Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven. (Ophævelse af betingelse om tilladelse til taxikørsel for udstedelse af tilladelse til offentlig servicetrafik og fritagelse for registreringsafgift af biler, der udfører kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik).

Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 25.01.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører for Venstre.

Tak. Hos Venstre har vi fokus på taxiens store betydning for samfundet. Taxien er et individuelt og fleksibelt transportmiddel, der er et uundværligt supplement til den kollektive trafik. Vi har derfor brug for en god taxidækning landet over, det gælder i byen som på landet. Desværre har vi i de seneste år oplevet en snigende taxidød, ikke mindst i de tyndere befolkede egne af landet, hvor specielt landtaxivognmændene har måttet give op og dreje nøglen om, fordi de ikke længere havde et levebrød. Mange steder i landet er det også blevet svært at få fat i en taxi, når man skal hjem sent om natten fredag og lørdag; det er jo virkningen af den taxidød, der er. Det er jo et problem, for det gør det ikke just mere attraktivt at bo på landet og at bo uden for de større bysamfund. Ifølge politiet øger mangelen på taxier også risikoen for spirituskørsel og vold i nattelivet.

For at standse den snigende taxadød vedtog Folketinget så sent som den 1. juni 2011 en ændring af taxiloven. De tidligere såkaldte EP-tilladelser, jævnfør busloven, bredte sig med stor hast og truede med at udbrede de taxifrie zoner, ved at brødet stille og roligt blev taget ud af munden på de taxivognmænd, som netop skal sørge for, at der er en taxidækning over hele landet. EP-tilladelserne betød også, at der var ulige konkurrencevilkår; det var dyrere at drive taxiforretning, fordi en taxivognmand altså er forpligtet til at køre 7 dage om ugen 24 timer i døgnet, i modsætning til hvad der gælder for EP-kørslen, der nu hedder offentlig servicetrafik, hvor kørslen jo kun omfatter den kontraktfastsatte trafik, primært i dagtimerne.

Dette tog vi bestik af sidste år. Man kan sige, at vi med lovændringen dengang lavede en nødredningsaktion. Vi sikrede selvfølgelig nogle rimelige overgangsvilkår, så ingen vognmænd, specielt busvognmændene, fik tæppet revet væk under sig. Vi var i den debat, der var, også her i salen, meget bevidste om, at det ikke var nogen perfekt løsning, men det var et nødvendigt tiltag, indtil vi kunne få lavet en samlet lovgivning for persontransporten, som kunne skabe de relevante rammer for en lige konkurrence imellem de enkelte grene inden for persontransporten og kunne skabe rammerne for, at der her i samfundet også er plads til, at vi kan have en taxidækning uden for de store byer.

Med dette lovforslag ønsker regeringen at rulle denne nødvendige lovændring tilbage, så vi vender tilbage til situationen med en snigende taxidød. Incitamentet til at drive taxiforretning uden for de større byer forsvinder, når en 24-timers serviceforpligtelse ugen rundt for en taxibevilling skal konkurrere med de såkaldte OST-tilladelser, altså tilladelser til offentlig servicetrafik, hvor omkostningerne er betydelig lavere, og det vil ikke mindst presse landdistrikterne og de mindre provinsbyer. Vi mener derfor i Venstre, at regeringens lovforslag er udtryk for en kortsigtet politik, der ikke tager sigte på fremtiden, og at det er en politik, der ikke respekterer behovet for taxidækning i hele landet.

Venstre mener, vi fremadrettet har brug for en bedre sammenhæng i lovgivningen på hele persontransportområdet, hvad enten der er tale om busser eller om taxier. Derfor har vi foreslået transportministeren, at der snarest muligt, gerne lige efter vinterferien, nedsættes et persontransportudvalg, der skal komme med et konkret oplæg til en ny persontransportlov, der kan erstatte den nuværende opdeling i en buslov og en taxilov. En sådan fremgangsmåde med en direkte inddragelse af aktørerne ude i virkelighedens verden i de pågældende erhverv har vi særdeles positive erfaringer med fra havneområdet. Jeg forestiller mig, at et sådant persontransportudvalg vil kunne afslutte arbejdet, så en forbedring af lovgivningen vil kunne blive behandlet senest om et år, måske endda til efteråret i år.

Venstre er klar til at se på behovet for, at den overgangsordning, som vi vedtog sidste år, kan videreføres, indtil der kan vedtages en ny persontransportlov som en varig løsning. Der er givetvis for de til rådighed værende midler et potentiale til at sikre en bedre offentlig servicetrafik ude i regioner og kommuner, samtidig med at vi sikrer grundlaget for en god taxidækning i både byerne og på landet.

I udvalgsarbejdet bør der tages udgangspunkt i opnåelsen af en fair konkurrence, der er til gavn for borgerne, til gavn for buserhvervet og til gavn for taxierhvervet. Der bør også tages højde for, at ny teknologi, der bare inden for det sidste år er kommet på banen, kan bidrage til at effektivisere kørselsplanlægningen, så vi ikke bruger flere skattekroner til udførelsen af den offentlige servicetrafik ude i landet end nødvendigt. Lad os komme i gang med arbejdet.

Det glæder mig, at der i adskillige høringssvar til dette lovforslag er fuld opbakning til Venstres forslag om at forberede en persontransportlov, der kan forenkle og effektivisere området og skabe fremtidens rammer. I mellemtiden skal vi naturligvis afholde os fra at ændre taxiloven, før de nødvendige forbedringer fra 2011 overhovedet har fået mulighed for at virke. Vi er her i Folketinget nødt til at tage den snigende taxidød alvorligt.

Derfor kan Venstre ikke støtte det konkrete lovforslag, som det foreligger nu.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Det er nødvendigt at ændre på forhold, der er unødvendigt fordyrende for samfundet. Gennem de seneste 10 år har der været nogle politiske hovsatiltag og eksempler på symbolpolitisk lovgivning med den konsekvens, at virkningen faktisk har været den modsatte af det planlagte. Og som Venstres ordfører jo også sagde, var taxiloven fra 1. september et godt eksempel på det, eftersom det nærmest alene var en nødregulering. Det var ikke en perfekt løsning, og selv om den kun har været i kraft i 5 måneder, er der derfor ingen grund til at holde liv i den længere.

Ændringerne, der blev vedtaget under den forrige regering, har ifølge både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner medført et markant stigende pres på udgifterne til de offentlige kørsler, vel at mærke uden nogen forbedring af den offentlige service. Det er simpelt hen uholdbart. Loven har ikke virket efter hensigten, og offentlig servicetrafik er en vigtig samfundsmæssig opgave, for mange mennesker bruger det hver eneste dag, og det skal fungere godt, og det skal være sikkert til en rimelig pris. Der er også mange, der tjener til det daglige brød ved at udføre opgaven.

Socialdemokratiet synes faktisk, at det også ville være en rigtig god idé, hvis transportministeren nedsatte et udvalg, som skal se på, hvordan vi skaber rammerne for et stærkt og sammenhængende personbefordringserhverv til gavn for netop alle involverede parter, så det bliver et fremadrettet initiativ, der bliver bæredygtigt i mange år frem.

I forhold til nærværende lovforslag vil jeg gerne understrege, at Socialdemokratiet sætter pris på taxaer og på den service, de yder som en del af transportmuligheder for danske forbrugere og borgere. Med lovforslaget vil f.eks. chauffører, der på grund af ventetid ikke kan blive taxavognmænd, igen kunne få udstedt tilladelse til kørsel med personbil for et trafikselskab. Det er med til at øge udbuddet af biler, og det er også med til at stimulere konkurrencen. Konkurrence er faktisk også noget, som Socialdemokratiet godt kan lide, og derfor er det også vigtigt at udvide kredsen af virksomheder, der byder på de her kørselsopgaver. Det kan gøres, ved at vi fjerner kravet om, at det kun er taxavognmænd, som kan få udstedt en tilladelse til offentlig servicetrafik. Vi undgår dermed hel eller delvis lukning af buskørselsvirksomheder, som tidligere har kunnet byde på de her kørselsopgaver for trafikselskaber. Det er sundt med konkurrence. Det gavner både forbrugerne, det offentlige og erhvervslivet.

Det er vigtigt at anføre, at det naturligvis ikke kun er prisen, der skal være det afgørende, når det handler om de her vigtige forhold i forbindelse med udvidelsen af kredsen af virksomheder, der kan byde på kørselsopgaverne. Det skal lige så vel være, at vi har en effektiv offentlig sektor. Det er også et af regeringens helt centrale mål. Jeg mener, det er relevant at nævne set i lyset af, at vi i hvert fald ikke tidligere har set, at det har været prioriteret særlig højt under den forrige regering. Der skal være en høj standard i de udbud, som regioner og kommuner kommer med. Vi skal have kvalitet for pengene, så der må ikke slækkes på kvalitetskravene.

