L 87 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og integrationsministeren

Om høring om lovforslag vedrørende Udbetaling DanmarkAnkestyrelsen har ingen bemærkninger til forslag til lov om sagsbehandlingog administration i Udbetaling Danmark.Vi har følgende bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om socialpension m.fl.:Ad §§ 1 og 2Vi har noteret os, at pensionisten i visse tilfælde får oplysningspligt både tilkommunen og Udbetaling Danmark, og at der i andre tilfælde kun skaloplyses til en af myndighederne.Ad § 25, stk. 4I sidste punktum henvises til, at retssikkerhedslovens § 66 ikke finderanvendelse på kommunens afgørelser efter 1. og 2. pkt. § 66 finder velheller ikke anvendelse på nævnenes afgørelser.Det fremgår samtidig, at sagen ikke kan genoptages af det sociale nævneller beskæftigelsesankenævnet. Det bør præciseres, hvis meningen er heltat afskære forvaltningsretlig genoptagelse. Som det fremstår, kanbestemmelsen forstås, som at det kun er i forhold til § 66 nævnet ikke kangenoptage sagen.Dette skal ses i lyset af, at det i bemærkningerne til § 25, stk. 3, fremgår,at kommunerne og Udbetaling Danmark vil have mulighed for atgenoptage en sag på forvaltningsretligt grundlag i forbindelse med enklage, selv om remonstrationsreglen er sat ud af kraft.

Lovforslagets almindelige bemærkninger:Ad Pkt. 1I opremsningen over, hvilke myndighedsopgaver henholdsvis UdbetalingDanmark og kommunen skal have efter lovændringen, fremgår, atkommunen skal beholde ”ansvaret for myndighedsopgaver i forhold til:….•Den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue….”Andre steder fremgår, at disse opgaver skal varetages af UdbetalingDanmark, og at kommunen skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelserherom til grund for afgørelser om tillæg, hvor tillægsprocent og formue harbetydning.Lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser:Ad Til § 1, nr. 3Det fremgår, at pensionisten i forbindelse med kommunens afgørelse omret til helbredstillæg skal gøres opmærksom på, at Udbetaling Danmarksafgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og størrelsen afden likvide formue kan indbringes for Ankestyrelsen, mens kommunensafgørelse om ret til helbredstillæg kan indbringes for det sociale nævn.Vi går ud fra, at det vil sige, at klage over størrelsen af den personligetillægsprocent og størrelsen af den likvide formue kan indgives påtidspunktet for kommunens afgørelse, selv om beregningen er foretaget afUdbetaling Danmark på et tidligere tidspunkt.Det kan overvejes at præcisere dette i bemærkningerne.Ad Til § 9, nr. 118. afsnit indledes med ordene ”Da der ikke vil være behov forpraksiskoordinering af afgørelser…” Det foreslås, at denne indledningændres, så den kommer i overensstemmelse med beskrivelsen til de andreklageparagraffer.Dvs. at der kunne stå: ”Der er tale om konsekvensrettelser som følge afforslaget om, at Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages tilAnkestyrelsen som første og eneste administrative instans. Det foreslås,at….”

Overordnet konklusionHelt overordnet har Borgerservice Danmark følgende 9 kommentarer til udkastet til lovgivning omUdbetaling Danmark,1) Alene materialets omfang og kompleksitet varsler, at der skal en kompleks bureaukratiskindsats til fra 2 forskellige myndigheder, for at opgaverne omkring de 5udbetalingsområder fremadrettet kan løses.2) Borgerservice Danmark anbefaler, at de økonomiske forudsætninger for UdbetalingDanmark revideres i forhold til de faktuelle forhold i kommunerne i dag.Når der ses på tværs af kommunerne, vil der for nogle kommuner være en mindregevinst – men for langt hovedparten betyder etableringen af Udbetaling Danmark envæsentlig merudgift i forhold til i dag. For flere af kommunerne er der stadig efter 2018en betydelig merudgift forbundet med etableringen af Udbetaling Danmark.Borgerservice Danmark anbefaler derudover, at problemstillingen vedr. en afskaffelse afde forskudsvise refusioner, som vil have en væsentlig negativ likviditetsvirkning forkommunerne, håndteres.3) Opgavedelingen mellem de 2 myndigheder Udbetaling Danmark og kommunerne erikke nemt forståelig og logisk for borgerne. Samtidig er der meget sammenhæng mellemde opgaver der løses i Udbetaling Danmark og de opgaver der løses i kommunerne. Dermå derfor forudses langt flere henvendelser i alt p.g.a. mange viderehenvisningermellem de 2 myndigheder.4) Borgerservice Danmark anbefaler, at Udbetaling Danmark i lovgivningsmaterialet får enforpligtelse til at sikre løbende kompetenceudvikling af kommunernes medarbejdere,indenfor Udbetaling Danmarks myndighedsområder – lig bestemmelserne på skatte-området.5) Borgerservice Danmark konstaterer jfr. lovgivningsmaterialet i den nuværende version,at der er sket en opgaveglidning fra Udbetaling Danmark til kommunerne siden

forhøringen – dette er uddybet nærmere under bemærkningerne til de enkeltebestemmelser.6) Borgerservice Danmark anbefaler, at opgaven omkring den helhedsorienteredesagsbehandling via lovhjemmel i fuldt omfang placeres i kommunerne.7) Borgerservice Danmark anbefaler, at arkivalier følger myndighedsansvaret. Demedarbejdere, der har kompetencerne til at fremsøge i arkiverne bliver medlovgivningen overdraget til Udbetaling Danmark, hvorfor indsigt i arkiverne vilforsvinde. Ved senere sammenlægninger/myndighedsflytninger vil arkivtilgangen blivekompliceret fuldstændig og overblikket vil forsvinde helt. Der er ikke kalkuleret medressourcer tilbage i kommunen til arkivhåndteringen.Borgerservice Danmark vil udtrykke stor bekymring over, at der ikke er udarbejdetfyldestgørende beskrivelse af håndtering af arkivalier på tværs af it-systemer, papirsagerm.v.8) Borgerservice Danmark har en helt overordnet bekymring omkring budgetstyringen påde 5 ydelsesområder. Budgetansvaret vil fortsat ligge i kommune og stat som i dag –Udbetaling Danmark vil trods myndighedsansvaret ikke have budgetansvar for deydelsesområder, de administrerer. Specielt kan vi ikke gennemskue, hvad der bliverstillet til rådighed af ledelsesinformation til håndtering af budgetstyringen. Derudoverkan vi ikke gennemskue, hvordan den mellemkommunale refusion er tænkt håndteret påde områder, hvor budgetansvaret ligger i kommunerne. Kommunen har ikke længerehverken system eller medarbejder til at håndtere denne opgave.9) Borgerservice Danmark vil samtidig endnu en gang påpege, at selve overdragelsen af de2 store områder pension og boligstøtte er planlagt til det værst tænkelige tidspunkt pååret. Ud fra et fagligt synspunkt vil det optimale være, at overdragelsen ligger enten 1-3måneder tidligere eller 1-2 måneder senere.Ovenstående punkter er uddybet i nedenstående høringssvar, til lovgivningens enkeltebestemmelser.

Forslag til lov om sagsbehandling og administration i UdbetalingDanmark:Kapitel 1Udbetaling Danmarks opgaver og samarbejde med kommunerne§2, stk. 2: Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelserne skal i fællesskab sikre et smidigtog effektivt samarbejde om varetagelse af opgaver jfr. stk. 1I bemærkningerne side 19 og side 70 er beskrevet, at de overordnede principper for samarbejdetforslås drøftet i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Der vil ikke være sanktioner knyttet tilovertrædelse af bestemmelsen. Hvis borgerne ikke får den tilstrækkelige vejledning i kommunensborgerservicecenter, vil borgeren efter omstændighederne kunne blive stillet, som om borgeren frastarten havde fået den fornødne hjælp og vejledning.

Høringssvar Borgerservice Danmark:Borgerservice Danmark anbefaler, at de overordnede principper for samarbejdet ikke aleneforeslåsdrøftet,men at de i stedetskal fastlæggesaf bestyrelsen, da samarbejdet er en forudsætning for, atopgaverne kan løses både i Udbetaling Danmark og i kommunerne.Bemærkningen om, at der ikke vil være sanktioner knyttet til overtrædelse af bestemmelsenstemmer ikke overens med, at der er en økonomisk sanktion ved urigtige eller mangelfuldeoplysninger fra kommunen jfr. § 26.Borgerservice Danmark kan ikke af lovgivningsmaterialet læse, hvordan det dokumenteres, at enborger ikke har fået tilstrækkelig vejledning i kommunen.Dette er specielt problematisk jfr. bemærkningerne side 76, hvor det beskrives, at vejledningen, derer modtaget i kommunen, skal medtages i en evt. klage ved Ankestyrelsen.Borgerservice Danmark går ud fra, at det ikke tænkes, at kommunerne skal have notatpligt ivejledningssager. Og så er en dokumentation umulig.Hvis tanken er, at kommunerne skal have notatpligt, er der følgende problemer med dette:1. notatpligten vil væsentligt overstige den notatpligt kommunerne har i dag, hvorkommunerne ikke har pligt til at notere i generelle vejledninger2. kommunerne har intet system til håndtering af notatpligten3. der er ikke i beregningerne afsat ressourcer til dette væsentlige merarbejde – se evt.bemærkninger under Business case side 10.Kapitel 2Borgerens ret til hurtig sagsbehandling, vejledning og bistand§3:Jfr. beskrivelsen i bemærkninger til de enkelte bestemmelser, side 72, skal Udbetaling Danmarkikke give den helhedsorienterede vejledning, når borgeren vurderes at have behov for dette.Udbetaling Danmark skal i stedet oplyse borgeren om kommunens forpligtelse til at hjælpe ogrådgive efter principperne i §5 i lov om retssikkerhed.Høringssvar Borgerservice Danmark:Det bliver meget komplekst og besværligt for de mange borgere, som har brug for denhelhedsorienterede vejledning. Hvilket specielt vil gælde de svage borgere.Den ene indgang, som var et vægtigt argument i forbindelse med kommunal reformen er medlovgivningen omkring Udbetaling Danmark delt i 2. Og den beskrevne arbejdsdeling er ikkeumiddelbart forståelig for borgerne.Som beskrevet i bemærkningerne, side 46, så vil de opgaver, som kommunerne fortsat skal varetagepå det sociale område i kommunerne, også fremover være meget tæt forbundet med de ydelser, deradministreres af Udbetaling Danmark. Administrationen i forhold til flere af lovene vil for eksempelblive delt mellem kommunen og Udbetaling Danmark, således at Udbetaling Danmark og

kommunerne har opgaver efter forskellige bestemmelser i den samme lov, for eksempel lov omsocial pension og lov om boligstøtte.Borgerne vil have svært ved at se logikken i, at eksempelvis folkepensionen udbetales af UdbetalingDanmark – men et helbredstillæg, som er et tillæg til pensionsudbetalingen, udbetales afkommunen. Ligesom lån til beboerindskud skal søges i kommunen, mens støtten til den løbendehusleje skal søges i Udbetaling Danmark.Der må derfor forventes, at blive mange henvisninger fra den ene myndighed til den anden.Der forudses en voldsom stigning i antal henvendelser i alt på baggrund af opgavedelingen.Borgerservice Danmark er derfor meget bekymrede for ressourcetildelingen til at løfte den øgedehenvendelsesmængde i kommunen. Dette er beskrevet nærmere under overskriften Business case,side 10.Side 22 i de almindelige bemærkninger og side 73 i bemærkningerne til de enkeltebestemmelserbeskriver, at Udbetaling Danmark også vil blive forpligtet til at stille tolkemulighedtil rådighed for borgeren i det omfang det er nødvendigt.Høringssvar Borgerservice Danmark:Det forudses, at Udbetaling Danmark vil henvise disse borgere til personligt fremmøde ikommunerne, der herefter skal sørge for tolke svarende til i dag.Det anbefales, at Udbetaling Danmark skal stille teletolkning til rådighed.§4, side 2: Kommunen skal i fornødent omfang yde generel vejledning om alle de muligheder,der findes for at modtage ydelser på Udbetaling Danmarks sagsområde til borgere, derhenvender sig til kommunen.I de almindelige bemærkninger på side 22 står derudover: at borgere skal have mulighed for atmodtage en generel og helhedsorienteret vejledning og rådgivning i kommunerne om allemuligheder for at få hjælp efter den sociale lovgivning på samme niveau som i dag i forhold tilydelser, der fremover administreres af Udbetaling Danmark.- samt, at kommunerne efter omstændighederne skal oplyse borgerne om mulighederne for at søgeydelser hos Udbetaling Danmarkpå eget (kommunens) initiativ.Samtidig er der beskrevet i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, side 74, at: Borgere, derkontakter kommunen telefonisk for at få hjælp til at indgive ansøgninger digitalt m.v., kan henvisestil hjælp og vejledning i Udbetaling Danmark. Borgere med særlige behov, der kontakterborgerservicecentret pr. telefon vil dog kunne modtage hjælp i borgerservicecentret via telefoniskkorrespondance efter forslaget til stk. 3Høringssvar Borgerservice Danmark:Hvordan harmonerer ovenstående med en evt. kommunal kanalstrategi, som eksempelvis kunneindeholde, at der ved telefoniske henvendelser automatisk viderestilles til Udbetaling Danmark, nårhenvendelsen vedrører spørgsmål indenfor Udbetaling Danmarks foreslåede myndighedsområder?(Eks. en "stemme", der henviser til at taste et tal for Udbetaling Danmarks områder).Dette synes ikke som en mulighed jfr. bemærkningen om, at borgere med særlige behov skalhjælpes af borgerservicecentret også telefonisk.Det har ikke til vi ser dette lovforslag været hensigten, at kommunerne skulle håndtere telefoniskbetjening. Dette er derfor en ny opgave i forhold til den oprindelige model, som lå til grund forressourcetildelingen. Det vil ikke være muligt for kommunerne at håndtere vejledningsopgaven jfr.beskrivelsen i §4 og bemærkningerne til §4 med de tilbageblevne få ressourcer i kommunerne.Se evt. yderligere beskrivelse under overskriften Business case side 10.

Høringssvar Borgerservice Danmark:Formuleringen om, at borgere med særlige behov er borgere,der har behov for hjælp til at vurdere,hvilke ydelser, de kan søge om hos Udbetaling Danmark eller som på anden måde har brug forbistander så bred, at enhver borger vil kunne påstå at have dette behov.Denne formulering afgrænser ikke det antal der kan påberåbe sig bistand fra kommunen i etomfang, som svarer til de små ressourcer, kommunerne har tilbage til at løfte opgaven med ATAkontakten.Se evt. nærmere under overskriften Business case side 10.Det er formuleret på side 76, at borgerens egen beskrivelse af behovet for at modtage hjælp skaltillægges en betydelig vægt i kommunens vurdering af, hvilken hjælp borgeren skal modtage.Samtidig beskrives det, at vurderingen skal ses i sammenhæng med de ressourcer, somborgerservicecentret råder over.Ovenstående 2 bemærkninger strider mod hinanden, og vil gøre det vanskeligt at administrere.Samtidig forudses det at kunne give problemer, at det samtidig er borgerens beskrivelse af behovetfor at modtage hjælp, der skal lægges betydelig vægt i forbindelse med en evt. klagesag jfr.bemærkningerne side 76.Det har ikke i tidligere materiale været beskrevet, at kommunerne skal vurdere hvilke ydelserborgeren bør søge om. Jfr. bemærkninger til de enkelte bestemmelser side 75, kan kommunernegøre dette via en kontakt til Udbetaling Danmark.Det er på side 75 præciseret, at det er kommunen, der skal varetage kontakten til UdbetalingDanmark.Begge dele er endnu ekstra arbejdsopgaver i kommunerne, som ikke vil kunne håndteres med detilbageværende få ressourcer.Se evt. nærmere under overskriften Business case side 10.Samme krav gør sig gældende, når borgeren har behov for rådgivning og vejledning om enverserende sag, som kommunen skal yde jfr. beskrivelsen side 75.Også en ekstraopgave jfr. forrige afsnit.

Samtidig er det på side 76 nævnt, at kommunen skal bistå borgerne med kontakt til andremyndigheder eller andre, for eksempel en udlejer af borgerens bolig, hvis det er nødvendigt forUdbetaling Danmarks sagsbehandling.Også en ekstraopgave, hvor der ikke er ressourcer eller kompetencer i kommunen jfr. de foregåendeafsnit.Kapitel 3Sagsbehandling og udveksling af oplysningerUdbetaling Danmarks sagsbehandlingUdveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark§ 6 og 7, side 2Videregivelse af oplysninger mellem myndigheder uden samtykke.Høringssvar Borgerservice Danmark:Samtykke til vejledning til borgere med specielt behov indenfor Udbetaling Danmarks områder.Hvis dette samtykke skal registrere/noteres, så vil dette afstedkomme ekstra arbejde for kommunen– hvorfor vi foreslår enten at indarbejde muligheden for generel vejledning til borgerne udensamtykke – eller alternativt at lave en teknisk afkrydsningsløsning lig løsningen i forhold til SKAT.På side 34 i de almindelige bemærkninger er generelt beskrevet videregivelse af oplysningermellem kommunerne og Udbetaling Danmark.Borgerservice Danmark forudsætter, at alle videregivelserne kan håndteres automatisk via it-systemer, så begge myndigheder ikke belastes af et stort antal henvendelser mellem de 2myndigheder for rekvirering af oplysninger..§8, side 3……….hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud, borgerenmodtager.Høringssvar fra Borgerservice Danmark:Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen har adgang til at se, hvad borgerenmodtageraf ydelser fraUdbetaling Danmark. Kommunerne har også behov for at kunne se, hvad borgerenhar ansøgt om.Eksempelvis ved kommunens behandling af ansøgninger om kontanthjælp.Hvis kommunerne ikke har mulighed for at se, hvad der eransøgtom, kan det betyde, at borgerenfår dobbeltydelser i forbindelse med tildeling af engangshjælp, da vi ikke kan foretage en korrektsagsbehandling. Dette kan i værste fald betyde krav om tilbagebetaling eller en merudgift forkommunen som i sidste ende også betyder statslige kroner.Råd og vejledning på kontanthjælpsområdet vil blive ufuldstændig i forhold til borgernes økonomi,da vi mangler det fuldstændige billede af, hvilke tilskud borgeren er berettiget til.På samme måde kan Udbetaling Danmark ikke se kommunens oplysninger eks. hvorvidtkommunen har fremsendt logivært-erklæring eller børnebrev i forbindelse med en flytning, som kanhave betydning ved modtagelse af ansøgning om boligstøtte eller børnetilskud.

