L 8 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Høringssvar ifm. ændring af betalingstjenesteloven 2011.Indledningsvis vil vi gerne takke for at vi har haft lejlighed til at kommentere påudkastet til ændring af en række love, herunder bl.a. betalingstjenesteloven, jf.lovforslagets § 2.Vores overordnede holdning til hele surcharging problematikken er at:Splitmodellen løser ikke EU-kommissionens anbringende, men giver basis forfortsat diskrimination.Splitmodellen er skabt for at beskytte dankortet, modellen er unik dansk.Forbud mod surcharging er den eneste reelle løsning.Forslaget vil fastholde strukturen på det danske marked, med begrænsetkonkurrence til skade for alle markedsdeltagere, på nær den dominerendespiller.

#JobInfo Papir=S-010010##JobInfo Side=Side2#Det fremgår af pkt. 2.8.2.2. at formålet med ændringen er at undgå, at derdiskrimineres mellem borgere i de forskellige medlemslande. Det er vores opfattelseat man ikke opnår dette med nærværende forslag, idet udenlandske EU-borgere derkommer til Danmark stadig vil opleve at de bliver diskrimineret. Privat har de ofteikke samme adgang til debetkort som danskerne og i forbindelse medforretningsrejser anvendes debetkort stort set aldrig. Da udlændingene heller ikke harmulighed for at betale med check i dansk valuta har de, modsat danskere, ikkemulighed for at undgå surcharging. Både checks og kontanter er i øvrigt dyre og ikkesærligt effektive betalingsmidler. Endelig indeholder hvidvaskloven et forbud modkontant betaling af beløb over 100.000 kr., ligesom udlændinge ikke må medbringestore kontante beløb ved indrejse, uden at de har anmeldt dette inden afrejse til EU /inden afrejse fra andet EU-land.Af samme punkt fremgår det, at formålet med sondringen er at tilskynde til brugen afeffektive betalingsinstrumenter. For det første er et kreditkort fuldt ud lige så effektivtsom et debetkort rent funktionsmæssigt. For det andet sikrer betalingsgarantien på etkreditkort betalingsmodtager væsentlig bedre end hvis kunden betaler med dankort ogendelig er kreditkorttransaktioner med til at udjævne forbruget hen over måneden, idetdet aldrig er ”sidst på måneden”. Dette bevirker, at forretningerne oplever et kundeflow der er bedre fordelt over måneden.Det er vores principielle opfattelse, at sondringen mellem debetkort og kreditkort isurcharging-mæssig sammenhæng reelt bevirker, at betalingstjenestedirektivetsbestemmelser om ret til etablering som betalingstjenesteudbyder i et andet EU-landbliver illusorisk idet en virksomhed, for at kunne konkurrere på lige vilkår, ernødsaget til at opnå en banklicens, således at man kan modtage indskud og dermedhar mulighed for at udstede debetkort. Herved diskrimineres bl.a. de udenlandsk ejedebetalingstjenesteinstitutter der i dag driver virksomhed med kreditkortudstedelse iDanmark. Vi kan kun se udkastet som et forsøg på at bevare den dominerende rolledankortet har og cementere den nuværende infrastruktur med én dominerende spiller.Af pkt. 2.8.3.2. i bemærkningerne fremgår det at:”For at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten skal derfremadrettet sondres mellem kredittransaktioner og debettransaktioner.”Denne formulering forekommer at være i direkte modstrid med de faktiske forhold.Kendsgerningen er, at intet i EU-retten kræver at der sondres mellemkredittransaktioner og debettransaktioner. Det som EU har påpeget i sin kritik af dehidtidige danske regler er, at der i dag sker en diskriminering af indehavere afudenlandsk udstedte kort, idet disse kortindehavere i den fysiske handel måsurcharges jf. bestemmelsen i § 6 stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 65 af 28.1.2011, mensdet tilsvarende er forbudt at surcharge ved betaling med dansk udstedte internationalebetalingsmidler, jf. samme bekendtgørelses § 5 og betalingstjenestelovens § 80 stk. 6.Hele sondringen mellem debetkort (hvor der i princippet ikke findes andre enddankortet) og kreditkort er kunstig, og må ses som en ren ”lex Dankort” med detformål at beskytte dankortet mod konkurrence jf. også artiklen i Politiken den 25.marts 2011:

