Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om bygnings- og boligregistrering samt byggeloven. (Fremrykning af pligten til energimærkning af bygninger, annoncering af energimærket ved salg og udleje, sanktioner og godkendelsesordning for installatører af små VE-anlæg, styrkelse af dataindsamling om energiforbrug, ophævelse af monopol på udstedelse af VA-godkendelser og omfanget af pligten til at tegne en byggeskadeforsikring m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 08.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre.

Lovforslag nr. L 84 er primært en gennemførelse af EU's bygningsdirektiv og to artikler i EU's VE-direktiv. Lovforslaget indebærer flere forskellige tiltag, bl.a. at det offentlige får flere forpligtelser i relation til energieffektivisering, at der kommer nye krav om annoncering af energimærket ved f.eks. salg eller udleje af bygninger, at der kommer nye og effektive sanktionsmuligheder, og at der kommer en ny godkendelsesordning for installatører af små vedvarende energi-anlæg. Og derudover ophæver forslaget monopolet på udstedelse af VA-godkendelser, dvs. godkendelser af byggevarer, der kommer i kontakt med drikkevand.

Venstre støtter naturligvis op om det europæiske samarbejde og implementeringen af EU's bygningsdirektiv og VE-direktiv, og vi mener, at lovforslaget her gennemfører de to EU-direktiver på en hensigtsmæssig måde. Derudover stemmer lovforslaget godt overens med Venstres energipolitiske målsætning. Med lovforslaget iværksættes nemlig brugbare metoder til at fremme energieffektivisering. Samtidig mener vi, det er vigtigt, at det offentlige går forrest med øget brug af vedvarende energi i offentlige bygninger.

Derfor støtter Venstre lovforslaget i sin helhed, men vi ønsker dog at stille spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet vedrørende borgernes sikkerhed i forhold til udlevering af personlige oplysninger.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

Det er slut med at leve over evne, ikke bare hvad angår økonomien, men også hvad angår brugen af naturens ressourcer. Vi står over for en massiv global klimaudfordring, og i regeringen mener vi, det er et politisk ansvar at ændre på den katastrofekurs, som vi er inde på. Den letteste og billigste vej er selvfølgelig, at lade være med at bruge så meget energi og så mange ressourcer, som vi gør i dag. Derfor er energibesparelser da også et af hovedsporene i regeringens klimastrategi.

Det her lovforslag indeholder tre ting. For det første en gennemførelse af ændringer af EU's bygningsdirektiv fra 2010 og ændringer af nogle bestemmelser i VE-direktivet fra 2009. Det drejer sig bl.a. om en synlig opsætning af energimærket i større bygninger, indførelse af sanktioner samt krav om indførelse af mere vedvarende energi i nybyggeri og ved gennemrenovering i offentlige bygninger.

For det andet indeholder lovforslaget en række forbedringer af mulighederne for indsamling og registrering af energiforbrugsoplysningerne i Bygnings- og Boligregistret. Det giver samtidig energimærkningskonsulenterne mulighed for at få direkte adgang til oplysninger om det registrerede energiforbrug.

For det tredje indeholder lovforslaget to ændringer af byggeloven, så det bliver klart, at en bygherre har pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, når bygherren etablerer en ny boligenhed.

Den anden ændring af byggeloven medfører, at monopolet på godkendelse af byggevarer ophæves, og det muliggør, at opgaven kan sendes i udbud.

Socialdemokraterne er glade for, at ministeren har taget hensyn til de høringssvar, der har været fra de relevante aktører, og har undladt at ændre visse dele af lovforslaget i forhold til høringssvarene. Fra Socialdemokratiets side er det vigtigt at understrege, at vi går et skridt videre, end hvad EU-direktivet kræver, og det er selvfølgelig, fordi vi mener, at den grønne omstilling er nødvendig og kun kan gå for langsomt. Derfor synes vi, det er yderst fornuftigt at gå det skridt videre, især hvis Danmark skal ses som et foregangsland.

Loven medfører, at bygninger på over 250 m² er omfattet af reglerne for energimærkning, hvor EU-direktivet foreslår en gradvis nedsættelse fra 1.000 m² til 250 m² i 2015.

Derudover går vi skridtet videre med hensyn til annonceringspligt af energimærket i alle annoncer i kommercielle medier i forbindelse med salg og udlejning, og ikke kun – som EU-direktivet siger – hvis energimærket foreligger.

Til sidst går vi videre end EU-direktivet ved at gøre den vedvarende energiinstallatør-ordning obligatorisk i stedet for – som EU-direktivet siger – at gøre det til en frivillig ordning.