Samarbejde med kommunen om oplysning af tilbagebetalingssager§ 10I lovforslagsmaterialet anvendes alene betegnelsentilbagebetalingssager.En meget stor del af de sager der behandles i de kommunale kontrolgrupper er ikketilbagebetalingssager. Kontrolgruppernes sager afsluttes meget ofte med en frivillig aftale om stopaf ydelserne – eks. ved at udfylde en flytteanmeldelse, samtidig med, at kommunen afslutter sagenuden at rejse en tilbagebetalingssag. Dette sker normalt i sager, hvor det er usandsynligt, atbevisbyrden er stærk nok til at køre en egentlig tilbagebetalingssag, men hvor der til gengæld erbeviser for, at borgerne ikke længere er berettiget til ydelserne. I dag har kommunen kompetencentil at træffe afgørelsen om ikke at rejse tilbagebetalingssagen. Denne kompetence flyttes tilUdbetaling Danmark indenfor de 5 områder, og vil give parallelle forløb.Sagsgangen for frivillig aftale vil samtidig blive meget vanskelig og kompleks med megeninteraktion mellem de 2 myndigheder.Dette beskrives yderligere under overskriften Misbrug af sociale ydelser side 8.

Kapitel 4Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark§15Bemærkninger til de enkelte bestemmelser, side 101:Programmel, der er internt udviklet til andenanvendelse end alene for Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark opnå ret til en kopi afmod betaling ved ophør af samarbejdet med ATP.Høringssvar Borgerservice Danmark:Er det korrekt, at der kræves betaling for en kopi af dette programmel? Det må forudsættes alleredeat være betalt via administrationsbidraget, som er omkostningsdækkende?Kommunernes og statens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark§22, stk. 4 Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fra kommunerne opkræveekstraordinære bidrag,Høringssvar Borgerservice DanmarkBorgerservice Danmark finder det betænkeligt, at Udbetaling Danmark gives en mulighed for atopkræve ekstraordinære bidrag. Der bør være krav om administration inden for en ramme, som omnødvendigt overholdes via effektiviseringer o.lign., lig vilkårene i kommunerne i dag.Kapitel 8Statens og kommunernes betaling vedrørende velfærdsydelser og tilskud m.v.§26:Princippet om forskudsvise refusioner afskaffes.

Almindelige bemærkninger:ModregningHøringssvar Borgerservice DanmarkPå side 34 er beskrevet, hvordan sagsbehandlingen skal ske i forbindelse med vurdering afborgerens betalingsevne. Af beskrivelsen fremgår, at Udbetaling Danmark kan indhente disseoplysninger fra kommunen.Selve opgaven med at indhente diverse oplysninger om sociale forhold, herunder oplysning omsociale problemer, helbredsforhold m.v., foretages i dag af sagsbehandlerne på de respektiveydelsesområder.Borgerservice Danmark vil henlede opmærksomheden på, at det ikke af lovforslaget fremgår,hvordan Udbetaling Danmark vil indhente disse oplysninger i kommunerne, ligesom BorgerserviceDanmark skal gøre opmærksom på, at kommunernes organisering af opgaverne er vidt forskellig.Det skal derfor bemærkes, at der efter etablering af Udbetaling Danmark ikke længere vil væreressourcer i Borgerservice til at indsamle relevante data.Se evt. bemærkninger under punktet Business case, side 10.Misbrug af sociale ydelserHøringssvar Borgerservice DanmarkDer er i materialet beskrevet en tung bureaukratisk model for håndtering af den helhedsorienteredesagsbehandling på tværs af Udbetaling Danmark og kommunerne, som vil betyde:-opbygning af bureaukrati, bl.a. i form af omfattende kommunikationsbehov mellem de 2myndigheder, da oplysningerne, som indikerer misbrug af sociale ydelser nu ligger i 2myndigheder, og da samarbejde skal aftales og tillades særskilt fra sag til sag jfr.bemærkningerne side 92

Opdelingen i de 2 kontrol-enheder vil derfor betyde både:- Flere omkostninger- Kompleksitet for borgerne under sagsgangen- Risiko for, at myndighederne når frem til forskellige afgørelser og i forskelligt tempo – tilgene for borgeren- Kompleksitet for borgerne i forbindelse med evt. ankeSamtidig vil opdelingen jfr. beskrivelsen betyde, at det overblik, der i dag er skabt i de kommunalekontrolfunktioner – bl.a. i form af tværgående sags- og systemindsigt (på tværs af ydelsesområder) -vil forsvinde. Dette vil medføre, at det sociale bedrageri vil få nemme vilkår. Og det vil derforbetyde en dårligere helhedsorienteret kontrol med medfølgende stigende udgifter tilydelsesområderne indenfor både kommunens og statens budgetter.Det kræver, som nævnt i bemærkningerne side 39, en klar lovhjemmel at håndtere opgaven omkringden helhedsorienterede sagsbehandling i en anden myndighed, end den der har ansvaret for selveopgaven.Samtidig er det også nævnt i bemærkningerne side 39, at det er afgørende, at indsatsen modmisbrug af sociale ydelser styrkes.Borgerservice Danmark vil derfor anbefale, at opgaven omkring den helhedsorienteredesagsbehandling via lovhjemmel i fuldt omfang placeres i kommunerne.Det skal samtidig bemærkes, at der konsekvent i lovforslagsmaterialet alene omtalestilbagebetalingssager.En meget stor del af de sager der behandles i de kommunale kontrolgrupper er ikketilbagebetalingssager. Kontrolgruppernes sager afsluttes meget ofte med en frivillig aftale om stopaf ydelserne – eks. ved at udfylde en flytteanmeldelse, samtidig med, at kommunen afslutter sagenuden at rejse en tilbagebetalingssag. Dette sker normalt i sager, hvor det er usandsynligt, atbevisbyrden er stærk nok til at køre en egentlig tilbagebetalingssag, men hvor der til gengæld erbeviser for, at borgerne ikke længere er berettiget til ydelserne. I dag har kommunen kompetencentil at træffe afgørelsen om ikke at rejse tilbagebetalingssagen. Denne kompetence flyttes tilUdbetaling Danmark indenfor de 5 områder, og vil give parallelle forløb. Igen med risiko forforskelligt udfald.Sagsgangen for frivillig aftale vil samtidig blive meget vanskelig og kompleks med megeninteraktion mellem de 2 myndigheder.Borgerservice Danmark forudser samtidig, at opgaven omkring den helhedsorienteredesagsbehandling ikke vil blive tilstrækkeligt højt prioriteret i Udbetaling Danmark – idet UdbetalingDanmark ikke har budgetansvar for deres myndighedsområder.Incitamentet til helhedsorienteret sagsbehandling ligger i høj grad i kommunerne – hvilket også kanlæses i den meget høje, voksende og økonomisk indbringende indsats, som kommunerne yder påområdet.

På side 92 beskrives kommunens forpligtelse til at indhente oplysninger efter anmodning fraUdbetaling Danmark.Jfr. det beskrevne i lovgivningsmaterialet generelt, vil anmodninger om kommunens oplysning afen sag om evt. misbrug af sociale ydelser alene være på baggrund af- elektronisk udarbejdede lister (lig dem kommunerne kan udarbejde i dag), eller- anmeldelser fra borgerneI dag foretager kommunen en screening af sådant materiale og prioriterer derefter indsatsen foroptimal udnyttelse af kommunens ressourcer til opgaven.Jfr. det beskrevne, er kommunen fremtidig forpligtet til at oplyse sagerne enten uden prioritering –eller efter Udbetaling Danmarks prioritering, som ikke indeholder det væsentlige lokalkendskab.Dette vurderes at blive en voldsom meropgave, som ikke vil kunne håndteres med de 50 årsværk tilopgaven til alle kommuner generelt, som er beskrevet i materialet.På side 94 er beskrevet, at kommunen og Udbetaling Danmark ikke vil få adgang til at se udfaldetaf de sager, der er samarbejdet om.Dette forhold vil både være utilfredsstillende og demotiverede for det videre arbejde. Ligesom derikke vil kunne dannes grundlag for en videreudvikling af opgaveløsningen i kommunen.

Business casen – virkninger for kommunerneHøringssvar Borgerservice DanmarkJfr. generelle bemærkninger i Forslag til lov om sagsbehandling og administration i UdbetalingDanmark, side 13 – og jfr. tidligere udmeldinger omkring opgaveflytningen –vil samlingen afsagsbehandlingen på sigt reducere kommunernes omkostninger til administration. Gevinstentilfalder kommunerne, der derved tilføres et betydeligt beløb til opretholdelse og udvikling af denkommunale service. Kommunerne skal selv finansiere implementeringsomkostningerne ved atoprette Udbetaling Danmark.Borgerservice Danmark har ved skrivelse af 19. maj 20111beskrevet, at de kalkulerede 300 mio.,som Udbetaling Danmarks Business case bygger på, allerede er indhøstet i perioden indenUdbetaling Danmark opstartes.På baggrund af en beregning med Sorø Kommune som eksempel, konkluderede vi, at UdbetalingDanmark i begyndelsen skal bruge flere ressourcer på at løse opgaverne, end kommunerne genereltbruger i dag. Samtidig er gennemsnitslønnen pr. medarbejder sat højere end mange kommunerbetaler i dag, og der kalkuleres med et for stort overhead, som ikke svarer til kommunernes faktiskeomkostninger. Overhead vil samtidig ikke fuldt ud kunne realiseres i specielt de mindre kommuner.Opdateret beregning fra Sorø Kommune vedlægges høringssvaret.Jfr. eksemplet fra Sorø, vil Udbetaling Danmark i hvert fald i begyndelsen blive dyrere og mindreeffektivt, end kommunerne er i dag.

Når der ses på tværs af kommunerne, vil der for nogle kommuner være en mindre gevinst – men forlangt hovedparten betyder etableringen af Udbetaling Danmark en væsentlig merudgift i forhold til idag. For flere af kommunerne er der stadig efter 2018 en betydelig merudgift forbundet medetableringen af Udbetaling Danmark – eksempelvis vil Varde Kommune i år 2013 have enmerudgift på kr. 4,4 mio., i perioden 2014-2017 årligt have en merudgift på kr. 3,9 mio., og fra2018 og frem en årlig merudgift på kr. 2,1 mio.Dette hænger ikke sammen med, at kommunerne skal høste stordriftsfordele og finde besparelser påforandringen.Den allerstørste problemstilling i de formulerede økonomiske forudsætninger er, at baselinesimpelthen bygger på et meget større antal årsværk, end der reelt anvendes til opgaven i dag –hvilket i stor udstrækning er fordi baseline er opbygget på tal fra 2008 og igangsætning afUdbetaling Danmark først effektueres i 2013 (påbegyndt så småt ultimo 2012). I løbet af denne 5års periode, som er umiddelbart efter en omkostningstung kommunesammenlægning, er derforetaget vedvarende effektiviseringer og kraftige besparelser på disse områder i kommunerne.Reelterde kalkulerede 300 mio., som Udbetaling Danmarks business case bygger på, derforallerede indhøstet i perioden inden Udbetaling Danmark opstartes.Borgerservice Danmark vil fortsat anbefale, at de økonomiske forudsætninger for UdbetalingDanmark revideres i forhold til de faktuelle forhold i kommunerne i dag.

ArkiveringHøringssvar Borgerservice DanmarkJfr. beskrivelserne side 62 forbliver arkivansvaret i kommunerne for de opgaver, hvor UdbetalingDanmark overtager myndighedsansvaret.I bemærkningerne til lovmaterialet og ved de netop opstartede orienteringsmøder i KL-regi, bliverbeskrevet en arkivhåndtering på tværs af de 2 myndigheder, som vil blive meget ressourcekrævendefor kommunerne.Udbetaling Danmark vil løbende i sin sagsbehandling skulle tage kontakt til kommunerne.Kommunerne vil derefter skulle foretage opdeling af sagsakter og fremsende materiale tilUdbetaling Danmark.Der er ikke kalkuleret med ressourcer tilbage i kommunen til arkivhåndteringen.Se evt. under punktet Business case side 10.Samtidig er det generelt ikke hensigtsmæssigt at arkivalier ikke følger myndighedsansvaret. Demedarbejdere, der har kompetencerne til at fremsøge i arkiverne er overdraget til UdbetalingDanmark, hvorfor indsigt i arkiverne vil forsvinde. Ved senere sammenlægninger/myndighedsflytninger vil arkivtilgangen blive kompliceret fuldstændig og overblikket vil forsvindehelt.Borgerservice Danmark vil udtrykke stor bekymring over, at der ikke er udarbejdet fyldestgørendebeskrivelse af håndtering af arkivalier på tværs af it-systemer, papirsager m.v.

Vedrørende høring over forslag til lov om sagsbehandling og administra-tion i Udbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbe-taling Danmarks sagsbehandling, Udbetaling Danmarks ledelse og tilsynmed Udbetaling Danmark m.v.)Ved e-mail af 14. november 2011 har Social- og Integrationsministeriet an-modet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfor nævnte lovfors-lag.Datatilsynet har i den anledning en række bemærkninger af generel karakter,jf. punkt 1 nedenfor, og derefter bemærkninger til forslagets konkrete be-stemmelser nedenfor under punkterne 2-5.1. Forholdet til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet1.1.I de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.1., side 32, foreslås, at Udbe-taling Danmark skal betragtes som ”forvaltningsmyndighed, der udfører op-gaver på det sociale område”, jf. persondatalovens § 8, stk. 3.Flere af lovforslagets bestemmelser fraviger herefter persondatalovens1§ 8,stk. 3. Det fremgår således af både de almindelige bemærkninger samt be-mærkningerne til forslagets §§ 6-9 og §§ 11-12, at der med bestemmelserne ertilsigtet at skabe fravigelser af persondatalovens § 8, stk. 3.Af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.9.1., side 47, fremgårbl.a. følgende:”Persondatalovens § 8, stk. 3, tager udgangspunkt i en organisatorisk afgrænsning afdet sociale område, og er ikke blevet justeret i takt med udviklingen i den organisatori-ske tilrettelæggelse af opgaveløsningen i den offentlige forvaltning. Det findes derforhensigtsmæssigt at fravige bestemmelsen, hvor bestemmelsen unødigt vanskeliggørsamarbejdet mellem nye myndigheder, der varetager opgave på det sociale område.Persondatalovens § 8, stk. 3, er ikke en direktivbestemt bestemmelse, men følger af enfolketingsbeslutning om, at der for sociale myndigheders vedkommende bør gældeskærpede krav, når de videregiver oplysninger. Persondatalovens § 8, stk. 3, kan såle-des fraviges, uden at det er i strid med direktivet, hvis der er vægtige grunde til det.”1

Datatilsynet kan oplyse, at § 8, stk. 3, blev indsat ved fremsættelsen i 1999 afdet 3. lovforslag til persondataloven med henblik på at fastsætte strenge be-tingelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område.Det er Datatilsynets vurdering, at det foreliggende lovforslag tilsigter en om-fattende udveksling af personoplysninger om sociale forhold. Datatilsynetfinder endvidere, at det ikke er muligt fuldt ud at overskue konsekvenserne afforslaget i forhold til udveksling af oplysninger på det sociale område.Tilsynet finder det både betænkeligt og meget uhensigtsmæssigt, at der i sær-lovgivningen på det sociale område foretages så omfattende fravigelser afpersondatalovens § 8, stk. 3, når denne bestemmelse er indsat i den generelleregulering for at begrænse muligheden for videregivelse af følsomme person-oplysninger på netop det sociale område.Den konsekvente fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, som forslagetlægger op til, må efter Datatilsynets opfattelse give anledning til principielleovervejelser omkring selve bestemmelsens fortsatte berettigelse. Tilsynet skalderfor anbefale, at det nøje overvejes, om der er grundlag for den konsekventefravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Datatilsynet finder endvidere, atspørgsmålet herom bør drøftes med Justitsministeriet.1.2.Datatilsynet skal endvidere henstille, at Social- og Integrationsministerietforetager en vurdering af de påtænkte hjemler til videregivelse af personop-lysninger i forhold til reglerne i persondatalovens §§ 6, 7 og 8 og især databe-skyttelsesdirektivets2artikler 7 og 8.Det bemærkes herved, at selv om persondatalovens § 8, stk. 3, foreslås frave-get, skal de foreslåede bestemmelser ligge inden for rammerne af databeskyt-telsesdirektivets bestemmelser.Datatilsynet skal i den forbindelse understrege, at der for de følsomme oplys-ninger omfattet af direktivets artikel 8 (og persondatalovens § 7) som ud-gangspunkt gælder et forbud mod, at sådanne oplysninger videregives eller påanden måde behandles, herunder udveksles internt. Udvekslingen vil dog und-tagelsesvist kunne ske, hvis en af betingelserne i artikel 8 er opfyldt. I forholdtil de aktuelt påtænkte videregivelser synes navnlig artikel 8, stk. 2, litra e,andet led, relevant. Der kan efter denne bestemmelse, som svarer til personda-talovens § 7, stk. 2, nr. 4, ske behandling, hvis behandlingen er nødvendig for,at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.I det omfang videregivelseshjemlerne omfatter følsomme oplysninger omfat-tet af persondatalovens § 8 eller almindelige oplysninger omfattet af person-datalovens § 6, indeholder såvel direktivets artikel 7 som persondatalovens §§6 og 8 krav omnødvendighedi forhold til de forskellige videregivelsesadgan-2

ge uden samtykke. Se f.eks. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, og per-sondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3. En bestemmelse, hvorefter en oplysning skalvideregives, hvis ”den kan have betydning” for en anden myndigheds virk-somhed lever efter Datatilsynets opfattelse ikke op til dette krav.1.3.Som nævnt ovenfor må forslaget om behandling af personoplysninger,herunder følsomme personoplysninger, vurderes i forhold til grundbetingelserog behandlingsregler i persondataloven og databeskyttelsesdirektivet, menforslaget rejser tillige spørgsmål i forhold til kravene om datasikkerhed, jf.persondatalovens kapitel 11.Det må efter Datatilsynets opfattelse bero på en politisk vurdering, hvilkemyndigheder der skal forestå administration og sagsbehandling på de sagsom-råder, som er omfattet af lovforslaget.I forhold til databeskyttelsesreglerne, er det imidlertid en afgørende forudsæt-ning, at de myndigheder, som skal varetage de omhandlede opgaver, ikkebehandler eller har adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbin-delse med deres konkrete myndighedsudøvelse.Dette må sikres ved dels at have et regelgrundlag, som indeholder klare af-grænsninger af, hvilke oplysninger der er nødvendige at behandle, herunderudveksle, som led i opgaveløsningen, jf. ovenfor under punkt 1.2., dels ved atetablere de fornødne it-sikkerhedsmæssige rammer for databehandlingen.Den tekniske adgang til borgerrelaterede oplysninger må således efter Datatil-synets opfattelse vurderes konkret og individuelt for den enkelte medarbejder,og det bør i denne forbindelse tilstræbes, at den tekniske adgang til navnligfølsomme personoplysninger begrænses mest muligt.Det er tilsynets vurdering, at der også er behov for at overveje kontrolordnin-ger i forhold til de pågældende medarbejderes anvendelse af it-systemerne,eksempelvis stikprøvekontrol af logfilerne. Det kan herunder overvejes, omborgerne via elektronisk selvbetjening kan gives adgang til indsigt i databe-handlingerne, herunder tillige i hvem der har set og anvendt oplysningerne.Samtidig må Datatilsynet understrege vigtigheden af, at der sikres den for-nødne uddannelse og vejledning af medarbejderne om håndtering af person-oplysninger, herunder navnlig under hvilke betingelser en medarbejder lovligtkan indsamle og registrere personoplysninger, som vedkommende har tekniskmulighed for at få adgang til.Da lovforslaget lægger op til en fordeling af opgaver mellem flere aktørermed deraf følgende datastrømme mellem forskellige instanser skal Datatilsy-net tillige påpege behovet for at fastlægge retningslinjer og etablere rutiner,der sikrer iagttagelse af borgernes rettigheder efter persondataloven, herunderindsigt og oplysningspligt.Side 30 af 106

2. Kommunens vejledning af borgeren2.1.Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 3, at kommunen i fornødent omfangskal yde bistand til borgere med særlige behov, der ønsker at søge om ellermodtager hjælp på Udbetaling Danmarks område, ved bl.a. at varetage kon-takten til Udbetaling Danmark på borgerens vegne, jf. § 4, stk. 3, nr. 4.Af bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 3, fremgår bl.a.:”I det tilfælde, hvor kommunen får behov for at kontakte Udbetaling Danmark i for-bindelse med hjælp til borgerne efter § 4, stk. 3, foreslås det i praksis gennemført ved,at kommunen sammen med borgeren kontakter Udbetaling Danmark via en direktetelefonlinje, en såkaldt kviklinje, hvorigennem kommunen kan få de nødvendigeoplysninger, for eksempel status på igangværende sager hos Udbetaling Danmark,rådgivning og vejledning om sagen m.v.”

