L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2011-12
L 80 Bilag 1
Offentligt

J.nr. 2011-321-0019

Dato: 1. februar 2012

Til

Folketinget - Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de

modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-

dring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven

og pensionsbeskatningsloven (Ændret afkastbeskatning af

pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier, mulighed

for at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension

m.m.)

Thor Möger Pedersen

/Carsten Vesterø

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lov

om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (Æn-

dret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier, mulighed for at stoppe

udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.)

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP)

Advokatrådet har ingen bemærk-

ninger.

Arbejdsskadestyrelsen har ingen

bemærkninger.

ATP har ingen bemærkninger.

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Ad lovforslagets § 3, nr. 5, om

(AMS)

ændring af pensionsbeskatnings-

lovens § 30, stk. 1.

AMS henviser til, at formålet med Der henvises til kommentaren

forslaget om at sætte udbetalingen til høringssvaret fra Pensions-

af en livsvarig alderspension mid-

styrelsen.

lertidigt i bero uden en afgift på 60

pct., er ifølge bemærkningerne at

optimere vilkårene for et fleksibelt

arbejdsmarked ved genindtræden

på arbejdsmarkedet efter pensione-

ring. AMS er enig i intentionen

med forslaget, men skal gøre op-

mærksom på, at forslaget i princip-

pet kan få betydning for statens

udgifter til arbejdsløshedsdagpenge

og efterløn. Det skyldes, at der

ved udbetaling af dagpenge og ef-

terløn sker fradrag for løbende ud-

betaling af arbejdsmarkedspensio-

ner, jf. bekendtgørelse nr. 1344 af

11. december 2009 om fradrag i

arbejdsløshedsdagpenge m.v., og -

for så vidt angår efterløn - §§ 74 j

og 74 k i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

Det samme vil gøre sig gældende

for personer, der modtager ledig-

hedsydelse eller særlig ydelse, jf.

lov om aktiv socialpolitik § 74 d og

§ 74 i samt bekendtgørelse nr.

1236 af 4. juli 2010 om beregning

af ledighedsydelse, fradrag i ledig-

hedsydelse og varsling af ferie med

ledighedsydelse § 9. For personer

på kontant- eller starthjælp medfø-

Side 2

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

rer indtægter, herunder pensioner,

fradrag i hjælpen efter § 30 i lov

om aktiv socialpolitik.

Ledige og efterlønsmodtagere

med livsvarige alderspensioner, der

er omfattet af de nævnte regler, vil

således i nogle situationer kunne

undgå fradrag i ydelserne ved at

stille udbetalingen af pensionen i

bero. Det vil i princippet indebære,

at statens udgifter til ydelserne for-

øges. Det bemærkes i den sam-

menhæng, at der før den 1. januar

2011 principielt gjaldt samme rets-

tilstand.

Center for Kvalitet i Er-

hvervsRegulering

(CKR)

CKR vurderer, at forslaget om

harmonisering af fristreglerne

for afregning af institutskat og

individskat harmoniseres ved in-

stitutters ophør af skattepligt, vil

medføre en begrænset admini-

strativ lettelse for pensionsbran-

chen. CKR finder det positivt at

fristerne indrettes således, at de

stemmer bedre overens med

virksomhedernes arbejdsproces-

ser. CKR vurderer samlet set, at

forslaget ikke vil have nævne-

værdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

CKR foreslår på den baggrund

Afsnittet er indsat i lovforsla-

følgende tekst til lovforslagets

gets bemærkninger.

bemærkninger:

”Forslaget

har

været sendt til Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsens Center for Kva-

litet i ErhvervsRegulering

(CKR) med henblik på en vurde-

ring af, om forslaget skal fore-

lægges Økonomi- og Erhvervs-

ministeriets virksomhedspanel.

CKR vurderer ikke, at forslaget

indeholder administrative kon-

sekvenser i et omfang, der beret-

tiger, at lovforslaget bliver fore-

lagt virksomhedspanelet. For-

slaget bør derfor ikke forelæg-

ges Økonomi- og Erhvervsmini-

steriets virksomhedspanel.”

Dansk Aktionærforening har in-

gen bemærkninger.

Dansk Aktionærforening

Side 3

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Finansrådet

DI har ingen umiddelbare be-

mærkninger.

Pensionsafkastbeskatningsloven

Rådet takker indledningsvist

Skatteministeriet for den udviste

lydhørhed over for de udtrykte

behov for lettelser i de admini-

strative byrder, der er ved at

håndtere unoterede kapitalandele

i pensionsdepoter.

§ 2, nr. 4

–

Værdiansættelse af

aktier, der afnoteres perma-

nent (ikke konkurs)

–

PAL §

15, stk. 7

Kapitalandele, der afnoteres

permanent, anses efter det formu-

lerede forslag for anskaffet til

den senest noterede kurs inden

afnoteringen. Bestemmelsen

imødekommer behovet for at

præcisere, hvilken kurs der an-

vendes i denne situation, men der

bør dog tages stilling til, hvem

der har ansvaret for at oplyse om

senest noterede kurs inden afno-

teringen. Finansrådet foreslår, at

det hjemles, at det enkelte penge-

institut indhenter den senest note-

rede kurs fra afnoteringsbørsen.

Bestemmelsen skal tjene til at

fastslå, at når aktier afnoteres,

sker der et skift af værdiansættel-

sesmetode. Finansrådet ønsker

det bekræftet, at afnoteringen

skal behandles som en afståelse

med samtidig genanskaffelse set i

sammenhæng med Finanstilsy-

nets praksis om tidspunktet for

bedømmelse af opfyldelsen af

placeringsreglerne ved overgang.