De her ting er uden tvivl vigtige for, at vi i Danmark kan fortsætte med at være et grønt foregangsland i fremtiden, og jeg og Socialdemokraterne er særlig glade for, at vi vælger at gå et skridt videre, end EU-direktivet siger, vi skal. Vi ser det som et skridt i retning af regeringens ambition om at bruge mindre energi og blive fri for fossile brændsler i fremtiden, og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig forslaget.

Tak. Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

L 84, som vi førstebehandler her, indeholder en lang række af mindre elementer inden for klima-, energi- og bygningsministerens område. Der er mange forskellige elementer. Jeg tror, at jeg har talt mig frem til 14-15 stykker, som man jo kan vælge at tage stilling til hver for sig. Det har vi i Dansk Folkeparti valgt at gøre. Og jeg vil da gerne sige, at der både er skidt og kanel, både godt og skidt, i lovforslagets elementer.

Jeg ved godt, at der er tale om et EU-direktiv. I hvert fald er det meste af indholdet af lovforslaget her et EU-direktiv. Der er jo nogle partier, bl.a. regeringen selv, som finder det blå stempel frem, hver gang man ser, at der står EU-direktiv på noget, der ligger i postkassen. Så går man i gang med at implementere det som den lydige elev i klassen.

Det er ikke den rolle, Dansk Folkeparti ønsker at indtage i lovbehandlingen af EU's direktiver. Vi forholder os materielt til indholdet. Og som jeg sagde, er der udmærkede elementer i, men der er også ting, hvor jeg undrer mig over, at det skulle være nødvendigt. Der er f.eks. elementet om, at en privat virksomhed som en restaurant eller et hotel skal hænge en energimærkning op på lige fod med deres smiley. Der er mange gode grunde til, at en restaurant skal hænge en smiley op, så de kan dokumentere, at der er orden i hygiejnen, men at det ligefrem også skal være et krav, at man skal hænge sin energimærkning op på et synligt sted i restauranten, så gæsterne kan se, at man sparer på energien, synes vi er at gå for vidt, altså at begynde at genere selvstændige erhvervsdrivende på den måde. Så det er et af de elementer, vi ikke bryder os om.

I det hele taget kan det være svært at skelne mellem, hvad der er EU-direktiv, og hvad der er hjemmeproduktion i ministeriet. Derfor har jeg da tænkt mig at stille nogle udvalgsspørgsmål i udvalgsbehandlingen af lovforslaget, så vi kan få pindet ud, hvad der er hvad. Hvad er direktiv, og hvad er hjemmeproduktion, og i hvilke tilfælde er det en kombination, hvor man kan sige, at direktivet foreskriver et niveau, men hvor man så fra regeringens side går videre og skærper på det niveau, som EU-direktivet egentlig havde foreslået? Så på det punkt vil jeg da stille spørgsmål.

I det hele taget kan man jo sige, at det er lidt morsomt at læse lovforslaget igennem. I selve bemærkningerne ser man på side 8 i lovforslaget under punkt 1 en indledning, der hedder lovforslagets formål:

Lovforslagets primære formål er at gennemføre de ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.

Det lyder jo meget fint, men det slår meget godt fast, hvilke prioriteter regeringen har omkring EU, nemlig at man er et lydigt medlem, som lydigt indfører det, som man får foreskrevet fra EU's side. I Dansk Folkeparti havde vi da foretrukket, at man havde indledt med at skrive om de gode ting for borgerne, som lovforslaget indeholder. Det havde været naturligt, for vi er vel til her i Folketinget – og vel også regeringen – for at gøre det så godt som muligt for borgerne. Derfor er det vel naturligt, at man, når man kommer med et lovforslag, så skriver, hvorfor det er godt for borgerne, at man gør det her. Men prioriteten er åbenbart, at det er godt for EU og for EU-medlemskabet, at man gør det her. Så sådan er der jo forskel.

Jeg kan egentlig også godt tænke mig, at ministeren – når han kommer på talerstolen om lidt – tager stilling til, hvordan lovforslaget her er i harmoni med EU's nærhedsprincip, som jo foreskriver, at en beslutning skal foretages så tæt på borgeren som muligt. Hvis man nu tager kravet om, at annoncering af boliger til salg eller bygninger til salg eller til leje skal have en energimærkning påført, så må man spørge: Hvorfor skal EU blande sig i det? Det behøver EU da ikke tage sig af. Det kan være noget, vi selv kan regulere i Danmark på udmærket vis. EU kan være meget godt, og internationale samarbejder kan være meget gode til at regulere grænseoverskridende problematikker som f.eks. miljøproblematikker, men hvordan en annoncering af en bolig til salg skal stykkes sammen, altså om der skal være krav om energimærkning der, mener jeg altså, at vi selv i Danmark kan finde ud af at regulere. Det er i hvert fald ikke noget, som EU behøver at blande sig i. Jeg mener, at det er i direkte strid med EU's nærhedsprincip. Det vil jeg da bede ministeren om også at forholde sig til i sit indlæg senere her i dag.

