L 85 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske Advokateroplyser, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger.Det erstatsforvaltningernesvurdering, at ændringerne ikke vil få mærkbar betyd-ning for opgaverne i beskæftigelsesankenævnene. Forslaget giver derfor ikke stats-forvaltningerne anledning til bemærkninger.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)noterer sig, at forlængelse af an-meldelsesfristen fra 4 til 5 uger efter det oplyste indebærer, en administrativ lettelsefor arbejdsgiveren i form af færre sygeforløb, der skal anmeldes. Det fremgår afkonsekvensvurderingen af lovforslaget, at det medfører mindre administrative let-telser for erhvervslivet, men ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.På den baggrund harFAikke særlige bemærkninger til lovforslaget.Lederneser positivt på forenklinger og administrative lettelser til gavn for virk-somheder og ledere, så uhensigtsmæssige og tidskrævende procedurer i lovgivnin-gen, som lægger beslag på administrativ tid i virksomhederne, bliver reduceret.Ændring af anmeldelsesfrist fra 4 til 5 uger for en arbejdsgiver, der udbetalerløn under sygefraværet

DA og SALAhilser beskæftigelsesministerens initiativ med at lave administrativelettelser for virksomheder velkommen. Procedurer vedrørende sygefravær tagermeget administrativ tid for virksomhederne pga. uhensigtsmæssig indretning aflovgivning i forhold til den hverdag, som er på virksomhederne.DA og SALAfinder, at lovforslaget er med til at sikre, at virksomheden har mulig-hed for at anmelde sygefraværet i takt med andre administrative rutiner i virksom-hederne i løbet af de 5 uger fra 1. fraværsdag. Udvidelsen er også helt nødvendig ilyset af udvidelsen af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 dage fra 2012. Virksomhe-der kommer fra årsskiftet således til at anmelde sygefravær under 30 dage ”forgæ-ves” til kommunen, da virksomhederne afholder alle udgifter til løn og sygedag-penge.DA og SALApåpeger, at lovforslaget samtidigt medfører administrative lettelseraf administrationen i kommunen i form af udnyttelse af fordelene ved digitale løs-ninger, så udsendelse af underretningsbreve sker automatisk fra SDPI-løsningen.Justeringer i SDPI-løsningen som følge af ændring af anmeldelsesfristenDA og SALAforudsætter, at SDPI-løsningen indrettes sådan, at virksomhederneogså her har mulighed for at opnå de foreslåede administrative lettelser, der er for-bundet med, at anmeldelsesfristen i sygedagpengeloven bliver rykket med en uge.Det betyder f.eks., at virksomhederne skal kunne anmelde sygefraværet i hele peri-oden fra 1. fraværsdag inden anmeldelsesfristen på 5 uger via SDPI-løsningen.Ledernepåpeger, at det i bemærkningerne bør præciseres, at SDPI-løsningen ju-steres svarende til anmeldelsesfristen på senest 5 uger.Kommentar:En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtageres sygefravær, skal efterforslaget anmelde sygefraværet til kommunen senest 5 uger efter 1. fraværsdag.Det gælder alene for fravær som strækker sig ud over den periode, hvori arbejds-giveren har pligt til at udbetale sygedagpenge. Derved sikres, at kommunen ikkemodtager besked om kortvarigt sygefravær, hvor kommunen ikke har pligt til at fo-retage sygeopfølgning eller udbetale sygedagpenge til lønmodtageren.Arbejdsgiverne anvender SDPI-løsningen i forbindelse med anmeldelse af sygefra-været til kommunen.For at sikre, at kommunerne alene modtager besked om det længerevarende syge-fravær, kan arbejdsgiveren i dag signere anmeldelsen i SDPI-løsningen, når der ergået mindst 15 dage efter første fraværsdato. Først efter signering bliver indberet-ningen stillet til rådighed for kommunen. Ved ændring af arbejdsgiverens anmel-delsesfrist fra 4 til 5 uger, vil fristen for signering tilsvarende blive ændret, så sig-neringen kan ske, når der er gået mindst 23 dage.Er der grundlag for tidlig refusion – eksempelvis når der er tale om et sygefraværomfattet af en § 56-aftale eller der er tale om et fleksjob - kan arbejdsgiveren sig-nere indberetningen på datoen for sygedagpengerettens indtræden (typisk førstefraværsdato eller dagen efter for de forsikrede arbejdsgivere).