Det kan bekræftes, at det enkel-

te pengeinstitut skal indhente

den senest noterede kurs fra af-

noteringsbørsen. Situationen

adskiller sig ikke fra den almin-

delige lagerbeskatning af børs-

noterede aktier, hvor pengein-

stituttet skal indhente den se-

nest noterede kurs i indkomst-

året. Det følger allerede af de

almindelige regler i PAL, at det

indeholdelsespligtige pengein-

stitut skal beregne, indeholde

og indbetale skatten. Det er ik-

ke nødvendigt at præcisere det-

te.

Det kan ikke bekræftes, at afno-

teringen i PAL-skattemæssig

henseende skal behandles som

en afståelse med en samtidig

genanskaffelse. Bestemmelsen

har udelukkende til formål at

fastsætte anskaffelsessummen

efter PAL § 15, stk. 7, som er

den værdi, hvorunder der ikke

kan opnås urealiserede kurstab i

senere indkomstår. Det er ikke

hensigten, at der skal foretages

opgørelse af gevinst/tab i to

delperioder i samme indkomstår

som henholdsvis noteret og

unoteret aktie. Der henvises til

de to regneeksempler i lov-

forslagets bemærkninger, hvor

der udelukkende foretages én

samlet opgørelse af gevinst/tab.

Idet der i PAL udelukkende er

Side 4

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

én skattesats og ingen kilde-

artsbegrænsning m.v., findes

det ikke hensigtsmæssigt at op-

dele skatteberegningen i to del-

perioder.

Reglen i puljebekendtgørelsen §

12, stk. 2, nr. 1, om investering

for mindst 100.000 kr. bør dog af

administrative hensyn suspende-

res på tidspunktet for afnoterin-

gen. Dette synes ligeledes at tje-

ne kundens tarv bedst, idet kun-

den ikke skal tvinges til at af-

hænde kapitalandele, hvor place-

ringsreglerne er behørigt iagtta-

get på investeringstidspunktet.

Puljebekendtgørelsen er ikke

Skatteministeriets ressort. Der

henvises til Finanstilsynet.

Endvidere skal pengeinstitutterne Puljebekendtgørelsen er ikke

på tidspunktet for afnoteringen

Skatteministeriets ressort. Der

kunne betinge sig kundens erklæ- henvises til Finanstilsynet.

ring om kendskab til risikoen ved

investeringen samt kundens sam-

tykke til at skrive til selskabet, jf.

puljebekendtgørelsens § 12, stk.

5 og 6.

§ 2, nr. 5

–

Værdiansættelse af

aktier, der afnoteres som følge

af konkurs

–

PAL § 15, stk. 8

Ifølge forslaget værdiansættes

konkursramte aktier stadig efter

reglen for noterede aktier i PAL

§ 15, stk. 3, hvilket er i fuld

overensstemmelse med et behov,

som Finansrådet tidligere har gi-

vet udtryk for.

Ifølge bemærkningerne til be-

stemmelsen skal det indeholdel-

sespligtige pengeinstitut imidler-

tid ansætte værdien til værdien i

fri handel eventuelt 0, såfremt det

vurderes som sandsynliggjort, at

aktien er værdiløs. Denne del af

ændringen sikrer, jf. bemærknin-

gerne, at kunden får fradrag for

tab på det tidspunkt, hvor det er

åbenbart, at aktien er værdiløs.

Ifølge eksempel 1, s. 20 kan vær-

dien ansættes til 0, idet kurator

har tilkendegivet, at der ikke bli-

ver dividende.

Det findes ikke hensigtsmæs-

Side 5

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Rådet anmoder Skatteministeriet

om justere denne del af ændrin-

gen, således at det ikke skal være

det enkelte pengeinstitut, der skal

værdiansætte den konkursramte

aktie. Rådet mener, at der skal

etableres lovhjemmel til, at kon-

kursramte aktier skal værdian-

sættes til 0, indtil selskabet af-

meldes hos Erhvervs- og Sel-

skabsstyrelsen, og den konkrete

værdi herefter kan gøres op. Så-

fremt det skulle vise sig, at aktien

har en værdi på det tidspunkt,

hvor selskabet bliver afmeldt, vil

et eventuelt likvidationsprovenu

blive beskattet som salgssum for

aktien. Finansrådet indstiller i

den sammenhæng, at såfremt et

selskab overgår til Finansiel Sta-

bilitet A/S, behandles dette sel-

skabs aktier som konkursaktier i

PAL-mæssig sammenhæng.

PAL

–

supplerende ønsker

Værdiansættelse af unoterede

kapitalandele ved indtræden af

PAL-skattepligt (indgangsvær-

di)

Skatteministeriet har ved tidlige-

re lejlighed tilkendegivet, at no-

terede værdipapirer ansættes til

den noterede kurs pr. den dato,

hvor PAL-skattepligten genind-

træder, og der anvendes noteret

kurs, jf. SKM 2010.818 som

kursdata til skattemæssig indbe-

retning, der også gælder i relation

til opgørelsen af beskatnings-

grundlaget for PAL-skatten.

Med hensyn til unoterede kapi-

talandele og K/S-andele skal der

ansættes indgangsværdi på det

tidspunkt, PAL-skattepligten

genindtræder. Skatteministeriet

har ligeledes tilkendegivet, at

værdiansættelsen for de unotere-

de kapitalandele skal ske i over-

ensstemmelse med PAL § 15,

stk. 7, det vil sige til det største

beløb af enten anskaffelsessum-

men eller selskabets indre værdi,

sigt, at en aktie via lovgivnin-

gen skal værdiansættes til en

eksakt værdi, herunder 0 kr.

Der skal i lovgivningen være

mulighed for en konkret værdi-

ansættelse, også i situationer

som er ualmindelige, og som

ikke kan forudses på nuværende

tidspunkt. Med en værdiansæt-

telse til markedsværdi, som i

øvrigt også anvendes generelt i

PAL, sikres dette. På den bag-

grund findes der ikke anledning

til at ændre reglerne som fore-

slået af rådet. Det kan imidler-

tid bekræftes, at det vil være

den altovervejende hovedregel,

at en konkursramt aktie kan

værdiansættes til 0 kr. Det

samme gælder for en bankaktie,

hvor selskabet er overgået til

Finansiel Stabilitet A/S.

