Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
L 83 Bilag 1
Offentligt
HØRINGSNOTAT
25. januar 2012J.nr. 1431-0016usEnergiindvinding / BeredskabSide 1/11
Høringsnotat vedr. forslag til lov om olieberedskabUdkastet tilforslag til lov om olieberedskab(implementering af direktivet om olieberedskab)blev sendt i høring den 26. oktober 2011 med høringsfrist den 16. november 2011.Udkastet til lovforslag blev sendt til 121 ikke-ministerielle høringsparter, jf. oversigten i bila-get. Udkastet blev derudover sendt til 35 lagringspligtige virksomheder og Foreningen Dan-ske Olieberedskabslagre (FDO) samt 6 virksomheder, som udlejer tanklagerkapacitet. Hoved-parten af disse parter har enten ikke svaret eller har meddelt, at de ikke har bemærkninger.Følgende høringsparter har konkret meddelt, at de ikke har bemærkninger:Dansk ArbejdsgiverforeningDansk FjernvarmeEnergitilsynetFinansrådetFSR - Danske RevisorerGlencore Energy Ltd. UKHMN Naturgas I/SKTOOiltankingAalborg Universitet
De høringssvar, som indeholder bemærkninger, gennemgås summarisk nedenfor. Energisty-relsens bemærkninger er anført i kursiv, herunder om høringssvaret har medført ændring afudkastet til lovforslaget.Der gøres opmærksom på, at der, efter indarbejdelse af de ændringer som høringen gav an-ledning til, er foretaget en række redaktionelle og lovtekniske ændringer på baggrund af Ju-stitsministeriets lovtekniske gennemgang.1. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO).Foreningen Danske Olieberedskabslagre bemærker, at man kan konstatere, at Energistyrelsenhar involveret FDO i denne proces fra før EU Direktivet var færdigt. Dette har betydet, atkonsekvenserne for FDO af EU Direktivet og det efterfølgende forslag til lov om oliebered-skab har været løbende diskuteret i FDO’s bestyrelse.Der er i bestyrelsen bred forståelse og accept omkring de forhold, som vedrører FDO i lov-forslaget. Det betyder, at FDO støtter udpegningen af FDO som CLE med det ansvar og op-gaver, dette medfører, under de forudsætninger, som er beskrevet i bemærkningerne.FDO har derfor ikke ændringsønsker til lovforslaget.Side 1
2
Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen har ikke bemærkninger hertil udover, at det for Energistyrelsen har været af-gørende vigtigt, at der i hele forløbet har været en tæt dialog med FDO om udformningen afudkastet til lovforslag, dels fordi FDO påregnes udpeget som den centrale lagerenhed (danskCLE) og dels fordi FDO er etableret, finansieret og drevet af de lagringspligtige virksomhe-der og derved repræsenterer disse. FDO’s accept af at blive udpeget som den centrale la-gerenhed (dansk CLE) er derfor afgørende for centrale dele af udkastet til lovforslag og forden senere administration af konkrete dele af loven.2. Energi- og olieforum (EOF).Energi- og olieforum har meddelt, at man kan støtte de kommentarer, som FDO har givet tiludkastet til lovforslag, og at man ikke har yderligere kommentarer.Energistyrelsens bemærkninger:Ingen bemærkninger udover at den ovennævnte tætte dialog med FDO også har omfattetEOF.3. Mærsk Olie og Gas.Mærsk Olie og Gas bemærker, at det af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at det erhensigten at videreføre de hidtil anvendte principper for så vidt angår lagringspligt for virk-somheder, der producerer eller importerer råolie. Herunder vil beregningen af lagringspligtensstørrelse fortsat kunne være 0, f.eks. når den lagringspligtige omsætning ved handel mellem tolagringspligtige virksomheder placeres hos den ultimative indenlandske køber af råolie, fra enanden lagringspligtig virksomhed eller når råolien eksporteres. Under disse forudsætningergiver lovudkastet ikke Mærsk Olie og Gas A/S anledning til nogen bemærkninger.