For at hjælpe arbejdsgiverne med at holde styr på indberetningerne og fristernefor anmeldelse, har SDPI-løsningen indbygget et venteregister. Det er et register,som gemmer arbejdsgiverens indberetninger, der endnu ikke kan signeres og afle-veres til kommunen.Venteregistret giver besked til arbejdsgiveren, når det bliver muligt grundet tidsfri-sterne at signere indberetningen. Venteregisteret vil blive justeret som følge af denye anmeldelsesfrister.Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at foretage ændringer i lovforslaget.Stabil drift af SDPI-løsningen en forudsætningDA og SALAser sig nødsaget til at skærpe opmærksomheden på, at digitale løs-ninger alene medfører administrative lettelser, såfremt de fungerer efter hensigten.Som SDPI-løsningen fungerer i øjeblikket, er detDA og SALAopfattelse, at detgiver store frustrationer i virksomhederne, og giver yderligere pres i en i forvejentravl hverdag.DA og SALAskal derfor opfordre til, at de løbende holdes oriente-ret om de uhensigtsmæssigheder, der er i øjeblikket, og hvornår Arbejdsmarkeds-styrelsen forventer problemerne er løst. I den mellemliggende tid forventerDA ogSALA,at der ses med milde øjne på anmeldelser og anmodninger, der modtagesfor sent på grund af disse nedbrud.Kommentar:SDPI-løsningen blev obligatorisk den 1. september 2011 og modtager hver månedmere end 100.000 indberetninger om sygedagpenge og 30.000 indberetninger ombarseldagpenge. Løsningen har efter 1. september 2011 været ramt af mindredriftsforstyrrelser. På SDPI-løsningens hjemmesidewww.nemrefusion.dkfindes enoversigt over antallet af indberetninger, samt en status over driftsforstyrrelser.Dispensationsreglerne i sygedagpengeloven blev justeret den 1. juli 2011 som følgeaf SDPI-løsningen. Kommunerne har således mulighed for at give dispensation,hvis overskridelse af en frist skyldes driftsforstyrrelser i SDPI-løsningen af et om-fang og en varighed, der har afskåret den selvstændige eller arbejdsgiveren fra atanmelde rettidigt.Indførelse af anmeldelsespligt for arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn undersygefraværet

Bestemmelsen burde i stedet have været affattet således: ”§ 40, stk. 2. En arbejds-giver, der alene udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmod-tageres sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommu-ne senest en uge efter, at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.”Kommentar:I lovforslaget, som blev sendt i høring, var der en uklar formulering af § 40, stk. 2.Den korrekte formulering, som er indarbejdet i lovforslaget, er følgende:” Stk. 2. En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden un-der en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerensopholdskommune senest en uge efter, at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgi-veren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel10.”Øgede administrative byrder for arbejdsgiverneDA og SALAkonstaterer, at beskæftigelsesministeren med lovforslaget samtidigtlægger op til at ændre på, hvem der har ansvaret for at anmelde sygefraværet tilkommunen for medarbejdere, der ikke er berettiget til løn eller sygedagpenge forvirksomheden, men kan modtage sygedagpenge fra kommunen. Samtidigt læggesder med lovforslaget op til at ændre på, hvem der har ansvaret for at anmelde syge-fravær til kommunen for medarbejdere, der har fået udbetalt sygedagpenge fra ar-bejdsgiveren i arbejdsgiverperioden.Det finderDA og SALAer uheldigt, da det går den modsatte vej af at lette virk-somheder for byrder og lette virksomhedernes administration på området.I den nuværende lovgivning er det den enkelte lønmodtager, der selv har ansvaretfor at melde sygefravær til kommunen, da det er den enkelte, der skal modtage sy-gedagpenge fra kommunen, såfremt vedkommende er berettiget. Arbejdsgiverenskal til gengæld være behjælpelig med at indberette oplysninger, der skal anvendessom baggrund for at vurdere, om den enkelte er berettiget til at modtage sygedag-penge og til at beregne sygedagpengesatsen i kommunen, når medarbejderen an-moder herom.DA og SALAfinder, at den nuværende arbejdsfordeling bør fast-holdes ved en ændring af loven, idet anmeldelse af sygefravær for at være beretti-get til udbetalingen af sygedagpenge i disse tilfælde alene er et mellemværendemellem den sygemelde og kommunen.Ledernepåpeger, at forslaget lægger op til, at det er arbejdsgiveren, der skal an-melde sygefravær til kommunen for en lønmodtager, der ikke er berettiget løn ellersygedagpenge fra virksomheden, men kan modtage sygedagpenge fra kommunen istedet. Forslaget indebærer, at virksomheder og ledere pålægges en administrativopgave, som peger i modsat retning af intentionen om at lette virksomheders og le-deres administrative byrder.Kommentar:Begrundelsen for at indføre en pligt for arbejdsgiveren til at anmelde lønmodtage-rens sygefravær til kommunen er, at dette vil sikre, at sygedagpengesagen oprettesdigitalt via SDPI-løsningen med dertil hørende kontrolelementer og effektivise-