Side 6

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

jf. senest aflagte årsregnskab pr.

15. november i indkomståret.

Efter Finansrådets opfattelse er

denne fremgangsmåde imidlertid

ikke hensigtsmæssig. For at und-

gå at kunden får fradrag for tab

eller beskattes af en gevinst, der

er opstået i perioden mellem an-

skaffelsestidspunktet og det tids-

punkt, hvor PAL-skattepligten

indtræder, bør indgangsværdien

ansættes til enten handelsværdien

på det tidspunkt, hvor kunden

bliver PAL-skattepligtig eller til

selskabets indre værdi, jf. senest

aflagte årsregnskab forud for det

tidspunkt hvor kunden bliver

PAL-skattepligtig. Kunden skal

have pligt til at oplyse denne

værdi til pengeinstituttet senest 3

måneder efter det tidspunkt, pen-

geinstituttet er blevet gjort be-

kendt med PAL-skattepligtens

indtræden. Såfremt kunden ikke

behørigt har oplyst denne værdi

til pengeinstituttet, ønsker Fi-

nansrådet etableret hjemmel til,

at pengeinstituttet skal kontakte

SKAT analogt til reglen for

manglende oplysninger i forbin-

delse med årskørslen.

Kapitalandele, der overgår fra

unoterede til noterede

Der ønskes etableret lovhjemmel,

således at lagerbeskatningen ul-

timo det PAL-skatteår, hvor et

selskab overgår fra unoteret til

noteret, opgøres som forskellen

mellem senest anvendte pri-

mokurs og den børsnoterede ul-

timokurs.

Det følger allerede af PAL § 15,

stk. 3, at gevinst og tab på akti-

er opgøres som forskellen mel-

lem aktiens værdi ved ind-

komstårets udløb og indkomst-

årets begyndelse. Det forhold,

at en aktie bliver børsnoteret i

løbet af indkomståret, ændrer

ikke på, at PAL § 15, stk. 3, og-

så finder anvendelse i denne si-

tuation.

Det kan bekræftes. Efter Skat-

teministeriets opfattelse følger

det af de gældende regler.

Bestemmelsen er ændret i over-

ensstemmelse med rådets for-

slag, således at indgangsværdi-

en fastsættes til den indre værdi

ifølge det senest aflagte års-

regnskab før indtræden af skat-

tepligten.

Hvis kapitalandelen er anskaffet

som unoteret i løbet af PAL-året,

regnes lagerbeskatningen som

forskellen mellem anskaffelses-

summen og den børsnoterede ul-

timokurs.

Side 7

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Hvis en kapitalandel er anskaffet

som unoteret og sælges som no-

teret, beregnes PAL af forskellen

mellem salgskurs og den højeste

værdi af enten indre værdi eller

anskaffelsessum.

Det lægges til grund, at der

tænkes på, at aktien er anskaffet

i et tidligere indkomstår som

unoteret. Det anførte af rådet

kan bekræftes. Efter Skattemi-

nisteriets opfattelse følger det af

de gældende regler.

Der ønskes en lovhjemmel, som

Puljebekendtgørelsen er ikke

fastslår investeringsgrænserne for Skatteministeriets ressort. Der

henvises til Finanstilsynet.

kunder, som har investeret for

mere end 20 pct. af deres pensi-

onsformue i samme unoterede

selskab, således som puljebe-

kendtgørelsens § 12, stk. 2, giver

mulighed for. Hvis det selskab,

der er investeret i, lader sig note-

re, kan nødvendigheden af over-

holdelse af 20 pct.s grænsen i

puljebekendtgørelsens § 12, stk.

14, betyde, at kunderne skal re-

ducere deres pensionsinvestering

i selskabet.

Finansrådet skal derfor anmode

om, at en allerede foretagen inve-

stering på tidspunktet for beslut-

ningen om notering skal kunne

bevares i pensionsordningerne i

den situation, hvor et unoteret

selskab lader sig notere. Det ge-

nerelle beskyttelseselement, som

20 pct.s-grænsen er udtryk for,

bør vige for, at man ved den op-

rindelige investeringsmulighed

har haft videre investeringsgræn-

ser. Når investeringsgrænserne er

overholdt ved den oprindelige

investering, bør en notering ikke

lægge strammere grænser. Ved

noteringen må kapitalandelene

formodes at blive mere likvide

end hidtil.

Etablering af mulighed for

tvangssalg ved overtræk som

følge af betalt PAL-skat på en

pensionsordning

Pengeinstitutterne oplever ikke

sjældent, at der er kunder, som i

forbindelse med betaling af PAL-

skat kommer i overtræk på deres

pensionskonto, idet der ikke er

tilstrækkelige kontante midler til

Puljebekendtgørelsen er ikke

Skatteministeriets ressort. Der

henvises til Finanstilsynet.

Indledningsvis skal det bemær-

kes, at nærværende lovforslag

ikke vedrører spørgsmålet om

overtræk på pensionskonti,

bortset fra, at de foreslåede æn-

dringer foretages i samme lov.

Side 8

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

at dække den forfaldne PAL-

skat. Dette medfører nogle uhen-

sigtsmæssige situationer i forhold

til beregning af kapitaldæknings-

kravet i henhold til kapitaldæk-

ningsbekendtgørelsens stan-

dardmetode, hvorefter et penge-

instituts kapitalkrav kan blive

væsentligt påvirket af et for-

holdsvis beskedent overtræk som

følge af betalt PAL-skat.

