ANMODNING OM MØDE MEDUDVALGET FORFORSKNING,INNOVATION OGVIDEREGÅENDEUDDANNELSERTeknologirådet skal hermed anmode om et møde med udvalget med henblik på atfå en åben drøftelse af forskellige aspekter af, at Teknologirådet forventes atfortsætte i en ny form. Kan det ikke lade sig gøre, vil vi anmode om foretræde forudvalget, hvilket dog vil sætte nogle begrænsninger på, hvor åben drøftelsen kanblive. Baggrunden er udvalgets behandling af L 79 Forslag til lov om ophævelse aflov om Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske Råd.Teknologirådet vil gerne udtrykke sin tak til alle partier i Folketinget for under1.behandlingen af loven at udtrykke opbakning til bestræbelserne på at videreføreTeknologirådet i en anden form, hvilket vi nu tager for givet vil være i form af enerhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, da vi opfatter forarbejde hertilfor at være nået meget langt. Det er Teknologirådets opfattelse, at en fond er enudmærket ramme for at fortsætte Teknologirådets arbejde ikke mindst i kraft af, atden giver Rådet en ny og stærk institutionel uafhængighed, hvilket er et godtudgangspunkt for at fortsætte i Teknologirådets ånd.Under mødet med udvalget vil vi tage nogle spørgsmål op, som efter voresopfattelse bør medtænkes ved lovens behandling og fondens etablering, og som harstor betydning for fondens virke på kort og langt sigt.

VORDAN SIKRES EN FORTSAT RELATION TIL

OLKETINGET

?En meget central opgave for Teknologirådet har været at gennemføre sit arbejde, sådet var direkte anvendeligt for politiske beslutningstagere, ikke mindst Folketinget.Dette fokus bør efter vores opfattelse fastholdes, så Fonden ikke udvikler sig tilblot at være en konsulentvirksomhed. Det er derfor magtpåliggende, at Fonden fåren relation til Folketinget, som muliggør fortsættelsen af det direkte samarbejdemed mange af Folketingets udvalg om Fondens projekter, folketingshøringer,seminarer, informationsmøder mv.Rådet er medlem af den Europæiske sammenslutning af parlamentariskeTeknologiråd EPTA (European Parliamentary Technology Assessment), som udgøret centralt netværk for Rådet. Teknologirådet leder også et 50 mio.kr. europæisk

projekt PACITA (Parliaments and Civil Society in Technology Assessment), somsøger at udbrede videnbaseret beslutningstagen i Europa, ikke mindst til de nyeøsteuropæiske medlemsstater. Det vil være vigtigt for Fonden at kunne fortsættedisse og lignende fremtidige aktiviteter med baggrund i en reel relation tilFolketinget.Der kan tænkes forskellige modeller for en sådan relation, hvoraf følgende skalnævnes.1) Teknologirådets tyske søsterorganisation TAB (Büro fürTechnikfolgen-Abschätzung beim Deutschen Bundestag) betjenerdirekte Bundestags videnskabsudvalg, som beslutter TABsarbejdsprogram. TAB har så en rammekontrakt med instituttet ITAS(Institut for Technology Assessment and Systems Analysis) ved KIT(Karlsruhe Institute of Technology), som medfører, at ITAS er operatørpå alle TABs projekter. En tilsvarende model kan findes hossøsterorganisationen i EU-Parlamentet, STOA (Scientific andTechnological Options Assessment). En sådan model kunne indebære,at Folketinget etablerer et program, som administreres af Folketingetsadministration, og at fonden udpeges som operatør på programmet,eventuelt på grundlag af et udbud.2) Relationen kunne formentlig også baseres på en folketingsbeslutningom at give Fonden en særlig status i forhold til Folketinget.3) Man kunne måske også forestille sig, at relationen blev baseret på ensamarbejdsaftale mellem Folketinget og Fonden, formidlet afFolketingets præsidium.Der kan sikkert findes andre modeller. For Teknologirådet er det vigtigt, at demuliggør et reelt samarbejde mellem tingets udvalg og fonden.

