Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
L 81 Bilag 9
Offentligt
1094410_0001.png
1094410_0002.png
1094410_0003.png
1094410_0004.png
1094410_0005.png
Til lovforslag nr.L 81
Folketinget 2011-12
Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2012
Tillægsbetænkningover
Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere oginvestorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov omfinansiel stabilitet og ligningsloven(Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen,opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.)[af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 1. februar 2012 og var til 1.behandling den 9. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- ogEksportudvalget. Udvalget afgav betænkning den 1. marts2012. Lovforslaget var til 2. behandling den 20. marts 2012,hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalget.MøderUdvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyetudvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.SpørgsmålUdvalget har efter betænkningsafgivelsen stillet 4 spørgsmåltil erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, somdenne har besvaret.På initiativ fra Venstres medlem af udvalget Kim Andersenhar Venstre fået optrykt udvalgets spørgsmål til erhvervs- ogBenny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)fmd.Trine Bramsen (S) Simon Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV)Hans Vestager (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen (V)Gitte Lillelund Bech (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)nfmd.Preben Bang Henriksen (V)Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V)vækstministeren og dennes svar herpå som bilag 2 til til-lægsbetænkningen.2. IndstillingerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstil-ler lovforslaget tilvedtagelsei den affattelse, hvori det fore-ligger efter 2. behandling.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforka-stelse.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðar-flokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ik-ke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde der-med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-ske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen.
AX013868
2
Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF)Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)Socialdemokratiet (S)Dansk Folkeparti (DF)Radikale Venstre (RV)Socialistisk Folkeparti (SF)Enhedslisten (EL)
474422171612
Liberal Alliance (LA)Det Konservative Folkeparti (KF)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Sambandsflokkurin (SP)Javnaðarflokkurin (JF)
981111
3
Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 81 omdelt efter betænkningsafgivelsenBilagsnr. Titel5Betænkning afgivet 1/3-126Ændringsforslag til 2. behandling fra erhvervs- og vækstministeren7Ændringsforslag uden for betænkning8Udkast til tillægsbetænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 81 omdelt efter betænkningsafgivelsenSpm.nr. Titel1Spm., om ministeren har overvejet, hvad de sammenbrudte forhand-linger om EU’s indskyderdirektiv kan få af betydning for finansierin-gen af indskydergarantien herhjemme, til erhvervs- og vækstministe-ren, og ministerens svar herpå2Spm., om der i loven og bemærkningerne tages tilstrækkelig højde for,at de danske banker ikke stilles konkurrencemæssigt dårligere end deøvrige EU-lande, når der i EU opnås enighed om et direktiv, til er-hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå3Spm. om, hvorfor der er behov for mere end én fond til afvikling ogrestrukturering, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svarherpå4Spm., om det ikke vil være hensigtsmæssigt at samle de to fonde i énfond for at undgå flere og større fonde end nødvendigt, til erhvervs-og vækstministeren, og ministerens svar herpå
4
Bilag 2Udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V.Spørgsmål 1:Har ministeren overvejet, hvad de sammenbrudte forhandlinger om EU’s indskyderdirektiv kan få af be-tydning for finansieringen af indskydergarantien herhjemme?Svar:Indledningsvist vil jeg gerne påpege, at forhandlingerne om indskydergarantidirektivet ikke er brudt sam-men. Europa-Parlamentet har stemt om 1. læsning af direktivet, hvilket har forlænget forhandlingerne.Det danske formandskab arbejder dog fortsat på at finde en løsning til sikring af fremskridt i de videreforhandlinger om direktivet.De igangværende forhandlinger om EU’s indskyderdirektiv blev indledt i sommeren 2010, og forhandlin-gerne er siden blevet fulgt tæt. Det forventes, at der vil blive sat krav om, at Garantifonden for Indskydereog Investorers samlede midler skal øges væsentligt inden for de kommende år, og at der vil blive sat stør-re krav til ex ante finansiering. Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der således søgt taget højde for denforventede endelige udformning af direktivet.Det forventes således, at lovforslaget vil være i overensstemmelse med det kommende direktiv, da detforeslås, at Fondens formue skal udgøre 1 pct. af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 7,5mia. kr. i stedet for de nugældende 3,2 mia. kr., og at pengeinstitutterne skal indbetale til Fonden med etfast årligt bidrag på 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 1,8 mia. kr., i mod-sætning til reglerne i dag, hvor størrelsen af bidragene til Fonden svinger med behovet for udbetalinger.Selvom forhandlingerne om direktivet med Parlamentet og Rådet er mere langstrakte end tidligere forven-tet, er det fortsat forventningen at lovforslaget vil ligge inden for rammerne af det, der forventes enighedom i EU.Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan der blive behov for at ændre i loven, såfremt kra-vene til f.eks. målformue og bidrag i det nye indskydergarantidirektiv ikke er i overensstemmelse medlovforslaget. I den forbindelse vil jeg gerne præcisere, at såfremt Parlamentet og Rådet når frem til enmålformue på f.eks. 0,8 pct. eller 1,2 pct. af de dækkede nettoindskud, vil jeg fremsætte nyt lovforslag ioverensstemmelse hermed, således at loven bliver EU-konform.Spørgsmål 2:Tages der i loven og bemærkningerne tilstrækkeligt højde for, at de danske banker ikke stilles konkurren-cemæssigt dårligere end de øvrige EU-lande, når der i EU opnås enighed om et direktiv?Svar:Det er ikke hensigten med lovforslaget, at bidragspligtige pengeinstitutter i Danmark konkurrencemæssigtskal stilles dårligere end pengeinstitutter i de øvrige EU-lande. Det vurderes, at det heller ikke sker medden foreslåede ændring. Efter den endelige vedtagelse af indskydergarantidirektivet vil det blive vurderet,om den gældende nationale lovgivning i Danmark er i overensstemmelse med direktivet. Der henvises iøvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.
