Transportudvalget 2011-12
L 78 Bilag 1
Offentligt
1073197_0001.png
Høringsnotat
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registre-
ringsafgiftsloven (Ophævelse af betingelse om tilladelse til taxikørsel for udste-
delse af tilladelse til offentlig servicetrafik og fritagelse for registreringsafgift
for af biler, der udfører kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik)
1. Indledning
Trafikstyrelsen har den 2. december 2011 sendt udkast til forslag til lov om
ændring af lov om taxikørsel m.v., registreringsafgiftsloven og brændstoffor-
brugsafgiftsloven til høring hos de i bilag 1 nævnte organisationer. Lovforslaget
har også været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 19. december 2011.
Følgende organisationer har ikke haft bemærkninger til udkastet til lovforslag:
Dansk Erhverv.
Trafikstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
E-mail: in-
[email protected]
Hjemmeside:
www.trafikstyrelsen.dk
Dato: 27. januar 2012
Sagsnr.: TS2030000-
00009
Sagsbehandler: LC
Trafikstyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra:
Dansk Taxi Råd (DTR)
Danske Busvognmænd
Danske Regioner
Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening (DTA)
DI Transport
Fagligt Fælles Forbund (3F)
Kommunernes Landsforening (KL).
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger. Be-
mærkningerne er delt op i relevante emner. Trafikstyrelsens kommentarer til
de enkelte emner følger efter i kursiv.
1
L 78 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transportministeren
1073197_0002.png
2. Taxiloven
2.1. Ændring af betingelser for udstedelse af tilladelse til offentlig ser-
vicetrafik
Danske Busvognmænd støtter lovforslagets formål om at ophæve betingelsen
om, at man skal være indehaver af en taxitilladelse for at opnå tilladelse til
offentlig servicetrafik.
DI Transport kan tilslutte sig det foreliggende forslag, der betyder, at kredsen
af virksomheder, der kan byde på kørselsopgaver for det offentlige, bringes
tilbage til situationen før 1. september 2011.
3F er positive over for, at kredsen for, hvem der kan byde på kørselsopgaver
for trafikselskaberne, udvides, så vognmænd eller selskaber uden bevilling kan
forsætte deres forretning ved kommende udbud.
KL har ingen bemærkninger til forslaget om ændring af betingelserne for ud-
stedelse af tilladelse til tilladelse til offentlig servicetrafik.
Danske Regioner konstaterer med tilfredshed, at der med lovforslaget lægges
op til en tilbagerulning af den forudgående ændring af taxiloven, hvorefter der
skete en begrænsning på udstedelse af EP-tilladelser/tilladelser til offentlig ser-
vicetrafik og følgelig en begrænsning på mulighederne for konkurrenceudsæt-
telse af den siddende patientbefordring i regionerne.
DTR og DTA finder ikke, at der er grundlag for at iværksætte ændringer i den
eksisterende lov allerede 3 måneder efter, at den er trådt i kraft. Det havde
været formålstjenligt at se effekterne at lovændringen, før man endnu engang
vælger at lave tingene om.
Organisationerne opfordrer til, at man stiller et indretningskrav til køretøjer
at det skal være indrettet til befordring af mindst to kørestole
for udstedelse
af tilladelse til offentlig servicetrafik, som branchens organisationer foreslog i
foråret 2011.
Baggrunden for lovforslaget er at udvide kredsen af virksomheder, der kan
byde på kørselsopgaver for trafikselskaberne, således at det ikke kun er taxi-
vognmænd, der kan byde. Endvidere er baggrunden at undgå, at der sker hel
eller delvis lukning af buskørselsvirksomheder, som tidligere har kunnet byde
på sådanne kørselsopgaver, men som efter lovændringen pr. 1. september i år
ikke ville kunne byde på grund af manglende taxitilladelse.
Forslaget om at stille indretningskrav til køretøjer, der udfører kørsel på grund-
lag af tilladelse til offentlig servicetrafik, vil mindske udbuddet af køretøjer, der
kan anvendes i forbindelse med trafikselskabernes samordnede kørsel, mærk-
bart.
2
L 78 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transportministeren
1073197_0003.png
2.2. Analysearbejde om erhvervsmæssig personbefordring i personbi-
ler
KL ser positivt på, at der skal gennemføres en analyse af mulighederne for en
samordning af reglerne for erhvervsmæssig personbefordring i personbiler,
som også tager sigte på at skabe et mere velfungerende marked og herunder
sikre gode rammer for personbefordring i landdistrikter.