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen bekræfter, at det er hensigten at videreføre de hidtil anvendte principper forberegning af lagringspligtens størrelse for virksomheder, der producerer råolie, således at ensådan virksomhed - som ikke sælger olieprodukter til slutbrugere i Danmark - får en lag-ringspligt på 0. Energistyrelsen kan således bekræfte den forudsætning, som danner grundlagfor bemærkningerne fra Mærsk Olie og Gas A/S.4. Energiklagenævnet.Energiklagenævnet har følgende bemærkninger:
Forslagets § 21, stk. 1,angiver, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelsertruffet af klima-, energi og bygningsministeren efter loven eller regler udstedt i henhold tilloven. Energiklagenævnet bifalder, at nævnet bliver klagemyndighed på området. Nævnetkan fastlægge den overordnede praksis på området, og nævnets uafhængige stilling sikrerparternes retssikkerhed, ligesom nævnets sagkyndige sammensætning sikrer korrekte af-gørelser. Energiklagenævnet er i forvejen klagemyndighed efter de fleste og væsentligstelove på energiområdet, f.eks. varmeforsyningsloven, elforsyningsloven, naturgasforsy-ningsloven, offshoresikkerhedsloven, lov om fremme af vedvarende energi, lov om etenergiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) og lov om fremme afenergibesparelser i bygninger.Forslagets § 21, stk. 3,angiver, at afgørelser truffet af den danske CLE kan indbringes forEnergistyrelsen. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at Energisty-Side 2
3
relsens afgørelser derefter kan indbringes for Energiklagenævnet som 2. instans. Som ord-lyden af § 21, stk. 3, er formuleret, sammenholdt med bestemmelserne i § 21, stk. 1 og 2,synes det dog ikke at fremgå med tilstrækkelig klarhed, at Energistyrelsens afgørelser kanindbringes for Energiklagenævnet som 2. instans. Energiklagenævnet er enigt i forslagetsbemærkninger om, at nævnet også for disse afgørelser bør være sidste instans. Energikla-genævnet foreslår, at ordlyden af § 21, stk. 1-3, præciseres, så det udtrykkeligt fremgår, atEnergistyrelsens afgørelser efter § 21, stk. 3, kan indbringes for Energiklagenævnet (indenfor en klagefrist m.v.).Forslagets § 21, stk. 5, nr. 2,angiver, at ministeren kan fastsætte regler om betaling af ge-byr ved indbringelse af en klage efter forslagets § 21, stk. 2 og 3. Energiklagenævnet reg-ner med, at henvisningen til § 21, stk. 2, i stedet rettelig burde være til forslagets § 21, stk.1, hvilket i givet fald bør rettes. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår,at gebyret for indbringelse af en klage for Energiklagenævnet skal afspejle omkostninger-ne ved nævnets administration af klagen, og at gebyret p.t. er på 500 kr. Hertil bemærkerEnergiklagenævnet, at nævnet ikke er bekendt med, at der vil skulle gælde et klagegebyrpå p.t. 500 kr. ved indbringelse af klager til nævnet efter § 21, stk. 1, i udkastet til forslagtil lov om olieberedskab. Et klagegebyr skal fastsættes i henhold til en bekendtgørelse ud-stedt i henhold til olieberedskabsloven. Der gælder ikke generelt et klagegebyr på 500 kr.for klager til Energiklagenævnet. Reguleringen af, om der bør være et gebyr ved indbrin-gelse af en klage for Energiklagenævnet, og gebyrets størrelse, fremgår af den enkeltelovgivning og regler (bekendtgørelser) udstedt i henhold til lovgivningen. Energiklage-nævnet drøfter gerne spørgsmålet med klima-, energi- og bygningsministeren om, hvor-vidt der bør indføres gebyr for klager efter udkastet til forslag til lov om olieberedskab,samt i givet fald gebyrets størrelse.