Det skal også være sådan, at kommuner og regioner skal sikre nogle gode og anstændige lønforhold for de ansatte. Det må under ingen omstændigheder blive et påskud for løndumping i den offentlige sektor. Lønnen skal være den samme som hos taxachaufføren, og det samme skal arbejdsvilkårene. Vi finder også, at det samtidig er vigtigt, at der stillles krav til kommuner og regioner om både høj kvalitet i opgaveudførelsen og anstændige lønforhold. Vi har en forpligtelse til at sikre, at der er taxabetjening i hele Danmark, både i de fjerne egne og i byerne, og at den offentlige servicetrafik, der udbydes af kommuner og regioner, ikke bare lever op til erhvervets kvalitetsstandarder, men også har en konkurrencedygtig pris.

Med de bemærkninger støtter Socialdemokratiet forslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre Mette Reissmann om, er, at nu har den her lov virket i, jeg tror, det kun er 3 måneder. Og det er jo egentlig fantastisk, at man på så kort tid kan komme med nogle valide tal. Det undrer mig ikke, at KL og regionerne hævder, at det her har været vældig fordyrende for dem. Det hævdede de også, inden vi vedtog loven. Men det kunne da være spændende i udvalgsarbejdet at se på, om der findes dokumentation for det her, for mig bekendt er det altså stadig væk de gamle kontrakter, man kører på. Jeg mener ikke, at der inden for den her korte periode har været så mange nye kontrakter, at KL eller regionerne har kunnet lide noget økonomisk tab på baggrund af den her lov, så det vil jeg da gerne lige have Mette Reissmanns svar på.

Ordføreren.

Kim Christiansen nævner rigtignok, at han glæder sig til, at udvalget dykker ned i de her problemstillinger og i øvrigt også finder den relevante dokumentation frem, for lige præcis at komme alle de uhensigtsmæssigheder – som jo faktisk er et resultat af en ikke særlig gennemtænkt lovændring fra maj med ikrafttrædelse den 1. september – til livs. Nej, det er ikke lang tid, loven har været i kraft, men derfor er der jo ingen grund til at holde liv i noget, der ikke rigtig fungerer efter hensigten, og loven har ikke fungeret efter hensigten. Ligesom Kim Christiansen ser jeg frem til, at der kommer et udvalsarbejde, og jeg håber, at ministeren også lytter til det, der siges, og i øvrigt vil vi klart se frem til de anbefalinger, der måtte komme ud af det.

Hr. Kim Christiansen.

Hvorvidt loven har været en succes eller ej, tror jeg måske man skal prøve at spørge nogle af landtaxavognmændene om. Så kan det være, man får et lidt andet svar end det fra embedsmændene i KL og fra trafikselskaberne i regionerne.

Men Reissmann nævnte også i sin ordførertale, at Socialdemokratiet var tilhænger af konkurrence. Mener Mette Reissmann, at det er udtryk for en god og sund konkurrence, at man har gulpladebiler til at køre patientkørsel, som i øvrigt er afgiftsfri, hvorimod der jo betales 60 pct. i afgift på en taxa? Der er heller ikke uddannelseskrav. Det er der inden for taxabranchen. Der er helt andre løn- og overenskomstforhold, og vi har nogle tal, der viser, at mange af de her gulpladeselskaber, som Mette Reissmann bekymrer sig så ufattelig meget om – det var måske bedre, hvis der var den samme omsorg for taxaselskaberne – byder ind med 210 kr. i timen, hvorimod taxaselskaberne skal have 320 kr. Har Mette Reissmann gjort sig nogen tanker om, om det er lige og fair konkurrence, at man nu ruller det her tilbage til den situation?

Måtte jeg lige bede både den, der spørger, og den, der svarer, om at anvende tiltaleformerne i Folketinget med hr. og fru. Det er ikke, fordi det har ødelagt debatten, men det er nu de regler, vi har.

Værsgo til ordføreren.

Som svar til hr. Kim Christiansen, vil jeg gerne sige, at konkurrence faktisk er noget, som Socialdemokratiet bestemt mener er et nødvendigt markedsvilkår i landet og i øvrigt også i verden som sådan. Jeg ser meget frem til det kommende udvalgsarbejde, hvor vi får lejlighed til at komme til bunds i de problemstillinger, som hr. Kim Christiansen gør opmærksom på her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Som jeg også nævnte i min tale, medgiver jeg, at lovændringen fra 2011 ikke var den perfekte løsning. Jeg tror, det er nogenlunde samme vending, som statsministeren har brugt om betalingsringen – og hvor har hun dog ret. Forskellen er bare, at det, der var lagt op til med lovændringen sidste år, var en midlertidig løsning, en redningsaktion, der skulle standse taxadøden, som breder sig over landet, og så skulle det lede frem imod en varig løsning i form af en persontransportlov.

Fru Mette Reissmann taler om fri konkurrence osv. Vi er fra Venstres side meget enige i, at konkurrence er en god ting i et samfund, men det forudsætter, at det er en fri og lige konkurrence. Derfor vil jeg spørge fru Mette Reissmann: Mener fru Mette Reissmann, at der er samme omkostninger ved at have en såkaldt OST-tilladelse, altså tilladelse til offentlig servicetrafik, som der er ved at have en taxabevilling?

Ordføreren.

Som svar til hr. Kristian Pihl Lorentzen vil jeg sige, at igen er det jo et tema, som vi får rig lejlighed til at gå i dybden med i den kommende udvalgsbehandling, og jeg er slet ikke i tvivl om, at enhver sten med hr. Kristian Pihl Lorentzens medvirken vil blive vendt.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg er da glad for at få mulighed for at få vendt alle sten, men det ændrer ikke på det grundlæggende i det her. Vi er jo nødt til at træffe et valg. Vil vi standse taxadøden, som er forårsaget af en ulige konkurrence i dag, og sigte mod en mere varig løsning? Derfor vil jeg spørge fru Mette Reissmann, om hun ligesom Venstre er indstillet på, at vi skal have nedsat et udvalg, der kan kigge på en varig løsning i form af en persontransportlov, der tager højde for, at vi skal have en lige konkurrence på tværs af de to brancher her. Vi skal også have mulighed for, at der kan eksistere taxaer uden for de større byer i fremtiden, og vi skal tage højde for en ny teknologi. Er Socialdemokraterne villige til at støtte sådan et hurtigtarbejdende udvalg, så vi måske allerede til efteråret kan få en varig løsning?

Ordføreren.

Ja, Socialdemokratiet synes, det er en god idé, hvis der bliver nedsat et udvalg, der kigger på rammerne for netop et stærkt og sammenhængende personbefordringserhverv. Herunder falder både taxa- og buskørsel, og naturligvis vil der også blive kigget på de konkurrencemæssige elementer.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Den 1. juni 2011 tredjebehandlede vi og vedtog en ny lov, som flere har været inde på måske ikke var den perfekte lov, men et tiltag, der var et forsøg på at redde den snigende taxadød. Bl.a. skulle loven tage vare om, at man kun kunne opnå en såkaldt EP-tilladelse, hvis man også havde en taxabevilling. Man ville sidestille energi- og miljøkrav til køretøjerne, og der skulle være samme uddannelsesmæssige krav. Derudover var der så også nogle krav til profilbeklædning osv., og man kan så diskutere, om det er godt eller skidt, at det ikke blev til noget.

Men alle disse ting synes man nu åbenbart i den nye regering er en rigtig dårlig idé, og nu vil man så rulle en lovgivning tilbage, der kun har virket i ca. 3 måneder. Jeg vil bare sige, at det jo er endnu et bidrag til den endeløse række af forslag, hvis hovedformål er at lukke arbejdspladser – i det her tilfælde vil det så være taxaerhvervet i landdistrikterne, der lider døden.

Det er beklageligt, og det vil vi selvfølgelig under ingen omstændigheder støtte, når vi nu når til tredjebehandlingen. Omvendt vil vi også gerne give et tilsagn om at ville være konstruktive i det udvalgsarbejde, der venter, og der kan vi måske gå ind at kigge – det håber jeg vi kan – på det forslag, som lå ved sidste lovbehandling fra bl.a. branchen selv, dels fra busbranchen, dels fra taxabranchen, hvor der jo faktisk var et forslag om, at man kunne stille specielle krav til indretningen af de her biler.