ringspotientiale i kommunerne. Derved kan der frigives ressourcer til brug for eneffektiv sygeopfølgning.Arbejdsgiverens pligt til at anmelde sygefraværet skal ses i sammenhæng med, atlønmodtageren har pligt til at meddele sygdom til arbejdsgiveren, at arbejdsgive-ren ved om han i forhold til ansættelsesforholdet er forpligtet til at udbetale lønunder sygefraværet, samt at han skal udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperio-den. Derudover er det arbejdsgiveren, som har de aktuelle oplysninger om lønmod-tagerens ansættelses- og lønforhold. Disse oplysninger er afgørende for, om løn-modtageren opfylder betingelserne for at få udbetale sygedagpenge fra kommunen.Arbejdsgiveren har allerede i dag pligt til at afgive disse oplysninger til kommunentil brug for lønmodtagerens sag om ret til sygedagpenge. Det nye ved forslaget ersåledes alene, at der i sygedagpengeloven indsættes en pligt for arbejdsgiveren tilat anmelde sygefraværet inden for en frist. Ved arbejdsgiverens anmeldelse af sy-gefraværet skal arbejdsgiveren afgive de samme oplysninger til kommunen, som idag.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.AnmeldelsesfristerneI § 40 stk. 2 og stk. 3, er der angivet anmeldelsesfrister på hhv. en uge og 14 dage.Det er meget korte frister for virksomhederne.DA og SALAimødeser, at det isærvil give virksomhederne store administrative udfordringer i forhold til afholdelse afferie blandt administrativt personale.DA og SALApåpeger, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på, at der ikke ertale om, at virksomhederne ikke ønsker at medvirke til, at medarbejderen kan få sinsag vurderet af kommunen, men at det i stedet handler om, at virksomhedens andremedarbejdere der, jf. ferieloven, skal afholde ferie.For så vidt angår den foreslåede § 40, stk. 3, erAnkestyrelsenopmærksom på, atanmeldelsesfristen er 14 dage. Det synes ikke at være begrundet i bemærkningernetil forslaget, hvorfor fristen er længere, end den er efter den nugældende § 38, stk.1, og længere, end den foreslåede frist for arbejdsløshedskasser, jf. § 40 a, stk. 1.Det kunne overvejes at begrunde dette nærmere.Kommentar:Fristen for arbejdsgiverens anmeldelse af lønmodtagerens sygefravær til kommu-nen er fastsat ud fra, om arbejdsgiveren 1) betaler løn under sygefraværet, 2) aleneudbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden eller 3) ikke udbetaler løn og ikkehar pligt til at udbetale sygedagpenge til lønmodtagere under sygefraværet.1) Arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefraværet:Arbejdsgiveren skal efter forslaget anmelde sygefraværet til kommunen senest 5uger efter 1. fraværsdag. Formålet med anmeldelsen er at sikre, at kommunen fårbesked om lønmodtagerens sygefravær, og derved kan iværksætte sygeopfølgning.Lønmodtageren modtager i denne situation løn under sygefraværet fra arbejdsgi-veren, og skal derfor ikke have udbetalt sygedagpenge fra kommunen. Derimod

kan arbejdsgiveren have ret til at modtage sygedagpengerefusion fra kommunen –svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren ville være berettiget til frakommunen, såfremt han ikke fik løn under sygefraværet.2) Arbejdsgiveren udbetaler ikke løn under sygefraværet, men skal udbetale syge-dagpenge i arbejdsgiverperioden:Arbejdsgiveren skal efter forslaget anmelde sygefraværet til kommunen senest enuge efter, at udbetalingen af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt. Formåletmed anmeldelsen er at sikre, at kommunen får besked om lønmodtagerens sygefra-vær, og derved kan iværksætte sygeopfølgning. Lønmodtageren skal i denne situa-tion have udbetalt sygedagpenge fra kommunen, såfremt han opfylder betingelserherfor. Fristen på en uge skal ses i forhold til, at arbejdsgiveren i denne situationhar været bekendt med sygefraværet i en længere periode, idet han har udbetaltsygedagpenge i arbejdsgiverperioden.3) Arbejdsgiveren udbetaler ikke løn under sygefraværet, og arbejdsgiveren skalheller ikke udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden:Arbejdsgiveren skal efter forslaget anmelde sygefraværet til kommunen senest 14dage efter 1. fraværsdag. Formålet med anmeldelsen er at sikre, at kommunen fårbesked om lønmodtagerens sygefravær, og derved kan iværksætte sygeopfølgning.Lønmodtageren skal i denne situation have udbetalt sygedagpenge fra kommunen,såfremt han opfylder betingelserne herfor. Fristen på 14 dage skal ses i forhold til,at arbejdsgiveren i denne situation hverken udbetaler løn eller sygedagpenge, oghans frist derfor regnes fra 1. fraværsdag. Der er derved taget højde for, at ar-bejdsgiveren i denne situation får en længere frist, end i de situationer hvor ar-bejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge eller løn under sygefraværet.Arbejdsløshedskassen skal ifølge forslaget anmelde et dagpengeberettiget ledigtmedlems sygefravær til kommunen senest en uge efter, at medlemmet har givet be-sked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen. Formålet med anmeldelsen er atsikre, at kommunen får besked om den lediges sygefravær, og derved kan iværksæt-te sygeopfølgning. Den ledige skal i denne situation have udbetalt sygedagpengefra kommunen. Fristen på en uge skal ses i forhold til at arbejdsløshedskassensprimære opgave er at sikre, at den ledige får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge un-der ledighed.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Lønmodtagers frist for anmodning om sygedagpenge fra kommunen

Kommentar:Efter sygedagpengelovens § 35, stk.1, skal en lønmodtager anmelde sygefravær tilarbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse,medmindre der i personalecirkulære el. lign. er fastsat en anden frist.Pligten gælder i de tilfælde, hvor lønmodtageren er i aktuel beskæftigelse og uan-set, om lønmodtageren har ret til løn under sygdom, ret til sygedagpenge fra ar-bejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller skal have sygedagpenge fra kommunenunder hele fraværet.En lønmodtager, der ikke er i aktuel beskæftigelse, og som ikke er dagpengeberet-tiget medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos kom-munen senest en uge efter 1. fraværsdag.Der er derved sikret, at der for alle lønmodtagere i et aktuelt ansættelsesforhold erfastsat regler om anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Præcisering af hvem der skal anmode om sygedagpenge fra kommunenAnkestyrelsener i tvivl om, hvorvidt den foreslåede § 38, stk. 1, sammenholdtmed stk. 3 og stk. 6, vil medføre, at alle sygemeldte skal anmelde sygefravær tilkommunen. Dvs., at også personer, der modtager løn under sygdom, forpligtes tilat anmelde sit sygefravær til kommunen.Denne ændring synes i givet fald ikke at være begrundet i lovforslagets bemærk-ninger til nr. 4-7.Kommentar:Det er alene lønmodtagere, der ønsker at modtage sygedagpenge fra kommunen,som skal anmode herom.Som følge af bemærkningen er lovforslagets § 38, stk. 1, præciseret og ændret tilfølgende:”§ 38.Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 da-ge efter afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen på baggrund af ar-bejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har løn-modtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sy-gedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelse af underretningsbrevetfra SDPI-løsningen på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning.”Konsekvens for lønmodtageren hvis fristen for anmodning om sygedagpenge ik-ke overholdesKTOpåpeger, at der i bemærkningerne ikke er en klar angivelse af konsekvensenaf, at lønmodtager ikke overholder 8-dages fristen for anmodning om sygedagpen-ge fra kommunen. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til lønmodtagerens pligttil at kontakte kommunen senest 3. uger fra 1. fraværsdag, hvis der ikke er sendt etunderretningsbrev fra SDPI-løsningen.