Den øvrige del af udkastet til forslag til lov om olieberedskab giver ikke anledning til be-mærkninger.Energistyrelsens bemærkninger:Forslagets § 21, stk. 1. Ingen bemærkninger.Forslagets § 21, stk. 3. Energistyrelsen er enig i Energiklagenævnets bemærkning og viltilrette forslaget, så det udtrykkeligt fremgår, at Energistyrelsens afgørelser efter § 21,stk. 2 (høringsudgavens § 21, stk. 3), kan indbringes for Energiklagenævnet.Forslagets § 21, stk. 5, nr. 2. F.s.v.a. Energiklagenævnets bemærkning om et klagegebyrhar Energistyrelsen efter nærmere vurdering taget bemyndigelsesbestemmelsen om klage-gebyr ud af lovforslaget.5. Datatilsynet.Datatilsynet har følgende bemærkninger:
Persondataloven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foreta-ges ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk databehandling afpersonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Persondataloven finder så-ledes anvendelse på oplysninger om enkeltpersoner. For en enkeltmandsvirksomhed viloplysninger om ejeren være omfattet af persondataloven. Derimod er oplysninger om ka-pitalselskaber ikke omfattet af persondataloven, medmindre det er udtrykkeligt hjemlet.Personoplysninger om ejeren af en enkeltmandsvirksomhed skal således behandles i over-ensstemmelse med persondataloven.Side 3
4
Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at tilsynet i sin praksis forudsætter, at myn-digheder i forbindelse med samkøring og sammenstilling i kontroløjemed bl.a. har et klartog utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordnin-gen, skal have forudgående information om kontrolordningen.Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer såledestil den praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som er kommet tiludtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalget i betænkning af 16. maj 1991over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (L50). Det erher forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klartog utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningentage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Flertalletlagde vægt på, at de borgere, som berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøresopmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, indenkontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer,der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver op-lysninger til myndigheden.Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingenanmeldes til Datatilsynet, jf. §§ 43-44, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden be-handlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4.Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at myndighedernes behandlingaf de modtagne oplysninger skal bl.a. ske under iagttagelse af de grundlæggende krav ipersondataloven,herunderreglerne om de registrerede personers rettigheder.Af persondatalovens § 5, stk. 2, følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykke-ligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disseformål (finalité-princippet).Det følger endvidere af § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal være relevante ogtilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvor-til oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.Samtidig skal reglerne om datasikkerhed i persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbe-kendtgørelsen iagttages. En udmøntning af princippet i § 41, stk. 3, er bl.a. sket i sikker-hedsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, hvoraf det følger, at kun de personer, som autorisereshertil, må have adgang til de personoplysninger, der behandles. Af § 11, stk. 2, følgerendvidere, at der kun må autoriseres personer, der er beskæftiget med de formål, hvortilpersonoplysningerne behandles. De enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser,som de ikke har behov for.De nævnte regler medfører efter Datatilsynets opfattelse, at myndighederne må tilrette-lægge databehandlingen således, at de ansatte ikke har adgang til oplysninger, der princi-pielt ikke er brug for.Efter en eventuel samkøring mellem et register modtaget fra en anden myndighed ogmyndighedens egne oplysninger, bør de ansatte hos den modtagende myndighed efter Da-tatilsynets opfattelse alene have adgang til oplysninger om de personer fra den andenmyndigheds register, som er omfattet af den kontrollerende myndigheds sagsområde. Det-te kan f.eks. ske ved, at myndigheden lader samkøringen ske hos en databehandler, dersørger for, at kun oplysninger om de personer, som der er en sag på hos den kontrolleren-de myndighed, er tilgængelige for dennes medarbejdere.Det er i øvrigt Datatilsynets opfattelse, at antallet af sagsbehandlere, som er beskæftigetmed sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, skal begrænses mest muligt.
Side 4
5
I øvrigt følger af persondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirku-lærer eller lignede generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatliveti forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatil-synet.
Energistyrelsens bemærkninger:Datatilsynets bemærkninger har relevans for bestemmelsen i forslagets § 14, stk. 4, hvorefterklima-, energi- og bygningsministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, hos andre offentli-ge myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelse af lo-ven og regler, der er udstedt i medfør af loven, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstil-ling af oplysninger til kontrolformål.