For at imødekomme denne uhen-

sigtsmæssige situation foreslår

Finansrådet, at der i PAL etable-

res en hjemmel til, at et pengein-

stitut, naturligvis med behørigt

varsel af kunden, som foreslås

værende 3 uger, får mulighed at

tvangssælge papirer valgt af pen-

geinstituttet. Dette foreslås på

samme måde, som proceduren er

ved dækning af A-skat jf. lovbe-

kendtgørelse 1281, § 9, stk. 2.

Pensionsbeskatningsloven

Rådet ønsker oplyst, hvorvidt

man kan overføre en ratepension

under udbetaling til en livsvarig

livrente, der endnu ikke er under

udbetaling, og derved de facto

kan foretage et stop for udbeta-

lingen af ratepensionen.

Det fremgår af bemærkningerne

til lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, at

udbetalingen af en livsvarig liv-

rente, hvortil en ratepension un-

der udbetaling er overført, kan

standses straks. Finansrådet skal

derfor anmode Skatteministeriet

om at redegøre for, hvorledes

dette harmonerer med reglen i

PBL § 44, hvorefter en ydelse for

et år anses for beregnet og forfal-

den pr. 1. januar i året, jfr. § 11

A, stk. 2 og 3 samt stk. 5, uanset

at ydelsen reelt set udbetales må-

nedligt og beskattes månedligt.

Der forekommer umiddelbart et

behov for konsekvensrettelser i

§§ 44 og 11 A.

Finansrådet anmoder om, at gæl-

Side 9

Forslaget er ikke imødekom-

met. Reglerne om pengeinstitut-

ternes mulighed for at opkræve

renter af pensionskundernes

eventuelle overtræk på pensi-

onskonti er blevet strammet op

ved flere lejligheder, senest ved

lov nr. 1278 af 16. december

2009. Effekten af disse op-

stramninger skal evalueres, før

der eventuelt tages initiativ til

nye.

Det kan bekræftes, jf. også be-

mærkningerne til lovforslagets

§ 3, nr. 5 og 6.

Efter PBL § 44 er det en betin-

gelse for anvendelsen af regler-

ne i PBL § 41-43, dvs. også for

at kunne foretage en skatte- og

afgiftsfri overførsel af en pensi-

onsordning, at der ikke forinden

overførslen er indtrådt skatte-

og afgiftspligt vedrørende de

overførte beløb. Efter Skatte-

ministeriets opfattelse er der

imidlertid ikke tale om, at hele

den beregnede årsrate efter PBL

§ 11 A, stk. 2 og 3, anses som

forfalden og dermed skatteplig-

tig allerede ved årets begyndel-

se uanset hvordan årsraten ud-

betales i løbet af året. De enkel-

te årsrater forfalder efter Skat-

teministeriets opfattelse løben-

de over året.

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

dende regler justeres således, at

en rateordning i et pengeinstitut

kan udbetales i andet end hele

kalenderår, altså f.eks. fra den 1.

juni i år X til 31. maj i år X+10,

hvorved 10-års perioden stadig

overholdes.

Ønsket om at justere reglerne

sådan, at en rateopsparing kan

udbetales i andet end hele ka-

lenderår, og sådan at der kan

være både ind- og udbetalinger

på en rateopsparing samme år,

ses at fordre en mere grundlæg-

gende ændring af beregnings-

reglerne for udbetalingen af ra-

teopsparing, således at ændrede

regler fra begyndelsen vil virke

efter hensigten, herunder i for-

bindelse med overførsler af ra-

teopsparinger under udbetaling.

Skatteministeriet deltager gerne

i en drøftelse med Finansrådet

om dette med henblik på senere

eventuelt at ændre beregnings-

reglerne.

Finansrådet anmoder om, at reg-

len i PBL § 11 A, stk. 1, nr. 1,

fjernes, idet den forhindrer, at der

kan være både udbetalinger og

indbetalinger på en rateordning

samme år. I stedet bør det være

således, at man kan beregne en

ydelse pr. en given 1. i en måned,

og fra og med denne dato er det

så ikke længere muligt at indbe-

tale til ordningen. Som situatio-

nen er for nuværende, oplever

pengeinstitutterne blandt kunder-

ne en meget høj grad af mang-

lende forståelse for, at såfremt de

har fået indbetalinger fra en ar-

bejdsgiver i f.eks. januar og fe-

bruar og ønsker at begynde på

pensionisttilværelsen i marts må-

ned, kan ratepensionen i penge-

instituttet først påbegynde udbe-

taling pr. 1. januar året efter.

Finanstilsynet

Forsikring & Pension

(F&P)

Finanstilsynet har ingen be-

mærkninger.

Pensionsafkastbeskatningsloven

§ 2, nr. 1 - Opgørelse af be-

skatningsgrundlag for ordnin-

ger omfattet af pensionsbe-

skatningslovens § 50

Forslaget går ud på at sikre kor-

rekt PAL-beskatning (dvs. efter

PAL §§ 4 eller 4a) af visse pen-

sionsordninger efter pensionsbe-

skatningslovens (nu ophævede) §

50), som er oprettet før d. 18. fe-

bruar 1992. Forsikring og Pensi-

Side 10

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

on har ikke bemærkninger hertil.

§ 2, stk. 2 - Pensionskassers

fradrag for beløb, der hensæt-

tes til de pensionsberettigede

ved overførsel af pensionsord-

ninger efter pensionsbeskat-

ningsloven

Forslaget, der kun vedrører pen-

sionskasser mv. omfattet af PAL

§ 7, går ud på, at man for over-

førte pensionsordninger kun har

fradrag efter § 7 for det afkast,

som man som modtagende insti-

tut selv har tilført ordningen efter

overførslen.

Efter F&P’s opfattelse stemmer

forslaget med en intuitiv forståel-

se af indholdet og formålet med §

7, og dermed også med den prak-

sis, som pensionskasserne allere-

de følger.