Generelt for de nye ændringer serFTF,at konsekvenser for lønmodtageren for ik-ke at overholde de angivne frister ikke fremgår af lovforslaget eller i de almindeli-ge bemærkninger til loven, hvilket er uacceptabelt.Kommentar:Overholder lønmodtageren ikke fristen for anmodning om sygedagpenge fra kom-munen, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodnin-gen modtages. Det fremgår af den gældende § 38, stk. 6. Der foretages ingen æn-dringer heri med dette lovforslag.Kommunen har mulighed for at udbetale sygedagpenge fra tiden før anmodnings-dagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet harværet forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende for-hold har bevirket, at anmeldelsen ikke er sket rettidigt. Anmeldelsesfristen kan dogikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommensindtræden.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Lønmodtagerens pligt til at anmelde inden for 3 uger, hvis der ikke er sendt etunderretningsbrev fra SDPI-løsningenFor så vidt angår den foreslåede § 38, stk. 3, skalAnkestyrelsenbemærke, at detsjældent vil være muligt for en sygemeldt lønmodtager, hvor arbejdsgiveren udbe-taler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, at anmode kommunen om sygedagpen-ge inden for fristen på 3 uger. Dette skyldes, at arbejdsgiveren endnu ikke har an-meldt sygefraværet på dette tidspunkt, jf. den foreslåede § 40, stk. 2, 2. pkt. Detkunne overvejes, om der ikke bør gælde forskellige frister for henholdsvis en for-sikret ledig, en lønmodtager, hvor arbejdsgiveren skal betale sygedagpenge i en ar-bejdsgiverperiode, og en lønmodtager, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale syge-dagpenge i en arbejdsgiverperiode.Kommentar:Den foreslåede formulering af § 38, stk. 3, er alene en beskrivelse af den situation,hvor den sygemeldte lønmodtager skal modtage sygedagpenge fra 1. fraværsdagfra kommunen.Da situationen endvidere kan opstå i det tilfælde, hvor lønmodtageren modtagersygedagpenge fra arbejdsgiveren i begyndelsen af sygefraværet, er følgende formu-lering af § 38, stk. 3 indarbejdet i lovforslaget:”Stk. 3. Er der ikke sendt et underretningsbrev fra SDPI-løsningen trods lønmod-tagerens anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen,skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter 1.fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra kommunen fra 1.fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren iarbejdsgiverperioden eller en del af denne, skal lønmodtageren anmode om syge-dagpenge fra kommunen senest 3 uger efter udbetalingen fra arbejdsgiveren er op-hørt. Anmodning sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres afkommunen.”

DA og SALAhar forstået på beskæftigelsesministerens udlægning af den foreslåe-de løsning i § 40, stk. 3 - hvor sygemeldte selv skal indberette sygefravær, såfremtarbejdsgiveren ikke har gjort det - ikke kan medføre, at arbejdsgiveren overtageransvaret for, at sygemeldte eventuelt mister retten til sygedagpenge. Dette skalfremgå af bemærkningerne til lovforslaget.DA og SALAforudsætter, at arbejdsgivere heller ikke kan gøres erstatningsansvar-lige i forhold til § 40, stk. 2. Det skal præciseres i bemærkningerne, at virksomhe-derne ikke på nogen måde kan gøres ”erstatningsansvarlige” over for kommuneneller den ansatte vedrørende for sene eller manglende indberetninger om den enkel-tes ansættelses- og lønvilkår.KLhenleder opmærksomheden på, at det fremgår af forslaget til ny § 38, stk. 3, aten lønmodtager eller et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskas-se skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag,hvis de ikke har modtaget et underretningsbrev fra SDPI-løsningen.KLpåpeger, atdenne regel måske kan medføre, at der er arbejdsgivere eller a-kasser, som bevidstundlader at indberette via SDPI-løsningen. Der bør derfor følges op på denne be-stemmelse i forhold til misbrug.KTOfinder det uhensigtsmæssigt, at det er den sygemeldte lønmodtager, som isidste ende pålægges en ”handlepligt” til atter at foranstalte udbetaling af sygedag-penge fra kommunen til trods for, at lønmodtageren allerede har anmeldt sygefra-været til arbejdsgiveren, netop med lovforslaget pålægges at anmelde sygefraværet/ starte sygedagpengesagen op over for kommunen inden for en bestemt frist.FTFanfører, at lovforslaget pålægger lønmodtageren en pligt til at reagere aktivt,hvis der ikke er sendt et underretningsbrev fra SDPI-løsningen til lønmodtageren,selv om lønmodtageren allerede har opfyldt sin pligt til at anmelde sygefraværet tilarbejdsgiveren. Her fastsættes en pligt til, at lønmodtageren skal kontakte kommu-nen senest 3 uger fra 1. fraværsdag. Det er helt urimelig at pålægge lønmodtagerenansvaret for, at arbejdsgiveren opfylder sin forpligtelse og at SDPI- løsningen fun-gerer, som den er tænkt.Kommentar:Forslagets § 38, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse til § 38, stk. 1. Som hovedre-gel skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage ef-ter afsendelsen af underretningsbrevet fra SDPI-løsningen på baggrund af ar-bejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har løn-modtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sy-gedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelse af underretningsbrevetfra SDPI-løsningen på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning.Er der ikke afsendt et underretningsbrev fra SDPI-løsningen, trods lønmodtagerensanmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen, skallønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter 1. fra-værsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i ar-bejdsgiverperioden eller en del af denne, skal lønmodtageren anmode om sygedag-