I den forbindelse er det relevant at være opmærksom på, at de virksomheder, som fremsenderoplysninger efter § 14, stk. 1 og 3, normalt ikke vil være personligt ejede virksomheder (en-keltmandsejede virksomheder), herunder interessentskaber. Virksomheder i oliebranchen ersåledes normalt organiseret i en selskabsform. Men principielt kan det ikke udelukkes, at dervil kunne forekomme enkeltmandsejede virksomheder, der skal indberette oplysninger efterforslaget. I så fald vil administration og kontrol for sådanne personligt ejede virksomhederblive tilrettelagt i overensstemmelse med Datatilsynets anvisninger.Energistyrelsen har haft telefonisk kontakt med Datatilsynet for at få konkretiseret Datatilsy-nets høringssvar i relation til det fremsendte udkast til lovforslag. Det er Energistyrelsensvurdering, at udkastet til lovforslag opfylder de nævnte betingelser.6. DONG Energy.DONG Energy har bemærket følgende:
Vi vil som lagerpligtig virksomhed også fremover bidrage til at sikre samfundets bered-skab over for oliekriser. Den dermed forbundne indberetningspligt medfører i forvejenadministrative omkostninger for virksomheden.I bemærkningerne til lovforslaget afsnit 5.10, side 30, annonceres en bødestørrelse på5.000 kr. per forkert eller ikke rettidig indberetning. Denne bødestørrelse er alt for høj ogmå forventes at overstige de potentielle omkostninger som en dataændring vil medførehos centraladministration eller den potentielle negative effekt som en forkert indberetningfra et enkelt anlæg kan have på den danske eller europæiske forsyningssikkerhed.Vi anbefaler derfor at størrelsen af bøden nedjusteret til et niveau på mellem 200 - 300 kr.per forkert indberetning for at bedre afspejle de faktiske omkostninger hos modtageren.Denne bødestørrelse svarer til, hvad der opkræves af gebyrer hos f.eks. SKAT i forbindel-se med forsinkede eller fejlbehæftede indberetninger af tinglysningsafgifter og andre af-gifter, f.eks. moms.
Energistyrelsens bemærkninger:Forslaget til et bødeniveau på i udgangspunktet 5.000 kr. er ikke fastsat ud fra de administra-tive omkostninger, som den enkelte overtrædelse af reglerne om indberetning påfører det of-fentlige (som ved et gebyr), men er pønalt begrundet. Som anført i afsnit 5.10 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger er bødeniveauet udtryk for, at det er meget væsentligt, at de på-gældende oplysninger indleveres både korrekt og rettidigt fra de indberettende virksomheder.De indberettede data anvendes således til flere formål:Side 5
6
••••••
Kontrol af opfyldelsen af virksomhedernes lagringspligt og deres indgående lagerdæk-ningsaftaler.Opgørelse af virksomhedernes lagringspligtige omsætning, som danner grundlag for be-regningen af virksomhedernes lagringspligt for den efterfølgende periode.Kontrol af at alle relevante virksomheder indgår i de løbende indberetninger.Bidrag til dansk energi- og klimastatistik.Bidrag til international energistatistik, især IEA og EU.Sikring af at der i en krisehåndtering hurtigt kan fremskaffes pålidelige og korrekte data.