Der er et problem i landdistrikterne, hvis vi får det her rullet tilbage. Det hjælper ikke noget, at man så kalder det tilladelse til offentlig servicetrafik eller OST i forkortet form. Jeg vil sige, at det i det her tilfælde så er en meget ildelugtende en af slagsen. Der er ingen af de her biler, der kører ret meget ud over normal arbejdstid. Det vil sige, at når fru Jensen skal hjem fra banko eller vi andre har været i byen og gerne vil lade bilen stå, så kan det ikke lade sig gøre. Det her vil alt andet lige føre til, at der er flere, måske specielt i landdistrikterne, der vil føle sig fristet til lige at snuppe bilen. Det kan ikke være rigtigt, at vi understøtter en sådan adfærd. Men det bliver bare resultatet, hvis folk ikke kan få en taxa i aften- og nattetimerne og i weekenden.

Som sagt vil vi i udvalgsbehandlingen gerne diskutere det kompromisforslag, som lå fra branchen selv. Jeg vil gerne citere den socialdemokratiske ordfører fra den lovbehandling, vi havde i juni måned. Det var hr. Benny Engelbrecht, der sagde, at et bud kunne være at regulere på køretøjsstørrelsen og -typen, der anvendes til en EP-tilladelse.

Hr. Benny Engelbrecht nævnte også i sin ordførertale, at EP-tilladelsen oprindelig var tænkt til anvendelse ved køretøjer til over otte passagerer. Endelig nævnte den socialdemokratiske ordfører på det tidspunkt også:

»Forbedringerne er nødvendige, for at vi kan ligestille konkurrencen mellem de to typer.«

Tillad mig lige afslutningsvis at citere en anden ordfører, fra sidst vi havde lovbehandlingen. Det var fru Anne Baastrup, som glædeligvis også er til stede i dag, der sagde:

»Hr. Kim Christiansen foreslår, at vi forudsætter for en tilladelse, at man har mulighed for at anbringe to kørestole i bilen. Det kan være en vej. Det kunne også være en vej frem, at man kun kunne få tilladelse, hvis man samtidig også havde en taxabevilling.«

Det var jo lige nøjagtig det, vi vedtog, og det er så det, fru Anne Baastrup nu vil være med til at afskaffe. Så er det jo altså, at logikken har trange kår, i hvert fald oppe i mit hoved. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Det her forslag vil betyde, at kørslen af bl.a. syge og handicappede bliver billigere. Staten har underskud, den offentlige sektor har underskud, som vi alle ved, så det vil være kærkomment.

I dag er det sådan, at kun vognmænd med taxatilladelse kan byde på offentlig kørsel, f.eks. patientkørsel og handicapkørsel. Det betyder, at virksomheder, der har købt biler til kun at køre syge og handicappede, ikke kan byde på opgaven, da de ikke har taxatilladelse. Når antallet af virksomheder falder på det her område, falder konkurrencen, og prisen stiger. Derfor har kommunerne og regionerne oplevet en fordyrelse af den offentlige servicekørsel. Staten har som bekendt ikke mange penge, så konkurrence og dermed faldende priser vil være kærkomment. Derfor sikrer det her lovforslag, at flere kan byde ind på opgaven. Konkret behøver man ikke længere være taxavognmand for at byde. Nu kan alle byde, og priserne vil falde.

Med de ord kan Radikale Venstre tilslutte sig lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Nå, der er en kort bemærkning. Den kom lige i sidste øjeblik fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Bedre sent end aldrig, hr. formand. Tak for det.

Hr. Andreas Steenberg er også inde på det der med konkurrence, og det er jo et princip, som Venstre som sagt også hylder, men mener Det Radikale Venstre ikke, at det skal ske på lige vilkår? Altså, man kan jo forestille sig, at man er ligeglad med, at dem, der kører taxa, har højere omkostninger end dem, der har OST-tilladelser, og at der, når de skal byde på den offentlige servicetrafik, altså er nogle ulige vilkår. Det er så det, jeg forstår at De Radikale ikke bekymrer sig særlig meget om. Det vil jo svare til, at vi siger, at det er meget dyrt at sende et brev ud til Hvide Sande eller til Anholt, det koster meget, meget mere end den generelle pris, hvorimod det er utrolig billigt at sende et brev inde i byen. Der har vi så vedtaget en solidarisk ordning, så portoen er det samme over hele Danmark – naturligvis. Det, som De Radikale støtter her, svarer jo i virkeligheden til, at man kan sige, at landdistrikterne bare kan rende og hoppe. Er det det, Det Radikale Venstre vil her?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg takke hr. Kristian Pihl Lorentzen for endelig at stille et spørgsmål. Nu har jeg været på talerstolen en række gange uden at have fået et spørgsmål fra Venstres hr. Kristian Pihl Lorentzen. Jeg er glad for, at vi nu kan komme i gang med det. Og nej, vi mener selvfølgelig ikke, at landdistrikterne skal rende og hoppe, men det, der jo er spørgsmålet her, er, om vi vil acceptere en fordyrelse af det at køre med handicappede og syge for at holde hånden under nogle bestemte virksomheder. Det vil vi ikke, for vi har jo altså ikke råd til at bruge et par hundrede millioner på den her måde, fordi vi jo altså mangler nogle penge i den offentlige sektor.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Mig bekendt ligger der ikke nogen nagelfaste beregninger på, hvor meget det vil koste ekstra, at der er lidt mindre konkurrence. Men det, vi taler om, er jo en midlertidig situation, der skal lede frem til en persontransportlov, som forhåbentlig allerede sidst på året kan behandles her i Tinget. Der er det da tankevækkende, at Det Radikale Venstre er villig til at se helt bort fra, at der stort set hver eneste dag er en taxivognmand, der drejer nøglen om, fordi en taxibevilling indebærer nogle forpligtelser og nogle omkostninger, som ikke er knyttet til den anden tilladelsestype, vi taler om. Det er der, den ulige konkurrence opstår.

Det kan da godt være, at regioner og kommuner kan spare lidt penge. Det er som sagt ikke dokumenteret, hvor meget det er, det drejer sig om, for det er meget svært, men for det første er det kun en midlertidig situation, hvor vi kunne enes i udvalgsarbejdet om en overgangsordning, og for det andet må de samme kommuner og regioner jo forholde sig til, at en meget stor del af deres borgere, nemlig dem, der bor uden for de større byer, bliver ladt i stikken og ikke har et reelt taxitilbud. Det gør det mindre attraktivt at bo på landet, og det øger også risikoen for overtrædelser, bl.a. spirituskørsel. Det synes jeg også De Radikale må forholde sig til.

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at hr. Kristian Pihl Lorentzen anerkender, at det vil koste kommuner og regioner nogle penge. Vi skal jo til sommer indgå en aftale med kommuner og regioner om økonomien i 2013, og det vil jo sige, at vi meget hurtigt vil blive mødt af et krav om at komme med flere penge til kommuner og regioner i en situation, hvor vi ikke har nogen penge. Det er derfor, at vi er nødt til at lave den her lov om nu. Vi er jo ikke enige med Venstre og hr. Kristian Pihl Lorentzen i, at offentlig servicekørsel skal bruges til at sikre nogle bestemte taxavognmænd nogle ekstra penge. Det er jo det, der er spørgsmålet her, og der er vi altså ikke enige med Venstre og hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Så siger jeg tak til den radikale ordfører. Så er det fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Jeg vil ikke bruge min tid på at gennemgå lovforslaget, for det er jo blevet gennemgået. Jeg vil bruge min tid på lige at dvæle lidt ved, hvad det var, der skete sidste år ved den her tid. I august måned forrige år kom der på baggrund af de høringssvar, der var kommet ind, et udkast til et lovforslag, og det lå og lå i ministeriet. Først et godt stykke inde i folketingssamlingen, i 2010, kom lovforslaget til behandling. Stort set samtidig dermed kom de involverede parter med et forslag til, hvordan man kunne løse den konflikt, der var åbenbar, og vi gik til konferencer, og vi gik til høringer, og vi brugte rigtig, rigtig lang tid på at snakke os ind på parternes problemstillinger og prøvede at finde ud af, hvordan det så ud med pengene. Så pludselig en dag kom der et ændringsforslag. Det ændringsforslag ville jeg sammen med hr. Benny Engelbrecht lige tænke lidt over. Så kom Danske Busvognmænd og fortalte, at det så i øvrigt ville smadre store dele af deres branche, fordi der ikke var nogen overgangsordning – der var ingenting. Så puttede man en overgangsordning ind på 4 år, men det betød alligevel, at der var mange, der ville miste det, de havde investeret, fordi de afskrev over en 6-års-periode. Så betroede jeg bl.a. højrefløjen i Trafikudvalget, at når vi vandt valget, ville vi genoptage den her sag, fordi loven jo først skulle træde i kraft den 1. januar. Hvad var svaret? Den træder i kraft den 1. september med et ændringsforslag, som jeg tror kom til ved tredjebehandlingen.