penge fra kommunen senest 3 uger efter udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.Anmodning sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kom-munen.På denne måde sikres, at lønmodtageren kan anmode om sygedagpenge fra kom-munen trods det manglende underretningsbrev fra SDPI-løsningen. Fristen på 3uger er fastsat ud fra, at lønmodtageren skal have en rimelig frist efter først at ha-ve afventet modtagelsen af underretningsbrevet.Det manglende underretningsbrev fra SDPI-løsningen kan skyldes, at arbejdsgive-ren eller arbejdsløshedskassen ikke har indberettet sygefraværet til kommunen viaSDPI-løsningen, eller at der ved en fejl fra SDPI-løsningen ikke er afsendt et un-derretningsbrev til lønmodtageren.For så vidt angår DA og SALA´s bemærkninger om, at en arbejdsgiver ikke skalkunne gøres erstatningsansvarlig overfor lønmodtageren for manglende anmeldel-se af sygefraværet til kommunen, kan det oplyses, at dette afgøres efter dansk retsalmindelige regler om erstatningsansvar. Lovforslaget ændrer ikke på disse.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Lønmodtagerens pligt til at orientere kommunen inden 8 dage, såfremt lønmod-tageren ikke er enig i de oplysninger, arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassenhar afgivet til kommunenKTOpeger på, at der kan være tilfælde, hvor en sygemeldt, f.eks. på grund af hel-bredstilstand og/eller hospitalsindlæggelse, kan have vanskeligt ved at overholdeen frist på 8 dage i forhold til at oplyse om uenigheder med arbejdsgiverens oplys-ninger til kommunen.KTObemærker endvidere, at det ikke klar fremgår, hvad konsekvensen er for densygemeldte lønmodtager, hvis han/hun ikke indenfor fristen erklærer sig uenig i ar-bejdsgiverens oplysninger.KTOforudsætter, at forslaget om indførelse af fristen på 8 dage i relation til løn-modtagerens pligt til at orientere kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i ar-bejdsgiverens oplysninger, alene sker ud fra administrative og ordensmæssige hen-syn og dermed ikke har konsekvenser for lønmodtageren i retten til sygedagpenge.KTOfinder, at dette bør præciseres i lovbemærkningerne.Kommentar:En lønmodtager skal efter forslaget gøre kommunen opmærksom på, hvis lønmod-tageren ikke er enig i de oplysninger som arbejdsgiveren har afgivet i forbindelsemed anmeldelse af sygefraværet til kommunen eller ved anmodning om refusion.Lønmodtageren skal orientere kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af under-retningsbrevet fra SDPI-løsningen.Orienterer lønmodtager ikke kommunen senest 8 dage efter modtagelse af under-retningsbrevet, vil det ikke i sig selv medføre konsekvenser for lønmodtagerens ret

Dagpengeberettiget ledigt medlem af arbejdsløshedskassenBetegnelsen ”et dagpengeberettiget ledigt medlem” anvendes i den foreslåede § 35,stk. 3.Ankestyrelsenanbefaler at det overvejes i stedet at anvende samme beteg-nelse som i lovens § 7 c: ”en forsikret ledig.” I denne forbindelse bemærkes, at detallerede følger af beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 2, at den ledige skal væredagpengeberettiget.Kommentar:Sygedagpengelovens § 7 c er foreslås ophævet i lovforslag L 71 Forslag til lov omændring af lov om sygedagpenge og barselloven (Forenkling af indsatsen for syge-og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdagfor selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk lidelse m.v.).Formuleringen ”et dagpengeberettiget ledigt medlem” anses for mere præcist an-givelse af, hvilke medlemmer der er omfattet af bestemmelsen.Bemærkningen har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Medlemmets pligt til at oplyse kommunen om uenighed i oplysninger afgivet afarbejdsløshedskassenKLmener, at § 40 a, stk. 3, er overflødig, idet den dækkes af § 38, stk. 2. Det skyl-des, at et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse altid skal re-turnere underretningsbrevet, idet det betragtes som deres anmodning om sygedag-penge.Kommentar:Medlemmet skal gøre kommunen opmærksom på, hvis medlemmet ikke er enig i deoplysninger arbejdsløshedskassen har afgivet i forbindelse med anmeldelse af sy-gefraværet til kommunen. Rent praktisk vil det ske sammen med medlemmets an-modning om sygedagpenge ved at returnere det underretningsbrev, som medlem-met har modtaget som følge af arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet.Bemærkningen har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Sagsgangen i forbindelse med medlemmets anmeldelse af sygefravær til arbejds-løshedskassen og fristen for anmeldelsen