§ 2, nr. 6 - Acontoskat for pen-

sionsinstitutter

Forslaget sikrer

–

efter ønske fra

F&P

–

at muligheden for at ind-

betales PAL a conto til den 20.

februar året efter indkomståret

fremover også omfatter skat efter

PAL §§ 7 & 8.

F&P støtter derfor forslaget og er

derudover villige til at indgå i di-

alog om ændring af a conto ord-

ningen, hvis forrentningen af så-

vel for meget som for lidt indbe-

talt a contoskat på et tidspunkt

bør justeres på baggrund af erfa-

ringer med betalingsmønsteret.

Skatteministeriet vil løbende

vurdere betalingsmønsteret for

indbetaling af frivillig aconto-

skat og kvitterer for invitatio-

nen til dialog herom. Idet acon-

toindbetalinger kan foretages

rentefrit frem til den 19. februar

i året efter indkomståret, er det

vurderingen, at pensionsinstitut-

terne har gode muligheder for at

indbetale acontoskat med et be-

løb, der ligger tæt på den ende-

lige skat.

Skatteministeriet er enig i, at

det er en præcisering af gæl-

dende ret, jf. også bemærknin-

gerne til forslaget.

§ 2, nr. 7 og 8 - Beskatning af

ordninger i pensionsinstitutter

ved personers ophør af skatte-

pligt

Forslaget går ud på, at der ved

Side 11

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ophævelse af en pensionsordning

(f.eks. sidste udbetaling, død

m.v.) og ved ophør af PAL-

skattepligt skal indregnes afkast

frem til sluttidspunktet for PAL-

skattepligten.

Formålet er at sikre, at skatteplig-

tigt afkast der vedrører perioden

med PAL-skattepligt, kommer til

beskatning, selv om afkastet først

formelt tilskrives bagefter. Dette

svarer til, hvad der allerede gæl-

der for pengeinstittuter.

F&P har ingen indvendinger mod Skatteministeriet er enig i, at

forslaget ligger tæt på gældende

forslaget, der vurderes at ligge

tæt på gældende praksis i selska- praksis i selskaberne.

berne.

§ 2, nr. 10 - Harmonisering af

reglerne for afregning af insti-

tutskat og individskat ved pen-

sionsinstitutters ophør af skat-

tepligt

Forslaget går ud på, at et pensi-

onsinstitut, hvis egen PAL-

skattepligt ophører, senest 3 må-

neder senere skal indsende ende-

lig opgørelse over den individ-

skat, som instituttet har beregnet

og indeholdt for ophævede ord-

ninger / ordninger med ophørt

skattepligt, samt endelig opgørel-

se for alle individskatter som be-

regnes, indeholdes og indbetales

i øvrigt på vegne af pensionsop-

sparerne.

Der er så vidt ses alene tale om

en fremrykning af frister i for-

hold til gældende regler. F&P har

ingen indvendinger imod forsla-

get

–

der i øvrigt må antages at få

begrænset anvendelse.

Pensionsbeskatningsloven

Den foreslåede ændring af pensi-

onsbeskatningsloven giver mu-

lighed for at sætte udbetalingen

af en livsvarig alderspension

midlertidigt i bero uden afgifts-

mæssige konsekvenser og giver

ikke i sig selv F&P anledning til

Forsikringsbranchen har tidlige-

re anført, at den reelle spekula-

tionsmulighed knyttet til at su-

spendere udbetalingerne fra en

livsvarig alderspension er

stærkt begrænset, hvilket også

er noget af baggrunden for for-

Side 12

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

bemærkninger.

F&P mener dog, at denne mulig-

hed for at sætte udbetalingen i

bero også bør udstrækkes til pen-

sionsformer med et planlagt tids-

begrænset udbetalingsforløb, ek-

sempelvis ophørende livrenter og

rateforsikringer. I modsat fald

kan det efter F&P’s opfattelse vel

næppe udelukkes, at formålet

med lovændringen ikke fuldt ud

vil blive tilgodeset.

F&P finder at bemærkningerne

til lovudkastet § 3, nr. 5, allersid-

ste afsnit:

”Ændringen betyder,

det er muligt at minimere pro-

gressiv beskatning af den ekstra

indsats, som de pågældende i den

forbindelse

yder.” udgår, idet

måske kan opfattes om unødigt

provokerende.

FSR

–

Danske Revisorer

Pensionsafkastbeskatningsloven

§ 2, nr. 2:

Det bør eventuelt præciseres i

bestemmelsen, at fradraget indtil

overførslen tilkommer den afgi-

vende pensionskasse.

slaget.

At den reelle spekulationsmu-

lighed er begrænset skyldes, at

suspensionen af udbetalingerne

alt andet lige altid vil resultere i

højere udbetalinger - og dermed

højere skattebetaling - i resten

af udbetalingsperioden.

Det samme gør sig ikke gæl-

dende for så vidt angår ratepen-

sioner og ophørende livrenter.

F&P’s

forslag

er derfor ikke

imødekommet.

Sætningen er ikke ment som en

provokation. Progressiv beskat-

ning som følge af kombinatio-

nen af arbejdsindkomst og pen-

sionsudbetaling vil med forsla-

get kunne minimeres, således af

den ekstra indsats beskattes re-

lativt lempeligt.

Det fremsatte forslag er ændret

i overensstemmelse hermed, og

det er nu præciseret, at fradra-

get indtil overførslen tilkommer

den afgivende pensionskasse.

Værdiansættelsesreglen for

unoterede aktier er udformet for

at sikre pensionsopsparerne og

de indeholdelsespligtige penge-

institutter en enkel og admini-

strativ let håndterbar værdian-

sættelse. Alternativet ville være,

at der skulle foretages en indi-

viduel værdiansættelse til mar-

kedsværdi af hver enkelt unote-

ret aktie.