Men jeg skal sige, at eftersom der jo både er gode og dårlige elementer i lovforslaget, kan jeg ikke komme med nogen endelig stillingtagen fra Dansk Folkepartis side i dag. Udvalgsbehandlingen vil lede frem til en konklusion.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg deler hr. Mikkel Denckers opfattelse af, at det er et dårligt argument for at vedtage regler, at de er vedtaget i EU. Man bør have andre og bedre argumenter. Men af samme grund vil jeg godt spørge hr. Mikkel Dencker, om han ikke er enig med mig i, at det jo er rigtig positivt, at regeringen med sit forslag, når det handler om, hvordan man skal anvende energimærker i annoncer, jo faktisk ikke vedtager det, der står i direktivet, men noget, der går videre. Hermed viser den danske regering jo selvstændighed i forhold til EU, og det må vel være positivt.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at regeringen går videre, end EU-direktivet foreskriver, og det er faktisk et element, som vi i Dansk Folkeparti bakker op om. Nu præsenterede jeg bare elementet som et eksempel på, at EU blander sig i ting, som man ikke behøvede at blande sig i, og som vi faktisk i Danmark er bedre til at regulere selv. Og det er jeg da glad for at vi er enige om, for så er der jo en ting mere, Dansk Folkeparti er enige med Enhedslisten i, nemlig det her med annonceringen af boliger.

Hr. Per Clausen.

Jamen det var bare, fordi jeg ville være helt sikker, for hr. Mikkel Dencker sagde ligesom, at nu ville han være helt sikker på, hvad der var implementering af EU-direktiver, og hvad der var selvstændige initiativer fra regeringen, og jeg frygtede så, at det var et udtryk for, at hr. Mikkel Dencker, når det handlede om, at regeringen gik videre, ville sige, at det skulle man ikke gøre, for der skulle man holde sig på EU-niveauet, og så kunne man derudover sige, at EU blandede sig for meget. Men jeg er meget glad for, at hr. Mikkel Dencker ligesom også siger, at det er rigtig fornuftigt, at vi på nogle områder faktisk vedtager nogle ting, der ikke er vedtaget i EU, også selv om det er mere omfattende. Det vil jeg bare sige at jeg er meget glad for.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at jeg jo mener, at EU skal blande sig i så få sager som muligt. Kun de steder, hvor det er fornuftigt at EU har en fælles politik for EU, skal man blande sig. Jeg mener, at vi i Danmark skal regulere så meget som muligt selv, og der er boligannoncering jo et meget godt eksempel, og der synes jeg det er helt fint at vi har en politik, som er anderledes end EU's eller er bedre end EU's. Det kan vi kun bakke op om. Men jeg fremdrog det også bare som et eksempel på, at EU blander sig i for mange ting, som man ikke behøvede at blande sig i.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Helveg Petersen som radikal ordfører.

Dette lovforslag skal gennemføre de ændringer i EU's bygningsdirektiv, der blev vedtaget i maj 2010. Lovens hensigt er at fremme energieffektivisering af bygninger og øge brugen af vedvarende energi i offentlige bygninger og forøge effekten af små VE-anlæg. Endelig er der fastsat regler for annoncering med energimærkning af bygninger ved salg og leje.

Vi støtter disse initiativer. De peger i den rigtige retning i forbindelse med vores omstilling i samfundet til grøn energi. Vi er glade for, at der kommer en stærkere indsats på området, hver gang det sker, men det er en særlig glæde, når det sker i EU-regi. Det er oplagt, at hele spørgsmålet omkring klima og global opvarmning skal løses i fællesskab, og det kræver store løsninger på tværs af landegrænserne. Vi er simpelt hen glade for det her initiativ, der betyder, at man over hele EU nu tager fat i det her lille element. Så vi vil selvfølgelig bakke varmt op om forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jesper Petersen som SF's ordfører.

SF's ordfører, hr. Steen Gade, er ikke vendt tilbage fra sin rejse siden det sidste lovforslag, så jeg er stadig stand-in. Jeg skal i al korthed igen tilkendegive SF's støtte til lovforslaget og give det et par bemærkninger med på vejen fra SF.