Kristelig Fagbevægelseudtrykker i høringssvaret bekymring for, at den ledigespligt til at meddele sygdom til arbejdsløshedskassen på første sygedagpenge vil be-tyde en mere besværlig sagsgang.Kristelig Fagbevægelsehenviser til, at der netop er blevet pålagt en ny proces fraArbejdsmarkedsstyrelsen, hvorefter et ledigt dagpengeberettiget medlem skal sy-gemelde sig elektronisk til jobcentret – via jobnet – og herefter får arbejdsløsheds-kassen en underretningskode på, at medlemmet er sygemeldt. På baggrund af den-ne underretning sender arbejdsløshedskassen via virk.dk et sygedagpengeskema tilden kommune, hvor det pågældende medlem er bosiddende.Kristelig Fagbevægelsepåpeger, at hvis § 35, stk. 3 og 4 bliver vedtaget, så vildenne nye proces ikke kunne fortsætte, fordi medlemmet da kan risikere at mistesygedagpengene for en eller flere dage, fordi arbejdsløshedskassen ikke får anmel-delsen før dagen efter, at medlemmet har sygemeldt sig. Medlemmet skal så igentil at sygemelde sig to steder, både Jobcentret og arbejdsløshedskassen, og det er atudvide ”bøvlet”.Kristelig Fagbevægelseforeslår, at medlemmet skal sygemelde sig på Jobnet.FTFfremhæver, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke konsekvenser det har,hvis arbejdsløshedskassen ikke overholder tidsfristen på en uge.Generelt er lovforslaget om anmeldefrister baseret på, at SDPI løsningen fungereroptimalt, og at arbejdsgiver og a-kasser afgiver oplysninger inden for de fastsattefrister.FTFanfører, at arbejdsløshedskasserne oplever i flere tilfælde at få koden om sy-gemelding meget sent - mange gange så sent, at fristen for afgivelse af oplysningerikke kan overholdes. Der er kommuner, som på den baggrund afslår udbetaling afsygedagpenge. Kommunerne bør derfor se på, hvorfor arbejdsløshedskassernes til-bagemelding er forsinket - hvis det således skyldes kommunens egen fremsendelseaf koden eller en teknisk forsinkelse i SDPI-løsningen, er det selvfølgelig ikke detenkelte medlem, der skal lide under det.DA og SALAser gerne, at reglerne for arbejdsløshedsdagpengemodtagere harmo-niseres med reglerne for beskæftigede, så arbejdsløshedsdagpengemodtagere skalanmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen senest 2 timer efter arbejdsløsheds-kassens åbningstid.AK-Samvirkepåpeger, at det fremgår af lovbemærkningerne, at en fyldestgørendegrund til ikke at overholde anmeldelsesfristen (1. sygedag) bl.a. kan være hel-bredsmæssige årsager, herunder ved hospitalsindlæggelse. Det foreslås, at det præ-ciseres, at der også foreligger en fyldestgørende grund, hvis medlemmet ikke harkunnet komme i kontakt med a-kassen, fx i forbindelse med lukkedage.Kommentar:Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal efter forslagetmeddele sygdom til arbejdsløshedskassen på første sygedag. Det skal ske uanset

om sygdommen indtræder fra morgenstunden eller f.eks. kl. 14.00. Derfor er derikke fastsat et tidspunkt på dagen, indenfor hvilken sygemeldingen skal være fore-taget.Den ledige kan give meddelelsen på Jobnet.dk, hvorefter sygemeldingen registreresi det fælles datagrundlag. Herfra sendes der digitalt besked til arbejdsløshedskas-sen – en såkaldt F32. Medlemmet kan ligeledes kontakte arbejdsløshedskassen te-lefonisk. Kontakter medlemmet jobcentret i kommunen om sygdommen på førstesygefraværsdag, vil jobcentret ligeledes registrere sygdommen i det fælles data-grundlag. Der vil derefter blive sendt besked til arbejdsløshedskassen om sygemel-dingen.For så vidt angår den problematik som FTF omtaler, har Arbejdsmarkedsstyrelsenoplyst følgende:”Problematikken, som FTF omtaler, skyldes, at der tidligere har været en udfor-dring med, at nogle jobcentre fejlagtigt valgte at afmelde borgeren, hvis sygdom-men havde en varighed på mere end 14 dage. Derved blev der ikke sendt en F32-besked til arbejdsløshedskassen.Styrelsen udsendte den 7. oktober 2011 besked til jobcentrene om, at det er vigtigt,at jobcentrene registrerer fraværsforholdet 'Sygdom', da det er denne registrering,som genererer den elektroniske besked (F32) til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløs-hedskassen skal reagere på denne besked ved at give kommunens sygedagpenge-kontor besked om sygemeldingen. Denne besked indeholder oplysning om forsik-ringsstatus og dagpengesats. Dette sker via SDPI-løsningen, som også sender etbrev til borgeren. Borgeren skal efter de gældende reagere på dette brev senest 8dage efter sygemeldingsdatoen.Formålet med forslaget er ikke at gøre det bureaukratisk for ledige, arbejdsløs-hedskasser eller kommuner, men derimod at sikre en mere smidig sagsgang i for-bindelse med lediges sygdom. Det er derfor hensigten, at den ledige kan anmeldesygefraværet til arbejdsløshedskassen ved enten at foretage registrering af syg-dommen på ”Min Side” på Jobnet, ved kontakt til arbejdsløshedskassen eller vedkontakt til Jobcentret.”Da det anses for hensigtsmæssigt, at der fastsættes regler om, hvordan anmeldel-sen til arbejdsløshedskassen kan finde sted, er hjemmelsbestemmelsen i forslagets§ 35, stk. 4, udvidet til følgende:”Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmetkan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen samt regler om arbejdsløs-hedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde syge-fravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets anmodning om sygedag-penge efter lovens § 38.”IT-mæssige tilpasninger mv.AK-Samvirkehar noteret, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at der er en løs-ning på vej, således at arbejdsløshedskasserne kan overholde fristen for anmeldelseaf lediges sygefravær, idet det bliver muligt at sende en anmeldelse uden at oplyseom beskæftigelsens omfang frem til 1. sygedag.