Endvidere er reglen udformet

som en værnsregel, hvor der ik-

ke gives tabsfradrag under akti-

ens anskaffelsessum, heller ikke

hvis den indre værdi ifølge se-

neste årsregnskab er mindre. En

aktie kan handles til en værdi,

Side 13

§ 2, nr. 4:

Der foreslås ændringer til værdi-

ansættelsen af unoterede aktier

for så vidt angår aktier, der

tidligere har været optaget til no-

tering, og som senere afnoteres,

suspenderes m.v.

FSR er uforstående overfor,

hvorfor der ved opgørelsen af

PAL-grundlaget for unoterede

aktier ikke gives et kurstabsfra-

drag, hvis det senest aflagte års-

regnskab udviser en indre værdi,

der er lavere end anskaffelses-

summen for den unoterede aktie

–

altså at et tabsfradrag skal af-

vente en endelig konstatering af

tabet.

1. Det foreslås i lovudkastet præ-

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ciseret, at anskaffelsessummen

for afnoterede aktier skal være

den seneste noterede kurs inden

afnoteringen, og at værdiansæt-

telsen efter afnotering sker på ba-

sis af den højeste værdi af enten

anskaffelsessummen eller den

indre værdi i henhold til det se-

neste aflagte årsregnskab. Reglen

vil indebære, at der ikke gives

fradrag for urealiserede kurstab

under den senest unoterede kurs.

Der henvises i øvrigt til oven-

nævnte bemærkninger om fra-

drag for et urealiseret tab baseret

på en lavere regnskabsmæssig

indre værdi.

der er større end den indre vær-

di ifølge seneste årsregnskab.

Årsagen hertil kan f.eks. være,

at forventningerne til fremtidig

indtjening er større end en nor-

mal forrentning af egenkapita-

len tilsiger. Såfremt der gives

tabsfradrag under anskaffelses-

summen ned til den regnskabs-

mæssige indre værdi, vil det au-

tomatisk betyde et skattemæs-

sigt tabsfradrag i førstkommen-

de indkomstår i alle situationer,

hvor den unoterede aktie er an-

skaffet til en kurs, der er større

end den regnskabsmæssige in-

dre værdi. På denne baggrund

kan Skatteministeriet ikke imø-

dekomme forslaget.

Dette kan bekræftes. Der henvi-

ses i øvrigt til kommentarerne

til Finansrådets høringssvar til

samme emne.

2. Værdiansættelsesprincipperne

i § 15, stk. 7 skal efter lovforsla-

get ikke finde anvendelse for ak-

tier, der har været optaget til no-

tering og hvor der er afsagt kon-

kursdekret mod selskabet. Der

lægges i denne forbindelse op til,

at hovedreglen i § 15, stk. 3 fin-

der anvendelse, og at det inde-

holdelsespligtige pengeinstitut

skal værdiansætte den unoterede

aktie til værdien i fri handel mel-

lem uafhængige parter, og at

denne værdiansættelse eventuelt

kan ske til kurs 0, ”såfremt

det

vurderes som sandsynliggjort, at

aktien er værdiløs.” Udgangs-

punktet må efter FSRs opfattelse

være at aktien værdiansættes til

kurs 0?

3. I relation til en suspension af

aktier præciseres det i udkastet,

at § 15, stk. 7 ikke skal finde an-

vendelse på noterede aktier, der

er suspenderet fra handel på et

reguleret marked. Det foreslås i

stedet, at suspenderede aktier

skal værdiansættes til den sidst

noterede kurs inden suspensio-

nen. Vi lægger til grund, at dette

i det efterfølgende indkomstår,

når suspensionen ophæves, inde-

bærer en opgørelse af PAL-

Skatteministeriet kan bekræfte

dette.

Side 14

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

grundlaget på grundlag af den

sidst noterede kurs og ultimokur-

sen.

§ 2, nr. 6:

FSR kan tilslutte sig den foreslå-

ede bestemmelse om, at adgan-

gen til at betale acontoskat skal

gælde såvel for betaling af indi-

viduel PAL-skat som for PAL-

skat på institutniveau.

§ 2, nr. 7 og 8:

Der foreslås, at § 23a skal æn-

dres, så den også har ”reel” virk-

ning for ophør af skattepligt

vedrørende pensionsordninger i

pensionskasser og livsforsik-

ringsselskaber. Det foreslås i æn-

dringen til § 23a, at der ved den

endelige opgørelse efter bestem-

melsen skal

”medregnes den del

af det skattepligtige afkast, der er

påløbet i indkomståret”.

FSR øn-

sker i den forbindelse oplyst, om

det anførte indebærer en anden

opgørelse end den, der foretages

efter § 23 vedrørende ophør af

ordninger?

Materielt sker der beskatning

efter de samme regler, men

PAL §§ 23 og 23 a vedrører na-

turligvis to forskellige situatio-

ner, henholdsvis ophævelse af

selve pensionsordningen og op-

hør af skattepligt for pensions-

opsparerne. For så vidt angår

ophævede ordninger, sker der i

sagens natur ingen tilskrivning

af skattepligtigt afkast efter

ordningens ophævelse. Som an-

ført i bemærkningerne er for-

slaget på dette punkt en præci-

sering.

Med hensyn til pensionsopspa-

rernes ophør af skattepligt, sker

der fortsat tilskrivning af skat-

tepligtigt afkast efter skatte-

pligtsophøret, det er bare ikke

længere skattepligtigt til Dan-

mark. Forslaget har til formål at

sikre, at alt afkast beskattes helt

frem til ophøret af skattepligten

til Danmark.

§ 2, nr. 10:

Der foreslås en ændring til § 24,

hvori der indsættes en bestem-

melse i stk. 3 om, at afregnings-

fristen på 3 måneder efter ophør

også gælder for skat, som det op-

hørende pensionsinstitut indehol-

der for pensionsordninger efter §

1, stk. 1.