5
Det skal i øvrigt bemærkes, at ændringen af finansieringen af Garantifonden for Indskydere og Investorerdesuden imødekommer et ønske fra branchen, der har ønsket en mere jævn fordeling af deres bidrag tilGarantifonden for Indskydere og Investorer.Spørgsmål 3:Hvorfor er der behov for mere end én fond til afvikling og restrukturering?Svar:Lovforslaget ændrer ikke på, at der alene er én Garantifond for Indskydere og Investorer (Fonden). Fon-den består dog af flere afdelinger, hvor afviklingsafdelingen foreslås udvidet til også at omfatte restruktu-rering, og derfor ændrer afdelingen navn til afviklings- og restruktureringsafdelingen. Afviklings- og re-struktureringsafdelingen vil komme til at bestå af to adskilte kasser – én til afvikling og én til restrukture-ring.Afviklingsafdelingen har hidtil stillet en tabskaution over for Finansiel Stabilitet A/S for Finansiel Stabili-tet A/S’ kapitalisering af datterselskabet, tildeling af likviditetsramme samt et eventuelt underskud i dat-terselskabet som følge af afviklingen. Afviklings- og restruktureringsafdelingens »formue« til afviklingskal med lovforslaget mindst udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser svarende til den formue, afviklingsafdelin-gen har i dag.Som opfølgning på den politiske aftale af 25. august 2011 om en række konsolideringsinitiativer, somudmøntede sig i Bankpakke IV, foreslås det med lovforslaget, at afviklingsafdelingen bliver udvidet tilogså at dække omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med enten en fusion,hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, eller aktivoverdragelse, hvor det overdragende institut afviklesaf Finansiel Stabilitet A/S, som led i ønsket om at reducerer barrierer for sunde pengeinstitutters overta-gelse af nødlidende. Det foreslås i den forbindelse, at afdelingen får en separat »formue« til restrukture-ring på 1 mia. kr., som kan bestå af indeståelser, finansieret af sektoren til at dække disse udgifter. Der ersåledes valgfrihed for pengeinstitutterne for, om pengeinstituttet vil indbetale i likvider eller indeståelser.Når der opereres med to kasser i afviklings- og restruktureringsafdelingen, skyldes det ønsket om at und-gå, at afdelingens forpligtelse i forhold til afviklingsformål stiger fra 3,2 mia. kr. til 4,2 mia. kr.Spørgsmål 4:Vil det ikke være hensigtsmæssigt at samle de to fonde i én fond for at undgå flere og større fonde endnødvendigt, når formålet med fondene overordnet set er det samme? Og – når det bliver muligt – ligele-des at samle dem med pengeinstitutafdelingen?Svar:Som nævnt i svaret til spørgsmål 3 eksisterer der kun én fond med flere afdelinger. Såfremt det kommen-de direktiv vil åbne op for muligheden for at slå pengeinstitutafdelingen og afviklings- og restrukture-ringsafdelingen sammen, vil dette kræve en nærmere analyse af konsekvenserne, herunder om der eventu-elt vil være statsfinansielle konsekvenser ved en sammenlægning.Hvis det kommende direktiv indebærer muligheden for at slå pengeinstitutafdelingen og afviklings- ogrestruktureringsafdelingen sammen, vil vi se på muligheden herfor, herunder foretage en nærmere analyseaf konsekvenserne.