Jeg tænker: Det her er ikke et seriøst Ting med sådan en lovgivningsproces, det her er ikke en måde at behandle et stort erhverv på. Hvad var begrundelsen? Begrundelsen var, at landtaxaerne var ved at dø. Efter at lovforslaget var blevet vedtaget, havde vi, jeg tror, det var i august, en konference, hvor bl.a. den tidligere transportminister og Venstres ordfører var til stede, og hvor alle i branchen var. Jeg vil sige, at argumentet omkring landtaxaernes overlevelse på baggrund af det her forslag synes jeg klingede en lille smule hult, da jeg spurgte: Hvor mange taxabevillinger er man nødsaget til som kommune at give for at sikre, at der er tilstrækkelig med transportmuligheder til syge, hvor regionerne ønsker det, og hvor kommunerne ønsker det, og hvad er konsekvensen? Rigtig, rigtig mange taxabevillinger. Hvis der kommer mange taxabevillinger, er chancen for, at man som f.eks. landtaxa kan tjene nok, meget lille. Jeg afprøvede så dette argument over for min egen landtaxa, og hun har en meget stor virksomhed, hvor hun transporterer handicappede børn til skole, og hun har ved siden af en EP-tilladelse, og så driver hun i øvrigt sin almindelige taxavirksomhed. Hun sagde: Hvis det her bliver gennemført fuldt ud, er risikoen for, at jeg bliver nødt til at lukke, til stede.

Så jeg vil sige, at hr. Kristian Pihl Lorentzen i den grad går op på den store scene, når han siger: Vi, Venstre, er de eneste, der sikrer landtaxaernes overlevelse. Men det er bare en sandhed med modifikationer, og jeg vil sige, at hverken Venstres ordfører eller transportministeren på den der konference kunne svare på de her spørgsmål. Så jeg troede, at vi sidste år ved den her tid, da vi talte om det her lovforslag omkring EP-tilladelser, OST-tilladelser kommer det til at hedde nu, forbedring af løn- og arbejdsvilkår for de her mennesker, forbedring af miljøet osv., havde en seriøs samtale i Transportudvalget. Det viste sig, at det var det ikke.

Nu synes jeg, at vi i stedet for at skændes om, hvorvidt det her er det rigtige eller det forkerte at lave, skulle indgå i en seriøs dialog om, hvordan vi får forbedret forholdene, således at vi kan sikre, at regionerne har tilstrækkelig med kapacitet, så der er sikkerhed for, at folk kan blive transporteret fra hospitalerne, at kommunerne har tilstrækkelig med persontransport, således at de kan transportere deres ældre og deres handicappede børn, i stedet for at tale os fra hinanden. Vi renser tæppet, vi starter på en frisk, og så synes jeg, vi skal få en ordentlig tone.

Der er to med korte bemærkninger. Hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Jeg vil meget gerne tilkendegive over for fru Anne Baastrup, at jeg, som vi altid gør, gerne vil bidrage til den gode tone. Men jeg er nødt til lige at høre fru Anne Baastrup, om der i det med, at vi skal starte på en frisk, ligger en tilkendegivelse af, at man skal nedsætte et persontransportudvalg, hvilket fru Anne Baastrup gav udtryk for, sidst vi lovbehandlede det her emne, og om det så ikke var betimeligt, at man ventede med at rulle noget lovgivning tilbage, indtil man havde fået et sådant udvalgs eventuelle indstillinger til, hvordan man kan løse det her fremadrettet.

Ordføreren.

Nu er jeg fuldstændig klar over, at det tidligere flertal så bort fra DUT-kravet, altså det krav, som regionerne og Kommunernes Landsforening havde om at få finansieret deres ekstraudgifter; det var den tidligere regering ligeglad med, fordi man formentlig vidste, at man ville tabe valget. Jeg husker tydeligt, hvordan man slog ud med armene og sagde: Ja ja ja ja, de snakker og snakker.

Det, der er det centrale her, er, at vi nu sætter os sammen og får udviklet en ordentlig persontransportlovgivning. Transportministeren har jo så meddelt, at der er nogle EU-problemer, hvis vi slår det sammen. Men vi bliver nødt til at få et fælles fremtidssikret system. Så jeg er enig i, at vi skal tænke os rigtig godt om, og jeg er med på, at vi på en eller anden måde får sat et udvalgsarbejde i gang.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg fik ikke rigtig noget svar fra fru Anne Baastrup på, om man så eventuelt vil skyde den her tilbagerulning til hjørnespark, indtil man har en indstilling fra et eventuelt persontransportudvalg.

Men lad mig så spørge med hensyn til den indstilling, der lå sidst, hvor fru Anne Baastrup også var lidt inde på, at man kunne lave de her indretningskrav til det, der nu kommer til at hedde OST-tilladelser. Kunne det være vejen at gå, at man i det her tilfælde fulgte den indstilling, der er kommet fra branchen selv, altså fra både busbranchen og taxabranchen? Man kan jo sige, at hvis begge de aktører kan komme med en fælles indstilling og være glade og tilfredse med det, så kunne alle vel også leve med det.

Ordføreren.

Det var faktisk også den samtale, jeg havde forventet at jeg ville få med bl.a. Dansk Folkeparti sidste år. Da var det jo så, at Dansk Folkeparti pludselig sagde: Jeg har et flertal, og det vil jeg bruge, for nu skal SF virkelig op at stege. Det var jo tydeligvis det, hr. Kim Christiansen sagde. Og så er den ikke længere.

Med hensyn til hvorfor vi ikke bare lader den nuværende lov fortsætte, vil jeg sige, at det godt kan være, Dansk Folkeparti er økonomisk uansvarlige, men det er SF ikke.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil starte med at erklære mig meget enig med fru Anne Baastrup i, at vi ikke skal skændes; vi skal have en ordentlig tone, og vi skal have dialog. Og det er jo lige præcis det, debatten her går ud på. Men det, at vi krydser klinger og er uenige, betyder i min verden jo ikke, at vi skændes; det kalder jeg debat, og det er så det, vi har her.

Jeg vil også godt takke fru Anne Baastrup for den historielektion, vi lige har fået. Det var da meget interessant. Men jeg synes, det er lidt mere interessant at se ud i fremtiden: Hvad gør vi så fra nu af?

Det leder mig altså over i et spørgsmål. Når nu SF vil rulle det her tilbage, som vi vedtog sidste år, og som var en midlertidig redningsaktion, der skulle lede frem mod en persontransportlov, hvor vi tager højde for de udfordringer, der er i fremtiden, og som er i branchen, så vil jeg gerne spørge SF helt konkret: Mener Socialistisk Folkeparti, at der skal være taxier på landet og uden for de større byer?

Ordføreren.

Ja, og det er derfor, vi ikke går ind for den konstruktion, som blev lavet over en nat, fordi jeg på et tidspunkt havde sagt: Hvad med at gøre det der – det var, før vi overhovedet var kommet et skridt videre – nemlig at koble de der EP-tilladelser og taxabevillinger sammen? Det var en sætning, jeg kom med, og det var den eneste begrundelse for, at hr. Kim Christiansen kom med det ændringsforslag. Og jeg er glad for, at hr. Kristian Pihl Lorentzen er enig med mig i min historiebeskrivelse.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jamen lad os nu se fremad. Det er jo det, det drejer sig om. Og imellem linjerne – det er lidt svært at finde det – hører jeg faktisk nogle toner, der giver anledning til en lille smule optimisme, og derfor vil jeg gerne have fru Anne Baastrup til at bekræfte, at SF også sigter imod, at vi får en moderniseret lov, en samlet persontransportlov, og at vi hurtigst muligt bliver enige om at igangsætte et stykke udvalgsarbejde, der skal lede frem til det. Og i mellemtiden må vi så diskutere, hvordan vi standser taxadøden, og hvordan vi finder nogle overgangsordninger, så ingen vognmænd får revet gulvtæppet væk under sig, hvad enten de er busvognmænd eller taxavognmænd. Er det korrekt forstået, at det også er SF's linje fremad i den her sag? Tak.

Ordføreren.

Det var faktisk også den linje, jeg troede Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti havde i foråret sidste år. Det gik så op for mig, at det var det ikke; det var udelukkende – undskyld mig udtrykket – nogle gadedrenge, der skulle lave sjov. Og det synes jeg ikke var en ordentlig måde at lave lovgivning på.

Det retter vi op på, og vi vil meget gerne komme med en fremtidssikret, ordentlig lovgivning for taxaer og de vognmænd, der kører OST-transport.

Hr. Lars Barfoed for en kort bemærkning.