Forslaget indeholder nogle justeringer af gældende lovgivning, fordi vi skal gennemføre EU-lovgivning på det her område, og niveauet i ændringerne er så visse steder lagt på et højere niveau, fordi vi Danmark er mere ambitiøse end EU på klima- og energiområdet. Initiativerne går i den rigtige retning. Forslaget vil hjælpe til med at synliggøre de energibesparelser, der er betalt gennem energimærkning, og medvirke til at sikre, at energibesparelserne rent faktisk er virkelige ved at indføre en godkendelsesordning for installatører af små VE-anlæg som f.eks. varmepumper.

Vi synes også, det er rigtigt, at det offentlige går foran på grund af eksemplets magt, men naturligvis også på grund af, at der på den måde bliver skabt et større marked.

SF tror desuden, at forbedringerne af mulighederne for at indsamle og registrere energiforbrugsoplysninger i Bygnings- og Boligregistret er et vigtigt tiltag, fordi det giver borgerne og godkendte energimærkningskonsulenter mulighed for at få direkte adgang til oplysninger i registeret om energiforbruget i bygninger og boliger, og det vil naturligvis gøre det nemmere fremover at målrette spareindsatsen i de kommende år, så vi kan få nedbragt energiforbruget på det her område.

Så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Umiddelbart er det jo et rigtig fornuftigt formål, der er med det her lovforslag. Det skal øge indsatsen for at spare på energien i bygninger. Det er et rigtigt og vigtigt formål at have med et lovforslag.

Så kan man sige, at på den anden side er lovforslaget også et meget godt eksempel på, hvordan EU fortaber sig i detaljer, når man ikke er i stand til at blive enig om noget, der for alvor har effekt. Det synes jeg er meget tydeligt, når man læser det her forslag. F.eks. er der meget grundige beskrivelser af, at man skal hænge energiregnskaber for en bygnings forbrug af energi op, uden at det står klart, hvordan det skulle påvirke noget som helst. Altså, jeg synes det er udtryk for, at man virkelig fortaber sig i detaljer. Jeg tror faktisk, at i de energiforhandlinger, der er i Danmark, ville det tage lang tid, før vi ville nå frem til, at det var det, der skulle gøres. Jeg tror faktisk, der ville være mange andre ting, vi ville gøre først, og som ikke opnås med det her lovforslag.

Man kan, når man tænker på, at EU's harmoniseringsbestræbelser som oftest begrundes med, at der skal skabes ensartede konkurrencevilkår, også undre sig over, at der bruges så meget energi på at beskrive, præcis hvordan det skal være på offentlige bygninger.

Når det er sagt, må man, og det er jeg jo enig med Dansk Folkepartis ordfører i, forholde sig til indholdet af lovforslaget. Der må vi jo sige, at en række af de initiativer, der foreslås her, er rigtig fornuftige. Særlig godt og fornuftigt synes jeg det er, at man i forhold til at inddrage energimærker i annoncerings- og salgssituationen, når det handler om køb og salg af boliger og bygninger, skruer op for kravene, for det er jo nok der, det for alvor kan have en betydning og spille en rolle, at der er den her energimærkning. Det synes jeg sådan set er rigtig fornuftigt.

Der er også mange andre af de elementer, som har været fremhævet i tidligere indlæg, som vi synes er gode.

Når man så kommer til høringssvarene, er der to ting, jeg synes at behandlingen af det her lovforslag afslører. Det første er, at vi har rigtig, rigtig meget tilbage at gøre, før folk i den almene boligsektor i det her land føler, at de bliver behandlet på en måde, som gør, at de kan indgå fornuftigt i energibesparende foranstaltninger. Det er jo ikke noget, som kan klares ved hjælp af et EU-direktiv eller ved hjælp af gennemførelsen af et EU-direktiv. Det kræver selvfølgelig, at vi tager selvstændige politiske initiativer her i landet, og det er måske en af de vigtigste opgaver i de energiforhandlinger, der foregår nu, nemlig at sikre, at det kan ske, for det er jo fuldstændig rigtigt, som det er blevet sagt tidligere, at energibesparelser er kernen i at gøre os uafhængige af de fossile brændstoffer og kernen i at sikre, at vi kan reducere vores CO 2 -udslip.