2.2.Datatilsynet vurderer, at der i den omhandlede situation vil være tale omen videregivelse af personoplysninger omfattet af persondataloven.Datatilsynet skal anbefale, at det præciseres, hvordan og med hvilken hjem-mel i persondataloven videregivelsen fra Udbetaling Danmark til kommunenskal ske.3. Udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark3.1. Lovforslagets §§ 6 og 73.1.1.Af lovforslagets § 6, fremgår, at kommunen uden samtykke fra borge-ren skal videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om borgere, der søgerom eller får hjælp fra kommunen, herunder oplysninger om rent private for-hold, hvis oplysningerne er nødvendige 1) for at foretage efterregulering, om-beregning, fradrag, modregning eller anden opfølgning i sager på UdbetalingDanmarks myndighedsområde og 2) forud for Udbetaling Danmarks førsteudbetaling efter lov om en børne- og ungeydelse.Af bemærkningerne til § 6 fremgår bl.a.:”Det [sic] kan kun videregives ”nødvendige” oplysninger. Om oplysningen er nødven-dig at videregive vil skulle vurderes ud fra kriterierne for at få tilkendt og udmålt hjælpm.v. i de enkelte ydelseslove, som Udbetaling Danmark administrerer.Der kan videregives oplysninger om borgere, der søger om eller får hjælp fra kommu-nen. ”Hjælp” omfatter hjælp efter lovgivning, som kommunen har myndighedsansvar-lig [sic] for. Det vil som altovervejende hovedregel kun dreje sig om hjælp efter densociale- eller beskæftigelsesmæssige lovgivning, da det vil være oplysninger fra dissesager, der har betydning for Udbetaling Danmarks myndighedsområde.”

3.1.3.Under henvisning til det, som er anført ovenfor under punkt 1.2. og 1.3.finder Datatilsynet, at det i regelgrundlaget bør nærmere afgrænses, i hvilkesituationer det konkret er nødvendigt for kommunerne og Udbetaling Dan-mark at videregive personoplysninger til hinanden, og hvilke oplysninger derpåtænkes udvekslet.3.2. Lovforslagets § 83.2.1.I lovforslagets § 8 foreslås følgende:”§8.Til brug for vurderingen af, om oplysningen kan have betydning for den andenmyndighed, jf. §§ 6, 7 og 9, har Udbetaling Danmark og kommunen uden samtykkefra borgeren adgang til oplysninger fra den anden myndighed om, hvilke typer af kon-tante ydelser og økonomiske tilskud, borgeren modtager samt oplysninger om størrel-sen på ydelsen.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 8, fremgår bl.a. følgende:”For at henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark som afgivende myndighedkan vurdere om oplysningen vil være nødvendig at videregive til den anden myndig-hed efter kriterierne i § 6, nr. 1, 7 og 9, foreslås det i § 8, at begge myndigheder udensamtykke fra borgeren får gensidig adgang til oplysninger om, hvilke konstante [sic]ydelser og økonomiske tilskud en borger modtager hos den anden myndighed samt op-lysninger om størrelsen på ydelsen.[…]Kommunen og Udbetaling Danmark vil efter bestemmelsen kun få adgang til oplys-ninger om de ”kontante økonomiske ydelser og tilskud”, borgeren modtager, dvs.oplysninger om økonomisk hjælp, som erstatter arbejdsindtægt helt eller delvist, eller lsom består i målrettede tilskud til forskellige målgrupper med særlige behov efter lovom integration af udlændinge i Danmark, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social service, dagtilbudsloven m.v., og love omfattet af forslaget til §2, nr. 1-5 og 7.”

Tilsynet skal i den forbindelse endvidere henvise til det ovenfor under punkt1.3. Forholdet til forvaltningslovens regler bør formentlig også overvejes.Datatilsynet går ud fra, at lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit2.8.1.2., side 40, relaterer sig til bl.a. denne bestemmelse, men i de omhandle-de bemærkninger omtales flere forskellige kriterier for videregivelse af oplys-ninger. Der nævnes ”kan have betydning for den modtagende myndighedskontrol” og ”må antages, at oplysningen vil ændre borgerens ret til en ydel-se…” samt et relevanskriterium.3.2.3.Det står endvidere ikke Datatilsynet klart, med hvilket formål den i lov-forslagets § 8 og i bemærkningerne til bestemmelsen omtalte ”adgang” tiloplysningerne gives, herunder om adgangen gives med det formål at gennem-føre konkret eller generel kontrol, herunder evt. som en samkøring.Datatilsynet er også i tvivl om, hvorvidt der med ”adgang” skal forstås endirekte elektronisk adgang til gensidig søgning og/eller opslag i de pågælden-de myndigheders systemer (terminaladgang).Endelig står det ikke Datatilsynet klart, om den beskrevne situation vil væreomfattet af forvaltningslovens § 29. Persondataloven regulerer således ikkespørgsmålet om indhentning af oplysninger af rent privat karakter i ansøg-ningssager. Reglerne herom findes i forvaltningslovens § 29.En eventuel direkte adgang til systemerne rejser væsentlige spørgsmål omdatabeskyttelse og datasikkerhed. Der henvises herved til det ovenfor underpunkt 1.3. anførte.Datatilsynet finder således, at der er behov for præcisering af denne bestem-melse med tilhørende bemærkninger.4. Samarbejde med kommunen om oplysning af tilbagebetalingssager4.1. Lovforslagets § 94.1.1.Af lovforslagets § 9 fremgår, at Udbetaling Danmark og kommunen påeget initiativ skal videregive oplysninger til hinanden om borgere, herunderoplysninger om rent private forhold, hvis oplysningerne kan have betydningfor den modtagende myndigheds kontrol af, om der kan være sket misbrugmed udbetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud. Oplysningernekan videregives uden samtykke fra borgeren.Af bemærkningerne til lovforslagets § 9 fremgår bl.a.:”Forslaget i § 9 giver mulighed for, at forpligte kommunen og Udbetaling Danmark tilat videregive modtagne anmeldelser fra borgere, der mener, at en anden borger modta-ger en ydelse med urette.Den afgivende myndighed forudsættes at have en grundlæggende viden om, hvilke op-lysninger der kan medføre, at den modtagne myndighed skal foretage kontrol af, omder er sket misbrug af udbetaling af kontante ydelser, men skal ikke tage stilling til,

4.1.2.Datatilsynet skal henvise til sin henstilling under punkt 1.2. om, at So-cial- og Integrationsministeriet foretager en vurdering i forhold til reglerne ipersondatalovens §§ 6, 7 og 8 og databeskyttelsesdirektivets artikler 7 og 8samt til bemærkningerne ovenfor under punkt 3.2.2.4.1.3.Datatilsynet skal endvidere anbefale, at det præciseres, hvorledes detfælles sæt data, som kommunen og Udbetaling Danmark får adgang til, skaladministreres, og hvem der er dataansvarlig for oplysningerne.Hvis der er tale om direkte elektronisk adgang til oplysningerne, skal Datatil-synet henvise til sine bemærkninger ovenfor under punkt 1.3.4.2. Lovforslagets § 104.2.1.Af lovforslagets § 10, stk. 2, fremgår, at kommunen efter anmodningfra Udbetaling Danmark har pligt til at forestå hele eller dele af sagsoplysnin-gen i sager om tilbagebetaling af ydelser, som en borger kan have modtagetmed urette og mod bedre vidende i sager på Udbetaling Danmarks sagsområ-de. Kommunen er ved sagsoplysningen for Udbetaling Danmark omfattet afde samme beføjelser til at oplyse sagen, som hvis kommunen havde varetagetopgaven som sit eget sagsområde.Af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.9.2., side 48, fremgår bl.a.:”Med dette lovforslag foreslås det, at kommunen på vegne af Udbetaling Danmark kanforestå hele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling vedrørende borge-re, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark.Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at kommunen i disse sager er dataansvarlig,mens kommune oplyser sagen for Udbetaling Danmark. Når kommunen har oplystsagen og oversender oplysninger til Udbetaling Danmark, overgår ansvaret til Udbeta-ling Danmark. Udbetaling Danmark vil herefter være dataansvarlig for de oplysninger,der indgår i borgerens sag, og for oplysninger som kan være tilgået sagen, inden an-modningen om bistand blev sendt til kommunen.”

4.2.2.Datatilsynet kan umiddelbart ikke se, hvilke overvejelser der ligger bagden foreslåede opdeling af dataansvaret. Som nævnt ovenfor under punkt 1.3.skal Datatilsynet pege på, at en fordeling af opgaver mellem flere aktører medderaf følgende datastrømme mellem forskellige instanser må følges op af ret-ningslinjer og rutiner, der sikrer iagttagelse af borgernes rettigheder efter per-sondataloven, herunder indsigt og oplysningspligt.4.3. Lovforslagets § 114.3.1.Efter lovforslagets § 11, stk. 1, kan Udbetaling Danmark og kommuneni forbindelse med samarbejdet efter § 10 ved indhentning af oplysninger itilbagebetalingssager efter § 11 a, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område uden samtykke fra borgeren ud-veksle nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forholdom den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever ogandre husstandsmedlemmer.Af bemærkningerne til lovforslagets § 11 fremgår bl.a.:”Der kan kun udveksles nødvendige oplysninger. Kommunen og Udbetaling Danmarkskal således nøje overveje, hvilke informationer det [sic] er nødvendige at videregive iforbindelse med samarbejdet. Ved vurderingen af, om oplysningen kan udveksles efter§ 11, vil det være afgørende om videregivelsen af oplysningen til kommunen er i over-ensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplys-ninger ikke må være uforenelige med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.De oplysninger, der videregives, skal desuden kun omfattet [sic] relevante og tilstræk-kelige oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 3, og må ikke omfatte mere, end hvadder kræves til formålet.”

4.3.2.Datatilsynet finder, at udvidelsen af personkredsen, der kan undergiveskontrol efter den foreslåede bestemmelse, må give anledning til overvejelseraf retssikkerhedsmæssig karakter. Tilsynet kan ikke umiddelbart se ud af be-mærkningerne, hvilke konkrete overvejelser der ligger bag den foreslåedeændring – eksempelvis af adgangen til kontrol af borgere, der ikke længeremodtager hjælp. Tilsynet må også i denne forbindelse gøre opmærksom på, atselv om persondatalovens § 8, stk. 3, ønskes fraveget, skal de foreslåede be-stemmelser ligge inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivets bestem-melser, jf. ovenfor under punkt 1.2.Der henvises i øvrigt til det ovenfor under punkt 1.3. og punkt 4.2.2. anførte.Det bemærkes herved, at behandling af oplysninger omandrepersoner endden umiddelbare modtager af økonomiske ydelser er fuldt ud omfattet af per-sondataloven. Det indebærer bl.a., at rettighederne efter persondatalovenskapitel 8-10 skal iagttages i forhold til disse personer.4.4. Lovforslagets § 124.4.1.Det fremgår af lovforslagets § 12, stk. 1, at Udbetaling Danmark tilbrug for generel kontrol uden samtykke fra borgeren kan samkøre registremed oplysninger om ansøgere og modtagere af social pension, børnetilskudog boligstøtte med registre, der indeholder oplysninger om bopæls- og fami-Side 35 af 106

lieforhold vedrørende ansøgernes eller modtagerens ægtefælle, samlever, tid-ligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samt personer, der har ellertidligere har haft forældremyndighed over ansøgerens eller ydelsesmodtage-rens barn.Det fremgår endvidere af lovforslagets § 12, stk. 2, at oplysninger, der frem-kommer, jf. stk. 1, bl.a. kan indgå i Udbetaling Danmarks vurdering af, hvor-vidt en ansøger eller modtager af social pension eller børnetilskud vurderes atvære enlig.Endelig fremgår det af lovforslagets § 12, stk. 3, at hvis der ved samkøringenfremkommer oplysninger, der har betydning for kommunens afgørelse om rettil tilskud til daginstitutionsbetaling eller har betydning for kommunens påbe-gyndelse af en bopælssag, skal oplysningerne uden samtykke videregives tilkommunen.Af bemærkningerne til lovforslagets § 12 fremgår bl.a.:”Der gælder i almindelighed en oplysningspligt efter persondatalovens § 29, når derindsamles oplysninger fra andre end hos den registrerede. Dette vil også være tilfæld-et, når Udbetaling Danmark samkører registre efter forslaget til § 12, stk. 1 og 2, ellervideregiver oplysninger efter forslaget til § 12, stk. 3. […]Underretningen efter § 29, kan dog undlades, jf. § 29, stk. 3, hvis underretningen erumulig eller forholdsmæssig [sic] vanskelig. Da der ved samkøringen vil kunne sam-køres oplysninger vedrørende bopæls- og familieforhold i forhold til et meget stortantal personer, vurderes det, at underretningen kan udelades, hvis registersamkøringenikke får retlige konsekvenser for disse personer, da underretning ud fra en proportiona-litetsbetragtning må anses for at være vanskelig, særligt set i lyset af, at der alene sam-køres ikke-personfølsomme oplysninger om disse personer fra CPR-registret.[…] Undtagelsen til kravet om underretning af de pågældende personer omfatter dogikke tilfælde, hvor der videregives oplysninger til kommunen efter forslaget til § 12,stk. 3, idet kommunen i disse situationer vil kunne påbegynde en sag om korrekt bo-pælsregistrering efter lov om Det Centrale Personregister. I det omfang, der videregi-ves oplysninger efter § 12, stk. 3, til brug for eventuel påbegyndelse af cpr-sager ikommunen, vil ydelsesmodtagerens ægtefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligerehusstandsmedlemmer samt personer, der har eller tidligere har haft forældremyndig-hed over ansøgerens eller ydelsesmodtageres barn skulle underrettes om en eventuelregistersamkøring og videregivelse af oplysninger, jf. persondatalovens § 29.”

om, hvorvidt det umiddelbart kan lægges til grund, at der udelukkende vilvære tale om samkøring af ikke-følsomme personoplysninger.Datatilsynet vil således anbefale, at den foreslåede hjemmel til samkøring ikontroløjemed søges præciseret, jf. herved også bemærkningerne ovenforunder punkt 1.2 og 1.3.4.4.3.Datatilsynet forudsætter endvidere, at persondataloven vil blive iagtta-get i forbindelse med administrationen af ordningen, herunder bl.a. kravet omforudgående information.Oplysningspligten efter persondatalovens § 29 skal således også iagttages, nåroplysningerne videregives til kommunen som følge af kontrolhjemlen.Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplysninger, derfremkommer som resultat af en kontrolsamkøring, betragtes som fortrolige.Tilsynet kan i den forbindelse henvise til beskrivelsen i den kommenteredepersondatalov (ved Kristian Korfits Nielsen og Henrik Waaben, 2. udgave fra2008) side 382 om underretningspligten ved offentlige myndigheders samkø-ring i kontroløjemed. Her fremgår følgende:”Et særligt spørgsmål er, om der skal gives underretning ved offentlige myndigheders samkø-ring i kontroløjemed. Spørgsmålet, der ikke er omtalt i loven eller dens forarbejder, giveranledning til tvivl. De (nye) personoplysninger, som fremkommer ved samkøringen, vil delesig i 3 grupper:Den første (og største) gruppe vil bestå af personer, hvor den gennemførte kontrol ikkeviser uregelmæssigheder, og hvor myndigheden derfor ikke finder anledning til at foretagevidere. I disse tilfælde må det antages, at der ikke påhviler myndigheden en pligt til at giveunderretning om kontrollen m.v., idet dette må anses for at være uforholdsmæssigt vanskeligt.I øvrigt ved denne persongruppe måske allerede, at der iværksættes en kontrol af dem, seherved beskrivelsen ovenfor under kommentaren til § 6, stk. 1, nr. 6, af praksis vedrørendesamkøring i kontroløjemed.En anden gruppe vil bestå af personer, hvor det på baggrund af kontrollen med detsamme viser sig, at myndigheden vil rejse en sag, eventuelt en straffesag. I disse tilfælde erder ikke grundlag for at sige, at det vil være uforholdsmæssigt vanskeligt for myndigheden atgive berørte personer underretning om kontrollen m.v. Efter omstændighederne vil myndig-heden dog formentlig i en vis periode kunne vente med at give underretning om kontrollenm.v., jf. § 30, stk. 2.Tilbage er den persongruppe, hvor myndigheden på baggrund af kontrollen beslutter atundersøge sagen nærmere med henblik på eventuelt at rejse sag. Også for disse situationer mådet antages, at der ikke er grundlag for at sige, at det vil være uforholdsmæssigt vanskeligt formyndigheden at give de berørte personer underretning om kontrollen m.v. Efter omstændig-hederne vil myndigheden dog formentlig i henhold til § 30, stk. 2, også i denne situation kun-ne vente i en vis periode med at give underretning om kontrollen m.v.Pligten til at give underretning må i øvrigt ses i sammenhæng med de almindelige kravtil forvaltningsmyndighedens sagsbehandling, herunder reglerne i forvaltningslovens § 19 ompartshøring. Se herom bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven, side 367-370, hvor det bl.a. anfø-res, at det i visse tilfælde, navnlig i forbindelse med tilsyns- og kontrolsager, efter omstæn-