Med frygt for at blive kaldt en gadedreng, der laver sjov, vil jeg nu helt seriøst spørge fru Anne Baastrup, om hun ikke kan se, at det må være noget kaotisk for alle, som er involveret i de her kørsler og i taxabranchen, hvis man nu, få måneder efter at reglerne er blevet ændret, ændrer dem igen med den melding, at man har tænkt sig lige om lidt at ændre reglerne en gang til. Var det så ikke en god idé at få lidt arbejdsro og så nå frem til et fornuftigt resultat, der tilgodeser de forskellige hensyn, i stedet for den, synes jeg, noget kaotiske måde, der nu lægges op til at gøre tingene på?

Ordføreren.

Nu har jeg stor respekt for hr. Lars Barfoed, og jeg er helt sikker på, at hvis hr. Lars Barfoed havde været medlem af Trafikudvalget sidste år, ville vi aldrig nogen sinde have stået i den situation. Det er jo rent faktisk sådan, at vi ønsker at sikre erhvervet, og vi ønsker også – og det ved jeg at hr. Lars Barfoed er fuldstændig enig med mig i – en økonomisk sikker politik. Venstre og Dansk Folkeparti ville bare lave ballade, og derfor er jeg helt sikker på, at vi sammen med hr. Lars Barfoed kan lave en rigtig god og konstruktiv udvikling for persontransportområdet. Og jeg håber også, at Venstre og Dansk Folkeparti vil være med.

Hr. Lars Barfoed.

Jeg er jo aldrig upåvirket af smiger fra fru Anne Baastrups side, men stadig væk vil jeg sige, at jeg synes, at hvis der er sådan almindelig enighed om – og det fornemmer jeg der er – at vi måske skal nå frem til en mere optimal ordning, så er det lidt kaotisk at lave om på det nu med den melding, at nu laver vi snart om på det igen.

Ordføreren.

Det kom også bag på mig, at man i løbet af 4 dage kunne lave om på en lovgivning, hvilket fuldstændig rystede en stor del af erhvervet inden for persontransport. Jeg ved, at der er stor interesse fra både Dansk Taxi Råds og andres side for, at vi nu får en fremtidssikret ordning. Jeg ved, at hr. Lars Barfoed er lige så optaget af, at vi får en økonomisk forsvarlig ordning, og jeg ved også, at hr. Lars Barfoed med stor overraskelse har hørt de udmeldinger, som både KL og Danske Regioner er kommet med omkring det DUT-krav, altså det krav om ekstra penge, som den tidligere lovgivning gav baggrund for.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Lad det være sagt med det samme: Det her er noget skrammel, for at sige det rent ud. Udgangspunktet er selvfølgelig, at man vil prøve at rette op på det, nogle har kaldt en nødlov fra juni sidste år med ikrafttrædelse i september sidste år, med henblik på nu igen at udvide kredsen af virksomheder, som kan få de her OST-tilladelser. Det fremgår meget, meget tydeligt flere steder i bemærkningerne til lovforslaget, at det her også er affødt af, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner jo hyler op om, at det her vil fordyre tingene ganske voldsomt. Det er der måske nok heller ikke nogen tvivl om at det vil. Men det har jeg nu ikke så meget sympati for, fordi det i virkeligheden er en del af problemet efter vores mening. Trafikselskaberne, selvfølgelig presset af regioner og kommuner, har evindelige udbud og krav om besparelser, som presser priserne ganske voldsomt i den her branche. Der er jo tale om et meget, meget liberaliseret erhverv med en hel del, skal vi kalde dem cowboys indimellem, og det er præget af rigtig, rigtig mange små virksomheder helt ned til den enkelte vognmand. Det, man kan konstatere, er i hvert fald, at det har ført til et voldsomt pres på lønnen, og jeg vil tale om regulær løndumping indimellem.

Den her lov løser efter vores mening ikke det problem. Der er i høringsnotatet henvist til, at det overenskomstkrav, som er at finde i godsloven og i busloven, f.eks. er stærkere end det, der er i taxiloven, fordi man der henviser til en landsdækkende overenskomst; det har man ikke i taxiloven, hvor der godt nok henvises til overenskomstmæssige bestemmelser, men der har man jo set eksempler på overenskomster, der indgås mellem nogle af de her chauffører hen over køkkenbordet sammen med vognmanden eller sammen med vognmandens idrætsklub, har jeg endog hørt eksempler på, og så er det en overenskomst, som er gyldig og gældende, og som man kan henvise til. Det dutter ikke.

Efter vores mening er taxibetjening i yderområderne jo et selvstændigt problem, men vi mener for så vidt ikke, at en lov skal laves som erhvervsstøtte, og det er også helt sikkert, at i og med at man har koblet tilladelserne op på taxitilladelser, så indfører man et regulært monopol. Jeg har set, at nogle af de henvendelser, der er kommet fra selve taxibranchen, faktisk selv gør opmærksom på, at det måske er lige voldsomt nok. Men den her lov kompenserer jo så ikke for de problemer, som vi kan sige man har i taxierhvervet. Man kan selvfølgelig vælge at sige skidt med det; det er markedsorienteret, og lad falde, hvad ikke kan stå. Det burde enhver liberalist jo hylde. Det gør man ikke, kan jeg forstå.

Men det, vi bliver lovet i så henseende, er en analyse af den erhvervsmæssige personbefordring. Det kan man selvfølgelig tolke sådan, at det er optakt til et eller andet fælles, ja, en lov om personbefordring, eller hvad det er, men det står der nu ikke noget om. Vi er blevet lovet en analyse, og det er efter vores mening ikke godt nok. I høringssvarene kan man se, at der faktisk er en tidligere henvendelse fra en bred kreds – Danske Busvognmænd, Dansk Taxi Råd, DI Transport og 3F – hvori man jo har prøvet at stille nogle krav op, som ligesom skal prøve at sikre, at man ikke udsættes for løndumping, bl.a. ved at stille krav til indretningen af bilerne, og at der ikke skal være nogen antalsbegrænsning i kommunalt regi på de her tilladelser, og at tilladelserne udstedes i henhold til lov om buskørsel. Det gør man opmærksom på. Men de her ting er der jo for så vidt ikke nogen imødekommelse af i lovforslaget, tværtimod.

Jeg må sige, at vi faktisk et langt stykke hen ad vejen fra Enhedslistens side er enige – ja, man skal næsten passe på med at sige det, men o.k. – med hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre i nogle af de problemer, han påpeger her. Vi mener faktisk, at man skal se at få nedsat et persontransportudvalg, som skal barsle med et fælles lovforslag på det her område. Det er også det, hele branchen i fællesskab efterlyser. Og jeg kan så love, at der vil vi i hvert fald sætte ind – det kan jeg da love Danske Regioner og Kommunernes Landsforening og trafikselskaberne – så de ikke skal regne med os, når det handler om at gøre det billigere og billigere og billigere, tværtimod, vil jeg næsten sige, for så vil der jo altså blive stillet ordentlige krav til den løn, der udbetales; der vil blive ordentlige henvisninger til de overenskomster, der er på området, ligesom vi har i busloven og i godskørselsloven; og der vil blive stillet uddannelseskrav. Det er alt sammen med til at sikre, at man ikke kan fortsætte den løndumping, den nedadgående spiral på løn, som man har sat i gang, og som står i fuldt flor inden for den her branche.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg vil da gerne kvittere for de pæne ord fra hr. Henning Hyllested. Det er jeg ikke forvænt med fra den kant, men det er dejligt forfriskende. Omvendt vil jeg da så også sige, at i den her sag virker det, som om hr. Henning Hyllested har en nøgtern tilgang og er opmærksom på de udfordringer, der er i den her sag. Jeg tror, at hr. Henning Hyllested brugte ordet skrammel om det her lovforslag. Det er nok et stærkt ord, men der er i hvert fald ikke nogen løsning på problemet.

Derfor vil jeg spørge hr. Henning Hyllested, om Enhedslisten er med på en køreplan, der hedder, at vi finder sammen om at finde ud af en rammelovgivning for persontransportområdet, så der sikres en fair og lige konkurrence, og samtidig skal vi have lavet en model, således at der også er plads til, at landtaxier kan eksistere rundtomkring i landet.

Ordføreren.

Det kan jeg give tilsagn om lige på stedet. Det er sådan set vores ærinde. Efter vores mening kan det ikke gå hurtigt nok. Det er jo også, fordi branchen som helhed efterlyser det. Det skal der findes løsninger på, så det er vi med på, og det går vi ud fra at vi seriøst og dybtgående kan diskutere i det udvalgsarbejde, som kommer. Det vil vi i hvert fald sætte ind på.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jamen det glæder mig. Det her er jo et eksempel på en sag, hvor det er godt at feje ideologien til side og prøve at finde nogle praktiske løsninger.

Jeg er nødt til lige at kommentere, at hr. Henning Hyllested var inde på, at vi ikke skulle yde erhvervsstøtte. Det udtryk undrer mig lidt, for der er jo ikke tale om, at nogen brancher skal forfordeles eller have erhvervsstøtte eller andet. Det, der er tale om, er jo at sikre en fair og lige konkurrence.