Efter direktivet skal medlemsstaterne fastsætte sanktioner, som er effektive, står i et rimeligtforhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Efter Energistyrelsens vurderingvil bøder i den størrelsesorden, som foreslås af DONG Energy, ikke have den ønskede præ-ventive virkning. Energistyrelsen finder derfor, at en bødestørrelse i det anførte niveau er ud-tryk for en effektiv og rimelig sanktion.7. Advokatrådet.Advokatrådet har bemærket følgende:
Forslagets § 5.Advokatrådet finder det uhensigtsmæssigt, at det efter lovforslagets § 5,stk. 1, alene er FDO, der kan udpeges som dansk CLE. Rådet bemærker i øvrigt, at der ik-ke er overensstemmelse mellem den ”udsatte” udpegning af den danske CLE og § 5, stk. 4og 5, idet rådet går ud fra, at ministeren tillige ville skulle fastsætte nærmere angivne vil-kår (stk. 1), fastsætte regler for varetagelse af opgaver (stk. 4) og godkende vedtægter (stk.5) for den organisation, som i stedet måtte blive dansk CLE.Forslagets § 6, stk. 1.Advokatrådet anfører, at det ikke forekommer klart, hvilke virk-somheder der er omfattet af lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 3, herunder særligt ikke hvilkekrav der stilles til den geografiske placering af henholdsvis den bestillende og den udfø-rende virksomhed.Forslagets § 6, stk. 3.Advokatrådet anfører, at lovens væsentlige (muligvis de væsentlig-ste) konsekvenser vil blive fastsat ved bekendtgørelse udstedt i medfør af lovforslagets §6, stk. 3, og opfordrer til, at det overvejes, om nogle af disse regler kan fremgå af selve lo-ven, da dette efter rådets opfattelse i almindelighed giver lovens adressater bedre mulig-hed for at forstå og følge bestemmelserne.Forslagets § 9.Advokatrådet anfører om lovforslagets § 9, stk. 2, at det kan overvejes atpålægge indehavere af beredskabslagre i fornødent omfang at informere i hvert fald tred-jeparter med sikkerhedsrettigheder om den mulige begrænsning i sikkerhedens værdiog/eller fuldbyrdelsesmuligheder, idet en panthaver vil have vanskeligt ved på forhånd atidentificere den mulige begrænsning, som har fundet udtryk i § 9, stk. 2.Forslagets § 10.Advokatrådet anfører, at det ikke forekommer klart, hvordan bemyndi-gelsesbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 4, præcist adskiller sig fra bemyndigelsen i §6, stk. 3.Forslagets § 17.Advokatrådet anfører om § 17, stk. 4, at administrativ adgang til alle deleaf virksomhed uden retskendelse er et meget vidtgående indgreb, og at det i forbindelsemed administrationen af bestemmelsen bør sikres, at uanmeldte besøg uden retskendelsealene anvendes, hvis dette ud fra en konkret vurdering findes nødvendigt, og der ikkeskønnes at kunne anvendes en mindre indgribende foranstaltning.Forslagets § 21.Advokatrådet anfører om § 21, stk. 4, at en klagefrist på 4 uger må be-tragtes som kort, særligt når der henses til, at en klager muligvis vil skulle indhente enSide 6
7
række oplysninger, før der kan tages stilling til en klage. Rådet anfører endvidere, at kla-gefristen af hensyn til alle involverede bør give rimelig mulighed for, at klager kan vurde-re, om en klage skal indgives på et oplyst grundlag. Ved en længere klagefrist kan manefter rådets opfattelse formentlig undgå unødvendige klager, som alene indgives for at af-bryde klagefristen, ligesom kvaliteten af indgivne klager muligvis vil forbedres. Rådet fo-reslår, at fristen udvides til i hvert fald 8 uger.Energistyrelsens bemærkninger:Forslagets § 5. Som anført i afsnit 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger indehol-der direktivet ikke en pligt til at oprette en central lagerenhed, men direktivet indeholderen tilskyndelse hertil. Foreningen Danske Olieberedskabslagre er allerede en sådan olie-lagerorganisation, jf. afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. FDO holdersåledes ca. 70 pct. af de danske beredskabslagre for olie og er en central del af det danskeolieberedskab. Der er for tiden ikke realistisk mulighed for at udpege andre organisatio-ner end FDO som den centrale lagerenhed (dansk CLE), idet ingen andre parter i Dan-mark har olielagre, lagerfaciliteter, rørledninger, organisation