Derudover vil jeg også sige, at jeg synes, at det er godt, at lovforslaget på en række områder indeholder krav, der går videre end det, der ligger i EU-direktivet. Det er jo godt at få dokumenteret, at der i Danmark stadig kan træffes selvstændige politiske beslutninger, som er mere fornuftige end dem, man kan blive enig om i EU. Det er rigtig godt og positivt. Det lover godt for fremtiden.

Jeg vil bare til sidst sige, at jeg i lighed med Venstres ordfører også er en lille smule optaget af, om Datatilsynet har fået noget rigtig fornuftigt svar på sine indvendinger om registreringen af personoplysninger. Jeg er helt med på, at det er rigtig dejligt, at have alting registreret og have styr på alting. Det er som regel godt, nyttigt og fornuftigt i planlægningsmæssig henseende, men vi er selvfølgelig også nødt til at gå ind og se på, om de indvendinger, som Datatilsynet har, er blevet besvaret. Jeg synes faktisk ikke, at jeg i høringsnotatet rigtig kunne finde svar på det, men det kan vi jo vende tilbage til i udvalgsarbejdet.

Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for lovforslaget.

Desværre tror jeg ikke, at vi kan nå at afslutte det her punkt på denne side af pausen. Jeg vil her udsætte mødet. Jeg ved, at man har aftalt andre møder i pausen. Vi genoptager mødet kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Mødet er genoptaget.

Så er det hr. Villum Christensen.

Tak for det. Lovforslaget fremtræder, som det her er fremsat, som en størrelse, der er særdeles sammensat, hvilket måske heller ikke er så underligt, da der er flere EU-direktiver, som ligger til grund for det. Det betyder også, at vores stillingtagen til det – vistnok i lighed med det, der gælder for Dansk Folkeparti – på nuværende tidspunkt ikke står soleklart. Den del af energipolitikken, som handler om, at hr. og fru Hansen skal spare på energien og tænke sig godt om, vil for os at se altid være noget, der er rigtig vigtigt, og så er det sådan set ligegyldigt, om det er det private eller det offentlige, man har med at gøre. Der er rigtig mange ting i det her forslag, som går ad det spor, som handler om at spare, og det er vel derved, at vi, som det også været omtalt, kan se, at det har været de frugter, der har været de lavesthængende, man har høstet.

Det er flere gange blevet påpeget, at det offentlige i de her situationer bør gå foran, og det kan der naturligvis være en pointe i. Det må blot ikke være sådan, at man meget specifikt dikterer, at det skal være bestemte energiformer og bestemte procenter; det synes vi er noget som der er lidt for meget af i de her EU-direktiver og dermed også i implementeringen af dem. Mange institutioner er, det skal vi huske på, organiseret som selvejende institutioner med egen økonomi. Hvis vi pålægger disse institutioner, at de skal gøre noget bestemt, som er dyrere, så er jeg helt overbevist om, at man vil slå ud med armene og sige, at man har fået pålagt en ekstra omkostning, og det vil også kunne forvride det i forhold til de prioriteringer, man som leder af en offentlig institution er nødt til at foretage. Jeg er også lidt usikker på, hvad det vil betyde for kommunerne: Er det sådan, at man, hvis betalingsperioden er mindre end 5 år, så har pligt til at købe bestemte ting ind? Har man pligt til at skifte fyret osv.? Der er ikke rigtig blevet sat tal på det, der vedrører den del af det, og det vil vi være meget interesseret i at der bliver.

Hvad angår energimærkningen, vil de fleste nok mene, at det har været en succes. Så at der sker en videreudbygning af ordningen med det formål at gøre det så transparent som muligt i forhold til ejendomshandlerne, kan vi sagtens kan bifalde. Med de lave renter, som vi nu om stunder har, og de omvendt høje oliepriser, er energiforbruget jo netop en parameter, der er helt afgørende for disse handeler. Jeg tror godt, jeg kunne forestille mig hushandler, hvor energiregningen var større end renteudgiften. Men også her synes vi, at kontrolsystemet er lidt for restriktivt. Vi bryder os ikke om den mulighed, der er for, at der kan gives bødeforelæg, vi bryder os ikke om muligheden for, at man automatisk kan sende konsulentregninger videre til hinanden. Jeg tror, at vi i et boligmarked, der er vigende, skal vare os meget for at påføre hinanden komplikationer i form af øgede omkostninger.

De bestræbelser, der er med hensyn til at forbedre mulighederne for at få BBR-registeret til at fremstå med en varedeklaration, der er endnu bedre, synes vi er rigtig fornuftige, også således at flest mulige får adgang til registeret. Ved ejendomshandeler skal oplysningen naturligvis være så god som muligt, og det skal foregå så enkelt som muligt, og det tror jeg at de her tiltag vil være med til at gøre at det bliver.