KLanfører, at forslaget om at et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejds-løshedskasse først har ret til sygedagpenge fra kommunen på anmeldelsesdatoenbetyder, at kommunen har behov for en ny oplysning fra arbejdsløshedskassen (da-toen for den lediges anmeldelse på jobnet), i forbindelse med arbejdsløshedskas-sens anmeldelse af sygefraværet via SDPI-løsningen, for at kunne vurdere, ommedlemmet er berettiget til sygedagpenge fra 1. fraværsdag. En sådan oplysningkræver ændring i XML´et i både SDPI-løsningen og KMD Dagpenge (det modta-gende system), hvilket normalt kræver 6 måneders varsling i forhold til it-leverandørerne. Hvis XML-ændringen ikke kan implementeres til 2. april 2012, be-tyder det, at der de første tre måneder vil være behov for, at medlemmet afgiveryderligere oplysninger på underretningsbrevet. Der er således tale om en ændringaf SDPI-løsningen, som kun vil have en levetid på 3 måneder, hvilket er en unødigomkostning.Kommentar:Arbejdsløshedskassen skal i dag afgive oplysninger om evt. supplerende arbejds-løshedsdagpenge i de sidste fire uger forud for 1. sygefraværsdag. Dette er i mangetilfælde ikke muligt, idet arbejdsløshedskassen først bliver bekendt med den ledigesevt. supplerende arbejde i forbindelse med den lediges indsendelse af dagpenge-kort til arbejdsløshedskassen. Derfor arbejdes der på, at disse oplysninger frem-over alene skal afgives af arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsløshedskassen er i be-siddelse af oplysningerne på tidspunktet for indberetningen. Er det ikke tilfældet,vil der i underretningsbrevet til medlemmet fremgå, at medlemmet selv skal oplysetimetallet i forbindelse med anmodningen om sygedagpenge.For så vidt angår bekymringen for kommunens adgang til oplysning om anmeldel-sesdatoen, har Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyst følgende:”Fra ultimo juni 2012, vil både 1. sygedag, anmeldelsesdatoen og registreringsda-toen gå automatisk videre fra det fælles datagrundlag til ydelsescenterets it system,når sagen oprettes i dette system. Fra lovens ikrafttræden og frem til dette tids-punkt kan ydelsescenteret få oplyst anmeldelsesdatoen fra Jobcenteret, idet oplys-ningen vil være tilgængelig i Jobcenterets it system."Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Modtagelse af underretningsbreve og borgerens retssikkerhed

Kristelig Fagbevægelsepåpeger i høringssvaret, at der ses at være en manglenderetssikkerhed i forhold til underretningsbrevene til lønmodtageren.Kristelig Fagbevægelsehar erfaring med, at lønmodtagere ikke altid modtagerbrevene fra kommunen. Det er samtidig lønmodtagers ansvar at løfte bevisbyrdenfor, at man ikke har modtaget breve fra kommunen.Da de foreslåede ændringer kan medføre en del flere sager med fratagelse af syge-dagpenge pga. manglende overholdelse af frister, som følge af breve, der ikke ermodtaget, menerKristelig Fagbevægelse,det kunne være relevant, at styrke bor-gernes retssikkerhed, når breve ikke modtages. Eventuelt kunne man forsøge atkontakte borgeren pr. mail eller telefon for at sikre, at borgeren faktisk meget gerne

KLopfordrer til, at overgangsbestemmelserne ændres. Lovens § 3, stk. 2 vil med-føre dobbelt administration for bestemmelserne nr. 5 og 12. KL opfordrer til, at lo-vens § 1, nr. 5 og 12 har virkning for alle underretningsbreve udsendt fra SDPI-løsningen efter 2. april 2012, uanset om 1. fraværsdag er før denne dato.Kommentar:Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 2. april 2012. Dog skal udsendelse afoplysningsskemaet fra SDPI-løsningen først ske med virkning fra den 2. juli 2012,idet der er behov for it-tilpasningerne i løsningen.De nye pligter for dagpengeberettigede ledige medlemmer af en arbejdsløsheds-kasse, arbejdsgiver og arbejdsløshedskassen til at anmelde sygefraværet skal havevirkning for sager, hvor 1. sygefraværsdag er den 2. april 2012 eller senere.De nye frister for lønmodtageren til at anmode om sygedagpenge fra kommunenskal have virkning for sager, hvor lønmodtageren den 2. april 2012 eller seneremodtager et skema til brug for anmodning af sygedagpenge fra kommunen sammenmed underretningsbrev fra SDPI-løsningen. Lovforslagets virkningsbestemmelse ertilrettet i overensstemmelse hermed.Øvrige bemærkninger fra DA og SALA som falder uden for lovforslagets om-råde