#JobInfo Papir=S-010010##JobInfo Side=Side3#har nok ikke været klar over det, men dankortet har væretunder et kolossalt pres og stor risiko for at kollapse. Nu har vi sagt, at manvælter gebyrerne over på de kreditkort, som bankerne er meget ivrige efter attilbyde," siger erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K) og tilføjer:"Hvis der var kommet gebyr på dankortet, ville det gå i opløsning, fordi andrekort ville begynde at konkurrere med det. Det afværger vi, og det er en kæmpehjælp for butikker og internethandel, som sparer penge på transaktions-omkostninger."En enklere og mere naturlig løsning på den af EU rejste kritik havde været at gøresom de fleste EU-lande, herunder Sverige, og forbyde enhver form for surcharging,således at betalingsmodtager afholdt omkostningerne til modtagelse af betalingskortpå nøjagtig samme måde som betalingsmodtager afholder alle omkostninger iforbindelse med modtagelse af kontanter.Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag:§ 2 nr. 1:ingen bemærkninger§ 2 nr. 2:Nyt stk. 2 til § 78: Teksten kan opdeles i 2 led. Første led er en videreførselaf den tidligere bestemmelse, der igen er baseret på EU’s betalingstjenestedirektiv.Andet led indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere reglerom forbud eller begrænsning af retten til at opkræve gebyr.Det fremgår af bemærkningerne, at med den foreslåede bestemmelse får økonomi- ogerhvervsministeren adgang til at forbyde eller begrænse betalingsmodtagers ret til atopkræve gebyr hos betaler. Det fremgår endvidere at:”Betalingskortmarkederne er dynamiske markeder, der hele tiden teknologiskudvikler nye betalingsinstrumenter og nye betalingstjenester. Eksempelvis erbrugen af kontaktløse betalingsinstrumenter i fremgang, og specielt betalingmed mobiltelefoner, i kraftig udvikling. Det kan derfor ikke udelukkes, at derkan blive behov for løbende at ændre reglerne for retten til at overvælte gebyrpå betaler, herunder at gennemføre en begrænset ret til overvæltning. Med denforeslåede bemyndigelse kan loven på en hurtig og smidig måde tage højde forfremkomsten af nye betalingsinstrumenter, så reglerne ikke kommer til athæmme udviklingen af nye betalingsinstrumenter.”Vi kan fuldt ud tilslutte os at der skal være mulighed for løbende at tilpassebestemmelserne omkring surcharging ifm. at markedet for betalingsinstrumenterændrer sig i hastigt tempo.For at tydeliggøre bemyndigelsens omfang, vil vi tillade os at foreslå at tekstenændres som følger, jf. også anvendelsen af begrebet ”overvæltning” ibemærkningerne:»Stk. 2.Udbyderen må ikke hindre betalingsmodtager i at viderefakturere(overvælte) gebyret til betaler for brugen af det pågældendebetalingsinstrument eller tilbyde betaleren en rabat. Økonomi- og"Offentligheden

#JobInfo Papir=S-010010##JobInfo Side=Side4#erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om forbud eller begrænsningaf retten til at viderefakturere (overvælte) gebyr.«Herved opnår man en entydighed: Udbyder opkræver et gebyr hos betalingsmodtager.Betalingsmodtager har mulighed for at overvælte dette gebyr på eller viderefaktureredette gebyr til betaler.§ 2 nr. 3:Ophævelsen af § 80 stk. 4 er en naturlig konsekvens af at man ønsker at allebetalingsmidler behandles ens og denne ophævelse kan vi til fulde tilslutte os.Ophævelsen af § 80 stk. 6 er derimod efter vores opfattelse ikke hverken en fornuftigeller logisk konsekvens af den af EU rejste sag. For os at se bør bestemmelsen bevaresog udvides, således at der indføres et generelt forbud mod surcharging. Danmark har iforvejen de højeste priser i EU og tilladelse til surcharing vil yderligere forværre dettebillede.Det fremgår af bemærkningerne til ophævelsen af § 80 stk. 6 at:”Endvidere vil alle borgere, der gennemfører en kredittransaktion med etbetalingsinstrument i den fysiske handel, blive behandlet ens.”Dette er ikke korrekt. For det første vil betaler opleve forskelle fra betalingsmodtagertil betalingsmodtager, for det andet vil samme betaler kunne opleve forskelle hos énog samme betalingsmodtager, afhængig af hvilket kreditbetalingsinstrumentvedkommende anvender. F.eks. kan betalingsmodtager vælge kun at surcharge vissekreditkort og undtage andre. Et eksempel kunne være at man undtager ”egne”kreditkort som COOP Mastercard i COOP forretningerne, Magasin- og ILLUMMastercards i de respektive stormagasiner eller SAS EuroBonus MasterCard hosSAS. Eller betalingsmodtager kan vælge at surcharge på betalingskort, hvilket errelativt nemt, og undlade at surcharge på f.eks. mobilbetalinger, idet dette teknisk kanvære mere kompliceret. Resultatet er, at kunderne generelt vil have sværere ved atoverskue den samlede pris vedkommende skal betale og det bliver mere kompliceretat vælge det bedste betalingsinstrument set ud fra kundens (betalers) synspunkt.§ 2 nr. 4:I det omfang man ved ophævelsen af § 80 stk. 6 vil tillade surcharging, kanvi fuldt ud tilslutte os reglen om at betalingsmodtager ikke må overvælte et højeregebyr på betaler, end det gebyr betalingsmodtager selv betaler til indløser. For atundgå enhver uklarhed er det vores anbefaling, at man i bestemmelsen tydeliggørfortolkningen af begrebet ”gebyr”. Det bør præciseres, jf. Konkurrencestyrelsensafgørelse af 1.december 2006 i Journal nr. 4/0220-8901-0001/ISA/BJS, at adgangentil at surcharge alene angår provisionssatsen og ikke rentetillæg for hurtigereudbetaling, andel af årsgebyr, betaling for terminal eller dataforbindelse m.v.§ 2 nr. 5:ingen bemærkninger§ 2 nr. 6:Vi er enige i denne tilretning, således at der hurtigt kan gennemføresændringer i retten til at overvælte gebyret, dersom den teknologiske udvikling gørdette nødvendigt.§ 2 nr. 7:ingen bemærkninger