4.4.4.Datatilsynet har noteret sig, at det i lovforslaget vurderes at være ufor-holdsmæssigt vanskeligt at informere ansøgers eller ydelsesmodtagerens æg-tefælle, samlever, tidligere ægtefælle, tidligere husstandsmedlemmer samtpersoner, der har eller tidligere har haft forældremyndighed over ansøgerenseller ydelsesmodtagerens barn, jf. persondatalovens § 29, stk. 3. Hvis Udbeta-ling Danmark ikke har anledning til at foretage videre overfor disse personer,kan denne gruppe være omfattet af den første gruppe som nævnt ovenfor.I relation til de tilfælde efter lovforslagets § 12, stk. 3, hvor kommunen, sombeskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen, skal opfylde oplysningspligten,går Datatilsynet ud fra, at kommunen ved modtagelsen af oplysninger som ledi den foreslåede ordning vil iagttage persondatalovens § 29 efter de retnings-linjer, som er beskrevet ovenfor.4.4.5.I forbindelse med kontrolsamkøring indebærer persondataloven endvi-dere, at myndighedernes behandling af de modtagne oplysninger skal ske un-der iagttagelse af de grundlæggende krav i persondataloven, reglerne om data-sikkerhed og reglerne om de registrerede personers rettigheder.Efter en eventuel samkøring mellem et register modtaget fra en anden myn-dighed og myndighedens egne oplysninger bør de ansatte hos den modtagen-de myndighed efter Datatilsynets opfattelse alene have adgang til oplysningerom de personer fra den anden myndigheds register, som er omfattet af denkontrollerende myndigheds sagsområde. Dette kan f.eks. ske ved, at myndig-heden lader samkøringen ske hos en databehandler, der sørger for, at kun op-lysninger om de personer, som der er en sag på hos den kontrollerende myn-dighed, er tilgængelige for dennes medarbejdere.Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at antallet af medarbejdere, der haradgang til resultatet af samkøringen, skal begrænses mest muligt.4.5. Lovforslagets § 134.5.1.Af lovforslagets § 13, stk. 1, fremgår, at social- og integrationsministe-ren på Udbetaling Danmarks sagsområde kan fastsætte regler om, at kommu-nikationen mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder samt mellemUdbetaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommu-nikation) og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder fordigital kommunikation.4.5.2.Datatilsynet kan henvise til tilsynets brev af 9. november 2010 til Be-skæftigelsesministeriet om forslag til lov om etablering af den selvejende in-stitution Udbetaling Danmark, hvoraf bl.a. fremgår følgende:”Det fremgår af lovforslagets § 6, at Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,at henvendelser til og fra Udbetaling Danmark skal være i elektronisk form (digital

I høringsbrevet henviser Datatilsynet endvidere til sit brev af 14. oktober 2010til Beskæftigelsesministeriet, hvoraf bl.a. fremgår følgende vedrørende detekniske løsninger, der skal finde sted i forbindelse med etableringen af Udbe-taling Danmark:”I den forbindelse er det efter Datatilsynets opfattelse nødvendigt, at der ved indret-ningen af de it-løsninger, som skal anvendes, er opmærksomhed på personers ret tilprivatliv og databeskyttelse.Datatilsynet skal opfordre til, at der gennemføres en såkaldt privatlivsimplikationsana-lyse (PIA). I den forbindelse kan der søges inspiration i det materiale, som er udformetaf Den tværoffentlige arbejdsgruppe vedrørende privacy4.Beskyttelse af personoplysninger og privatliv bør efter Datatilsynets opfattelse indgåsom en integreret del af ethvert digitaliseringsprojekt. I den forbindelse skal Datatilsy-net endvidere opfordre til brug af såkaldte privatlivsfremmende teknologier eller ”Pri-vacy Enhancing Technologies”. ”

5. Statistiske oplysninger5.1.Det fremgår af lovforslagets § 29, stk. 1, at Udbetaling Danmark har pligttil at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som social- ogintegrationsministeren anmoder om samt til at skaffe uddybende oplysningerom udviklingen på særlige områder.Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a.:”Social- og Integrationsministeriet kan således have behov for at kunne anmode Udbe-taling Danmark om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og lignende påsærlige områder, som ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i forbindel-se med lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovæn-dringer. Dette kan ske i form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser iUdbetaling Danmark.[…]

5.2.Det står ikke Datatilsynet klart, om Social- og Integrationsministeriet påsamme måde som beskæftigelsesministeren kan indhente statistiske oplysnin-ger på individniveau.Datatilsynet gør opmærksom på, at anvendelse og videregivelse af oplysnin-ger i forbindelse med statistik, eksempelvis i forbindelse med lovforberedendearbejde, efter tilsynets opfattelse bør ske på aggregeret niveau, således at unø-dig spredning/videregivelse af følsomme oplysninger på individniveau und-gås, jf. princippet i persondatalovens § 5, stk. 3.Hvis der behandles personoplysninger på individniveauudelukkendei stati-stisk øjemed, skal Datatilsynet gøre opmærksom på de begrænsninger, derfølger af persondatalovens § 10, stk. 2 og 3. Oplysninger omfattet af person-datalovens § 10 må således ikke senere indgå i almindelig administrativ sags-behandling hos en myndighed.6. Afsluttende bemærkninger6.1.Datatilsynet skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på, atbeskrivelsen af persondatalovens videregivelsesregler i lovforslagets alminde-lige bemærkninger, afsnit 2.7.1.1., side 30, ikke er retvisende. For elektroniskvideregivelse finder således samtlige regler i persondataloven anvendelse.6.2.Beskrivelsen af persondatalovens regler i lovforslagets almindelige be-mærkninger, afsnit 2.7.2.1., side 33 øverst, er heller ikke retvisende. Person-dataloven skal være opfyldt for enhver behandling af personoplysninger –også intern udveksling. Ved behandling af personoplysninger uden samtykkegælder der efter reglerne i persondatalovens §§ 6, 7 og 8 krav omnødvendig-hed– se også afsnit 1.2. i dette brev.6.3.Datatilsynet skal anmode om at få lovforslaget i fornyet høring, når for-holdet til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet er beskrevet nærmere,jf. tilsynets tilkendegivelser i dette brev.6.4.Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til oriente-ring.

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om social pen-sion, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-tidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love(Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Dan-mark m.v.)Ved e-mail af 14. november 2011 har Social- og Integrationsministeriet an-modet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:1. Forholdet til persondataloven1.1.I afsnit 2.5. Udveksling af oplysninger – forholdet til persondatalovenm.v. er bl.a. følgende anført:”Der er på den baggrund i L X, forslag til lov om sagsbehandling og administration iUdbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbetaling Danmarkssagsbehandling, Udbetaling Danmarks ledelse og tilsyn med Udbetaling Danmarkm.v.) foreslået en række bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem kommu-nen og Udbetaling Danmark, der fraviger de gældende regler i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område samt persondataloven.”

Som det fremgår af Datatilsynets udtalelse af 14. december 2011 til Social- ogIntegrationsministeriet vedrørende det lovforslag, der omtales i det nævnteafsnit 2.5., har Datatilsynet henstillet, at Social- og Integrationsministerietvurderer de påtænkte bestemmelser, der fraviger persondataloven, i forhold tilreglerne i databeskyttelsesdirektivets artikler 7 og 8.Der henvises især til punkt 1.2. i tilsynets udtalelse af 14. december 2011.1.2.I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3, anføres bl.a. følgende:”Videregivelsen af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen efter forslagets§ 1, nr. 3, om afslag på folkepension, tilkendt brøkpension, overgang fra førtidspensi-on til folkepension samt om Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den per-sonlige tillægsprocent og formuens størrelse forudsættes at ske inden for rammerne afpersondataloven. De pågældende oplysninger er almindelige, ikke følsomme oplys-ninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og vil derfor kunne videregives af Ud-betaling Danmark til kommunen uden samtykke fra borgeren.”

Med hensyn til muligheden for at videregive almindelige personoplysningeromfattet af persondatalovens § 6 indeholder såvel direktivets artikel 7 sompersondatalovens § 6 krav om nødvendighed i forhold til de forskelligevideregivelsesadgange uden samtykke. Se f.eks. persondatalovens § 6, stk. 1,nr. 6 og 7.Datatilsynet anbefaler, at Social- og Integrationsministeriet præciserer, hvor-for de videregivelser, som der ønskes skabt hjemmel til, er nødvendige.1.3.I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 13, anføres bl.a. følgende:”Videregivelsen af oplysninger fra kommunen til Udbetaling Danmark om at en bor-ger er tilkendt førtidspension forudsættes at ske inden for rammerne af persondatalo-ven. En oplysning om at en borger er tilkendt førtidspension, er en oplysning om hel-bredsmæssige forhold, der er omfattet af persondatalovens § 7. Videregivelsen skalderfor som udgangspunkt ske med borgerens forudgående samtykke, i det omfang op-lysningen videregives fra en forvaltning i kommunen, der udfører ”opgaver inden fordet sociale område” og dermed er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. Samtykketvil kunne afgives i forbindelse med ansøgning om førtidspension. For en nærmere be-skrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2 i de almindeligebemærkninger i L X, forslag til lov om sagsbehandling og administration iUdbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbetaling Danmarkssagsbehandling, Udbetaling Danmarks ledelse og tilsyn med Udbetaling Danmarkm.v.).”

For følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 og direktivetsartikel 8 gælder der som udgangspunkt et forbud mod, at sådanne oplysningerudveksles eller på anden måde behandles. Udvekslingen vil dog undtagelses-vist kunne ske, hvis en af betingelserne i artikel 8 er opfyldt. I forhold til deaktuelt påtænkte videregivelser synes navnlig artikel 8, stk. 2, litra e, andetled, relevant. Der kan efter denne bestemmelse, som svarer til persondatalo-vens § 7, stk. 2, nr. 4, ske behandling, hvis behandlingen er nødvendig for, atet retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.Hvis Social- og Integrationsministeriet ønsker at tilvejebringe en hjemmel tiludveksling af oplysninger omfattet af persondatalovens § 7, skal Datatilsynetanbefale, at ministeriet beskriver i lovforslaget, hvorfor de videregivelser,som der ønskes skabt hjemmel til, er nødvendige for, at retskrav kan fastlæg-ges, gøres gældende eller forsvares.Der henvises i øvrigt til punkt 1.1. og 1.2. i tilsynets udtalelse af 14. december2011 til ministeriet.1.4.Datatilsynets bemærkninger under 1.3. gør sig tilsvarende gældende iforhold til forslaget til § 2, nr. 11, hvor der efter bemærkningerne ligeledes ertale om at etablere hjemmel til behandling af følsomme personoplysningeromfattet af persondatalovens § 7.1.5.I bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 9 (rettelig nr. 8), anføres bl.a. føl-gende:Side 42 af 106

Datatilsynet går ud fra, at Social- og Integrationsministeriet har vurderet, omde videregivelser, som der ønskes skabt hjemmel til, er nødvendige og indenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet. Tilsynet anbefaler, at overvejel-serne herom indgår i lovforslaget, jf. ovenfor under punkt 1.1.1.6.I bemærkningerne til forslagets § 7, nr. 3, anføres bl.a. følgende:”Hvis kommunen i forbindelse med en virksomhedskontrol undersøger borgere, dermodtager ydelser fra Udbetaling Danmark, og der ved undersøgelsen fremkommer op-lysninger, der har betydning for Udbetaling Danmarks sagsbehandling, kan kommunenvideregive oplysningerne uden samtykke fra borgeren efter persondatalovens § 8, stk.2, da oplysningerne har betydning for de afgørelser, som Udbetaling Danmark skaltræffe. Ved vurderingen af, om oplysningen er relevant at videregive til kommunen,har kommunen adgang til at se, hvilke kontante ydelser og kontante tilskud borgerenmodtager fra Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 8 i L X, forslag til lov om sagsbe-handling og administration i Udbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerensrettigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling, Udbetaling Danmarks ledelse ogtilsyn med Udbetaling Danmark m.v.).”

Når der er tale om videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af person-datalovens § 8 indeholder såvel direktivets artikel 7 som persondatalovens §8, stk. 2, krav om nødvendighed i forhold til de forskellige videgegivelsesad-gange uden samtykke. Se f.eks. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.Datatilsynet skal henstille, at det tydeliggøres i bemærkningerne, at videregi-velsen skal være nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed ellerpåkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens§ 8, stk. 2, nr. 3. Såfremt der ønskes adgang til at videregive personoplysnin-ger på et andet grundlag, bør det præciseres, at der er tale om en fravigelse afpersondataloven, og der må foretages en vurdering af den påtænkte videregi-velsesadgang i forhold til databeskyttelsesdirektivets artikel 7.Der henvises i øvrigt til punkt 1.2. og punkt 3.2.2. i tilsynets udtalelse af 14.december 2011 til ministeriet.2. Udbetaling Danmarks overtagelse af it-system m.v.2.1.Af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5., fremgår bl.a.:”Børne- og ungeydelsen hører i dag under Skatteministeriet. Skatteministeriet har an-svaret for lovgivningen om børne- og ungeydelsen, it-systemet til beregning og udbe-

2.2.Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på persondatalovens1§ 3, nr.4, hvor "den dataansvarlige" defineres som den fysiske eller juridiske person,offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene ellersammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler dermå foretages behandling af oplysninger.Det står ikke Datatilsynet klart, om Udbetaling Danmarks overtagelse af it-systemet og vejlednings- og informationsopgaven i forhold til borgerne påområdet for børne- og ungeydelsen betyder, at Udbetaling Danmark ligeledesbliver dataansvarlig for den behandling af personoplysninger, der vil findested i den forbindelse.Da fastlæggelsen af dataansvaret er helt grundlæggende for behandlingen afpersonoplysninger, skal Datatilsynet henstille, at dette præciseres i lovforsla-get.3. Digital kommunikation3.1.Af lovforslagets § 1, nr. 48, fremgår, at det foreslås, at der i lov om socialpension indsættes en ny § 62 a. Det foreslås, at § 62 a, stk. 1, får følgendeordlyd:”Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsens sagsområde, jf. § 62,fastsætte regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndig-heder samt mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digitalkommunikation) og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder fordigital kommunikation.”

Datatilsynet kan endvidere henvise til sit høringssvar af 14. december 2011 tilSocial- og Integrationsministeriet vedrørende forslag til lov om sagsbehand-ling og administration i Udbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerens ret-tigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling, Udbetaling Danmarks ledelseog tilsyn med Udbetaling Danmark m.v.), punkt 4.5.4. Arkivregler4.1.Af bemærkningerne til lovforslagets § 26, fremgår bl.a.:”Det foreslås i stk. 2, at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark skalsende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1-2, opbevares i kom-munen. Det er hensigten, at fremsendelse af kopier sker elektronisk. Kommunen har iforbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtyk-ke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer forUdbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarksanmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kom-munen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, dervedrører kommunens myndighedsområde, og som kommunen har et sagligt behov for.Det kan for eksempelvis være, hvis borgeren beder om at genoptage en sag på kom-munens myndighedsområde. Når en kommune modtager en anmodning fra UdbetalingDanmark om at sende en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark,skal kommunen betragtes som databehandler for Udbetaling Danmark. Kommunenkan derfor indhente oplysningen uden samtykke fra borgeren.”

4.2.Datatilsynet skal henlede Social- og Integrationsministeriets opmærk-somhed på arkivlovens §§ 32 og 34, der har følgende ordlyd:”§32.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan i konkrete tilfælde meddele tilla-delse til benyttelse af dokumenter, arkivenheder eller grupper af arkivenheder, som erafleveret til et kommunalt eller regionalt arkiv, inden udløbet af tilgængelighedsfri-sterne, jf. dog § 34.””§34.Tilladelse efter §§ 31 og 32 kræver samtykke fra Datatilsynet, hvis arkivenhe-den er afleveret fra en myndighed inden for den offentlige forvaltning og indeholderoplysninger om enkeltpersoners rent private forhold og1) tidligere behandling af oplysningerne har været omfattet af lov om behand-ling af personoplysninger eller2) oplysningerne stammer fra et edb-register, der har været først for den offent-lige forvaltning.”

Datatilsynet skal derfor henstille, at det overvejes, hvordan lovforslagets § 26tænkes udmøntet set i forhold til den beskrevne situation. Hvis det forudsæt-tes, at Datatilsynet i medfør af arkivlovens § 34 skal give samtykke, må detforventes at medføre en ikke ubetydelig arbejdsbyrde for tilsynet, som ikkehar været forudsat tidligere. Der er i lovforslaget ikke taget stilling til de øko-nomiske konsekvenser for tilsynet i den forbindelse.4.3.Det står endvidere ikke tilsynet klart, hvad der menes med, at kommunenvil være databehandler for Udbetaling Danmark, når kommunen modtager enanmodning fra Udbetaling Danmark om at sende en sag, som kommunen op-bevarer for Udbetaling Danmark.Efter Datatilsynets praksis sidestilles det, at oplysninger overføres til arkiv,således med sletning.Når Udbetaling Danmark har overført oplysninger til arkiv, kan UdbetalingDanmark efter Datatilsynets opfattelse ikke længere siges at være dataansvar-lig for oplysningerne, hvorfor kommunen heller ikke kan siges at være data-behandler for Udbetaling Danmark.Datatilsynet må henstille, at lovforslagets § 26 overvejes nærmere i det videreforløb.5. Vedrørende bemyndigelsesbestemmelser5.1.Ved udmøntningen af lovforslagets § 4, nr. 15, og § 13, nr. 15, skal Data-tilsynet særligt anbefale Social- og Integrationsministeriet at forholde sig tilpersondatalovens bestemmelser, herunder de grundlæggende databeskyttel-sesprincipper i lovens § 5 om saglighed og proportionalitet, jf. persondatalo-vens § 5, stk. 2 og 3.Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling tilorientering.

