L 80 - 2011-12 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Til § 31)Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:”01.I§ 2indsættes somstk. 2:”Stk.2.Ved lige store løbende ydelser forstås, at beregningsgrundlaget ved påbegyndelsenaf udbetalingen forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperio-de. Ved beregningen af ydelserne kan der dog maksimalt benyttes en rente svarende til den tilFinanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1 procent-point, og herfra fradraget produktet af den nævnte rente, inkl. procenttillægget, og skattesatsenifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. dog 3. pkt. Falder den maksimale rente i udbeta-lingsperioden under den beregnede rente, beregnes nye ydelser senest med virkning for ydelser,der udbetales 3 måneder efter meddelelsen af den nye nyplaceringsrente. For ordninger med rettil rentebonus kan grundlagsrenten anvendes i stedet for den maksimale rente som nævnt i 2.pkt., hvis grundlagsrenten overstiger den maksimale rente. For ordninger, der er tilknyttet inve-steringsfonde, jf. lov om finansiel virksomhed bilag 8, III, kan ydelserne vælges beregnet efterprincipperne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2. Sættes udbetalingen af en livsvarig al-derspension delvist i bero, opgøres en ny ydelse senest ved førstkommende kalenderårs begyn-delse. Sættes udbetalingen af en livsvarig alderspension helt i bero, opgøres en ny ydelse vedgenoptagelsen af udbetalingerne. Genoptages ydelserne i samme kalenderår, hvor ydelsernesættes i bero, kan opgørelsen af nye ydelser dog ske ved det følgende kalenderårs begyndelse.”[Præcisering af hvad der forstås ved lige store ydelser]2)Inr. 8indsættes efter ”livsvarig alderspension”: ”helt eller delvist”.[Udvidelse af mulighed for at sætte udbetalingen af livsvarig alderspension i bero]

BemærkningerTil nr. 1, 2 og 5Skatteministeriet har været i dialog med Forsikring & Pension om behovet for justeringer aflovforslaget. I dialogen har Forsikring & Pension indkredset de tre problemområder, hvor detefter branchens opfattelse er nødvendigt at tilpasse forslaget.For det første støtter Forsikring & Pension, at der helt generelt skal anvendes realistiske forud-sætninger ved beregning af ydelserne på pensionsordninger med løbende udbetalinger, men harefterlyst en konkretisering af, hvad der forstås med ”lige store ydelser”, jf. forslaget om at pen-sionsordninger med løbende udbetalinger skal udbetales i lige store ydelser.På baggrund af dialogen med Forsikring & Pension foreslås det at ændre lovforslaget, såledesat det af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, vil fremgå, at kravet om lige store ydelser er op-fyldt, hvis beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen må forventes at medførelige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode, jf. ændringsforslag nr. 1. Det fore-slås dog samtidig at fastsætte en målbar maksimal fremtidig afkastforudsætning i form af en be-regningsrente, der tager udgangspunkt i nyplaceringsrenten for obligationer og pantebreve, derfremgår af de såkaldte samfundsforudsætninger, jf. nærmere herom nedenfor.Til brug for pensionsfremskrivninger udarbejder Finansrådet og Forsikring & Pension såledesårligt en række fælles forudsætninger (samfundsforudsætninger) med hensyn til forrentningenaf pensionskundernes indbetalte midler, herunder afkast af relevante aktivkategorier, inflations-Side 3

niveau og skattesatser etc. Finansrådet og Forsikring & Pension meddeler samfundsforudsæt-ningerne til Finanstilsynet.I dialogen med Skatteministeriet har Forsikring & Pension anført, at en anvendt beregningsren-te ikke må kunne medføre systematisk fremrykning eller udskydelse af de livsvarige ydelser.Dette ideal kan Skatteministeriet tilslutte sig. Derimod kan det ikke udelukkes, at ydelserne vilsvinge – såvel opad som nedad –, når selskaberne løbende vurderer om den anvendte bereg-ningsrente fortsat er realistisk og eventuelt justerer ydelserne på denne baggrund.Forsikring & Pension har på denne baggrund ønsket en justering af forslaget, sådan at det afpensionsbeskatningsloven vil fremgå, at kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis bereg-ningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen må forventes at medføre lige store ydelserover hele ordningens udbetalingsperiode.I sin rene form ses denne model imidlertid at lide under de samme problemer, som det fremsat-te forslag i flere høringssvar er blevet kritiseret for. Lovforslagets ideal er netop, at der skal væ-re tale om lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode med de naturlige udsving,der først og fremmest følger af det realiserede afkast i perioden. Centralt for både det fremsattelovforslag og Forsikring & Pensions model er, hvad der kan forventes af afkast i perioden. Menen sådan forventning kan spænde fra det pessimistiske eller forsigtige over det realistiske til detoptimistiske eller decideret overoptimistiske eller urealistiske.Det er på denne baggrund, ændringsforslaget skal ses, hvorefter det af pensionsbeskatningslo-vens § 2, stk. 2, vil fremgå, at kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis beregningsgrundla-get ved påbegyndelsen af udbetalingen må forventes at medføre lige store ydelser over heleordningens udbetalingsperiode, jf. Forsikring & Pensions forslag, dog under anvendelse af enfastsat maksimal beregningsrente, jf. ændringsforslag nr. 1.Ved beregningen af ydelserne kan der således benyttes en rente, der maksimalt må svare til dentil Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve plus 1 pct.point, fradraget PAL-skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Den senest ud-meldte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve udgør 4 pct., hvorfor den maksimaleberegningsrente udgør 5 pct. minus PAL-skattesatsen, dvs. 4,235 pct.Tillægget på 1 procentpoint tager dels højde for, at aktivsammensætningen også i udbetalings-perioden kan bestå af andet end obligationer m.v., dels sikrer det et vist spillerum for det enkel-te pensionsinstitut til at anvende en tilpas høj beregningsrente, der vil kunne fastholdes i længstmulig tid i udbetalingsperioden. Reglen om en maksimal rente vil således kun stille krav omændrede ydelser, hvis den maksimale rente ifølge pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, i udbe-talingsperioden falder under den af pensionsudbyderen tidligere anvendte afkastforudsætning.Sker det, skal der efter forslaget beregnes nye ydelser senest med virkning for ydelser, der ud-betales 3 måneder efter meddelelsen af den nye nyplaceringsrente.Hvis maksimumrenten – som den pt. vil være efter det fremsatte lovforslag – udgør 4,235 pct.,vil instituttet med fordel kunne anvende en beregningsrente på eksempelvis 3,5 pct., sådan at et