Det, der er i forhold til ændringerne i byggeloven, hvorefter man forøger konkurrenceudsættelsen for godkendelser af byggevarer, er noget, vi naturligvis kan følge, men som lovforslaget samlet set er nu, hælder vi nok mest til at ville stemme blankt. Men lad os nu se, hvad der sker under udvalgsbehandlingen.

Vi siger altså ja til energibesparelser og ja til mere oplysning omkring energiforholdene ved handel med ejendomme, men siger nej til, at man dikterer bestemte energiformer, som kan være omkostningsforøgende, specielt for de selvejende institutioner.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, og det gør vi, fordi vi i alle sammenhænge medvirker til at skabe gennemskuelighed og motivere folk til at være bevidste om de energiudgifter, de påtager sig, hvad enten det er privat eller offentligt.

Vi har haft en grundig debat i dag, og vi er enige i, at vi skal bringe alle elementer ind, altså få brugt alle de redskaber og værktøjer, der er, til at minimere vores brug af energi og vores energiomkostninger. Det er også klart, at vi så i udvalgsarbejdet må forholde os til balancen i forhold til bødeforelæg og udlevering af personfølsomme oplysninger.

Men samlet set er der støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Lad mig indledningsvis først og fremmest takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Energimærkningsordningen for bygninger og eftersynsordningerne for tekniske varme- og klimaanlæg er centrale værktøjer i arbejdet for at reducere energiforbruget i bygninger.

Begge disse ordninger er indeholdt i lov om fremme af energibesparelse i bygninger, og med lovforslaget i dag gennemfører vi ændringer af EU's bygningsdirektiv for 2010 og af enkelte bestemmelser i VE-direktivet for 2009, som yderligere er med til energieffektivisere bygningsmassen. Direktiverne indeholder bl.a. krav om opsætning af synligt energimærke i større butikker og teatre, indførelse af flere sanktioner og krav om indførelse af mere VE ved nybyggeri og gennemrenovering i offentlige bygninger. For at fremme de energipolitiske målsætninger om gennemførelse af energibesparelser indeholder lovforslaget herudover tre ting.

For det første kræver vi nu synliggørelse af energimærket i alle tilfælde, hvor en bygning eller en lejlighed via kommercielle medier annonceres til salg eller udlejning. Allerede i 2010 påbegyndte vi gennemførelsen af direktivets krav om, at energimærket synliggøres i annonceringen, når bygninger sættes til salg via en ejendomsmægler. Der er flere indikationer på, at annonceringspligten fra 2010 har medført, at energieffektiviteten inddrages af køberen som en beslutningsparameter, hvilket præcis er det resultat, vi tilstræbte med ordningen.

For det andet er det vigtigt for at fremme regeringens målsætning om mere vedvarende energi, at VE-installationer som f.eks. varmepumper bliver installeret og monteret korrekt og på en måde, der sikrer forbrugerne de forventede energibesparelser. Derfor foreslår vi som det andet, at ministeren bemyndiges til på sigt at etablere en obligatorisk godkendelsesordning for de virksomheder, som installerer eller monterer små VE-anlæg.

For det tredje skal den offentlige sektor gå foran og være et godt eksempel på, at der kan tages klima- og energimæssige hensyn. Med dette tiltag skærpes kravene til det offentlige, og der vil fremover blive stillet krav om regelmæssig energimærkning og mulighed for at stille krav om andre besparelsesforanstaltninger i relation til bygninger over 250 m², som det offentlige lejer, og ikke som hidtil kun til de bygninger, der ejes af offentlige institutioner og virksomheder.

Lovforslaget indeholder desuden en række forbedringer af mulighederne for indsamling og registrering af energiforbrugsoplysninger i Bygnings- og Boligregistret – det såkaldte BBR-register – og giver godkendte energimærkningskonsulenter mulighed for at få direkte adgang til oplysninger i BBR om det registrerede energiforbrug i bygninger og boliger.

Herudover indeholder forslaget en ændring af byggelovens regler, så det bliver mere klart, at en professionel bygherre har pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, både når bygherren ved nybyggeri etablerer en ny boligenhed for en forbruger, og når bygherren etablerer en ny boligenhed i eksisterende byggeri, der ikke tidligere har været anvendt til beboelse.