Høring vedrørende Forslag til Lov om sagsbehandling og administrationi Udbetaling Danmark samt Forslag til Lov om ændring af lov om socialpension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andreloveDanske Handicaporganisationer (DH) har fra Pensionsstyrelsen modtaget ovenstående tilhøring. DH takker for muligheden for at fremkomme med vore synspunkter og har følgendebemærkninger:Krav til personlig borgerbetjening i kommunenDH har svært ved at se,hvordan opdelingen mellem opgaver med hhv. objektiv og subjek-tiv sagsbehandling hænger sammen med ”den ene indgang” til glæde for borgerne, som kunskulle komme et sted, og som der blev talt meget om som grundlag for kommunalreformen.Netop borgere, som modtager flere af de ydelser, som skal flyttes til UD, har behov for atstå ansigt til ansigt med en sagsbehandler og få forklaret indhold i ansøgningsskemaer ogudsendte bilag. Mange borgere med handicap lider af kognitive vanskeligheder og har bl.a.problemer med at læse, med koncentrationen, overblik og planlægning. De har brug for sær-lig støtte til at forstå sammenhængene i forhold til deres ydelser.Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunen skal kunne svare overordnet, når borge-ren har spørgsmål, der drejer sig om udbetalingen fra UD. Kommunen skal hjælpe borgeremed særlige behov med at udfylde ansøgninger til UD, at forklare indhold i breve, varetagekontakten til UD under en sagsbehandling.Det er meget magtpåliggende for DH,at der i kommunerne forefindes et tilstrækkeligtantal ressourcer til den personlige borgerbetjening, når et stort antal medarbejdere flyttes tilUD fra kommunen.DH frygter,at borgerne vil blive sendt frem og tilbage mellem kom-munen og computeren (kontakten med UD), hvis der ikke er tilstrækkeligt med ansatte til atvejlede dem. Nogle vil opgive og falde imellem to stole.Borgerens ret til hurtig sagsbehandling, vejledning og bistandDet fremgår af § 3, stk. 2, at ”UD skal henvise borgeren til kommunen ved behov for hel-hedsorienteret vejledning.”DH vil opfordre til,at der udarbejdes fælles retningslinier tilSide 47 af 106

vurderingen af, hvornår der er et sådant behov. Disse retningslinier skal sikre, at alle, derhar brug for helhedsorienteret vejledning, kommer videre til kommunen. På trods af retssik-kerhedslovens § 5 om helhedsorienteret hjælp, er det desværre DH’s erfaring, at mange bor-gere ikke får behandlet deres ansøgning og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de mulig-heder, der findes for at give hjælp. Derfor er det vigtigt med fælles retningslinjer. Det anbe-fales desuden, at der i forbindelse med UD’s henvisning automatisk sker en orientering afden ansvarlige kommune. Hvis borgeren ikke selv opsøger kommunen, skal denne såledesvære forpligtet til at opsøge den pågældende.På samme måde skal kommunen ved henvisninger til UD af denne gruppe borgere sikre, atUD orienteres om, at der i denne forbindelse er sket vejledning og evt. ydet bistand til bor-geren.Kommunens forpligtelse til at yde vejledning og bistand fremgår af § 4. Her mener DH, atformuleringerne”i fornødent omfang”svækker bestemmelsen. Det fremgår således, atkommunen i fornødent omfang skal:•Yde generel vejledning,•yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitalevejledninger og selvbetjeningsløsninger,•yde bistand til borgere med særlige behov.DH foreslår, at”i fornødent omfang”slettes, så forpligtelsen træder tydeligere frem. Mod-sat vil bestemmelsen blive uklar og lægge op til gradbøjning og fortolkning af, hvad”i for-nødent omfang”betyder.UD's borgerrettede personaleNår en administrativ funktion, som udbetaling efter faste og ens regler centraliseres, er detnaturligt, at det personale, der overflyttes til betjeningen af funktionen, er de personer, der erspecialister i håndteringen af de fastlagte ens ydelser.UD har imidlertid ifølge de fremsendte lovforslag en langt mere kompliceret opgave endden blotte ukomplicerede håndtering af udbetalinger, når det i konceptet også ligger, atUD’s sagsbehandlere skal være opmærksomme på borgerens individuelle forhold.DH anbefaler,at det sikres, at det borgerrettede personale i UD suppleres med en gruppemedarbejdere, der særligt er gearet til at håndtere den komplicerede rådgivning. Ikke nød-vendigvis for at give den specialiserede rådgivning, men blot for, at teamet kan foretage denrette rapportering til hjemkommunen og for at sikre, at de relevante individuelle sager visestilbage til den rette kommunale sammenhæng. I modsat fald skal den kommunale borger-service foretage den nødvendige analyse og hermed vil borgerens oplevelse af det totalt for-virrende og uhensigtsmæssige system blive unødigt bekræftet.

Borgere med betydelige behov for bistandEn del borgere i UD’s målgruppe har kognitive funktionsnedsættelser, og det er kun en rela-tivt beskeden andel af disse borgere, som er under værgemål. Også blandt borgere med me-get omfattende kognitive funktionsnedsættelser er der borgere uden hverken personligt ellerøkonomisk værgemål.For borgere med ophold i botilbud efter servicelovens § 108 er der endnu et aspekt. De kan iforvejen have to forskellige kommuner involveret i deres sag: Den tidligere kommune (beta-lingskommune), der bestemmer i forhold til serviceloven, og opholdskommunen, der be-stemmer i forhold til øvrige lovgivninger (beskæftigelse, uddannelse m.v.). Med UD får deendnu en sagsbehandlende myndighed på en geografisk distance.Disse grupper af borgere er særdeles sårbare i relation til UD-konstruktionen, idet der ipraksis er et meget betydeligt behov for bistand og vejledning, herunder også meget konkretog direkte bistand til brug af diverse online-formularer m.v. Flere vil være helt ude af standtil selv at benytte PC og diverse formularer og vil have en endog meget begrænset forståelseaf indholdet i sagsbehandling osv.En række borgere vil således reelt ikke være den, som afgiver oplysninger m.v., selvom detdigitalt vil fremstå som sådan. Oplysningerne vil i praksis være afgivet på vegne af borgerenaf de personer, som yder bistand til borgeren i denne forbindelse. Det kan dels dreje sig omsagsbehandleren i kommunen, men man må også forvente, at bistanden bliver ydet af pæda-gogisk personale i borgerens bosted eller pårørende.DH vil opfordre til, at det sikres, at informationer om bistand og vejledning (samt omfangetheraf) registreres i forbindelse med sagsbehandlingen i såvel UD, som i den pågældendekommune, med henblik på at tydeliggøre ovennævnte problematik, samt sikre borgeren modanklager om fx at have afgivet forkerte oplysninger mv. En sådan registrering vil også væreaf betydning i forbindelse med evt. yderligere sagsbehandling i UD, idet det vil fremgå,hvem – ud over borgeren selv – der har indsigt i sagen.DH anbefaler endvidere, at skemaer indeholder en mulighed for at oplyse, at borgeren fårhjælp af en anden borger. Det vil i praksis betyde, at borgerne, for hvem de elektroniskehandlinger foretages, og den, der hjælper borgeren, begge vil være kendt for systemet. Der-med ville det være muligt at foretage en baglæns analyse og afdækning af uhensigtsmæssigeforløb. Endvidere bør det undersøges, om en sådan ordning kan hjælpe på de retssikker-hedsmæssige forhold for den enkelte, der benytter det elektroniske system uden en egentligværge, men med den nødvendige intellektuelle og fysiske hjælp af en anden borger.

Således satte en høring på Christiansborg i december 2010 spørgsmålstegn ved udregning afbesparelserne, da de bygger på gamle tal, og mange kommuner har skåret kraftigt ned siden.Ligeledes har flere kommunale økonomidirektører fremført, at nærmere udregninger viser,at den samtidige finansiering af UD og af borgerservicen i kommunen samlet bliver dyrere,end det er i dag.Hvis effektiviseringspotentialet ikke indfries, kan det gå ud over ressourcerne til de borger-nære opgaver, som i forvejen er hårdt ramt.Sikkerhed for funktionsdygtig opstart i UDDH ønsker sikkerhed for,at organisering, arbejdsdeling og kommunikationskanaler er påplads fra dag ét i UD, således at alle udbetalinger kan foregå uden problemer. Det er ret al-vorligt, hvis borgerne ikke får den service og udbetalt de ydelser, de har krav på. Ydelserneer for mange deres livsgrundlag, hvor det er ringe trøst at kunne søge erstatning længe efter,som i sagerne omkring forsinket tinglysning.Repræsentation af borgerne i UD’s bestyrelseDH finder det helt afgørende,at der i UD’s bestyrelse skal være en repræsentant for bor-gerne, bl.a. med henblik på at sikre viden om ovennævnte udfordringer i forhold til de mål-grupper, som er ”kunder” hos UD. Som nævnt kan forudses en række vanskeligheder, somgår imod muligheder, ønsker og behov hos borgere med særlige behov. Det bliver derformeget vigtigt med en direkte kanal til både at rejse og håndtere forventede kommende kon-krete erfaringer med uheldige konsekvenser af denne ændring i den offentlige organisering.Digital og fysisk tilgængelighedNår borgere, der er berørt af udbetalinger fra love nævnt i § 2, skal kommunikere digitaltmed den selvejende institution Udbetaling Danmark, skal det sikres, at denne også kan til-gås af personer med handicap. Det betyder, at digitale formater og programmer skal væretilgængelige for personer med handicap. Dette skal tilføjes i Lov om sagsbehandling og ad-ministration i Udbetaling Danmark § 14, stk. 3, vedr. valg af elektroniske løsninger og sy-stemer.Når internetbaseret kommunikation benyttes, skal denne leve op til de internationale ret-ningslinjer for tilgængelige hjemmesider WCAG 2.0, der er en del af aftalen mellem rege-ring, kommuner og regioner om anvendelse af åbne standarder i det offentlige:http://www.itst.dk/it-arkitektur-og-standarder/standardisering/abne-standarder/aftale-mellem-regeringen-kl-og-danske-regioner-om-abne-standarder-for-softwareHvis PDF-formatet benyttes, skal det sikres, at dette lever op til krav om tilgængelighed,dvs., at dokumenter skal overholde niveau A i specifikationen, også kaldet PDF/A-1a. Detteer også en del af aftalen om åbne standarder:http://www.itst.dk/it-arkitektur-og-standarder/tilgengelighed/verktojskassen/vejledning-til-tilgengelige-hjemmesider/drift-redaktorer/vejledning-til-pdf-filer/vejledning-til-pdf-filerSide 50 af 106

Vi nævner dette, fordi der ifølge DH's erfaringer ofte laves digital kommunikation udenhensyntagen til tilgængelighed. DH vil derfor anbefale, at der hentes råd og vejledning omtilgængelighed til digitale systemer og de relevante retningslinjer og standarder hos IT- ogTelestyrelsens kompetencecenter IT for alle (KIA):http://www.itst.dk/kia.Tilgængeligheder blandt andet afgørende for personer med handicap, der benytter kompenserende pro-grammer som forstørrelsesprogrammer, syntetisk tale, talegenkendelse og særlige pegered-skaber.Derudover ser vi gerne, at der i udarbejdelsen tages hensyn til folk med kognitive nedsættel-ser. Dette kan gøre i form af visuel-/symbolbaseret menustruktur samt letlæste tekster. Vej-ledninger til letlæst kan hentes på:http://www.pttekst.dkNår en sagsbehandling omlægges til elektronisk håndtering, skal det sikres, at løsningernebliver til at håndtere med de handicapkompenserende løsninger, det offentlige i forvejenstiller til rådighed for mennesker med handicap. Det betyder – udover overholdelsen af deallerede nævnte internationale standarder for dokumenter og blanketter – at indgang til ogudgang af de enkelte procedurer sker gennem tilgængeliggjorte offentlige faciliteter, eksem-pelvis sikker identifikation gennem en tilgængelig løsning af personidentifikationen (Ne-mID eller lignende).I den forbindelse skal det bemærkes, at mange af de offentlige elektroniske blanketter, deranvendes i dag, ikke er tilgængelige med det handicapkompenserende udstyr, bl.a. fordi deofte forventes udskrevne, inden de udfyldes. Her bør der udvikles blanketter og skemaer,der kan håndteres fuldstændig elektronisk på linje med de elektroniske tilmeldings- og in-terviewsystemer, der efterhånden anvendes i mange sammenhænge. Det bør ligeledes sik-res, at løsningerne er til at betjene med såvel tastatur som normale og alternative pegered-skaber.Endelig bør det sikres, at borgeren kan tage en læsbar kopi af de udfyldte blanketter, så manhar en elektronisk og printbar udgave af den gennemførte registrering.DH mener, at ikrafttræden først kan ske, når de digitale løsninger er færdigimplementerede– og efter en afprøvningsperiode hos en række borgere med forskellige former for nedsatfunktionsevne. Vi har alt for mange erfaringer med, at digitale systemer startes inden de erfærdigudviklede, hvorefter en trial-and-error proces fører til nødvendige tilpasninger og denendelige udformning.Endelig vil DH understrege nødvendigheden af at sikre den fysiske tilgængelighed til deregionale centre, således at alle kan få adgang til bygningen. Digital og fysisk tilgængelig-hed gælder både borgere og ansatte.

Udkast til lovgivning om Udbetaling DanmarkFTF har følgende bemærkninger til ” Lov om ændring af lov om social pension, lov om høje-ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bo-ligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner ogUdbetaling Danmark m.v.)” og ” Lov om sagsbehandling og administration i UdbetalingDanmark (Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling,Udbetaling Danmarks ledelse og tilsyn med Udbetaling Danmark m.v.)” :FTF finder, at det positivt at der sker en udvikling på området vedr. udbetalinger, der kansikre en større ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen, og som kan frigive ressourcer tilde borgere, som har størst behov for hjælp. FTF forudsætter, at borgerne har en uændretretsstillingFTF så gerne at der havde været en beskrivelse af hvordan lovgiver ser opgaven løst i frem-tiden. Det er fortsat uklart, i hvor høj grad der bliver tale om ”selvbetjening på Internettet”,herunder behovet for, at borgerne har og kan anvende Nem-id.FTF ønsker, at borgerne også fremover kan være i direkte dialog om deres sag, herunderhave let og uhindret adgang til at klage over afgørelser i forbindelse med behandlingen afderes sag, uanset deres it-kompetencer og adgang til Internet.Vedrørende løn- og ansættelsesvilkårene for medarbejdere, der overflyttes til UdbetalingDanmark, skal FTF henvise til KTOs høringssvar.Med venlig hilsenBente Sorgenfrey

KL har modtaget Forslag til Lov om sagsbehandling og administration i Udbe-taling Danmark i høring.Lovforslaget om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark fast-lægger udmøntningen af den aftale om objektiv sagsbehandling som regeringenog KL indgik i juni 2010 som led i forhandlingerne om kommunernes økono-mi for 2011.Lovforslaget med ændringer til ydelseslovene mv. indeholder primært en rækkekonsekvensrettelser, der følger af overdragelsen af myndighedsansvaret til Ud-betaling Danmark i stedet for kommunerne.KL har undervejs fulgt det lovforberedende arbejde tæt og anerkender, at lov-forslagene på de fleste punkter lever op til aftalens formål og KL’s ønske omen mere effektiv indretning af sagsbehandlingen for de objektive sagsområder.KL vil dog fremhæve en række forhold, der skal afklares, før lovforslaget efterKL’s opfattelse er i fuld overensstemmelse med aftalens formål. Det drejer sigdels om en række principielle forhold samt enkelte konkrete ændringsforslag tillovforslagene, som KL lægger afgørende vægt på.Principielle bemærkningerBusiness caseKL forudsætter, at der som aftalt arbejdes for, at effektiviseringsgevinsterudover de 300 mio. kr. i stordriftsfordel realiseres, og at disse gevinster for-bliver i kommunerne. Gevinster udover stordriftsfordelene f.eks. fra yderli-gere digitalisering og regelforenkling skal som aftalt tilfalde kommunerne,som også finansierer etableringsomkostningerne.Finansieringsmodel og likviditetsvirkningKL mener, at der bør skabes mulighed for lånefinansiering af de meget be-tydelige udgifter til konkurrenceudsættelse af monopolsystemerne, da §31 isin nuværende form ikke åbner mulighed herfor.Side 66 af 106

Afskaffelsen af forskudsvis refusion omtales i lovforslaget, men det betyde-lige likviditetstab for kommunerne knyttet til afskaffelse af forskudsvis re-fusion omtales stort set ikke. Lovforslagets bemærkninger lægger op til ennul-løsning ifølge hvilken, der ikke kompenseres for rentetabet, men hellerikke reduceres i bloktilskuddet for den administrative besparelse. Afskaffe l-sen af forskudsvis refusion vedr. især pensionsområdet indebærer imidlertidet betydeligt kommunalt likviditetstab og rentetab, mens den administrativebesparelse er begrænset.KL forventer at drøfte konsekvenserne heraf i forbindelse med de økono-miske forhandlinger i sommeren 2012.KL mener, at Udbetaling Danmarks mulighed for at optage lån på maksi-malt 600 mio. kr. bør hæves med 50 mio. kr. til total 650 mio. kr. for at si k-re tilstrækkelig finansiel kapacitet i overgangsperioden.Af hensyn til kommunernes budgetproces er det for sent, at UdbetalingDanmark først 1. september oplyser et skøn over størrelsen af kommendekalenderårs bidrag for hver kommune.KL mener, at Udbetaling Danmark - i lighed med udmelding af DUT, lov-og cirkulæreændringer til kommunerne – bør oplyse kommunerne om deøkonomiske forudsætninger for det kommunale budgetår inden 1. august.Borgerservice og forretningsprocesser - Helhedsorienteret kontrolKommunen kan ikke oplyse en sag på Udbetaling Danmark’s område førUdbetaling Danmark eksplicit beder om det - i hver enkelt sag. Kommunenkan således for det meste heller ikke oplyse en sag indenfor sit eget myn-dighedsområde uden først at skulle kontakte Udbetaling Danmark, og afkla-re sagsforholdets relevans for Udbetaling Danmark’s områder, indhentetilladelse til at gå i gang, særlige krav i den forbindelse osv.KL mener, at risici for dobbelt arbejde og ekstra bureaukrati er for store iden beskrevne løsning. Hertil kommer risikoen for, at borgeren står med enafgørelse fra sin kommune om tilbagebetaling af økonomisk friplads pågrund af tilbageholdte oplysninger, samtidig med at det samme sagsforholdikke ændrer vedkommendes boligstøtte.KL mener, at kommunerne bør gives mulighed for selv at tilrettelægge ar-bejdet indenfor nogle fælles retningslinjer på vegne af Udbetaling Danmark,for at undgå forskellige standarder for oplysning af en kontrolsag mellemkommunerne og Udbetaling Danmark. Aftalen skal ikke bekræftes i hvertenkelt tilfælde. En sådan fremgangsmåde vil kunne imødegå de ovennævnterisici.2