Mit spørgsmål skal være: I konsekvens af de forholdsvis fornuftige ting, som hr. Henning Hyllested nu har sagt, vil hr. Henning Hyllested så være med til at sparke det her lovforslag til hjørne, så vi umiddelbart kan finde sammen om at komme i gang med et konstruktivt arbejde, der leder frem mod en lovgivning formentlig allerede sidst på året eller i hvert fald senest om et års tid? Det må jo være konsekvensen af de forholdsvis fornuftige ting, hr. Henning Hyllested har sagt her i salen.

Ordføreren.

Det kan jeg så ikke love. Men jeg kan love, at hvis der i udvalgsarbejdet bliver arbejdet seriøst med at skabe en samlet persontransportlov, startende måske med at nedsætte et persontransportudvalg, som kan komme med en betænkning, så er det det, vi sætter ind på. Hvis vi ikke seriøst i udvalget kan diskutere os frem til noget fornuftigt på det her felt, vil vi ikke love, at vi vil være med til at sparke det her til hjørne. Så vil vi forbeholde os vores ret til at se, hvad udvalgsarbejdet i øvrigt bringer. Der har vi selvfølgelig tænkt os at stille en række spørgsmål.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Når nu jeg hører hr. Henning Hyllesteds tale her, må jeg sige, at jeg langt hen ad vejen er enig i rigtig mange punkter, bl.a. i forhold til hvordan vi sikrer, at det her ikke bare bliver et stort løntrykkeri fra kommuners og regioners side. Det er jeg meget enig i. Men jeg er lidt nysgerrig, for jeg kan høre, at hr. Henning Hyllested sådan er meget kritisk over for det her lovforslag, men jeg hører ikke en klar tilkendegivelse af, om hr. Henning Hyllested i sidste ende vil ende med at støtte det her lovforslag, hvis det ender med at blive vedtaget, som det ligger her.

Ordføreren.

Det er også fuldstændig rigtigt. Det er, fordi vi i Enhedslisten har en – synes vi da selv – seriøs tilgang til tingene og en seriøs tilgang til udvalgsarbejdet og ikke bare anser det for at være en formalitet, som vi jager igennem, som man gør på andre områder. Vi vil virkelig, som jeg også svarede hr. Kristian Pihl Lorentzen, sætte ind på, at vi i udvalgsarbejdet virkelig kommer i dybden med det. Vi vil selv gøre en del for det, men jeg vil da håbe, at udvalget samlet vil gøre en del ud af at få fat i branchen, få nogle drøftelser med branchen, så vi kan se, hvad det er, man vil. Men er man klar til nu og her – for for os kan det ikke gå hurtigt nok – at få nedsat et persontransportudvalg, som måske kan barsle med noget, vi kan bruge til en samlet persontransportlov til sin tid?

Hr. Kim Christiansen.

Lige en opfølgning: Hr. Henning Hyllested talte meget om det her med overenskomster og lønforhold hos dem med EP-tilladelser. Jeg nævnte i et tidligere spørgsmål nogle eksempler på, hvor meget man eksempelvis har underbudt taxabranchen. Der håber jeg selvfølgelig meget at hr. Henning Hyllested også vil være med til at diskutere i udvalgsarbejdet – det kan jeg forstå at der er en tilkendegivelse af – hvordan man, hvis det ender med, at der bliver en mere fri adgang til den her offentlige servicetrafik, så også sikrer, at det sker på lige konkurrencevilkår.

Ordføreren.

Jamen det er vi meget optaget af. Lige konkurrencevilkår er altså også for os, at der arbejdes til lønninger, som er i overensstemmelse med de overenskomster, der er på området. Det er dem, der i øjeblikket er udsat for et voldsomt, voldsomt pres, så vi i dag regulært kan tale om løndumping. Det er både hos busvognmænd og hos taxavognmænd. Men vi er meget indstillet på, at der skal ske en ligestilling. Så hvis også Dansk Folkeparti eller for den sags skyld Venstre er indstillet på at holde fast i, at der skal være nogle henvisninger til overenskomstkrav – om jeg så må sige – i loven, også i den nye lov, vi eventuelt får taget fat på, så bliver jeg rigtig glad.

Der er stadig væk et par korte bemærkninger. Fru Anne Baastrup.

Jeg vil godt kvittere for, at hr. Henning Hyllested har taget en sag op, som jeg jo troede vi var i gang med sidste forår, nemlig at slippe for arme og ben-virksomheder, at få nogle ordentlige forhold for dem, der kører på EP-tilladelser, og at sørge for, at en enkelt vognmand ikke bare kan køre med sin bil døgnet rundt og underbyde alle andre.

Så jeg vil byde ordføreren velkommen i klubben. Jeg håber inderligt, at vi i fællesskab kan få lavet en ordentlig betænkning, der kan føre videre til en eller anden form for persontransportlovgivning, som sikrer branchen, og som sikrer de medarbejdere, der i øvrigt arbejder der.

Ordføreren.

Jamen jeg er jo sådan forholdsvis historieløs, så jeg er glad for, at jeg, også tidligere i dag, har hørt forhistorien, og jeg glæder mig selvfølgelig over, at vi har fælles interesser her. Jeg havde nu heller ikke forventet andet. Noget andet, jeg sådan også glæder mig over, og som jeg synes, jeg kan lytte mig til gennem de spørgsmål, jeg tidligere har fået, er, at vi her måske i virkeligheden kan skabe meget brede alliancer på et område, som vi ellers normalt ikke er så enige om. Men det vil jo vise sig.

Fru Anne Baastrup.

Hr. Henning Hyllested skal jo også vide, at vi havde en meget tæt kontakt med 3F i hele forløbet sidste år. Vi var rundt til forskellige konferencer, og jeg havde ikke forestillet mig, at Venstre og Dansk Folkeparti ville springe i målet, men det gjorde de. Vi har så mistet et halvt års arbejde, men nu tager vi fat igen.

Ordføreren.

Ja, det er nogle gadedrenge. Det er jeg enig med fru Anne Baastrup i. Mere er der ikke at sige til det.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Jeg synes, man bliver lidt forvirret af det her. Jeg ved jo godt, at hr. Henning Hyllested er klar over, at der er mange 3F'ere, der er ansat inden for den branche.

Men skal det, hr. Henning Hyllested siger, forstås på den måde, at hvis ikke der i det her lovforslag kommer ændringer, der går i den retning, som Enhedslisten ønsker, så vil Enhedslisten ikke være med til at gennemføre lovforslaget, men vil have, at man indgår i en dialog, og at det skal være på plads, før der kan komme en ny lovgivning?

Spørgsmålet er altså: Siger Enhedslisten ja til det her lovforslag, som det ligger, eller siger man kun ja, hvis der inden tredjebehandlingen kommer ændringer i lovforslaget, som tilfredsstiller Enhedslistens ønsker?

Ordføreren.

Altså, vi vil jo, som jeg tidligere har svaret hr. Kristian Pihl Lorentzen, tror jeg det var, sætte ind for i udvalgsarbejdet rent faktisk at få nogle ændringer, og jeg har også skitseret, hvad det er for nogle ændringer: Vi vil sætte voldsomt ind, for at der kan blive etableret et persontransportudvalg, som kan barsle med et eller andet – det kunne være en betænkning, eller hvad det hedder – som udgangspunkt for på et senere tidspunkt at få lavet en egentlig persontransportlov. Hvis vi i udvalgsarbejdet kan få nogle indikationer på, at det er den vej, man arbejder på at gå, så er vi med.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak. Jeg forstår det sådan, at bare ministeren siger, at man, når det her lovforslag er vedtaget, selvfølgelig vil sætte sig ned og tage en drøftelse af, hvordan det skal være, så vil Enhedslisten sige ja til et lovforslag, som de egentlig er imod. Det er det, jeg kan forstå af det her. Så vil det være bedre at skyde det her til hjørne og sige: Lad os tage den diskussion. For der er en overgangsperiode; der er ikke nogen, der rigtig bliver ramt af det her, før de forskellige kontrakter udløber. Og så kunne man nå at få den diskussion på plads først.

Men vi kan kort og kontant konstatere, at Enhedslisten siger ja til et lovforslag, som de reelt er imod, mod et løfte om, at vi får en diskussion på et eller andet tidspunkt – hvornår det så bliver, er der ingen der ved. Men bare man får et løfte om, at vi skal have en diskussion af, hvordan det skal skrues sammen i fremtiden, siger man ja til et lovforslag, man er imod.

Ordføreren.

Hvad skal jeg svare til det? Hr. Bent Bøgsted er åbenbart mere klog på, hvad Enhedslisten vil, end jeg er. Det er fint med det – det har jeg sådan set ingen problemer med; jeg skal nok selv svare for, hvilken stilling Enhedslisten tager til det her i udvalgsarbejdet.