Der fremsættes ligeledes forslag om ændring af byggeloven, så det lovbestemte monopol vedrørende godkendelse af byggevarer ophæves. Hjemmelen bruges i dag kun til godkendelse af byggevarer, som kommer i kontakt med drikkevand, de såkaldte VA-godkendelser. Det er sund fornuft, at når ministeren udpeger en privat virksomhed til at udstede godkendelser efter loven, bør denne opgave kunne sendes i udbud. Konkurrence og faglighed kan og skal gå hånd i hånd, og derfor skal vi selvfølgelig fortsat sikre, at opgaven med udstedelse af VA-godkendelser løses med høj kvalitet, samtidig med at den løses omkostningseffektivt.

Der har været en række kommentarer fra de forskellige partier. Jeg er glad for, at grundtonen er positiv, og det vil jeg gerne kvittere for. Både Venstre, Enhedslisten og De Konservative nævner, at de skal have afklaret borgernes retssikkerhed i forhold til udlevering af persondata. Det er et synspunkt, jeg er meget enig i, og jeg vil meget gerne være med til at afdække det under udvalgsbehandlingen. Både Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF peger meget rigtigt på, at det her jo skal ses som en del af en større grøn omstilling, som vi heldigvis er mange partier der ønsker og kæmper for, både på dansk og europæisk niveau.

Dansk Folkeparti indikerer så, at det er sammensat, og når man hører de lidt mere EU-skeptiske partier, kan man ikke lade være med at få den tanke, at det er en svær position for dem at komme i, når der kommer et godt forslag fra EU, og de så skal være for eller imod og finde ud af, hvordan de skal forholde sig til de her ting. Men fra Dansk Folkepartis side bliver der specifikt spurgt, om der er sådan et blåt stempel, man ligesom har fremme, hver gang der kommer noget fra EU. Her kan der måske være grund til at minde om, at sådan et direktiv jo ikke kommer dumpende ned fra himlen. Det skulle jeg hilse og sige, eftersom jeg bruger mange dage på at forhandle energieffektiviseringsdirektivet nede i EU. Det er jo noget, som medlemsstaterne beslutter i et tæt samarbejde og en tæt proces med Europa-Parlamentet, og det er jo altså Ministerrådet, der i sidste ende er ansvarlig for, at man beslutter det her. Det er jo ikke sådan, at det kommer fra et eller andet bureaukratvælde, der sidder nede i EU. Det er faktisk noget, som vi selv har været med til at vedtage, og det har selvfølgelig stor betydning for ens lyst til efterfølgende at implementere det. Det har ordføreren jo helt ret i, men det er altså ikke, fordi der pr. definition er tale om en blåstempling.

Dansk Folkepartis ordfører spørger meget rigtigt til, hvor vi egentlig overimplementerer i forhold til det, EU er kommet med. Der er nogle enkelte punkter, og det spørgsmål vil jeg gerne have lov til at besvare skriftligt. Men et af dem er jo f.eks., at vi strammer en lille smule i forhold til energimærkningen, som hr. Mikkel Dencker selv var inde på. Vi siger nemlig, at hvor det i gamle dage kun var dem, der havde et energimærke, der skulle offentliggøre det i forbindelse med annonceringen af deres bolig, skal man altså nu sørge for at få lavet et energimærke, når man sælger sin bolig. Og det er jeg glad for at Dansk Folkeparti – så vidt jeg kunne høre – synes er en god idé, uanset hvor lovforslaget måtte komme fra.

Man kan spørge, om det her så er i modstrid med nærhedsprincippet i EU, og om det kan stå alene. Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, var inde på, at det her måske handler om nogle petitesser, og at det her måske er at gå for meget i detaljen. Der synes jeg det er værd at huske på, at det her jo er et element af mange, mange direktiver, mål og initiativer, som EU tager for at sikre en bevægelse i Europa hen imod en mere sikker, grøn og billig energiforsyning også for fremtidens europæere og danskere. Jeg er enig i, at man jo slet ikke kan se alene på det her direktiv uden i øvrigt at se på alle de andre gode ting, der foregår på europæisk niveau. Det er ikke, fordi vi er enige i alt, hvad der kommer fra EU, eller at vi synes, at alt fra EU er godt. Men når der nu er noget, der rent faktisk er rigtig fornuftigt, er det jo en glæde at kunne tilslutte sig det.