Efter gældende § 24, stk. 1 skal

der senest 3 måneder efter op-

høret indgives endelig opgørel-

se, og efter forslaget finder §

24, stk. 1 tilsvarende anvendel-

se. Det kan derfor bekræftes, at

fristen på 3 måneder også gæl-

der for den skat, som det ophø-

rende pensionsinstitut indehol-

der for pensionsordninger efter

§ 1, stk. 1. Det findes ikke nød-

vendigt at præcisere dette yder-

Side 15

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ligere.

FSR skal foreslå, at det i be-

stemmelsen præciseres, at afreg-

ningsforpligtelsen for det ophø-

rende institut ikke gælder i det

omfang, der er tale om individuel

PAL-skat vedrørende overførte

ordninger, hvor skatten m.v. i

henhold til reglerne i PBL § 41,

jfr. PAL § 23, stk. 4 forudgående

er overført til et andet institut

sammen med hele ordningen.

Forslaget er ikke imødekom-

met, idet Skatteministeriet ikke

finder det nødvendigt at præci-

sere dette. Det fremgår allerede

af PAL § 23, stk. 4, at det mod-

tagende pensionsinstitut bereg-

ner, opkræver og indbetaler

PAL-skatten for pensionsord-

ninger, der er overført efter reg-

lerne i PBL § 41. Der er også

henvist hertil i bemærkningerne

til forslaget.

Supplerende ønsker:

Efter FSRs opfattelse bør der

fremsættes forslag til ændringer

af pensionsafkastlovens § 20 om

lempelse for udenlandske kilde-

skatter. FSR anbefaler, at lempel-

sesreglerne tilpasses, således at

pensionsinstitutterne får adgang

til lempelse for udenlandsk skat.

Med de nye PAL-regler er der fra

og med 2010 indført flere skatte-

subjekter i de pensionsinstitutter,

der er omfattet af §§ 4/4a og

henholdsvis § 7 eller § 8. Der kan

efter de nye regler kun lempes

for udenlandske skatter i den

PAL-skat, der påhviler instituttet

som sådan

–

og ikke i den PAL-

skat, der beregnes på depotni-

veau. Det fremgår i denne for-

bindelse af forarbejderne, at

”…Det

forhold, at de skatteplig-

tige efter § 1, stk. 1 ikke har ad-

gang til lempelse for udenlandsk

skat medfører, at den udenland-

ske skat ikke skal fordeles mellem

pensionsinstituttet og den pensi-

onsberettigede. Pensionsinstitut-

tet kan således henføre den

fulde udenlandske skat til sit eget

beskatningsgrundlag.” De nye

lempelsesregler er blevet kom-

menteret og diskuteret løbende,

idet det er usikkert,

hvorvidt et pensionsinstitut vil

have en institutskat, som er til-

strækkelig stor til at indeholde

lempelsen for den udenlandske

Indledningsvis skal det bemær-

kes, at nærværende lovforslag

ikke vedrører spørgsmålet om

lempelse for udenlandske kilde-

skatter i PAL, bortset fra, at de

foreslåede ændringer foretages i

samme lov. Der er ved flere lej-

ligheder taget stilling til

spørgsmålet om lempelse for

udenlandsk skat i PAL, herun-

der ved Forsikring & Pensions

foretræde for Skatteudvalget

herom den 11. november 2009.

De citerede bemærkninger i

L10, Folketinget 2007-08 (2.

samling), skal læses i den sam-

menhæng, de indgår i. Det var

og er et ønske fra pensionsbran-

chen, at der kan foretages lem-

pelse for udenlandsk skat i den

skat, der betales af skattepligti-

ge efter § 1, stk. 1, og at den

udenlandske skat derfor skulle

opdeles i flere dele, dels pensi-

onsinstitutterne efter §§ 7-8,

dels de individuelt skattepligti-

ge efter § 4. Dette ønske blev

afvist med henvisning til, at der

i dansk skatteret udelukkende

lempes for juridisk dobbeltbe-

Side 16

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

kildeskat. Disse diskussioner har

indtil videre ikke ført til ændrin-

ger i reglerne.

skatning. Bemærkningerne skal

derfor læses på den måde, at

skatten ikke skal fordeles og

lempes i henholdsvis institutbe-

skatningen og individbeskat-

ningen. De citerede bemærk-

ninger anfører, at skatten og

lempelsen udelukkende kan ta-

ges i institutbeskatningen, hvor

der netop sker en juridisk dob-

beltbeskatning. Hvorledes lem-

pelsesberegningen efter LL §

33 og LL § 33F i øvrigt speci-

fikt skal foretages kan der ikke

udledes noget nærmere om i de

citerede bemærkninger fra L10.

Det kan bekræftes. I PAL § 7,

stk. 1, beskattes alt formueaf-

kast som udgangspunkt, og i §

7, stk. 2, gives der adgang til en

række fradrag for beløb, der

hensættes til de forsikrede. Hvis

fradragene helt eller delvist er

afholdt af den udenlandske

lempelsesberettigede indkomst,

nedsættes lempelsen for uden-

landsk skat efter reglerne i lig-

ningslovens § 33 F. Da de for-

sikringsmæssige kontributions-

regler medfører, at den lempel-

sesberettigede udenlandske

indkomst skal fordeles og hen-

sættes til de forsikrede som

nævnt i § 7, stk. 2, fastholdes

regneeksemplet i PAL-

vejledningen.

På baggrund af ovenstående

kan forslaget ikke imødekom-

mes.