DA og SALApåpeger, at virksomheder ofte er ude for, at en medarbejder rask-melder sig over for kommunen, men ikke over for arbejdsgiveren, der så fortsættermed at udbetale løn, selvom medarbejderen faktisk er i ulovlig udeblivelse. Damedarbejderen ikke længere modtager sygedagpenge, er arbejdsgiveren heller ikkeberettiget til at modtage refusion for sygedagpengene. Virksomhederne finder førstud af, at medarbejderen er rask, når denne henvender sig med spørgsmål om, hvor-for kommunen ikke kan imødekomme anmodningen om refusion.DA og SALAser derfor et behov for, at det i sygedagpengeloven specificeres, atkommunen straks orienterer arbejdsgiveren om, at medarbejderen har raskmeldtsig, eller at kommunen og medarbejderen er blevet enige om en raskmelding.SDPI-løsningen vil være anvendelig til en automatisk information fra kommunentil virksomheden om sådanne situationer.

DA og SALApåpeger endvidere, at for arbejdsgivere er information fra kommu-nen om mulig stop for udbetaling af refusion for sygedagpenge for en sygemeldtmedarbejder, jf. sygedagpengelovens § 21, stk. 5, meget afgørende.Virksomhederne hører dog ofte ikke fra kommunerne, når medarbejdere er i en si-tuation, hvor de er i risiko for at miste retten til sygedagpenge. Virksomhederne harderfor heller ikke mulighed for at gøre noget aktivt, der kan understøtte gennemfø-relsen af kommunernes opfølgningsindsats over for den sygemeldte, som det vartanken ved indførelsen af § 21, stk. 5. Og Arbejdsgiveren mister samtidigt eventu-elt sin refusion for sygedagpenge, selv om virksomheden udbetaler løn. Dette fin-derDA og SALAikke er acceptabelt.For at sikre virksomhederne information, jf. § 21, stk. 5, menerDA og SALA,atder bør arbejdes på, at der kommer et system, der understøtter dette, så denne in-formation tilgår arbejdsgiveren fra SDPI-løsningen på en standard blanket. Detteletter også kommunernes administration på dette område.DA og SALAoplyser, at DA i tidligere høringssvar har opfordret til, at de oplys-ninger, som arbejdsgiver skal oplyse i forbindelse med anmeldelse af sygefravær,bør gennemgås, så der fremover skal indberettes færre oplysninger. Det kan f.eks.være som led i, at oplysninger fremover kan hentes og genbruges fra andre digitalesystemer, f.eks. indkomstregisteret. Det ville være naturligt, at dette arbejde gøressideløbende med implementering af dette lovforslag.Kommentar:Med hensyn til lønmodtagerens raskmelding kan oplyses, at det må forventes, at enlønmodtager, der bliver rask, møder på arbejde. Hvis dette ikke er tilfældet, er detet anlæggende mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren, som ikke er reguleret isygedagpengeloven.Der vil i forbindelse med videreudviklingen af SDPI-løsningen blive set på mulig-heden for at tilføje oplysninger om raskmelding i løsningen. Det skyldes, at oplys-ningen om raskmelding har betydning for den periode, hvor arbejdsgiveren kananmode om sygedagpengerefusion.For så vidt angår bemærkninger om partshøringen kan det oplyses, at når kommu-nen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge,f.eks. som følge af manglende medvirken i kommunens opfølgning, skal en arbejds-giver, der er berettiget til sygedagpengerefusion, orienteres om det mulige bortfaldaf sygedagpenge. Det fremgår af sygedagpengelovens § 21, stk. 5. KL har oplyst, atder er udarbejdet en standard blanket (DP304), som kommunerne kan anvende vedorienteringen af arbejdsgiveren.For så vidt angår bemærkningerne om mængden af oplysninger, som arbejdsgive-ren skal afgive i forbindelse med anmeldelse af sygefravær, kan oplyses, at arbej-det med at få en mere smidig og effektiv administration af sygedagpengeområdetsker gradvist. Arbejdet har hidtil haft fokus på at få etableret SDPI-løsningen forat lette arbejdsgiverne og kommunerne arbejde i forbindelse med anmeldelse afsygefravær samt oprettelse af sygedagpengesager.

SDPI-løsningen har sparet kommunerne for administrativt arbejde, opgjort til net-tobesparelser på 96 millioner årligt. Ligeledes er arbejdsgiverne blevet sparet foradministrative byrder, svarende til 112 mio. kr. årligt.I dette lovforslag har fokus været på at få strømlinet reglerne om anmeldelse af sy-gefraværet og anmodningsprocedure i forbindelse med lønmodtagere og dagpen-geberettigede ledige medlemmers sygdom.Et særligt fokuspunkt bliver herefter at få foretages en gennemgang af de oplysnin-ger, som er nødvendige i forbindelse med oprettelse af en sygedagpengesag. Detskal undersøges, om de nødvendige oplysninger kan samles digitalt via øget gen-brug af data fra centrale systemer, som f.eks. indkomstregisteret. Dette forventes atkunne give yderligere lettelser for arbejdsgivere og kommuner.