rentefald på eksempelvis 0,5 procentpoint (men i øvrigt op til 0,735 procentpoint) ikke vil kræ-ve en omberegning af ydelserne.Det foreslås dog samtidig, at grundlagsrenten for ordninger med ret til rentebonus, dvs.gen-nemsnitsrenteprodukter med garanterede ydelser,vil kunne anvendes i stedet for den maksima-le rente, hvis grundlagsrenten overstiger sidstnævnte. Den garanterede ydelse vil altid kunneudbetales, uden at det vil være i konflikt med den foreslåede regel. Realiseret merafkast/bonus iforhold til det garanterede niveau kan også altid udbetales, selv om dette får ydelserne inkl. bo-nus til at variere i størrelse. Tilsvarende gælder for en 0-garanti-rente.På samme måde som for gennemsnitsrenteprodukter uden garanterede ydelser, jf. nedenfor, vildet desuden være muligt at anvende et beregningsgrundlag, der må forventes at medføre ligestore ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode til at fastsætte ydelserne, selv om detteberegningsgrundlag overstiger beregningsgrundlaget for den garanterede ydelse. Det bemærkesi øvrigt, at en evt. generel nedsættelse til under det garanterede niveau - eksempelvis som følgeaf indgriben fra Finanstilsynet - ikke vil være i strid med pensionsbeskatningslovens § 2.For så vidt angårgennemsnitsrenteprodukter uden garanterede ydelservil instituttet kunnebruge den maksimale rente eller en lavere rente til at beregne ydelserne, jf. ændringsforslaget.Realiseret merafkast vil kunne udbetales årligt, ligesom et evt. dårligere afkast kan reducereydelsen. Afkastet kan altså få ydelserne til at variere, men det vil være i overensstemmelse medpensionsbeskatningslovens § 2. Og så længe den til enhver tid gældende maksimale rente over-stiger den anvendte beregningsrente, vil den foreslåede regel ikke kræve en nyberegning afydelserne.For så vidt angårmarkedsrenteproduktervil det udover de ovennævnte forsikringsprincippervære muligt at anvende reglerne i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, således at ydelser-ne kan beregnes ud fra et serieprincip, jf. § 11 A, stk. 2, nr. 1, eller et annuitetsprincip, jf. § 11A, stk. 2, nr. 2. Nye ydelser beregnes i dette tilfælde ved hvert kalenderårs begyndelse. Ved an-vendelsen af annuitetsprincippet træder den senest beregnede maksimale rente i stedet foramortisationsrenten efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3.Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteministeriet overvejer en tilsvarende justering af udbe-talingsreglerne for rateopsparinger, så den foreslåede maksimale beregningsrente afløser amor-tisationsrenten ved beregningen af rateudbetalinger efter annuitetsprincippet.For det andet har Forsikring & Pension og Skatteministeriet drøftet mulighederne for branchenfor at tilbyde forskellige former for delpension med henblik på at give mulighed for en merefleksibel fastholdelse på arbejdsmarkedet.Efter det fremsatte lovforslag er det alene muligt at sætte udbetalingen af en livsvarig alders-pension helt i bero, mens en nedsættelse af ydelsen ikke er mulig. Det vil dog være muligt atopdele en livsvarig alderspension under udbetaling og sætte den ene del helt i bero, hvorved deropnås samme effekt som en nedsættelse af ydelsen. Forsikring & Pension har imidlertid påpe-get, at det vil medføre unødige omkostninger til systemtilpasning og unødig og fordyrende ad-ministration ikke at kunne tilbyde en nedsættelse inden for en og samme ordning. Det vil ellersSide 5