Men som jeg sagde før, synes vi, at det her lovforslag er problematisk, og jeg kan love hr. Bent Bøgsted, at vi helt klart vil sætte ind, så der kan blive foretaget nogle ændringer eller givet nogle tilkendegivelser på, at det her skrammel, som jeg kaldte det til at begynde med, på en eller anden måde bliver afløst af noget, som kan bruges, og som hele branchen, herunder de faglige organisationer, efterlyser.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Nogle her vil vide, at jeg bestemt ikke altid er enig med Venstre i deres synspunkter, og derfor skal man selvfølgelig lægge mærke til, at jeg nu siger, at jeg faktisk mener, at hr. Kristian Pihl Lorentzen pegede meget præcist på et problem i det her lovforslag, som vi bør se alvorligt på. For der er bestemt gode ting, som øger konkurrencen osv. – det kan vi bestemt støtte – men der er et problem med taxabetjeningen i tyndtbefolkede områder. Og nu ved jeg ikke, om det rammer Vorbasse, vil jeg sige til ministeren, men det er i hvert fald værd at overveje, hvad vi kan gøre ved det. Hvis det kan lade sig gøre at nå at ændre det i udvalgsarbejdet, vil vi gerne medvirke til det. Og hvis det ikke kan det, vil det være hensigtsmæssigt at følge hr. Kristian Pihl Lorentzens forslag om et udvalg, som så har brug for at arbejde, uden at vi vedtager et lovforslag nu, som måske slår nogle af de her betjeningsmuligheder ihjel, inden en ny lov så kommer i gang. Så man skal være opmærksom på at styrke den del af det.

Den her regering har etableret sig med en landdistriktsminister, kunne man sige. Det må være et signal om, at man er meget opmærksom på de tyndtbefolkede områder. Og der skal ikke lægges skjul på, at den lovgivning, der kom her sidste år, var et forsøg på at gøre noget ved en situation, som gjorde det meget vanskeligt at opretholde både bosætning og betjening i tyndtbefolkede områder. Så hvis denne regering mener det alvorligt, bør der ses alvorligt på den udløber af det her problem. Det hører jeg så heldigvis at der er en række partier der er enige i. Problemet er alene det, at hvis vi vedtager det her, som det ligger, og der så kommer et udvalgsarbejde, er der måske noget, der er umuligt at genoprette.

Derfor vil jeg gerne appellere til, at man gør det hensigtsmæssige og lader det her ligge i dvale, indtil der måske er tid til det, men hvis det ikke kan lade sig gøre, at vi så i udvalgsarbejdet når frem til nogle af de her områder og får ændret på det. Jeg håber meget, ministeren er villig til at lade den videre behandling have det indhold og give det den tid, der skal til – for så meget haster det vel ikke med at få den lovgivning igennem – for at få de elementer belyst ordentligt inden den endelige vedtagelse.

Så lige nu siger vi, at der er gode ting i det her forslag, og så har det en udløber, som vi er meget bekymrede over, så den endelige stillingtagen for vores vedkommende vil afhænge af udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Barfoed som konservativ ordfører.

Taxakørsel er jo, det skal man være opmærksom på, faktisk en meget vigtig del af det samlede transportsystem i Danmark. Taxakørslen er jo den kollektive trafiks forlængede arm der, hvor der er et hul mellem den kollektive trafik i traditionel forstand – tog, busser osv. – og så privatbilismen, og jeg havde nær sagt fodgængere og cyklister. Der er et hul der, der skal udfyldes af en fleksibel taxakørsel. Derfor skal taxakørslen være til stede overalt i landet. Det er ikke mindst vigtigt for svagere medborgere, som ikke selv kan befordre sig; det er ikke mindst vigtigt i udkantsområder i landdistrikter. Taxakørslen er vigtig for borgerne.

Den ordning, der nu er, blev indført, fordi der var en risiko for, at taxabranchen ville uddø – mere eller mindre i hvert fald – i nogle områder af landet, især i landdistrikter og udkantsområder, og det ville være et problem for de borgere, der bor i de områder, at der ikke var taxaer til rådighed for dem, når de skulle befordres individuelt. Det er jo i lyset af det, vi skal se det lovforslag, som vi så nu behandler, hvor det altså efter min opfattelse ville være kaotisk at ændre på regler, der er trådt i kraft for kort tid siden, uden at man har gjort sig erfaringer med dem, og vel vidende, at der formentlig skal indføres nye regler en gang til om kort tid, for det er jo det, der er en generel forståelse – sådan hører jeg det – mellem partierne om.

Det er jo klart nok, at på trods af at den ordning, der nu er indført som den gældende retstilstand, har hindret, at taxabranchen udviklede sig derhen, hvor den mere eller mindre forsvandt fra dele af landet, så er der selvfølgelig også et problem med den konstruktion, vi har nu – et problem i den forstand, at der er begrænsninger i konkurrencen, og begrænsninger i konkurrencen fører til for høje priser. Og det er jo så det, som kommuner og regioner kommer til at lide under.

Derfor er Det Konservative Folkeparti også parat til at se på den ordning, vi har. Og det er jo ikke bare her i salen mellem partierne, men også i de forskellige brancheorganisationer og blandt de forskellige interessenter, at der er en vilje – sådan forstår jeg det – til at forsøge konstruktivt at finde en løsning, der altså både tilgodeser det hensyn, den nugældende retstilstand skulle tilgodese, nemlig at det sikres, at der er taxaer overalt i landet, også i landdistrikter og udkantsområder, og samtidig sikrer den fornødne konkurrence og dermed så lave omkostninger og høj effektivitet som muligt i forbindelse med de offentlige kørsler.

Derfor medvirker vi gerne til, at der bliver et udvalgsarbejde på en eller anden måde. Jeg ser det sådan, at det burde kunne gøres relativt hurtigt. Altså, det er jo ikke en diskussion, der skal tages forfra. Der har jo sidste vinter og hen over foråret været grundige diskussioner, konferencer og seminarer – andre, der deltager i debatten her, kender dem bedre, end jeg gør. Men der har været grundige drøftelser og overvejelser, og derfor burde det også være sådan, at man ikke begynder forfra, men tager fat der, hvor vi er nu, og med den viden, der er, og de forslag, der ligger på bordet, og relativt hurtigt finder en fornuftig løsning på det, som vi – sådan hører jeg det – kan gennemføre i et bredt samarbejde her i Folketinget. Det vil jeg i hvert fald på Det Konservative Folkepartis vegne appellere til at vi gør.

Tak til den konservative ordfører. Transportministeren.

Det her kan vel relativt nemt deles op i to dele: en del, som der er en eller anden form for uenighed om, og en anden del, som der er bred enighed om. Lad mig tage det sidste først. Vi bliver nødt til at gennemgå hele det her område, og vi bliver nødt til at involvere aktørerne i det. Jeg vil sige, at jeg synes, det er et af de områder, som er meget vanskelige at gennemskue, og der florerer i øvrigt alle mulige former for forskellige tilladelser og stort og småt og EP, og jeg ved ikke hvad. Jeg synes virkelig, der er brug for, at vi får gennemgået hele det her område. Hvor bredt det så skal være, må vi tage en snak om, for sandheden er jo, at når det gælder busdelen, er det forholdsvis meget EU-reguleret, men derfor kan man selvfølgelig godt have nogle overvejelser i forhold til det. Så den del tror jeg på at vi med fornuft kan nå til enighed om at få gennemgået.

Det andet er så at rulle det tilbage til den tilstand, der var før. Og der kan det selvfølgelig være charmerende at sige: Det lader vi være med at gøre. Jeg tror, det var hr. Kristian Pihl Lorentzen, som måske var den, der var mest præcis, da han gav udtryk for, at det her så måske var det mindst ringe – det var i hvert fald noget i den stil, jeg hørte hr. Kristian Pihl Lorentzen sige. Det, man jo bare skal gøre sig klart i forhold til det, der med hr. Kristian Pihl Lorentzens ord var det mindst ringe, er, at det i hvert fald indebærer nogle problemer.

Det indebærer for det første det problem, at taxasituationen i det, man kunne kalde yderområderne, ikke er blevet forbedret – det har jeg ikke noget, der ligner en fornemmelse af, tværtimod får jeg meget ofte en fornemmelse af, at det er under voldsomt pres. For det andet er det sådan, at man med det her har givet nogle nogle rettigheder og dermed frataget nogle andre nogle rettigheder. Og der skal jeg bare hilse og sige, at det er de ikke særlig glade for derude, det er de kede af. Det er de også kede af, når de snakker med deres bankrådgiver i forhold til virksomheden og det fremadrettede. Det tredje, jeg gerne vil sige om det her – og det kan man godt vælge at ignorere – er, at der er et berettiget DUT-krav fra regioner og kommuner, og sådan er det, Når man indskrænker konkurrencen, så bliver tingene alt andet lige dyrere og ikke nødvendigvis bedre. Og der kan man jo godt som opposition vælge at sige, at det ikke betyder noget, men på bundlinjen kommer det altså til at betyde noget.