KL mener, at kommunerne skal have hjemmel til at lave udkast til afgørelse,så borgeren ikke risikerer at få to forskellige afgørelser om det samme sags-forhold fra hhv. Udbetaling Danmark og kommunen. Det er afgørende foren god borgerservice, at borgeren sikres mod forskellige afgørelser på bag-grund af det samme sagsforhold.KL mener, at kommunen skal have indblik i de endelige afgørelser så kon-trolkompetencerne i kommunerne ikke arbejder ”i blinde”. De nærmereretningslinjer kan aftales mellem parterne.Borgerservice og forretningsprocess er – borgere med særlige behovLovforslaget lægger op til, at borgere med særlige behov visiteres til kom-munal personlig betjening via en konkret vurdering i hver enkelt sag, underhensyn til borgerens egen vurdering af behov, og kommunens tilgængeligeressourcer. Denne balance skal håndteres via lokal dialog med borgeren ikommunen. Det forudsættes implicit via Finansministeriets business case tilFolketinget, at kommunerne har tilstrækkelige ressourcer til denne opgavef.eks. omtales 500 årsværk til personlig betjening i kommunerne i Folketin-gets behandling af det første forslag om Udbetaling Danmark.KL vil bemærke at denne beskrivelse ikke er korrekt, idet kun knap 140årsværk af de tilbageblevne 500 i kommunen forudsættes anvendt på per-sonlig betjening.KL mener at mulighederne for at kunne henvise borgere til andet end per-sonlig betjening er afgørende for forudsætningerne i den udarbejdede busi-ness case. KL lægger derfor vægt på, at statens udmøntning af bestemmel-sen om undtagelser til kravet om digital kommunikation sker koordineretift. det fællesoffentlige arbejde om obligatorisk digital kommunikation medborgerne.It-understøttelseDet blev ikke i forbindelse med aftalen om Udbetaling Danmark afgjort,hvordan kommunernes it-systemer skulle tilpasses overdragelsen af myn-dighedsansvaret. Det eksakte omfang af følgeomkostninger for kommuner-ne er ikke opgjort.Den modregningsopgave som fagforvaltningerne foretager i dag, så pensio-nisten derved betaler sine servicepakker før udbetaling af pensionen blivermere manuel for kommunerne, når UDK overtager udbetalingsopgaven påpensionsområdet, og dermed mere besværlig for borgere med særligt behov.KL mener, at kommunerne bør sikres mulighed for at benytte de alleredeetablerede it-systemer til at trække betaling for særlige serviceydelser til pen-sionister. Det er en afgørende forudsætning, at denne adgang til modreg-3

ning tilvejebringes, bl.a. fordi kommunerne vil få en række merudgifter, hvisadgangen ikke tilvejebringes.Vedrørende rollen som dataansvarlig, dataejer og databehandler (2.9.2)KL mener, at det er uklart i hvilken grad Udbetaling Danmark som dataejerstiller de nødvendige rådata til rådighed til økonomistyrings- og ledelsesin-formationssystemer, og hvorvidt denne evt. manglende dataadgang medfø-rer ekstra udgifter for kommunerne. Som fremtidig data-ejer på de berørteområder skal Udbetaling Danmark stille de nødvendige snitflader til rådig-hed, således at kommunerne eller grupper af kommuner ikke tvinges til en-ten at bruge bestemte systemer som indgår i Udbetaling Danmarks it-platform eller gå tilbage til manuel behandling af informations-overførsel.ForbeholdHøringssvaret har ikke været behandlet i KL’s bestyrelse. Der tages derforforbehold for eventuelle supplerende synspunkter.Med venlig hilsen

Fra:Karl Bach [mailto:[email protected]]Sendt:11. december 2011 20:37Til:Gitte La Cour JohanssonCc:LAPEmne:Høring - lovforslag Udbetaling DanmarkSocial og integrationsministeriet v. Gitte la Cour JohansonHøringssvar vedr. lovforslag om Udbetaling Danmark fra LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligerePsykiatribrugere.Vi er glade for at vi udover at have deltaget i møder vedrørende reformen også får mulighed for atkommentere de fremsendte lovforslag.Vi har følgende bemærkninger til lovforslagene:Ad kapitel 2 i Forslag til sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark: Vi forventer i LAP, at der ipraksis vil kunne opstå uenighed mellem den enkelte borger og Udbetaling Danmark / kommunalborgerservice om, hvor vidt man er digitalt parat eller bør henregnes til gruppen af borgere med særligebehov.Vi foreslår derfor at det i selve lovforslaget eller lovbemærkningerne præciseres at borgere, der selv opleverikke at være digitalt parate eller selv mener at høre til gruppen af ”borgere med særlige behov” også afUdbetaling Danmark og kommunernes borgerservice skal anerkendes som sådan.Det er i forvejen vanskeligt i nogle kommuner at få opbakning til og positiv vejledning om mulighederne for atkombinere førtidspension med egen lønindtægt og om mulighederne for på sigt at arbejde sig hen imodselvforsørgelse ved at uddanne sig og/eller opnå erhvervskompetence i lønnet arbejde. Vi frygter i LAP, atadgangen til kompetent vejledning og relevante beregninger om evt. indtægts indflydelse på pension ogdiverse tillæg yderligere kompliceres med overgangen til Udbetaling Danmark?Vi foreslår derfor, at der i lovforslaget eller lovbemærkningerne indarbejdes nogle retningslinjer for, hvordanman som førtidspensionist kan sikres adgang til kompetent og direkte (ansigt til ansigt) vejledning om:hvordan man kan kombinere førtidspension med egen lønindtægt, inkl. beregning af evt.•indtægts indflydelse på pension og diverse tillæg.vilkårene for at uddanne sig og/eller opnå erhvervskompetence for evt. på sigt at arbejde sig•hen imod selvforsørgelse via lønnet arbejde.Endelig mener vi, at det i lovforslaget eller lovbemærkningerne bør præciseres, at den enkelte borgerkonsekvent skal informeres fuldt ud, hver gang der udveksles oplysninger om borgeren mellem UdbetalingDanmark og borgerens hjemkommune.

”5. Administrative konsekvenser for borgerenForslaget vil medføre, at langt hovedparten af borgere for fremtiden alene vil skullesende ansøgninger mv. digitalt til Udbetaling Danmark. Der vil i den forbindelse bli-ve lagt stor vægt på bedre muligheder for fleksible it-selvbetjeningsordninger.Borgere, der ikke er it-parate vil kunne få bistand til at betjene sig selv digitalt i bor-gerservicecentrene i forhold til ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark,ligesom borgere med særlige behov vil kunne få mere omfattende bistand fra kom-munen til at søge om ydelser hos Udbetaling Danmark og til kontakt til UdbetalingDanmark i øvrigt.Alle borgere vil fortsat have ret til helhedsorienteret vejledning om Udbetaling Dan-marks ydelser i kommunens borgerservicecentre, herunder om ydelser, som hørerUdbetaling Danmarks myndighedsområde.”Side 78 af 106

Bemærkning:Ovennævnte vil betyde mere omfattende bistand fra kommunen og LO er bekymretfor, at der bliver det samme arbejde for kommunerne, som der er i dag, når borgereskal hjælpes med Udbetaling Danmark relaterede henvendelser.LO frygter, at det kan blive svært at bevare og opretholde de faglige kompetencer påsagsområderne, der overflyttes til Udbetaling Danmark. Flere af de medarbejdere, derikke er udpeget til Udbetaling Danmark, er eller vil blive overflyttet til andre områderi kommunerne. Derved mister kommunerne den faglige viden omkring sagsområder-ne og det bliver vanskeligt, at give borgere med særligt behov den nødvendige bi-stand, når det ikke blot vedrører brugen af en selvbetjeningsløsning, men en kompli-ceret sagsudredning. Der tænkes fx specielt på grænsegængere, ansøgning om udbeta-ling og afkrævning af underholdsbidrag, hvor parterne ikke kan blive enige om, hvormeget der er betalt eller ej eller tilbagebetaling af boligstøtte. Det vanskeliggøres isæraf, at kommunerne ikke har læseadgang til fagsystemer og/eller journaler.En løsning kunne være at udpege medarbejdere fra kommunerne for hvert sagområde,der skal være kontaktperson til Udbetaling Danmark og derfor have ansvaret for lø-bende opdatering af kolleger på sagsområderne.Såfremt Udbetaling Danmark allerede på nuværende tidspunkt har gjort sig nogletanker omkring ovenstående, vil det være oplagt, at det bliver meldt ud til kommu-nerne, så de allerede på nuværende tidspunkt kan udpege de personer, der skal haveborgerkontakten fremadrettet på sagsområderne.Lovtekst side 51:

”Kommunen skal ved sin afgørelse om ret til helbredstillæg lægge Udbetaling Dan-marks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og om formuens stør-relse til grund. Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige til-lægsprocent og formuens størrelse kan indbringes for Ankestyrelsen. Kommunensafgørelse om ret til helbredstillæg kan indbringes for det sociale nævn. Nævnet kanikke tage stilling til Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personligetillægsprocent og formuens størrelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 42-43, samt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.”Bemærkning:Bekymringen er, at det ikke bliver gennemskueligt for borgere, hvor afgørelsernetræffes.Lovtekst side 75-76:

der foreligger sådanne omstændigheder, at betingelserne for at give afslag efter § 15er opfyldt efter kommunens egen vurdering, når kommunen træffer afgørelse efter §55 om støtte til betaling af beboerindskud. Der er således tale om, at UdbetalingDanmark og kommunerne uafhængigt af hinanden foretager en selvstændig vurderingaf, om betingelserne i § 15 er opfyldt, alt efter om der træffes afgørelse om henholds-vis boligsikring og boligydelse eller beboerindskudslån, uanset at kommunerne ikkelængere har kompetence til at træffe afgørelse efter § 15.”Bemærkning:LO finder det uheldigt, at det både er kommunerne og Udbetaling Danmark, som skaltræffe afgørelse efter § 15 i forhold til, om husstandsindkomsten overstiger halvdelenaf huslejen.Vores frygt er, at der er risiko for, at afgørelserne ikke er ens, samt at det vil give for-virring hos borgeren/ansøgeren, hvis ikke afgørelserne er ens.Lovtekst side 84:

”Præciseringen af, at kommunen kan undersøge forhold for borgere, som modtagerindtægtsregulerede ydelser fra Udbetaling Danmark, betyder, at kommunen alene kanforetage kontrol med ydelser, hvor det i forbindelse med et virksomhedsbesøg er re-levant at se nærmere på, om borgeren har oplyst alle indtægter til Udbetaling Dan-mark. Det vil således ikke være muligt for kommunen at undersøge forhold hos enborger, der alene modtager børnetilskud, da denne ydelse ikke er afhængig af ind-tægt.”Bemærkning:LO stiller spørgsmålstegn ved, hvordan kommunerne skal forholde sig, hvis en borgerkontakter kommunen omkring mistanke om snyd med ydelser og det så viser sig, atdet er børnetilskud. Skal kommunerne så henvise til Udbetaling Danmark?Lovtekst side 89:

”For at gøre administrationen hos Udbetaling Danmark af børnetilskud og af børne-og ungeydelsen mere ensartet foreslås, at formkravet om ansøgning, når ydelsen ud-betales til andre end moderen, udgår. I de tilfælde, hvor ydelsen skal udbetales til enanden, og Udbetaling Danmark ikke har oplysninger herom, antages det, at den, somydelsen skal udbetales til, retter henvendelse herom til Udbetaling Danmark. Dennefremgangsmåde benyttes i dag ved udbetaling af børnetilskud.”Bemærkning:LO er ikke bekendt med, at ”denne fremgangsmåde benyttes i dag ved udbetaling afbørnetilskud” og finder derfor, at lovteksten med hensyn til dette er utydelig og ufor-ståelig.Lovtekst side 93:

"Som følge af aftale om …, skal der ikke længere være opfølgningssamtaler med gra-vide, der er sygemeldte på grund af graviditeten før 4 uger før forventet fødsel.Det foreslås på den baggrund, at beskæftigelsesministeren i stedet bemyndiges til atfastsætte regler om anmeldelse og dokumentation ved fravær før 4 uger før forventetfødsel. Der vil blive fastsat regler om en lægelig dokumentation af omfanget og va-righeden af det af lægen anbefalede fravær, samt for beskæftigede ansøgere en erklæ-ring fra arbejdsgiveren om, at det ikke har været muligt at tilbyde anden passendebeskæftigelse, som ikke indebærer risiko for fosteret.”Bemærkning:Hvordan skal denne erklæring fra arbejdsgiveren indhentes? Skal denne indhentessamtidig med, at man indhenter lægelig dokumentation eller skal det indgå som endel af arbejdsgivers ansøgning om refusion?

Høringssvar om 2 lovforslag vedrørende Udbetaling Danmarks virksom-hedPensionsstyrelsen har med mail af 14. november 2011, j.nr. 2010-0016799,fremsendt 2 lovforslag, der vedrører Udbetaling Danmarks virksomhed.Forslaget til Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mel-lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., lov om individuelboligstøtte og forskellige andre love giver ikke Rigsrevisionen anledning tilbemærkninger.Rigsrevisionen har følgende bemærkninger til forslaget til Lov om sagsbe-handling og administration i Udbetaling Danmark:1. Det fremgår af § 19, stk. 1, i lovudkastet, at Social- og integrationsministe-ren fører tilsyn med, at bestyrelsen udfører sit hverv i overensstemmelse medloven. Tilsynet skal ifølge lovbemærkningerne primært udføres på baggrundaf bestyrelsens årlige beretning til ministeren og det indsendte regnskab medtilhørende revisionsprotokollat. Tilsynet med regnskabsaflæggelsen er ikkenærmere beskrevet i lovteksten eller lovbemærkningerne. Flere steder i lov-bemærkningerne er det dog oplyst, at tilsynet skal svare til det, som efterpraksis gælder for Beskæftigelsesministeriets tilsyn med bestyrelserne i ATPog LD.Rigsrevisionen lægger vægt på, at Social- og Integrationsministeriets fremti-dige tilsyn med Udbetaling Danmarks regnskabsaflæggelse svarer til det til-syn, som ressortministerierne efter de nugældende regler fører med kommu-nernes refusionsregnskaber. Rigsrevisionen skal pege på, at UdbetalingDanmark skal administrere meget betydelige midler på statens og kommu-nernes vegne, hvorfor det er vigtigt, at ministeriet fører et tæt tilsyn med regn-skabsaflæggelsen.2. Ifølge § 19, stk. 2, skal bestyrelsen årligt afgive en beretning om UdbetalingDanmarks virksomhed til brug for social- og integrationsministerens tilsyn medUdbetaling Danmark. Beretningen kan ifølge lovbemærkningerne være iden-tisk med den ledelsesberetning, som skal indgå i årsregnskabet, jf. § 20, stk.

Imidlertid er der grupper af socialt udsatte, herunder nuværende og tidligerehjemløse, der ikke som størstedelen af normalbefolkningen er ejer af en PC eller haradgang til en sådan, endsige har erhvervet de nødvendige kompetencer for at kunneanvende Internettet.Hertil kommer, at mange i ovennævnte gruppe i forvejen har et meget anstrengtforhold til offentlige myndigheder, idet deres liv har været præget af svigt, negativkontrol og skuffelser i relation til offentlige myndigheder.Man kan derfor ikke forvente, at disse borgere med komplekse problemer – uden endirekte kvalificeret personlig betjening - kan få adgang til den nødvendige hjælp ogdet er derfor vor frygt, at mange ”svage” borgere vil blive tabt i denne ellers såudemærkede digitaliseringsproces.Vi skal derfor foreslå, på linje med Rådet for Social udsatte, at det i Kapitel 2 iforslag til lov om sagsbehandling og administration indarbejdes, at borgere har ret tilen specialiseret ”ansigt til ansigt” vejledning, når der er behov for det.Vi skal i den sammenhæng understrege, hvor vigtigt det er, at de medarbejdere, derskal betjene denne borgegruppe har praktisk erfaring i at betjene borgere med særligeproblemer.I forbindelse med vor deltagelse i følgegruppen for ”Udbetaling Danmark”, har vikonstateret, at der fra kommunerne overføres store personaleressourcer til UdbetalingDanmark og at der blandt de tilbageværende ansatte - i de fleste kommuner -, alenevil være generalister og ikke medarbejdere, der er specialiseret i de ydelser, hvoransvaret overføres til Udbetaling Danmark.Hvis ovennævnte målgruppe skal tilgodeses i rimeligt omfang, er det MEGET vigtigt,at det i loven præciseres, at disse borgeres har RET til hjælp og at det erkommunernes ansvar, at sørge for at denne ret kan realiseres i praksis.Derfor foreslår vi, at§ 4 stk. 2formuleres således:”Kommunenskalyde den nødvendige bistand til fremmødte borgere, der ønskervejledning om ydelser fra Udbetaling Danmark og personlig hjælp tilselvbetjeningsløsninger”.Som en blandt flere løsningmodeller har vi også foreslået, at der oprettes enuafhængig enhed, der på samme måde som i Sverige, kan hjælpe borgerne medvejledning og klager.