DI Transport, Danske Busvognmænd og 3F finder, at der bør nedsættes et per-
sontransportudvalg bestående af de relevante myndigheder og organisationer,
der kan tage persontransportområdet op til revision.
DTR støtter forslaget om nedsættelse af et persontransportudvalg, men finder,
at taxibranchen ikke kan vente på et sådant udredningsarbejde, da der også er
behov for løsninger her og nu.
DTA opfordrer til, at man fra politisk side iværksætter et trafikpolitisk udred-
ningsarbejde, hvor der ses på en langsigtet planlægning af den kollektive tra-
fik, hvori taxi indgår som supplement og alternativ.
Det er hensigten at gennemføre en analyse af mulighederne for en samordning
af reglerne for erhvervsmæssig personbefordring i personbiler, som også tager
sigte på at skabe et mere velfungerende marked og herunder skabe gode
rammer for personbefordring i landdistrikter.
Der er efter Trafikstyrelsens opfattelse en risiko ved at forfølge en samlet per-
sontransportlovgivning, da buslovgivningen er præget af EU-regler, mens taxi-
lovgivningen er dansk lovstof. En harmonisering risikerer derfor at ende på et
relativ højt reguleringsniveau for taxier.
Udfordringen ligger efter styrelsens opfattelse primært i at samordne og lige-
stille de forskellige kørselsformer konkurrencemæssigt inden for personbilsom-
rådet.
2.3 Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende kollektiv overens-
komst
3F er bekymret over, at tilladelser til offentlig servicetrafik forbliver i taxiloven
og ikke reguleres tilbage i busloven, da taxiloven ikke regulerer, hvilke over-
enskomster, som skal følges, som busloven gør. De vognmænd, der ikke er
omfattet af en landsdækkende kollektiv overenskomst, vil aftale provisionsba-
seret løn til chaufføren og derved løndumpe på de bud, der gives over for tra-
fikselskaberne. Dette problem kunne løses ved, at der i taxiloven bliver skre-
vet, at der skal aflønnes efter en kollektiv landsdækkende overenskomst.
Det er fastsat i taxilovens § 5, stk. 5, at indehaveren af en tilladelse skal følge
de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de på-
gældende kollektive overenskomster. Tilsvarende bestemmelser findes i buslo-
vens § 18, stk. 3, og godskørselslovens § 6, stk. 4.
3
L 78 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transportministeren
1073197_0004.png
Det er ikke formuleringen i lovgivningen, men de overenskomstmæssige for-
hold på området der er afgørende.
En eventuel ændring af taxilovens § 5, stk. 5, vil skulle ses i sammenhæng
med de tilsvarende bestemmelser i busloven og godskørselsloven.
3. Afgiftslovene
3.1. Afgiftsfritagelse af biler, der udfører kørsel på grundlag af tilladel-
se til offentlig servicetrafik
Danske Busvognmænd støtter ændringerne af afgiftslovene således, at køretø-
jer, der benyttes på baggrund af tilladelser til offentlig servicetrafik afgifts-
mæssigt ligestilles med køretøjer, der benyttes på baggrund af EP-tilladelser.
DTR og DTA anfører, at de foreslåede ændringer i afgiftsreglerne vil begunstige
indehavere af tilladelse til offentlig servicetrafik yderligere på bekostning af
indehavere af taxibevillinger.
Baggrunden for lovforslaget er at sikre, at flytningen af tilladelsesudstedelsen
fra busloven til taxiloven ikke vil have fiskal effekt. Ændringen tilsigter således
alene at fastholde den afgiftsmæssige retstilstand på området, der var gæl-
dende indtil den 1. september 2011.
Efter aftale med Skatteministeriet er den del af lovforslaget, der omhandler
ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, udtaget af lovforslaget.
4
L 78 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra transportministeren
Bilag 1
Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik
Automobilbranchens Handels- og Industriforening
Bilbranchen
Brancheforeningen for Limousine Vognmænd
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.)
Danmarks Automobilforhandler Forening
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Bil-Forhandler Union
Dansk Erhverv
Dansk Taxi Råd
Danske Advokater
Danske Busvognmænd
Danske Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening
De Danske Bilimportører
Det Centrale Handicapråd
Det Økologiske Råd
DI
DI Transport
Fagligt Fælles Forbund
Foreningen EP-Danmark
Kommunernes Landsforening
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Landsorganisationen i Danmark
NOAH-Trafik
Rigspolitiet
Taxinævnet i Region Hovedstaden
Trafikselskaberne i Danmark
Økonomisk Forening for Persontransport
5