorvidt ændringen vil

medføre flere klager, afhænger af kommunernes administration og de klageberettigede par-

ters interesse i at klage.

Det er fortsat Miljøministeriets vurdering, at der samlet set vil være tale om en afbureaukrati-

sering, idet alle kompetencer vedr. ferskvandsdambrug samles i kommunerne, der således kan

varetage alle aspekter af dambrugets natur- og miljøforhold.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Dansk Akvakultur anfører, at der i dag ikke er brugerbetaling på godkendelse og tilsyn i sager

om afgitringer. De ønsker en klargøring af, om ressortændringen medfører brugerbetaling på

denne del af miljøgodkendelsen. De anfører, at det kan forringe dambrugernes konkurrence-

evne.

Miljøministeriets bemærkninger:

Der kan som udgangspunkt

opkræves

brugerbetaling for godkendelse og tilsyn for alle liste-

virksomheder omfattet af reglerne om godkendelse i kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. Dette

gælder således også for dambrug. Som noget nyt skal godkendelse og tilsyn af afgitringer om-

fattes af brugerbetaling. Sagsbehandlingen vedrørende afgitringer vil blive en integreret del

af den samlede miljøgodkendelses- og tilsynsaktivitet. Miljøstyrelsen skønner, at afgitrings-

spørgsmålet i langt de fleste tilfælde vil udgøre en ubetydelig del af godkendelses- og tilsyns-

indsats for det enkelte dambrug, hvorved konkurrenceevnen ikke mærkbart forringes.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Fødevareministeriet har påpeget til lovforslagets § 5, at ophævelsen af fiskerilovens § 47 har

konsekvens for fiskerilovens § 130 om straf, hvorfor det er nødvendigt med et nyt ændrings-

punkt. De foreslår et nyt ændringspunkt:

I § 130, stk. nr. 1, udgår ”§ 47,”.

Desuden bør det indføres i de specielle bemærkninger til den ny § 6, nr. 3, at ændringen ind-

føres som konsekvens af, at § 47 i fiskeriloven ophæves.

Miljøministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er ændret som følge af Fødevareministeriets bemærkninger.

Ad. 9. Uorganisk gødning

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke, at bestemmelsen skal kunne bruges i videre omfang end

nødvendigt for en fuldstændig implementering af nitratdirektivet.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Ministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten på nuværende tidspunkt at fastsætte regler for uorganisk gødning, som

går videre, end hvad der er nødvendigt for en fuldstændig implementering af nitratdirektivet.

Hjemlen for ministeren til at fastsætte regler om uorganisk gødning ønskes dog ikke begræn-

set til det, der er nødvendigt for at implementere nitratdirektivet. Det vurderes hensigtsmæs-

sigt, at reglen også vil kunne anvendes, hvis der i øvrigt måtte opstå behov for yderligere at

regulere anvendelse af uorganisk gødning af hensyn til miljøet.

De fremkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Ad. 10. Øvrige emner

Implementeringsmodellen og lovreform

DI mener generelt, at IE-direktivet bliver overimplementeret, da bemyndigelserne er bredere

end, hvad der skal til for at implementere IE-direktivet.

Danmarks Naturfredningsforening finder at husdyrgodkendelsesloven og miljøbeskyttelseslo-

ven bør slås sammen til én lov.

DI og Energi- og Olieforum finder, at der bør ske en regelforenklingsindsats, og at IE-

direktivet bør implementeres gennem en selvstændig lov, dog med reglerne om jord- og

grundvandsbeskyttelse samlet indsat i jordforureningsloven, og at alle områder, der er regule-

ret i en sådan lov, skal skrives ud af alle andre love.

DI og Energi- og Olieforum ønsker en begrundelse for valget af implementeringsmodel.

DI anbefaler som alternativ, at IE-direktivet eventuelt implementeres i et særskilt kapitel i

miljøbeskyttelsesloven for at undgå overimplementeringer af direktivet.

Energi- og Olieforum og DI finder desuden, at den digitale løsning ikke har nogen miljømæs-

sig begrundelse og foreslår derfor, at reglerne om digitalisering samles i en selvstændig lov.

Landbrug & Fødevarer mener, at en digitaliseringsproces med god mening kan foretages i

forbindelse med en generel evaluering og omstrukturering af hele lovområdet i form af en

lovreform. Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at et digitaliseringsarbejde ikke

igangsættes, før en lovreform er gennemført, og den bagvedliggende lovgivning er parat.

Landbrug & Fødevarer henleder i den forbindelse opmærksomheden på en lovændring om

klagenævnet, der netop er i høring, og som både omhandler procedurer for sagsflow mellem

førsteinstansen og klagenævnet samt forslag om digitale sagsgange. Der bør ske en koordine-

ring af de to forslag.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøministeriets bemærkninger:

Udformningen af bemyndigelserne er et valg, Miljøministeriet har truffet for at kunne imple-

mentere andre EU-retsakter hurtigt og effektivt, skulle dette blive nødvendigt. Bredden af be-

myndigelsen har intet med den materielle implementering af IE-direktivet at gøre, og IE-

direktivet vil i videst mulig udstrækning blive implementeret så direktivnært som muligt jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger (Afsnit 2.9.). Såfremt de bemyndigelser, der bliver

indsat i forbindelse med nærværende lovforslag, senere skal anvendes til anden regulering,

herunder at implementere anden EU-lovgivning, vil bekendtgørelserne, som altid, komme i

høring hos de relevante høringsparter.