Vi har ligeledes foreslået, at adgangen til den påtænkte Quick-linie til UdbetalingDanmark - for kommunale medarbejdere - udvides til også at omfatte udvalgteNGO’ere, der har den direkte kontakt med de nuværende eller tidligere hjemløse.I lovforslaget foreslås det også, at der uden samtykke kan udveksles personfølsommeoplysninger alene i forbindelsemed mistankeom socialt bedrageri, hvilket vi finderer en trussel mod – specielt de udsattes retssikkerhed.I relation til ankesystemet mener vi, at det er særdeles problematisk, at 2-instansankesystemet fjernes, idet det foreslås at eneste ankeinstans fremover skal være den”Den Sociale Ankestyrelse”.Endelig ser vi i praksis den problemstilling, at borgere uden fast folkeregistrering /postadresse ikke kan få oprettet NEM- konto – og dermed ikke kan modtage ydelserfra Udbetaling Danmark.Vi er bekendt med at, der pt. er en høring over Bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006om Nem-konto ordningen. Denne ændring vil imidlertid ikke løse problemet, idetydelserne blot vil indsat på en statsejet ventekonto. Stadig uden adgang for borgereuden NEM-konto !Vi håber, at man vil tage vore betragtninger med i den endelig udformning aflovkomplekset og måske i efterfølgende vejledninger.

Høringssvar vedrørende Forslag til Lov om sagsbehandling ogadministration i Udbetaling Danmark (Fastlæggelse af borgerensrettigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling, UdbetalingDanmarks ledelse og tilsyn med Udbetaling Danmark m.v.) samtForslag til Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lovom individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling afmyndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmarkm.v.)Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige1. Bemærkning til business casenRingkøbing-Skjern Kommune brugte i 2008 19,3 årsværk på deopgaver, der fra 2013 overgår til Udbetaling Danmark. Kommunen harsiden da nedbragt personaleforbruget til 14 årsværk. Det er sketgennem store effektiviseringer.Med oprettelsen af Udbetaling Danmark inddrages den gevinst, somkommunen gennem betydelige effektiviseringer har opnået. Faktiskforvandles kommunens gevinst til et tab.Konsekvenserne for Ringkøbing-Skjern Kommune ved oprettelsen afUdbetaling Danmark er ikke enestående. De gælder derimod for allekommuner, der har gennemført tilsvarende effektiviseringer på deområder, Udbetaling Danmark overtager.Ud over ovenstående tab kommer en årlig betaling af overhead på170.800 kr. pr. årsværk som Udbetaling Danmark overtager. ForRingkøbing-Skjern Kommune betyder det en årlig udgift på 2,4 mio.kr. De beregnede omkostninger til Udbetaling Danmarks bygninger eren væsentlig del af udgiften. Kommunen har imidlertid ikke mulighedfor at frigøre sig fra de nuværende lejede lokaler, og må derforacceptere, at en gældfri kommunal bygning konverteres til huslejemed fortjeneste hos ATP.For langt de fleste kommuner er beregningen af overhead en fiktion,der ikke hænger sammen med virkelighedens verden. Beregningernekan sammenlignes med dem, der blev foretaget i forbindelse medsamlingen af SKAT i 2005.

Kommunens tilbagebetalingsperiode for udgifterne til UdbetalingDanmark vil i bedste fald strække sig over en periode på mere end 10år. Det er derfor indlysende, at det havde været bedre med en løbendedigitalisering, herunder et nationalt huslejeregister i forhold tilboligstøtte, frem for skabelsen af et nyt bureaukrati i form afUdbetaling Danmark.2. Bemærkninger til forenkling af refusionsordningenAfskaffelsen af princippet om forskudsvise refusioner, vil på nuværendetidspunkt betyde, at Ringkøbing-Skjern Kommunes likviditet fra januar2013 vil falde med 106 mio. kroner.Da Ringkøbing-Skjern Kommune indbyggermæssigt svarer til ca. 1% afhele landets befolkning, vil reduktionen i likviditeten for kommunerneunder ét sandsynligvis være i størrelsesordenen 10 mia. kroner.Likviditetstabet for Ringkøbing-Skjern Kommune vil betydeudfordringer i forhold til kassekreditreglen, der siger, at en kommunesgennemsnitlige likviditet de sidste 365 dage aldrig må være negativ.Likviditeten efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit over365 dage. Derfor vil kommunernes likviditet falde brat det første årefter ophøret af den forskudsvise refusion.Konsekvensen for Ringkøbing-Skjern Kommune, såvel som for mangeandre kommuner, vil derfor være store udfordringer i forhold tiloverholdelse af kassekreditreglen. Der er en betydelig risiko for, at enlang række kommuner vil komme under administration afIndenrigsministeriet. I Ringkøbing-Skjern Kommune medfører faldet ikassebeholdningen et minus på 100 mio. kroner primo 2013. Dermedtvinges kommunen til at gennemføre drastiske besparelser, hvis vi skalundgå at blive sat under statslig administration i 2014.Med andre ord vil loven om Udbetaling Danmark, som den foreliggernu, betyde, at kommunerne skal reducere serviceudgifterne med etengangsbeløb i størrelsesordenen 10 mia. kr. for kommunerne underét, såfremt de økonomiske udfordringer skal løses. For Ringkøbing-Skjern Kommunes vedkommende, vil serviceudgifterne skullereduceres med godt 100 mio. kr., såfremt alvorlige økonomiskeudfordringer skal undgås.For Ringkøbing-Skjern Kommune vil en reduceret likviditet med godt100 mio. kroner betyde et rentetab på 4-5 mio. kroner årligt, da dennedel af likviditeten de senere år har været placeret i obligationer med etårligt afkast på 4-5%. På landsplan betyder det, at staten fjerner 4-500 mio. kroner fra kommunerne, og overfører dem til sig selv.Der anvendes månedligt to timers administrativt arbejde tilhjemtagelse af refusioner i forhold til de opgaver, der skal overføres tilUdbetaling Danmark. Omregnet til kroner svarer tidsforbruget til cirka5.000 kroner årligt.

Der er således ingen sammenhæng mellem rentetabet og lavereadministrationsomkostninger, som det ellers fremgår af bemærkningertil lovudkastet vedrørende Udbetaling Danmark.LøsningsforslagDer kan umiddelbart peges på 2 løsningsmuligheder vedrørendekommunernes likviditetstab:1. Kommunerne bliver kompenseret for likviditetstabet i henholdtil de gældende DUT-regler.2. Kommunerne bliver kompenseret for likviditetstabet i form af,at 12-dels afregningen fremrykkes i et omfang, der svarer tillikviditetstabet.Som eksempel på løsningsmulighed 2 kan anføres, at Ringkøbing-Skjern kommunes månedlige 12-dels afregning ligger istørrelsesordenen 260 mio. kroner. Da likviditetstabet med denuværende talstørrelser vil ligge på 106 mio. kroner, vil enfremrykning af 12-dels afregningen til løsning af likviditetstabet derforbetyde følgende:••12-dels afregningjanuar 2013:260 mio. kr. + 106 mio.(fremrykket fra februar 2013) = 366 mio. kr.12-dels afregningfebruar 2013:260 mio. kr. – 106 mio.(fremrykket til januar 2013) + 106 mio. kr. (fremrykketmarts 2013) = 260 mio. kr.12-dels afregningmarts 2013:260 mio. kr. – 106 mio.(fremrykket til februar 2013) + 106 mio. kr. (fremrykketapril 2013) = 260 mio. kr.Og så fremdeles.kr.kr.frakr.fra

Rådet skal indledningsvist udtrykke tilfredshed med og storanerkendelse af den indsats, der er gjort fra ministeriernes, KL’s ogATP’s for at inddrage brugerorganisationer m.fl. i konsultationer iforbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Det udtrykker stor viljetil, at denne administrative meget omfattende reform, som potentieltkan have mange utilsigtede virkninger for borgerne, skal gennemføresmed mindst mulige negative følger for de berørte borgere.Mange socialt udsatte menneskers forsørgelsesgrundlag afhænger afoverførselsindkomst herunder pensionsydelser og boligstøtte. Deresfamilieøkonomi er afhængig af, at ydelser er beregnet korrekt på detrigtige grundlag, så de får, hvad de skal have. Det er derfor afgørende,at digitaliseringen sker på en måde, så de mennesker, der har brug forhjælp for at få den rigtige ydelse og forstå beregningen af den, fortsathar adgang til den hjælp, der er nødvendig. Det er helt afgørende, atkommunale sagsbehandlere fortsat har den fornødne ekspertise ogindsigt til at kunne forklarer beregningen af ydelserne og vurdere, omder er fejl i de oplysninger, der ligger til grund for beregningen, hvisborgeren henvender sig eller kommunen på anden vis bliveropmærksom på behov for bistand til borgeren.Den stigende specialisering på det sociale område indebærer en risikofor at tabe borgere med komplekse problemer – borgere som ikkeevner at bære eget ”sagskompleks” rundt til specialisterne. Det erderfor vigtigt, at kommunerne fortsat kan ydes ”ansigt til ansigt”rådgivning og vejledning også i komplicerede regler om beregning afSide 90 af 106

boligstøtte og indtægtsregulering af eksempelvis førtidspension. Mankan ikke forvente, at socialt udsatte borgere altid kan klare sig medtelefonisk eller elektronisk information. Det bør indarbejdes i kapitel 2i forslag til lov om sagsbehandling og administration i UdbetalingDanmark, at borgere har ret til også specialiseret ”ansigt til ansigt”vejledning, når der er behov for det, hvad enten denne vejledninggives af kommunale eksperter, rejsehold fra Udbetaling Danmark ellerandre løsninger, der kan imødekomme behovet. Hvis ikke dette sikres,frygter Rådet for Socialt Udsatte, at søgningen til rådgivning ifrivilligt regi vil vokse til langt over det, der realistisk kan dækkes.Rådet har i følgegruppen gentagne gange fremført det synspunkt, atborgere, der ønsker hjælp fra kommunen til selvbetjeningsydelserne,skal have ret til det. Rådet anerkender de gode viljer til at ville sikre,at ingen borgere falder igennem p.g.a. manglende evner, adgang ellervilje til digital selvbetjening, men det vil skabe større tryghed omreformen, hvis adgangen til hjælp fra kommunen bliver en rettighed,når borgeren ønsker det og ikke afhængig af kommunens vurdering.Rådet anbefaler derfor, at § 4 stk. 2 formuleres således:”Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til fremmødteborgere, der ønsker vejledning om ydelser fra Udbetaling Danmarkog hjælp til selvbetjeningsløsninger.”Tilsvarende mener Rådet, at § 4 stk. 3 skal ændres således, at bistandgives til alle borgere, der ønsker det, dvs. ”borgere med særligebehov” erstattes af ”borgere”. Den i formuleringerne indbyggede frygtfor, at de fleste borgere ikke vil benytte sig afselvbetjeningsløsningerne, vurderer Rådet er ubegrundet. Hvis dedigitale løsninger er af høj kvalitet og alt i alt giver de fleste borgereen hurtigere og nemmere betjening, så vil det være helt unødvendigt atnægte borgere, som måtte ønske det, den fornødne hjælp.Rådet vil også udtrykke betænkelighed ved det omfattendekontrolapparat, der iværksættes overfor borgere, der modtageresociale ydelser. Kontrolapparatet kan på den ene side være et elementi at forebygge og opdage snyd, men det omfattende kontrolapparateter omvendt også med til at sprede mistillid til modtagere af socialeydelser.Rådet vil afslutningsvist rejse spørgsmålet, om borgeren ogsåfremover kan indgå et fuldmagtsforhold, således at borgeren overgiveradministrationen af pension, boligstøtte mv. til en tredjepart, der bistårborgeren med administration af økonomien (betaling af faste udgiftermv.). Rådet har kendskab til eksisterende ordninger, hvor værestederSide 91 af 106

og andre tilbud, der nyder borgerens fulde tillid, har fået tillagtfuldmagt til at administrere borgerens økonomi. Vil sådanne ordningerogså fremover være mulige, herunder om pension mv. kan udbetalesog være til disposition den sidste hverdag i måneden med henblik påoverholdelse af forpligtelser, der har forfald den 1. i måneden?Samlet vil Rådet gerne udtrykke håb om, at reformen vil blivegennemført med den fornødne smidighed, så reformen ikke medførernegative konsekvenser for socialt udsatte borgere. I den forbindelse vilRådet advokere for, at der afsætte flere midler til, atbrugerorganisationerne på området oprustes til at bistå de borgere,som ikke formår at bruge de almindelige tilbud på borgerservice.

Høring vedrørende Forslag til Lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Dan-mark (Fastlæggelse af borgerens rettigheder, Udbetaling Danmarks sagsbehandling, Udbeta-ling Danmarks ledelse og tilsyn med Udbetaling Danmark m.v.) samt Forslag til Lov om æn-dring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love (Fordeling af myn-dighedsansvar mellem kommune og Udbetaling Danmark m.v.)/J.nr. 2010-0016799Med mail af 14. november 2011 har Social – og Integrationsministeriet anmodet om eventuellekommentarer til ovenstående. I øvrigt henvises til vores tidligere bemærkninger af 29.08.2011 tilPensionsstyrelsen samt vores kommentarer fremsat i forbindelse med arbejdet i følgegruppen omUdbetaling Danmark.Generelt er Ældremobiliseringen meget positive overfor de muligheder, der er ved brugen af digita-le løsninger, men vi er imidlertid også meget opmærksomme på de problemer, som gruppen af bor-gere med dårlige it-kompetencer og/eller handicap har, og som forhindrer dem i at anvende de nyeteknologier.Det er endvidere Ældremobiliseringens holdning, at det skal være op til brugerne selv, om de vilanvende de digitale løsninger/muligheder.Vi har derfor især set på konsekvenserne af lovforslaget for svage ældre, der ikke er i stand til/ellerhar problemer med at anvende IT-baserede løsninger, og som måske derudover helst vil have orien-tering ved personligt fremmøde, eventuelt sammen med bisidder. Disse hensyn tilgodeses forment-ligt bedst i et system, hvor borgeren altid via borgerservicecentrene kan få den nødvendige hjælp ogvejledning, uanset hvor pengene udbetales fra.Generelt finder Ældremobiliseringen, at der er en pædagogisk udfordring for kommunerne og Ud-betaling Danmark for at få gjort borgerne opmærksomme på, hvorfor de nu får 2 udbetalingsskri-velser i forbindelse med deres pension, idet pensionen udbetales via Udbetaling Danmark, menstillæggene kommer fra kommunen.Ad sagsbehandling og administrationI kapitel 2 i Forslag til Lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark er borge-rens ret til vejledning og bistand behandlet. Ældremobiliseringen mener fortsat, at det klart skalfremgå, at en borger, der ønsker det,altidkan anvende papirblanket.

Ældremobiliseringen har peget på, at ordlyden i § 4 ændres, således at det alene er op til borgerne,om de ønsker kommunens bistand. Vi finder det uacceptabelt, at det er kommunen, der skal vurde-re, om en borger kan eller skal kunne betjene de digitale løsninger.Det er vores opfattelse, at borgerne – også de ældre – helst vil klare sig selv, og derfor godt vil bru-ge selvbetjeningsløsninger, hvis de er udviklet brugervenligt. Brugen af den langt mere langsomme-lige Borgerservice, der ofte er langt væk, er derfor næppe førstevalget, når borgerne søger hjælp,hvis de magter at bruge it-systemerne.Konkret foreslår Ældremobiliseringen derfor, at § 4 stk. 2 fx formuleres således: ”Kommunen skal ifornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der ikke ønsker at benytte sig af de digitalevejledninger og selvbetjeningsløsninger om ydelser på Udbetaling Danmarks sagsområde”.Ligeledes foreslås, at ”med særlige behov” udgår i § 4 stk. 3. Den sikkerhed bør indføjes af hensyntil usikre borgere, især set i lyset af bestemmelsen i §13 (krav om digital kommunikation).I lovforslaget er lagt op til, at kommunen foretager generel vejledning, medens UDK vejleder merespecifikt og på tværs vedrørende deres myndighedsområde. Denne vejledning vil kun kunne foregåskriftligt eller telefonisk og vil for nogle f. eks. indvandrere med sprogproblemer eller demente væ-re uforståelig eller utilstrækkelig. Det er vigtigt, at kommunen altid har den endelige informations-pligt, og at borgeren her har mulighed for endelig orientering ved personligt fremmøde og med bi-sidder, hvis dette ønskes.Ad social pension m.v.Vi er bekendt med de juridiske problemer, der er i forbindelse med udveksling af oplysninger mel-lem myndighederne, men vi mener, at det bør tilstræbes, at det er tilstrækkeligt, at borgeren én gangmeddeler myndighederne ændringer. Det bør således stadig være tilstrækkeligt at give meddelelsetil kommunen om fx flytning, da det bør være muligt, at kommunen videregiver oplysningen tilUDK. Der er en tilsvarende problematik i forhold til afsoning af fængselsstraf.Ældremobiliseringen har ikke forholdt sig til organiseringen m.v. af Udbetaling Danmark samt tillovområder, der ikke umiddelbart vedrører ældreområdet.Vedr. indførelsen af én klageinstans finder Ældremobiliseringen, at med kun 5 udbetalingscentre ogden koordinering der er lagt op til, så er borgerens retssikkerhed tilgodeset.Etablering af UDK vil utvivlsomt skabe nogle problemer for såvel borgeren, som for kommunerneog Udbetaling Danmark. Ældremobiliseringen finder derfor, at det må være hensigtsmæssigt at ind-arbejde en revisionsbestemmelse i loven, således at man i forbindelse med en evaluering af konse-kvenserne af den nye administration på ny tager reglerne op til overvejelse, fx efter en 2-årig perio-de efter implementeringen af samtlige berørte områder.