KAL DER ETABLERES ET MARKED FOR SAMFUNDSMÆSSIGE VURDERINGER

?Fonden vil blive erhvervsdrivende, hvilket betyder, at den frit vil kunne arbejde påmarkedsmæssige vilkår. Deri ligger der nogle muligheder, som Teknologirådetallerede har oparbejdet en evne til at gøre brug af, og som vi er indstillede på atudvikle yderligere i den ny struktur. Begrænsningerne, derimod, ligger i, at der ikkefor nuværende eksisterer et marked i form af programmer eller puljer, som vil gøredet muligt for fonden at søge midler til de centrale dele af Teknologirådetsuafhængige arbejde. Her tænkes især på aktiviteter, der direkte retter sig mod atbringe viden ind i de politiske beslutningsprocesser, på det internationaleengagement med andre landes Teknologiråd, forskningsformidling, høringer forFolketinget, tværfaglige vurderinger af vigtig teknologisk udvikling mv.Teknologirådet har tidligere af egen drift gennemført 4-6 projekter af dennekarakter, med en samlet økonomi på 5-6 mil.kr. Mange af høringssvarene betonernetop behovet for videreførelse af et offentligt engagement i spørgsmål omteknologiudviklingens samfundsmæssige betydning.Når man nedlægger Teknologirådet, forsvinder der altså en værdifuldsamfundsmæssig aktivitet, som Fonden er kvalificeret til at videreføre, men somder ikke for nuværende kan skimtes nogen finansiering til – heller ikke på

markedsmæssige vilkår. Det bør derfor overvejes, om nye eller eksisterende puljerkan udformes, så de kan støtte denne form for aktiviteter. Vi kan pege på følgendemuligheder, men der findes sandsynligvis flere:1) Ovenstående ”tyske model” for et arbejdsprogram gennem Folketinget2) En ny politik i eksempelvis Det Strategiske Forskningsråd, så de ogsåfinansierer forskning udenfor de videnskabelige miljøer – altsåudredninger, tværfaglige vurderinger mv. – med et dertil hørende nytsæt af kvalifikationskrav.3) Et nyt program for samfundsmæssige vurderinger, som kunnemuliggøre udbud af programmer, projekter og konkrete opgaver.

ONDEN IFT

ET OFFENTLIGE ENGAGEMENT

?Med nedlægningen af Teknologirådet og overførsel af kompetencerne til fondensker der en uigenkaldelig ændring. Fonden er en privat juridisk enhed, så der kanikke senere vedtages en lov, der tilbagefører fonden til offentligt regi, uden at derbliver tale om ekspropriation. Derfor finder Teknologirådet, at det er vigtigt nu atsikre, at Fonden kan udføre offentlige opgaver på grundlag af tilskud, hvis man pået tidspunkt ønsker et fast offentligt engagement på fondens område.Det foreliggende udkast til fondens vedtægter er udformet, så fonden blandt andetkan arbejde på grundlag af tilskud, hvorved fonden er klargjort til en sådansituation. Vi er derimod ikke i stand til at vurdere, hvordan man fra det offentligesside i en given fremtidig situation kan gøre brug af fonden, hvis man ønsker atfonden kontinuert skal udføre analyser, forskning, udredning, fremsyn,teknologivurdering mv., på grundlag af tilskud. Vi forestiller os imidlertid, at derfindes fortilfælde for, at man har afviklet offentlige institutioner, så de er overgåettil privat regi, men stadig har eller kan få offentlige opgaver på grundlag af tilskudeller andre afregningsmekanismer.Er udvalget enigt i, at et sådant fremtidigt behov kan opstå, finder vi, at det børafklares, om loven om afvikling kan tilrettes, eller det på anden måde kan sikres, atder er mulighed for at gøre anvendelse af fonden til offentlige opgaver på basis aftilskud eller lignende.