Miljøministeriet arbejder løbende med forbedringen af reglerne og administrationen. En fuld-

stændig revision af miljølovgivningen er dog en opgave af en så omfattende karakter, at det

ikke kan rummes under implementeringen af IE-direktivet, henset til implementeringsfristens

udløb den 7. januar 2013. Hertil kommer, at arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen

sandsynligvis vil få indflydelse på den fremadrettede regulering af natur- og landbrugsområ-

det. Nærværende lovforslag vurderes således ikke at være egnet til gennemførelse af større og

mere gennemgribende ændringer af miljølovgivningen.

Såfremt IE-direktivet blev implementeret gennem en særskilt lov, ville der ske en introduktion

af parallelle regelsæt i et omfang, der ikke er hensigtsmæssigt, idet reglerne, der gælder for

virksomheder omfattet af IE-direktivet, i stort omfang også gælder for andre listevirksomhe-

der. Det vil derfor blive svært overskueligt, såfremt denne model blev valgt. Hertil kommer, at

det er vanskeligt at se, hvad der skal skrives ud af anden lovgivning, idet nærværende lov-

forslag efter Miljøministeriets opfattelse kun indeholder nye reguleringer og ikke regulerin-

ger, som allerede eksisterer. Der lægges således ikke op til dobbeltregulering med forslaget.

Der vil i miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven blive indsat de relevante bemyn-

digelser til at kunne implementere IE-direktivet. Direktivet vil blive implementeret i godken-

delsesbekendtgørelsen og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen på en måde, så der ikke er

tvivl om, at reglerne alene adresserer de (i)-mærkede virksomheder og § 12-husdyrbrug

Miljølovgivningen indeholder allerede i dag regler om digitalisering på øvrige områder. Mil-

jøministeriet vurderer, at dette har en så tæt sammenhæng med de øvrige regler i miljølov-

givningen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at have en selvstændig lov om digitalisering

på miljøområdet. Som opfølgning på anbefalingerne fra det eksterne ekspertudvalg vedrøren-

de klagesystemet på natur- og miljøområdet arbejder Miljøministeriet på en yderligere digita-

lisering af klagesagsbehandlingen og etablering af en klageportal. I den forbindelse er det

vurderet, at der vil være store fordele forbundet med en ordning, hvor førsteinstanserne ind-

sender den fuldt oplyste klagesag til klagenævnet digitalt via en elektronisk klageformular

Miljøministeriet vil ved udnyttelsen af bemyndigelser for digitalisering på Natur og Miljøkla-

genævnets område tage højde for, at digitale løsninger kan understøtte eller supple-

re hinanden.

L 88 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøministeriet vil i lovbemærkningerne indsætte en begrundelse for den valgte implemente-

ringsmodel på jord- og grundvandsområdet.

De fremkomne bemærkninger har ikke i øvrigt givet anledning til ændring af forslaget.

Gennemførelse af Husdyrreguleringsudvalgets langsigtede anbefalinger

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at man havde benyttet lejligheden til at tilpasse hus-

dyrgodkendelsesloven til de langsigtede anbefalinger fra Husdyrreguleringsudvalget.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøstyrelsen har noteret sig synspunktet fra Landbrug & Fødevarer. IE-direktivet skal være

implementeret senest den 7. januar 2013. Hertil kommer, at arbejdet i Natur- og Landbrugs-

kommissionen sandsynligvis vil få indflydelse på den fremadrettede regulering af husdyrgod-

kendelsesområdet. Dette lovforslag vurderes således ikke at være egnet til gennemførelse af

større og mere gennemgribende ændringer af, hvordan husdyrbrug reguleres.

Advokatsamfundet har i relation til den del af lovforslaget, som blev udsendt i høring den 21.

december 2011, tilkendegivet, at en høringsfrist på 17 dage i realiteten udelukker en nærmere

stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet. Advokatsamfundet henviser til

Justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet, hvor det tilkendegives, at høringsfrister bør

fastsættes således, at de berørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.

Desuden henvises til regeringsgrundlaget, hvori rimelige høringsfrister er et prioriteret områ-

de.

Miljøministeriets bemærkninger:

Baggrunden for den meget korte høringsfrist for den del af lovforslaget, som blev udsendt den

21. december 2011, er, at analysen af implementering af IE-direktivet for fyringsanlæg på

platforme har været omfattende. Derfor nåede denne mindre del af implementeringen bekla-

geligvis ikke med i det lovforslag, der blev sendt i høring den 30. november 2011.