m.m. til at kunne varetagedenne opgave. Da der i realiteten ikke kan udpeges andre end FDO, har Energistyrelsenfundet det rigtigst, at lovteksten i forslagets § 5 afspejler dette.Forslagets § 6, stk. 1. Lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 3, omfatter virksomheder, der lader rå-olie eller olieprodukter producere hos en anden virksomhed her i landet. Som det fremgåraf bemærkningerne til bestemmelsen, kan der bl.a. være tale om en situation, hvor pro-duktion foretages af en raffinaderivirksomhed i Danmark på vegne af en anden virksom-hed. Energistyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt at tydeliggøre bestemmelsen § 6, stk.1.Forslagets § 6, stk. 3. Lovforslaget er udarbejdet således, at de overordnede og princi-pielle regler fremgår af selve loven, hvorimod mere tekniske og detaljerede regler fastsæt-tes ved bekendtgørelse. Lovforslagets bemærkninger indeholder en detaljeret angivelse af,hvordan bemyndigelsesbestemmelsen påregnes anvendt af ministeren. Den nærmere regu-lering af de forhold, der påregnes reguleret efter forslagets § 6, stk. 3, er også i dag isærfastsat i en bekendtgørelse.Forslagets § 9. Efter Energistyrelsens opfattelse er der i første række tale om et mellem-værende mellem panthaveren og den virksomhed, der ejer beredskabslagrene. Energisty-relsen vil imidlertid præcisere bemærkningerne til bestemmelsen bl.a. i lyset af Advokat-rådets høringssvar.Forslagets § 10. Lovforslagets § 6, stk. 3, angiver hvilke virksomheder, der har lagrings-pligt, samt forhold om lagringspligtens beregning, størrelse og fordeling på produktkate-gorier m.m. Lovforslagets § 10, stk. 4, vedrører derimod, hvordan den lagringspligtigevirksomhed kan opfylde den lagringspligt, der fastsættes efter § 6.Forslagets § 17. F.s.v.a. Advokatrådets bemærkning om adgang uden retskendelse harEnergistyrelsen efter nærmere vurdering taget bestemmelsen om adgang uden retskendel-se ud af lovforslaget.Forslagets § 21. På en lang række andre områder, herunder på energiområdet, gælder enklagefrist på 4 uger. Energistyrelsen finder ikke grundlag for i denne lovgivning at foreslåen længere frist, end hvad der gælder på disse andre områder, for indgivelse af klage.8. Danske Advokater.Danske Advokater har bemærket følgende:
Side 7
8
Danske Advokater bemærker, at det i § 21, stk. 1, kan overvejes at præcisere, at klagead-gangen til Energiklagenævnet også omfatter afgørelser truffet af en institution, som i hen-hold til § 20, stk. 1, er bemyndiget til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt klima-,energi-, og bygningsministeren.Danske Advokater bemærker, at det af lovforslagets § 21, stk. 3, fremgår, at afgørelsertruffet af den danske CLE kan indbringes forEnergistyrelsen,mens det for så vidt angår §20, stk. 1, ikke fremgår udtrykkeligt af loven (men af bemærkningerne), at ministerens be-føjelser efter loven vil blive delegeret til Energistyrelsen. Der kan med denne ordlyd af §21 efter Danske Advokaters opfattelse bl.a. opstå tvivl med hensyn til, om Energistyrel-sens afgørelser i anledning af klager efter § 21, stk. 3, kan indbringes for Energiklagenæv-net.Danske Advokater bemærker om § 21, stk. 5, nr. 1 - hvorefter klima-, energi- og byg-ningsministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for Ener-giklagenævnet - at der i lovteksten eller i det mindste i lovforslagets bemærkninger børopstilles nærmere kriterier for, i hvilke tilfælde klageadgangen kan afskæres.
Energistyrelsens bemærkninger:Forslagets § 21, stk. 1 og 3. Under hensyntagen til Danske Advokaters og Energiklage-nævnets bemærkninger har Energistyrelsen tilpasset lovforslagets § 21 og de tilhørendebemærkningerne.Forslagets § 21, stk. 5. Hjemlen til at afskære adgangen til at klage til Energiklagenævnetvil kunne blive anvendt for så vidt angår klager over afgørelser af mindre væsentlig be-tydning, f.eks. sager, der har en mindre økonomisk betydning. Hjemlen vil også kunne bli-ve anvendt i sager, hvor der kan være fortrolighedshensyn eller hvor der er behov for enhurtig afgørelse. Energistyrelsen har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger til §21, stk. 5, nr. 1.