#JobInfo Papir=S-010010##JobInfo Side=Side5#§ 2 nr. 8:ingen bemærkninger§ 2 nr. 9:ingen bemærkningerSupplerende bemærkninger:§ 80 stk. 7.Det er vores opfattelse, bl.a. ud fra klagesager under de hidtidige regler, atdet bør fremgå af loven, at dersom en betalingsmodtager vælger at overvælte gebyr(surcharge) i forbindelse med modtagelse af (kredit-) betalingsinstrumenter, skalbetalingsmodtager også kreditere betaleren det tidligere opkrævede gebyr, dersombetaleren returnerer den købte genstand.§ 83 stk. 1I forbindelse med den forestående lovrevision, skal vi tillade os at påpegeat formuleringen i betalingstjenestelovens § 83 stk.1 om at en betalingsmodtager deropkræver gebyr, skal oplyse betaleren herom, før betalingstransaktionen iværksættes,ikke er hensigtsmæssig.Det er vores vurdering at begrebet ”før betalingstransaktionen iværksættes” børpræciseres og udvides, idet oplysning om at man vil blive pålagt et gebyr ved betalingikke er til stor nytte, hvis man først har spist middagen eller overnattet på hotellet. Pådet tidspunkt man får præsenteret regningen, hvilket er ”før betalingstransaktioneniværksættes” er selve ydelsen forbrugt, og kunden har ingen mulighed for at undgå atbetale gebyret.Af hensyn til såvel fair konkurrence som overskuelighed for forbrugerne, må det væreet krav, at oplysningerne gives alle de steder hvor forretningsstedets priser i øvrigtfremgår (fysisk eller digitalt), f.eks. menukort, prislister, skilte, hjemmesider m.m.,således at kunden har en mulighed for at fravælge den pågældende restaurant, hoteleller forretning og finde en (et) andet sted, som ikke surcharger og som har valgt atbetragte denne omkostning på linie med øvrige omkostninger der er ved at drive virk-somhed: løn, husleje, gebyrer og renter til bank, lys, varme, forsikringer, aftale medsikkerhedsfirma om vagtordning og afhentning af dagens kontante omsætning m.m.Et forslag til en formulering kunne være: På al informationsmateriale ogmarkedsføringsmateriale, fysisk eller digitalt, hvor der oplyses priser, samt vedbestilling / køb af varen eller tjenesteydelsen skal sælger på tydelig måde oplysestørrelsen af et eventuelt kreditbetalingsinstument gebyr som overvæltes på betaler.Dersom Finanstilsynet måtte ønske at få uddybet noget af det ovenstående, er tilsynetvelkommen til at kontakte undertegnede på e-mail:[email protected]eller påmobil 40 68 50 38, ligesom vi naturligvis gerne deltager i et eventuelt møde.