gavne muligheden for fleksibel tilbagetrækning og fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet sålænge som muligt.På denne baggrund foreslås det, jf. ændringsforslag nr. 2, at udvide muligheden for berostillelseaf ydelserne til også at omfatte delvis berostillelse, dvs. en midlertidig nedsættelse af ydelsernepå en livsvarig alderspension.Det foreslås samtidig, at hvis udbetalingen af en livsvarig alderspension sættes delvist i bero,opgøres en ny ydelse senest ved førstkommende kalenderårs begyndelse, jf. ændringsforslag nr.1. Det sikrer den fornødne fleksibilitet ved delvis berostillelse, idet der ellers ville skulle bereg-nes en ny ydelse efter hver eneste delvise berostillelse, f.eks. i en situation hvor en given må-nedsydelse aftales nedsat med et specifikt beløb. Den delvise berostillelse af en månedsydelsefår derfor ingen betydning for de følgende månedsydelser, som kan fastholdes, medmindre ogsådisse ydelser specifikt aftales nedsat. Pensionsinstituttet kan dog også vælge at genberegneydelserne umiddelbart efter den delvise berostillelse. Samlet set optimerer det fleksibiliteten fordet enkelte institut og den enkelte kunde.Sættes udbetalingen af en livsvarig alderspension helt i bero, opgøres en ny ydelse ved genop-tagelsen af udbetalingerne. Genoptages ydelserne i samme kalenderår, hvor ydelserne berostil-les, kan opgørelsen af nye ydelser dog ske ved det følgende kalenderårs begyndelse. Der bereg-nes således ikke ny ydelse ved kalenderårets begyndelse, hvis udbetalingen på dette tidspunktfortsat er berostillet. Det følger også af ændringsforslag nr. 1.For det tredje har Forsikring & Pension under drøftelserne med Skatteministeriet opfordret mi-nisteriet til at genoverveje ikrafttrædelsen af de nye regler om lige store ydelser.Efter lovforslaget har kravet om lige store ydelser virkning for pensionskunder, der påbegynderudbetaling fra forslagets fremsættelse, dvs. den 1. februar 2012. Formålet med det foreslåedevirkningstidspunkt er at sikre, at kravet om lige store løbende ydelser bliver effektivt. Målsæt-ningen med kravet – at undgå at pensionsordninger med løbende udbetalinger udbetales over enkort periode – ville være forspildt i det omfang, at bestående pensionsordninger med løbendeudbetalinger, hvor den forsikredes pensionsalder er opnået, men udbetalingen endnu ikke påbe-gyndt, påbegyndes udbetalt med en kort udbetalingsprofil inden lovforslagets vedtagelse.Forsikring & Pension har imidlertid påpeget, at der typisk er en vis ekspeditionsperiode knyttettil påbegyndelsen af udbetalingen af en pensionsordning, sådan at pensionskunder, der har på-begyndt udbetaling f.eks. den 1. februar eller den 15. marts 2012 før fremsættelsen af forslagetkan have aftalt et ydelsesforløb, der ikke overholder det foreslåede krav om lige store ydelser.Der er derfor risiko for, at de pågældende pensionskunder har lagt deres økonomi an på en for-højet ydelse i begyndelsen af udbetalingsperioden, og at de derfor kan blive uforholdsmæssigthårdt ramt af ændringen.Det foreslås på denne baggrund, at virkningstidspunktet udskydes til den 28. marts 2012, sva-rende til ændringsforslagets offentliggørelse, således at forslaget først får virkning for pensi-onskunder, der påbegynder udbetaling fra og med den 28. marts 2012, jf. ændringsforslag nr. 5.For pensionsordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 27. marts 2012, kan en anvendtSide 6

beregningsrente, der overstiger 4,235 pct., dvs. maksimumrenten beregnet på baggrund af densenest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve, fastholdes. Ændres den an-vendte beregningsrente senere, finder de foreslåede regler om lige store ydelser, jf. lovforsla-gets § 3, nr. 1, og en maksimal beregningsrente, jf. ændringsforslag nr. 01, anvendelse også påordninger, der er påbegyndt udbetalt senest den 27. marts 2012.Til nr. 3Ændringen er redaktionel.I lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer nr. 8 i skattekontrollovens § 8 F, stk. 1.I det foreslåede nye nummer henvises til ”§ 53 A, stk. 1 og 3”. Henvisningen skal imidlertid ik-ke være til bestemmelser i skattekontrolloven, men til pensionsbeskatningsloven.Med ændringsforslaget foreslås den manglende henvisning til ”pensionsbeskatningsloven” ind-sat.Til nr. 4Ændringen er redaktionel.I lovforslagets § 4, nr. 6, foreslås en ændring af skattekontrollovens § 11 C, stk. 1, 2. pkt. I denforeslåede ændring af den pågældende bestemmelse er der henvist til ”§§ 15 C eller 15 D”.Henvisningen skal imidlertid ikke være til bestemmelser i skattekontrolloven, men til pensions-beskatningsloven.Med ændringsforslaget foreslås den manglende henvisning til ”pensionsbeskatningsloven” ind-sat.