L 87 - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-11 fra kontrolgruppen Aabenraa på vegne af 20 kommuners kontrolgrupper, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 4:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. december 2011 frakontrolgruppen Aabenraa på vegne af 20 kommuners kontrolgrupper, jf. L86 og L 87 – bilag 6”.Svar:Margit Kristensen spørger på vegne af kontrolgrupperne i en rækkekommuner, om ministeren vil ændre på den samarbejdsmodel om soci-alt bedrageri, der fremgår af høringsudgaven til L 86, forslag til lov omsagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (UdbetalingDanmark-loven).I brevet gives der udtryk for, at samarbejdsmodellen vil medføre besværog dobbeltadministration. Kontrolgrupperne giver herudover udtryk for,at retssikkerheden i de sager, hvor en borger snyder med ydelser frabåde kommunen og Udbetaling Danmark vil udgøre et retssikkerheds-mæssigt problem, og at det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til ankesy-stemet.Kontrolgrupperne bemærker herudover, at kommunerne ikke kan hjælpeborgere, der har svært ved at læse og skrive, til at forstå deres afgørel-ser, da Udbetaling Danmark kun kan henvende sig til borgeren på skrift.Herudover fremgår det af henvendelsen, at langt de fleste sager kanafsluttes efter en samtale, og at samtalerne er et vigtigt element i kon-trolarbejdet.Social- og Integrationsministeriet er ikke enig i, at Udbetaling Danmarkvil vanskeliggøre kontrollen af snyd med sociale ydelser. Tværtimod vilindsatsen mod socialt snyd blive styrket med Udbetaling Danmark, idetder kan etableres en kontrol, der i højere grad er baseret på register-

2samkøring, og som kan suppleres med den indsats, der fortsat skal ske ikommunerne.Der er således foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion derer mest hensigtsmæssig i forhold til håndtering af sager om socialt be-drageri som følge af etableringen af Udbetaling Danmark. Den løsning,der fremgår af lovforslaget, er valgt ud fra en afvejning af, hvad der kanvære med til at sikre en styrket indsats, hensynet til at der fortsat skalvære en entydig fordeling af afgørelseskompetencen på sager, derovergår til Udbetaling Danmark, samt hensynet til borgerens retssikker-hed.Med lovforslaget får Udbetaling Danmark hjemmel til at samkøre ikkepersonfølsomme personoplysninger om fx bopæl og familieforhold mv.med henblik på at undersøge fx atypiske flyttemønstre i CPR. De nyemuligheder for registersamkøring efterlyses af kommunerne i dag og vilnetop give Udbetaling Danmark mulighed for at udsøge kontrollister udfra faktiske adresser, som Udbetaling Danmark og kommunen herefterkan undersøge nærmere.Registersamkøringerne kan ikke stå alene. Den centrale indsats fraUdbetaling Danmark skal fortsat suppleres med kommunernes indsatsbaseret på lokalkendskab m.v. Som det fremgår af lovforslag L 86 omUdbetaling Danmark skal der fremover være et tæt samarbejde mellemkommunerne og Udbetaling Danmark. Samarbejdsmodellen om kontrol iL 86 kombinerer derfor styrkerne ved, at kontrolarbejdet kan varetagesaf to myndigheder.Den nye samarbejdsmodel om socialt bedrageri tager således højde for,at kommunerne kan foretage kontrol af sociale sager og udnytte dereskendskab til lokalområdet eller nærheden til borgeren, når en sag omsocialt bedrageri skal oplyses. Kommunerne får med lovforslaget fortsatmulighed for at afholde personlige samtaler med borgeren, med henblikpå at kommunen forklarer og oplyser sagen.Hvis kommunen er i kontakt med en borger og får formodning om, atborgeren er ved at søge om eller modtager en ydelse på et uberettigetgrundlag, kan kommunen altid underrette Udbetaling Danmark om det.Det fremgår således af lovforslaget, at både kommunen og UdbetalingDanmark har gensidig underretningspligt, hvis myndigheden får formod-ning om, at en borger modtager en ydelse med urette. I andre tilfælde vilkommunen underrette Udbetaling Danmark i medfør af den underret-ningspligt, der følger af almindelige forvaltningsretlige principper om, aten myndighed skal underrette en anden myndighed ved formodning ommisbrug af ydelser.I forhold til spørgsmål om mulighederne for at klage over UdbetalingDanmarks afgørelser, er der taget udgangspunkt i, at alle afgørelser truf-fet af Udbetaling Danmark skal påklages til Ankestyrelsen, mens alle af-

3gørelser i kommunen som hidtil skal påklages til de sociale nævn ellerbeskæftigelsesankenævnet. Dette er det mest entydige og gennemsigtigeprincip både for borgeren og myndighederne. Da der i sager, hvor en bor-ger snyder med ydelser både fra Udbetaling Danmark og kommunerne, ertale om afgørelser fra forskellige myndigheder, som træffes efter forskelliglovgivning, skal sagerne også behandles af forskellige ankemyndigheder.Dette udgør ikke et retssikkerhedsmæssigt problem. Tilsvarende vil enborger, der i dag er mistænkt for at snyde med SU, boligstøtte og SKATpå samme tid, også skulle klage over afgørelserne til forskellige klage-myndigheder.Det skal bemærkes, at der på baggrund af høringssvarene er foretageten række ændringer i lovforslaget, der medfører, at kommunerne fårstørre frihedsgrader til selv at tilrettelægge sagsoplysningen i de kontrol-sager, hvor kommunen skal bidrage til oplysningen på Udbetaling Dan-marks sagsområde. Når sagsoplysningen er overladt til kommunen,bestemmer kommunens således selv, hvilke oplysninger der skal ind-hentes, og om der skal holdes et møde med borgeren.For at undgå dobbeltarbejde kan kommunerne undersøge sager samlet,hvis der er formodning for, at en borger både snyder med ydelser frakommunen og Udbetaling Danmark.Kommunerne og Udbetaling Danmark vil skulle fastlægge nye arbejds-gange, og skal i den forbindelse drøfte, hvordan der mest hensigtsmæs-sigt samarbejdes om kontrolindsatsen, og uden at det medfører bureau-krati.Den oversigt over sagsgange mellem kommunerne og Udbetaling Dan-mark, der er vedlagt henvendelsen fra kontrolgrupperne, giver ikke et reeltog retvisende billede af, hvordan samarbejdet vil skulle foregå. Fx fremgårdet ikke af oversigten, at kommunen kan gennemføre kontakten til borge-ren på en sådan måde, at parthøringspligten samtidigt er opfyldt og ikkeskal gentages i Udbetaling Danmark, ligesom de forskellige sagsbehand-lingstrin ofte vil blive slået sammen.De borgere, der har vanskeligt ved at forstå en afgørelse om tilbagebeta-ling på Udbetaling Danmarks sagsområde, kan henvende sig telefoniskeller skriftligt til Udbetaling Danmark for at få en forklaring. Er der tale omen borger med særlige behov, kan borgeren herudover få bistand frakommunen i kontakten med Udbetaling Danmark til at få forklaret bag-grunden for og indholdet i Udbetaling Danmarks afgørelse. Kommunenhar i dette tilfælde naturligvis adgang til at se afgørelsen, hvis borgerenindvilliger i det.Den skitserede samarbejdsmodel mellem kommunerne og Ubetaling Dan-mark om kontrol forventes at forbedre kontrolindsatsen med behørig hen-syntagen til borgernes retssikkerhed.