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om Udbetaling Danmarkog ændring af lov om social pension mv. (fordeling af myndighedsan-svar)Øget digital selvbetjening er omdrejningspunktet i oprettelsen af UdbetalingDanmark og den foreslåede omlægning af administrationen af en række socialeydelser. Efter Ældre Sagens opfattelse må en satsning på øget digital selvbe-tjening sikre både en forbedring af servicen og sikre besparelser på ressourcertil administration. Hvis omlægningen skal blive en succes, stiller det store krav:de digitale løsninger skal både være bedre og nemmere at betjene end idag, og der skal afsættes midler til at udvikle disse nemme løsningerdet en forudsætning for digitaliseringen, at der tages hensyn til de bor-gere, der ikke kan anvende digitale løsninger. Når en minister får be-myndigelse til at gøre digital kommunikation obligatorisk,skalministe-ren være forpligtet til at sikre betjeningen for de ikke-digitale. Det er ik-ke nok, at ministerenkangøre undtagelserder skal afsættes penge til investering i bedre løsninger og uddannelseaf medarbejderneder skal afsættes penge til undervisning af de, der ikke har lært at brugeinternet mv.der skal afsættes midler til at sikre betjeningen af de borgere, der stadigikke kan bruge digitale løsninger

IndledningÆldre Sagen skal indledningsvis konstatere, at der er tale om meget omfatten-de forslag, der primært vedrører administrationen af en række sociale ydelser,men ikke beregningen af de nævnte ydelser. Forslaget er motiveret af et ønskeom, at opnå administrative besparelser, der i høj grad vil blive nået gennem enøget digitalisering af administrationen.Efter Ældre Sagens opfattelse ville det have været et bedre udgangspunkt forden omfattende ændring af administrationen, hvis det primære formål havdeÆldre Sagen ¶ Nørregade 49 ¶ 1165 København KTlf.: 33 96 86 86 ¶ Fax 33 96 86 87 ¶ [email protected] ¶ www.aeldresagen.dkGavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler ¶ Giro 450-5050Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

været en forbedret service for borgerne, og hvis den administrative omlægningvar blevet understøttet af forenklinger af reglerne. Sådanne forenklinger villekunne lette administrationen og mindske behovet for, at borgerne sender in-formationer til det offentlige og omvendt, især hvis forenklingerne var gennem-ført før overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark. Ældre Sagen skal dogopfordre til, at der så efterfølgende gennemføres forenklinger af regelsættenefor de forskellige ydelser, da det vil kunne give anledning til yderligere admini-strative besparelser og bedre service og retssikkerhed for borgerne.DigitaliseringspolitikDet fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslagene, at det er en afgøren-de forudsætning for gennemførelsen af omlægningen og den medfølgende be-sparelse, at kontakten med borgerne i stigende omfang vil være baseret pådigital selvbetjening.Det er i overensstemmelse med den offentlige digitaliseringsstrategi, der satserpå at kommunikation med det offentlige skal være digital fra 2015, og at digitalkommunikation skal være obligatorisk.Ældre Sagen er helt enig i, at de muligheder, der ligger i digitalisering – herun-der udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger – bør udnyttes, både for at for-bedre servicen for borgerne og for at opnå besparelser. Vi understøtter gernedenne proces. For Ældre Sagen er det imidlertid en afgørende forudsætning, atdigitaliseringen ikke medfører forringelser for den del af borgerne, der ikke kananvende digitale løsninger.Ældre Sagen ser allerede i dag en tendens til at befolkningen opdeles i et A- oget B-hold ud fra deres mulighed for at udnytte de digitale løsninger. Det gælderbåde for den private sektor og i forhold til det offentlige, hvor fx ikke-digitaleborgere har betydelige vanskeligheder med at søge fradrag for håndværkerud-gifter efter den såkaldte ”BoligJobordning”. De tilbagemeldinger, Ældre Sagenhar modtaget fra medlemmer, viser, at der både er problemer med at hjælpeborgere, der henvender sig i skattecentrene, og med den telefoniske vejled-ning. Der har således været eksempler på, at det ikke har været muligt atoverbevise SKAT’s medarbejdere om, at man skal have tilsendt en ansøgnings-blanket på papir.Ældre Sagen skal henlede opmærksomheden på, at ifølge Danmarks Statistiksundersøgelse af befolkningens brug af internet i 2011, har mere end ½ millionborgere over 16 år aldrig brugt internettet. Heraf er ca. � over 65 år. Dan-marks Statistiks undersøgelse viser samtidig, at der er mange, der har adgangtil internettet, men som langt fra har de færdigheder, der er nødvendige for atkunne anvende de nuværende digitale selvbetjeningsløsninger. Det er ogsånødvendigt at understrege, at der indenfor gruppen af 65+årige er store al-dersbetingede forskelle i it-anvendelsen. Danmarks Statistiks undersøgelse vi-ser fx, at 74% af de 65-69-årige har brugt internettet inden for en 3-månedersperiode, mens den tilsvarende andel for de 85-89-årige kun er 10%. (Jf. i øv-rigt vedhæftede notat om de ældres anvendelse af it).Antallet af ikke-digitale vil falde i de kommende år, alene fordi it-kendskab ermere udbredt blandt de nye pensionister, end i de ældre årgange. Dertil kom-

mer forhåbentligt, at en del af de, der ikke kan bruge digitale løsninger i dag -fordi de aldrig har lært det, fordi de ikke har en PC, og fordi de ikke har adgangtil internettet - i de kommende år søger kurser eller på anden måde opnår denødvendige færdigheder og foretager de nødvendige indkøb af PC, programmerog internetforbindelser.Uanset hvor stor en uddannelsesindsats der gøres, forventer Ældre Sagen imid-lertid, at der også efter 2015 vil være mange, herunder et betydeligt antal æl-dre borgere, der ikke er i stand til at anvende digitale løsninger. Ældre Sagensavner konkrete vurderinger fra det offentlige, der viser den forventede udvik-ling i antallet af ikke-digitale frem til 2015, og vi savner frem for alt en samletoffentlig strategi for den fremtidige betjening af de ikke-digitale borgere.Ældre Sagens bemærkninger er i første række knyttet til forslaget om sagsbe-handling og administration i Udbetaling Danmark og ændringerne vedrørendesocial pension og boligstøtte. Ældre Sagen har løbende haft mulighed for atdrøfte forslagene med Beskæftigelsesministeriet hhv. Socialministeriet og Ud-betaling Danmark projektorganisationen, og det har efter Ældre Sagen opfattel-se været en udbyttegivende proces, som vi ser frem til at fortsætte fremover.Sagsbehandling og administration i Udbetaling DanmarkSagsbehandling og vejledningDet foreslåede split af opgaveområder mellem Udbetaling Danmark og kommu-nerne er efter Ældre Sagens opfattelse hensigtsmæssigt.Selve opdelingen af en række områder på to myndigheder udgør selvsagt enudfordring, og her er det efter Ældre Sagens opfattelse vigtigt, at kommunernehar ressourcer til at yde den vejledning til borgerene, der lægges op til i lov-forslaget. Her tænkes både på antallet af ansatte og de ansattes kvalifikationeri forhold til de nye opgaver, ligesom det er vigtigt, at Udbetaling Danmarksmedarbejdere hele tiden – på et overordnet niveau - er opdateret om, hvilkeforskellige muligheder, der er for hjælp i den sociale lovgivning. Dette for atsikre, at borgere altid henvises til en helhedsorienteret vejledning i kommunen,når der er behov for det.I lovforslagets § 3 og 4 med tilhørende bemærkninger er vejledingsopgavernebeskrevet nærmere. Som udgangspunkt finder Ældre Sagen, at alle borgere,der ønsker vejledning, skal have den. Betoningen af borgere ”medsærligebe-hov” kan tolkes således, at ”almindelige borgere” ikke skal forvente vejledning,selvom de har behov, men primært vil være henvist til digital selvbetjening.Ældre Sagen ser her frem til, at der sker en væsentlig forbedring af funktioner-ne på borger.dk, hvis flertallet skal kunne betjene sig selv, foretage hypotetiskeberegninger o.l. indenfor de områder, der overgår til Udbetaling Danmark.Ældre Sagen finder dog samtidig, at lovforslagets beskrivelse af borgere ”medsærlige behov”, herunder de overvejelser, der er redegjort for i bemærkninger-ne, og de skitserede løsningsmuligheder, skaber større klarhed om problemer-ne, og den hjælp borgerne kan forvente.

En af grupperne med ”særlige behov” er ifølge bemærkningerne de borgere,der ikke kan anvende digital selvbetjening. Ældre Sagen er enig i, at dennegruppe vil have behov for hjælp. Beskrivelsen af den hjælp, der kan forventes ikommunerne, viser imidlertid også mulige begrænsninger i den foreslåede løs-ning. Som det fremgår af bemærkningerne til § 4, er det hensigten, at borger-service skal understøtte, at så mange som muligt anvender digital selvbetje-ning, og at hjælpen skal ses i sammenhæng med ressourcerne i borgerservice.Dette er for så vidt ok, dog under den afgørende forudsætning, at afgørelsenom hjælp/ikke hjælp sker ud fra den enkelte borgers behov og ikke ud fra enkommunal ressourcevurdering.Ældre Sagen finder det dog positivt, at det i bemærkningerne præciseres, at”borgerens egen beskrivelse af behovet for at modtage hjælp skal tillægges enbetydelig vægt i kommunens vurdering af, hvilken hjælp borgeren skal modta-ge.” Det kan imidlertid være en svaghed i denne sammenhæng, at borgerenikke kan klage over kommunens vurdering af, om borgeren har behov for vej-ledning.Ældre Sagen noterer, at kommunen ifølge bemærkningerne ikke kan nægte atvideresende en ikke-digitalt indsendt ansøgning til Udbetaling Danmark. Detbør præciseres, om dette også gælder i det omfang Social- og integrationsmini-steren udnytter bemyndigelsen i § 13 til at gøre digital kommunikation obliga-torisk.En anden åbenbar svaghed er, at hjælp fra kommunen er betinget af, at bor-gerne møder frem i borgerservice. Ældre Sagen forventer imidlertid, at mangeborgere, der ikke behersker digitale selvbetjeningsløsninger, heller ikke vil mø-de personligt frem i borgerservice. Det kan dels være borgere, der f.eks. pågrund af funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at møde frem, eller sompga. lang transporttid ikke i praksis kan møde frem, og borgere, der opgiverfremmøde efter en vurdering af ”problemet størrelse”. Det kan betyde, at engruppe borgere ikke får den hjælp eller de ydelser, de er berettigede til.I bemærkningerne nævnes også, at der kan henvises til frivillige rådgivninger.Ældre Sagen medvirker gerne i den forbindelse, men skal understrege, at derer grænser for, hvilke opgaver frivillige kan løfte. Det er muligt for frivillige atvejlede i fx brugen af offentlige digitale løsninger, men udover, at de frivilligesmedvirken afhænger af lyst og personligt overskud, er det også en forudsæt-ning, at der er de nødvendige fysiske rammer, i form af lokaler og pc’er mv.Det er ligeledes nødvendigt, at der er gode demomiljøer, således at frivilligeikke skal demonstrere løsninger ved at anvend egne cpr. nr. o.l. Den frivilligevejledning skal efter Ældre Sagens opfattelse ske, uden at hverken den frivilli-ge, eller den der søger vejledning, får adgang til andres personlige oplysninger.Udveksling af oplysningerUdbetaling Danmark får kompetence på nogle sagsområder, som tidligere lå ikommunen. Derfor vil der blive behov for udveksling af oplysninger mellem deto myndigheder.Ældre Sagen lægger vægt på, at der sikres en smidig sagsbehandling, således,at borgeren ikke skal give samme oplysninger til flere myndigheder, og således

at oplysninger, der evt. gives til ”den forkerte myndighed”, videregives til denrette myndighed. Endvidere bør borgeren løbende holdes orienteret om sags-forløbet – hvem der behandler sagen, forventet sagsbehandlingstid mv.Ældre Sagen finder samtidig, at det er vigtigt, at borgeren i forbindelse medansøgning om en ydelse ikke kun bliver oplyst om, at sådanne udvekslingerkan foretages, men også hvornår myndighederne fx vil udveksle oplysningeruden forudgående samtykke. Det skal desuden være helt klart mellem de tomyndigheder, hvem der er forpligtet til at partshøre i forbindelse med udveks-ling af oplysninger.Ældre Sagen skal endvidere bemærke, at idet der åbnes for en adgang til atvideresende oplysninger uden samtykke fra borgere, så skal myndighederneogså i hvert tilfælde vurdere nødvendigheden af indhentelse og videregivelse afoplysninger. Den rekvirerende myndighed skal således altid præcisere, hvilketype oplysninger der ønskes, og hvad de præcist skal bruges til. Ligesom denafgivende myndighed i hvert tilfælde skal vurdere, om de ønskede oplysningerer nødvendige. Videregivelse af oplysninger uden borgerens samtykke må ikkeblive noget, der bare sker pr. automatik.Obligatorisk digital kommunikationI den foreslåede § 13 får Socialministeren bemyndigelse til at gøre digitalkommunikation obligatorisk. Det er ifølge bemærkningerne en ”omskrivning ogpræcisering” i forhold til § 7 i loven om etablering af Udbetaling Danmark. EfterÆldre Sagens opfattelse er en ændring fra, at ministrene kan ” fastsætte reglerom ret til at modtage henvendelser fra Udbetaling Danmark i elektronisk form(digital kommunikation)” til at ministeren kan fastsætte regler om at ”kommu-nikation mellem Udbetaling Danmark og andre myndigheder samt mellem Ud-betaling Danmark og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikati-on)” betydeligt mere end en redaktionel ændring.I det foreslåede stk. 2 får ministeren mulighed for at undtage nogle grupper frapligten til at kommunikere digitalt, og bemærkningerne til stk. 2 viser, at So-cialministerieteropmærksom på de problemer, obligatorisk digital kommunika-tion vil give for mange ikke-digitale borgere.Ældre Sagen finder imidlertid ikke, at det er tilstrækkeligt, at socialministerenkanundtage visse grupper. Ældre Sagen foreslår, at § 13, stk. 2 ændres, så”Social- og integrationsministerenskalfastsætte regler om, at nærmere angiv-ne sagsområder og borgere skal være undtaget fra kravet om digital kommuni-kation”.Ældre Sagen finder, at et sådant krav også bør indsættes i andre love, hvor enminister er bemyndiget til administrativt at gøre digital kommunikation obliga-torisk.Vi finder det ikke beroligende, at der i bemærkningerne henvises til den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi. En række af de udmeldinger, der kommer frasåvel politikere som administrative myndigheder, viser en meget unuanceretfortolkning af ”obligatorisk”.

Ældre Sagen noterer sig, at det af bemærkningerne fremgår, at borgerne fort-sat skal ”kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kom-munikerer med Udbetaling Danmark” og at ”hjemlen i § 13, stk. 1 ikke kan ud-nyttes til fuldstændig at afskære personer fra at henvende sig til UdbetalingDanmark på andre måder end ved elektronisk dokumentation.” Det er efter Æl-dre Sagens opfattelse meget vigtigt, at den digitale kommunikation udformes,så det er muligt for borgerne at lade sig repræsentere af andre, men Ældre Sa-gen savner en uddybning af, hvad henvendelser ”på andre måder” end digitaler, især om det er fortsat adgang til at modtage og sende oplysninger pr. brev.ATP og Udbetaling DanmarkÆldre Sagen lægger vægt på, at der fortsat ikke er nogen økonomisk risiko forATP i forbindelse med varetagelsen af opgaver for Udbetaling Danmark. I denforbindelse har Ældre Sagen noteret sig, at den foreslåede ændring af Udbeta-ling Danmarks adgang til at optage lån ifølge bemærkningerne medfører, atATP vil kunne yde lån til Udbetaling Danmark. Efter Ældre Sagens opfattelsebør adskillelsen af ATP’s og Udbetaling Danmarks økonomi sikres ved at ATP ogfinansielle institutioner, hvor ATP har en dominerende indflydelse, ikke kan ydelån til Udbetaling Danmark.Fordeling af myndighedsansvar på konkrete ydelsesområderÆldre Sagen har bemærket, at der som et ”overordnet princip” ikke foreslåsændringer i de materielle regler. Vi er som udgangspunkt enig i, at en sikker”overdragelse” er vigtigere end evt. forbedring af reglerne for de forskelligeydelser. Dog finder vi, at det vil forbedre forståelsen af forslagene og de admi-nistrative besparelser, hvis mulige regelforenklinger blev nævnt. Ældre Sagenhar fx tidligere foreslået, at der indføres en ”årsopgørelse” for de sociale ydel-ser, på samme måde som det kendes for skat. Det ville efter vores opfattelsegøre det muligt at forenkle regler om omberegning, reducere behovet for om-beregninger i løbet af året, og overflødiggøre at borgerne løbende skal indsen-de oplysninger. Ældre Sagen skal opfordre til, at disse regelforenklinger gen-nemføres efterfølgende.Ældre Sagens bemærkninger til de konkrete ydelsesområder er begrænset tilforslagene om ændring af lov om social pension og om boligstøtte.De nævnte ydelser overgår efter forslaget til Udbetaling Danmark den 1. febru-ar 2013. Det er efter Ældre Sagens opfattelse ikke den mest hensigtsmæssigedato. Erfaringsmæssigt giver de ændringer, der ved årsskiftet sker i beregnin-gen af pension, boligstøtte mv. anledning til mange spørgsmål. Med den fore-slåede skæringsdato vil borgere, der første gang modtager ændret pension mv.pr. 31. januar 2013, skulle rette spørgsmål om beregningen til en anden myn-dighed end den, der har foretaget beregningen. Derfor vil en skæringsdato, derligger 2 måneder senere, efter Ældre Sagen opfattelse være mere hensigts-mæssig.

FolkepensionDet foreslåede opgavesplit på pensionsområdet er efter Ældre Sagens opfattel-se fastlagt på en hensigtsmæssig måde, når administrationen skal deles mel-lem Udbetaling Danmark og kommunerne.Ældre Sagen finder det vigtigt, at borgerne så vidt mulig kun skal give oplys-ninger til én myndighed, og at det er én myndighed, der træffer afgørelser pået givet område. Ældre Sagen finder det således hensigtsmæssigt, at det aleneer Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser mht. opgørelse af indtægts-grundlag og formue for de ydelser, der er afhængige af indkomst- og formue-forhold.Vi ser herunder frem til, at selve pensionsmeddelesen (og boligstøttemeddelel-sen) forbedres, så det tydeligere fremgår, på hvilket grundlag pensionen (ogboligstøtten) er beregnet. Det vil gøre det lettere for borgeren at forstå æn-dringer, og vil dermed i sig selv reducere behovet for kontakt til UdbetalingDanmark.Med hensyn til de foreslåede ændringer til § 41, hvor borgerne skal give med-delelse til både kommunen og Udbetaling Danmark, finder Ældre Sagen deturimeligt, at en ændring, der skal give administrative forenklinger, medfører, atborgerne skal give meddelelser til flere myndigheder. Ifølge §§ 6, 7 og 9 i for-slag om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark, skal Udbeta-ling Danmark og kommunerne udveksle oplysninger. Derfor bør det ikke værenødvendigt, at borgeren giver oplysninger til begge myndigheder.BoligstøtteÆldre Sagen kan tilslutte sig det foreslåede opgavesplit. Det kan dog give pro-blemer, at lån til beboerindskud fortsat administreredes af kommunerne.Venlig hilsen