Danmarks Restauranter & Caféer henviser til Tilsynets notat af 4. juli 2011, hvor der anmodes ombemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov ombetalingstjenester og elektroniske penge etc.Vi har haft lejlighed til at gennemgå forslaget og især koncentreret os om gebyrreglerne for brug afbetalingsinstrumenter.DRC finder anledning til at bemærke følgende:Vi har taget udgangspunkt i bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.8.1 om de nye gebyrregler ogpkt. 2.8.2 om reglerne for overvæltning.Vi forstår forslaget således, at man som konsekvens af den såkaldte splitmodel for overvæltning afgebyrer på betaleren – regler der skulle have været trådt i kraft den 30. juni 2011, men siden erudskudt til oktober 2011 – nu indfører en ligestilling af kort med og uden chip i relation tilopkrævning af gebyr fra udsteder til betalingsmodtager. I modsætning til de hidtidige regler givesder efter forslaget tilladelse til, at udbyder kan pålægge betalingsmodtager gebyr på alle kort,hvadenten der er tale om betalings- eller debetkort, og hvadenten disse er med eller uden chip.Denne ændring synes imidlertid at indebære, at situationen forsåvidt angår visse debetkort herefterer den, at betalingsmodtager for debet-kortenes vedkommende fremover kan pålægges gebyr fraudbyder også i tilfælde, hvor forretningen ikke kan overvælte gebyret på kunden.

Det er i sig selv uheldigt og fordyrende for forretningen og vil efter vores opfattelse kunne svækkeforretningernes interesse i at modtage debetkort f.eks. købe- eller centerkort.Som vi fremhævede i vores høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 20. juni 2011,finder vi fremdeles forslaget som udtryk for en unødvendig forskelsbehandling mellem kreditkortog debetkort, som ikke kan begrundes i forskellen i håndteringen af kortene og ejheller i kortholderskendskab til, at gebyret kan opkræves hos denne. DRC mener således, at adgangen til overvæltningbør gælde alle kort, danske såvel som udenlandske og såvel debet- som kreditkort. Det vil være ennaturlig konsekvens af, at udbyder nu i videre omfang end hidtil kan pålægge betalingsmodtagergebyr.Forslaget indeholder tillige nye regler for ministerens bemyndigelse – pkt. 2.8.3. Det fremhæves idenne forbindelse, at en ministerbemyndigelse omkring overvæltning af gebyr på betaler vilsmidiggøre holdningen til nye betalingsinstrumenter, der måtte dukke op i fremtiden. Heri er viprincipielt enige, sålænge bemyndigelsen anvendes på en måde, der sikrer ligestilling forbetalingsmodtager såvel som betaler.DRC stiller sig gerne til rådighed, såfremt der måtte opstå behov for en uddybning eller en drøftelseaf forslaget.

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov ombetalingstjenester og elektroniske penge, lov om værdipapirhandel m.v., lovom forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering afterrorisme og forskellige andre love.Forbrugerrådet har modtaget ovenstående lovforslag i høring. Lovforslagets § 2giver anledning til følgende bemærkninger:Overordnet set finder Forbrugerrådet, at det er et fremskridt, at brugerbetalingtillades for de dyre kreditkortbetalinger. Dette er et nødvendigt skridt for at fremmebrugen af billige betalingskort i en situation, hvor butikkernes - og dermedforbrugernes - samlede regning for at bruge betalingskortsystemet, vokser år for år.Forbrugerrådet finder det imidlertid stærkt betænkeligt, at lovforslaget (med dentilhørende bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationalebetalingsinstrumenter) ophæver de hidtil gældende grænser for, hvor høje gebyrerbankerne må opkræve fra butikkerne når de tager imod internationale debet- ogkreditkort. Fremover vil gebyrernes størrelse alene blive reguleret afbetalingstjenestelovens § 79, som fastsætter, at gebyrerne ikke må være højere,endhvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.Denne form forregulering har dog vist sig ineffektiv. Således er der ingen regulering sket af degældende gebyrlofter siden 2003 på trods af voldsom vækst i brugen afinternationale debet- og kreditkort, og deraf følgende stordriftsfordele. Tilsammenligning faldt prisen pr. betaling i dankortsystemet med omkring 30 procentmellem 2002 og 2008, på trods af langt lavere vækst i disse betalinger.Forbrugerrådet skal derfor opfordre til at gebyrlofter fastholdes, så længe der ikkeer virksom konkurrence på betalingskortområdet, og at disse kombineres medyderligere tiltag der kan beskytte forbrugere og butikker mod urimelige priser ogavancer.Med venlig hilsenVagn JelsøeAfdelingschefTroels HolmbergØkonom