Problematikken om lempelses-

reglerne i forhold til indførslen af

flere skattesubjekter i de nye

PAL-regler er blevet yderligere

aktualiseret af bemærkningerne i

SKATs PAL-vejledning for

2010, hvori det i afsnit C.3.4.2

om nettoprincippet for lempelse

for udenlandske kildeskatter

anføres, at pensionskasser, der

opgør PAL-grundlaget efter § 7

ved opgørelsen af den lempelses-

berettigede udenlandske ind-

komst skal fratrække den ind-

komst, der er henlagt til de

forsikrede. Dette betyder i ek-

semplet, at lempelsen for uden-

landsk skat i det foreliggende til-

fælde bliver kraftig beskåret

–

eksemplet fra 40 mio. kr. i uden-

landsk bruttoindkomst til 3,36

mio. kr., og en skatteværdi på

504.000 kr. Alt andet lige vil ind-

førelsen af flere skattesubjekter

samt SKAT’s fortolkning af reg-

lerne i PAL-vejledningen inde-

bære, at pensionsinstitutterne for

en stor dels vedkommende frata-

ges adgangen til lempelse for

udenlandske kildeskatter. Dette

får naturligvis virkning for stør-

relsen af fremtidige pensionsud-

betalinger. FSR skal derfor for-

slå, at spørgsmålet om lempelse

for udenlandske kildeskatter lø-

ses på en mere rimelig måde og

dermed mere i pagt med hensig-

Side 17

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ten med reglerne som nævnt i

ovennævnte citat. Vi medvirker

meget gerne med løsningsforslag.

Pensionsbeskatningsloven

Ad § 3, nr. 2 og 4

Da der er tale om henvisnings-

fejl, bør ændringerne have virk-

ning fra det tidspunkt, hvor hen-

visningsfejlene er opstået, og ik-

ke først fra dagen efter bekendt-

gørelsen i Lovtidende, jf. forsla-

gets § 4.

Ad § 3, nr. 3

Eksemplet i de specielle be-

mærkninger til § 3, nr. 3, er van-

skeligt at læse, idet det er anført,

at arbejdstagerens personlige

indkomst er minus 10.000 kr. ef-

ter fradrag for indbetalingen (på

kr. 46.000), men der er tale om

bortseelsesret og ikke fradragsret

(eksemplet omhandler en ar-

bejdsgiverindbetaling). FSR fo-

reslår, at afsnittet omformuleres.

Pensionsstyrelsen

Pensionsstyrelsen støtter den fo-

reslåede mulighed for at sætte

udbetalingen af en livsvarig al-

derspension midlertidigt i bero

uden afgiftsmæssige konsekven-

ser. Denne mulighed bidrager til

at sikre optimale vilkår for et

fleksibelt arbejdsmarked, herun-

der ved genindtræden på ar-

bejdsmarkedet.

Det bør dog af bemærkningerne

til lovforslaget (afsnit 4.2.1)

fremgå, at den indkomstudjæv-

ning over tid, som forslaget mu-

liggør, også har betydning for

indkomstgrundlaget for sociale

ydelser, og at folkepensionister,

der genindtræder på arbejdsmar-

kedet, i dag har mulighed for at

opsætte folkepensionen, således

at indkomstforholdene i opsæt-

ningsperioden ingen betydning

får for størrelsen af deres folke-

pension.

Da der netop er tale om henvis-

ningsfejl, der i den praktiske

administration ikke har haft no-

gen betydning, ses der ikke at

være behov for at lade ændrin-

gerne få virkning fra det tids-

punkt, hvor henvisningsfejlene

opstod.

Eksemplet er i det fremsatte

lovforslag omformuleret.

Med lovforslaget bliver der mu-

lighed for at sætte udbetalinger

fra livsvarige alderspensioner

midlertidig i bero. Dog kan per-

soner

–

endda uanset om de

genindtræder på arbejdsmarke-

det

–foretage

indbetalinger på

pensionsordninger, mens pensi-

onen udbetales.

Derved kan de allerede i dag

opnå den samme indkomstprofil

som efter lovforslaget. Forsla-

get skønnes derved ikke at have

nævneværdig betydning for

indkomstgrundlaget for de soci-

ale ydelser.

Side 18

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Efter de gældende regler kan alle

alderspensionsordninger medføre

fradrag i efterlønnen. Fradraget

foretages med udgangspunkt i

pensionens værdi ved efterløns-

alderen.

Hvis personen opfylder den så-

kaldte 2-års-regel er det dog kun

pensionsordninger, der er led i et

ansættelsesforhold, som udbeta-

les løbende i efterlønsperioden,

der medfører fradrag i efterløn-

nen. Fradraget udgør et beløb,

der svarer til 55 pct. af den lø-

bende udbetalte pension.

Forslag indebærer, at en person,

der opfylder 2-års-reglen, og som

løbende får udbetalt en pension,

der er led i et ansættelsesforhold,

helt kan undgå at få fradrag for

pensionen, hvis personen midler-

tidigt sætter udbetalingen af pen-

sionen i bero. Dette vil betyde, at

personen vil få mere udbetalt i

efterløn, og statens udgift til ef-

terløn vil således blive større.

Det bemærkes, at hvis personen

sætter pensionsudbetalingen i be-

ro, indtil personen når folkepen-

sionsalderen vil personen, ud

over at forøge den løbende pen-

sionsudbetaling, få foretaget et

lempeligere fradrag for pensio-

nen, da pensionsfradragsreglerne

i lov om social pension er væ-

sentligt lempeligere end i efter-

lønsordningen.

Skatterevisorforeningen

Ældre Sagen

Skatterevisorforeningen har in-

gen bemærkninger.

Ældre Sagen hilser forslaget om,

at det eksempelvis bliver muligt

at sætte udbetalingen af den livs-

varige pension i bero, hvis den

pågældende i en periode har ind-

komst ved erhvervsarbejde.

Ældre Sagen har ikke bemærk-

ninger til de øvrige foreslåede

ændringer af pensionsbeskat-

ningsloven og pensionsafkastbe-

Side 19

L 80 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

skatningsloven.

Side 20