Side 8
9
Høringsparter3F Fagligt Fælles ForbundAutoriserede Kølefirmaers BrancheforeningAalborg Portland A/SAdvokatrådet - AdvokatsamfundetAltinex Oil Denmark A/SAkademisk ArkitektforeningAffald DanmarkAnkenævnet på EnergiområdetArbejderbevægelsens ErhvervsrådBoligselskabernes LandsforeningBrancheforeningen for BiogasBrancheforeningen for Biogas (Bruno Sander Nielsen)Brancheforeningen for Decentral KraftvarmeBrancheforeningen for HusstandsvindmøllerBranchen ForbrugerelektronikBygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet)ByggecentrumByggeskadefondenCenter for EnergibesparelserCO-industriDANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond)Danish Offshore Industry (Esben Mortensen)Danish OperatorsDanmarks JægerforbundDanmarks NaturfredningsforeningDanmarks RederiforeningDanmarks Tekniske Universitet (DTU)Danmarks VindmølleforeningDansk Arbejdsgiverforening (DA)Dansk BiotekDansk ByggeriDansk Center for LysDansk EnergiDansk Energibranche forening (DEBRA)Dansk ErhvervDansk FjernvarmeDansk GartneriDansk Gasteknisk Center (DGC)Dansk Geotermi ApsDansk StandardA/S Dansk ShellDansk Transport og Logistik (DLTL)Dansk Varefakta NævnDansk VentilationSide 9
10
Danske AdvokaterDanske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARKDanske RegionerDanske UdlejereDANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)DatatilsynetDe GrønneDELTA Dansk ElektronikDet økologiske RådDI ITEKDI - Organisation for erhvervslivetDONG Energy A/SDong E&PDS Håndværk & IndustriDTU - Afdelingen for myndighedsbetjeningEjendomsforeningen DanmarkEnergi- og OlieforumEnergiforbrugerenEnergiforum DanmarkEnergiklagenævnetEnergitilsynetEnergitjenestenE.On Danmark A/SFinansraadetForbrugerrådetForeningen Danske KraftvarmeværkerForeningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA)Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA)Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)Foreningen for Slutbrugere af EnergiForeningen af Statsautoriserede RevisorerForeningen af Varmepumpefabrikanter i DanmarkFrederiksberg KommuneFrie ElforbrugereGTS (Godkendt Teknologisk service)Hess ApSHMN Naturgas I/SHåndværksrådetIndukraft Sekretariatet c/o Dansk IndustriIngeniørforeningen i Danmark (IDA)IT-BranchenKOOPERATIONENKTO - Kommunale Tjenestemænd og OverenskomstansatteKL (Kommunernes Landsforening)KL - Økonomisk sekretariatKøbenhavns KommuneSide 10
11
Københavns Kommune - Teknik- og MiljøforvaltningenKøbenhavns Kommune - ØkonomiforvaltningenLandbrug & FødevarerLandsorganisationen i Danmark (LO)LCA CenterLandsbyggefondenMærsk Olie og Gas ASNaturgas FynNOAH Energi og KlimaNordisk Folkecenter for Vedvarende EnergiOrganisationen for Vedvarende EnergiRealkreditforeningenReel Energi Oplysning (REO)RenoSamRisø (DTU)Samvirkende Energi- og MiljøforeningerStatens Byggeforsknings InstitutStatoil A/SStatoil A/SStatoil Gazelle A/STekniqTeknologisk InstitutTelekommunikationsindustrienVarmepumpefabrikantforeningenVattenfall A/SVELTAK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers BrancheforeningVindmølleindustrienWWF VerdensnaturfondenØstkraftAalborg Universitet
Side 11