Endelig nævner Liberal Alliance helt rigtigt, at i Danmark er det at arbejde for energibesparelser og energimærkning heldigvis blevet en selvfølge, og derfor støtter alle partier – også Liberal Alliance, kan jeg forstå – enhver bevægelse i den retning. Det er jo også rigtigt, at vi nogle gange er ude i en hårfin balancegang mellem, hvor meget man i den enkelte detalje skal tvinge de enkelte borgere til at gøre noget for at komme i den retning, og hvor meget man ligesom skal lade markedet gøre det. Og jeg kan høre, at der på det her område er mere balance i vores synspunkter, end der måske er på så mange andre områder. For når man nu skal ud at sælge et hus, eller som køber skal tage stilling til de udgifter, man sætter sig i, så giver det god mening, at man rent faktisk på markedsvilkår har mulighed for at vurdere, hvad der kan betale sig eller ikke betale sig i de kommende år.

Samlet set er jeg glad for interessen og opbakningen, som i dag er kommet til udtryk i forhold til lovforslaget, og jeg ser selvfølgelig frem til de videre drøftelser i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Dencker.

Nu er det jo ikke ud af den blå luft, at forestillingen om det blå stempel er kommet ind på nethinden. Jeg har været medlem af Folketinget i godt 10 år, og i den tid, jeg har siddet i Folketinget, har jeg aldrig været ude for, at regeringen eller de andre japartier i Folketinget har stemt imod et direktiv.

Jeg ved godt, at regeringen og også Det Radikale Venstre lægger vægt på, at man skal sidde med ved bordet, og det gør man ganske givet også ved mange af de møder, der foregår i EU, men jeg tror ikke, at det er den danske repræsentant, der egenhændigt får lov til at skrive alle de her direktiver, og så sidder de andre og klapper i hænderne, fordi det må være godt, når det er Danmark, der kommer med det. Det kunne jo også være, at der bliver vedtaget noget i EU, der ikke er udelt begejstring for blandt de danske ministre, men hvor de jo så af hensyn til samarbejdet alligevel siger ja til, at det bliver vedtaget. Når det så havner i postkassen i ministerierne, hvor der står med venlig hilsen EU, så finder man det blå stempel frem.

Kan ministeren bekræfte, at regeringen aldrig har stemt imod et direktiv fra EU?

Ministeren.

Det kan jeg til fulde bekræfte. Nu skal det jo ikke udvikle sig til en stor europapolitisk diskussion, selv om det jo sådan set er et spændende tema. Altså, et EU-direktiv er jo EU's lovgivning, så der er jo ikke noget mærkeligt i, at man som regering fremsætter et lovforslag, der kan implementere det direktiv i dansk lovgivning. Det er sådan set sådan, reglen er, når man er medlem af EU og synes, at det er en god idé.

Så er det jo ligesom i Folketinget, nemlig at det ikke er alle love i Folketinget, som alle partier altid er lige glade for. Det er heller ikke sådan, at alle borgere altid er lige glade for alle de love, der bliver vedtaget i Folketinget, men det er de færreste borgere, der ønsker Folketinget afskaffet af den grund. Sådan er demokratiet, uanset om vi befinder os i Europa eller i Danmark.

Hr. Mikkel Dencker.

Det bringer mig ind på noget andet, som jeg ville have sagt i mit første indlæg, hvis jeg havde haft mere taletid. Ministeren var inde på, at han satte sig i mit sted og tænkte, at det måtte være svært at være EU-skeptiker, for hvad skal man sige, hvis der er noget godt i et EU-direktiv? Jeg kan så fortælle ministeren, at så siger vi ja. Vi læser simpelt hen direktiverne igennem og tager stilling til dem: Siger vi ja eller nej til dem; er det, der står, godt eller skidt?

Det er i modsætning til japartierne, som jo kritikløst bare stemmer ja hver eneste gang, for det er jo det, der er tilfældet. Jeg kan jo bare nævne madsminkedirektivet. Det er så ikke den nuværende regering, der har implementeret det, men der var jo også en af de fantastiske ting, der kom fra EU, som ukritisk bare blev vedtaget af de fem eller seks japartier her i Danmark. Så jeg vil bare sige, at vores rolle er meget nemmere. Jeg tror faktisk, at det er sværere at være japolitiker, for så skal man nemlig forklare og forsvare en uendelig lang liste ting, der kommer fra EU, og som til tider er ret ulogiske.

Ministeren.

Det glæder mig, at Dansk Folkepartis ordfører er tilfreds med sin position. Jeg vil ikke udelukke, at det nogle gange er sværere at gå ind i det forpligtende demokrati, forhandle et resultat, vel vidende at man ikke hver gang kan få det præcist, som man vil have det. Det er selvfølgelig alt andet lige nogle gange en mere besværlig position, men det er altså også der, man får indflydelsen, og det er også den måde, demokratiet måske fungerer bedst på, både i Danmark og i EU.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)