Derfor har vi sådan set fra regeringens side tænkt meget grundigt igennem, hvad det er, vi gør, og vi er kommet med det her forslag. Og for den første del, som er lidt kontroversiel, er der de tre argumenter, som jeg er kommet med her. Den sidste del tror jeg vi kan være enige om. Så jeg håber, at nogle af de her ting kan blive udredt undervejs i udvalgsarbejdet. Vi skal selvfølgelig nok bidrage med at få afdækket de ting, der måtte være, og dermed forhåbentlig også få et fornuftigt resultat, som måske også kan samle lidt bredt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Ministeren nævner selv, at der ikke har været de store forbedringer for taxaerhvervet ude i landdistrikterne. Nu kunne det muligvis skyldes, at der jo stadig væk florerer rigtig, rigtig mange, ja tusind EP-tilladelser ude rundtomkring i systemet, da de kontrakter jo altså løber endnu. Derfor er det måske et af de steder, som jeg også påpegede i min ordførertale, hvor det er ret svært at se virkningen af loven på så kort tid, netop fordi det er 3- og 5-årige kontrakter, man kører på. Nogle ganske enkelte er helt nede på 1½ år. Så det er vel forventeligt, at man ikke kan se en effekt for landtaxaerne på så kort tid.

Jeg kan forstå, at der er bred enighed om, at vi skal have nedsat sådan et persontransportudvalg, og som følge af det vil jeg da godt høre, om ministeren kunne være indstillet på at få det nedsat hurtigst muligt og så sætte det her lovgivningsarbejde i gang, så vi ikke skaber mere forvirring ude i branchen, indtil der er en indstilling fra et eventuelt persontransportudvalg.

Ministeren.

Ja til det første og nej til det sidste. Jeg vil gerne sige til hr. Kim Christiansen en gang til, at jeg har de samme tre argumenter, hvori DUT-kravet også spiller en rolle, og de forhandlinger går jo i gang eller er måske allerede gået i gang. Så må jeg sige, at jeg ikke tror på, at det her vil redde landdistrikterne. Der tror jeg at man skal ind at kigge på nogle af de steder, hvor man fra taxaselskabernes side selv har lavet nogle ordninger. Aalborg er vel et eksempel, som jeg i hvert fald har fået præsenteret, hvor man på en solidarisk måde har sikret, at der er en bedre betjening af landdistrikterne. Men alt det er jo noget, vi må kigge på i et bredere udvalgsarbejde.

Så jeg vil bare endnu en gang sige, at jeg er enig i den sidste del af det. Lad os få det her undersøgt til bunds. Det trænger det til. Men jeg synes også, det er nødvendigt at gennemføre den lovgivning, der ligger her.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg bliver mere og mere klar over, at Kommunernes Landsforening og regionerne har spillet kraftigt ind i forhold til at få sat det her på dagsordenen. Ministeren nævner jo selv det her med DUT-kravet. Men så er det bare, at jeg lige skal have helt styr på det. For jeg har forstået, at der herinde er et bredt flertal for, at man kigger på, at der skal være lige konkurrencevilkår. Man vil måske gerne kigge på, om registreringsafgifterne ikke skal være ens for taxaer og dem, der kører på OST-tilladelser, på løn- og overenskomstforhold og på uddannelseskrav osv. osv.? Det vil jo betyde en sidestilling, og det har jeg det sådan set ganske glimrende med, men det vil vel også i langt højere grad gøre, at det måske bliver de her OST-tilladelser, der i pris bliver hævet op i nærheden af et taxaniveau, og så kommer der jo alligevel en DUT-problematik.

Ministeren.

Jeg må sige til hr. Kim Christiansen, at man ikke på ansvarlig vis bare kan læne sig tilbage og sige, at der er et DUT-krav, og så ikke prøve at agere i forhold til det. Dertil er den økonomiske situation for alvorlig.

Så taler hr. Kim Christiansen om lige konkurrencevilkår. Jamen det er jo lige præcis det, der ikke er i dag. Med den nugældende lov har man eksklusivt givet dem, der er indehavere af en taxabevilling, nogle rettigheder og dermed afskåret nogle andre fra at kunne udnytte nogle muligheder. Det er jo det, der er kernen i problemet og i diskussionen her. Men det er et område, som er svært at gennemskue, og derfor siger jeg, som jeg tror stort set alle ordførere siger: Lad os få det her gennemtygget på en ordentlig og fornuftig måde til gavn for branchen, for det tror jeg faktisk også branchen selv har gavn af, men selvfølgelig også til gavn for brugerne og dermed også for det offentlige system.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Som det jo også fremgår af lovforslaget, er det tydeligt – og ministeren har også gentaget det fra talerstolen nu – at ministeren er meget optaget af, at der skal være den her konkurrence om at køre for trafikselskaberne, som jo arbejder på vegne af regioner og kommuner. Det er klart, at de der evindelige udbuds- og konkurrencekrav, om jeg så må sige, jo også giver den afledte negative effekt, at det lægger et voldsomt pres på lønninger og arbejdsforhold i det hele taget i hele chaufførbranchen, både hos busvognmænd og hos taxivognmænd.

Jeg vil bare spørge, om ministeren ikke er enig i, at det i virkeligheden er et af, hvad skal man sige, hovedspørgsmålene, der skal løses. Det er ikke kun et spørgsmål om, at regioner og kommuner skal have tingene gjort billigere; det er vel også et spørgsmål om at sikre, at de chauffører, der rent faktisk kører med det her – det er jo vigtige opgaver, der udføres – har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi er på vej ned under et niveau i dag, hvor det ikke holder længere.

Ministeren.

Jamen jeg kan sådan set ikke forestille mig et udvalgsarbejde, som ikke også tager de spørgsmål med; altså, hvordan sikrer vi, at de krav, der i øvrigt kendes på det danske arbejdsmarked, også er en del af det her?

Men jeg har generelt den holdning, at hvis man ikke bliver konkurrenceudsat på en ordentlig og en fair måde, er der bare nogle, der laver et monopol og uberettiget skummer for mange penge. Men det ved vi jo begge to også har noget at gøre med den måde, man konkurrenceudsætter på og dermed også stiller nogle krav på, eksempelvis til uddannelse og også til andre forhold. Det kan jo indgå i de konkurrenceparametre, som man eksempelvis udbyder fra trafikselskaberne.

Hr. Henning Hyllested.

Det glæder mig selvfølgelig, at ministeren er opmærksom på de her ting, for et nødvendigt parameter at få lagt ind, når vi snakker om konkurrenceudsættelse, er i hvert fald efter min mening netop løn- og arbejdsforhold, uddannelsesforhold, og det kan være, som det er nævnt af branchen, indretning af vogne, som faktisk på den måde er med til at sikre, at det her er seriøst, og at man byder på det. Så jeg kan forstå – eller er det rigtigt opfattet? kan man spørge – at det er noget af det, vi i udvalgsarbejdet vil blive imødekommet på fra ministerens side.

Ministeren.

Nu skal jeg ikke foregribe det kommissorium, som man i givet fald kunne blive enige om; men interessen for, som jeg hører det fra alle ordføreres side, at vi får et bedre samlet overblik på det her område og får fundet ud af, hvordan det kan foregå på en bedre og mere hensigtsmæssig måde, end det sker i dag, er i hvert fald til stede. Og så er det jo ikke ukendt i Danmark, når der er offentlige udbud, at der så også er nogle hensyn, som man synes er vigtige at få varetaget. Det er der masser af eksempler på, og det er jo lige så berettiget at varetage de hensyn inden for det her område som på så mange andre.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for imødekommenhed, med hensyn til at vi finder sammen om en fremadrettet ordning for hele persontransportområdet.

Ministeren var inde på, at den der nødaktion sidste år ikke redder landtaxierne. Der vil jeg bare oplyse om, at vi har taget udgangspunkt i det, som taxibranchen både på landsplan og lokalt har fortalt os skulle til på kort sigt, men taxibranchen er jo også, som ministeren nævner det, interesseret i, at der kommer en mere varig ordning.

Der bliver i øvrigt et stormøde i Viborg allerede den 8. februar kl. 18, og der er jeg sikker på at man også gerne vil se ministeren, hvis han har tid og lejlighed til det; jeg ved, at en del af ordførerne kommer. Og der skal vi netop drøfte med branchen, hvad det er, der skal til på længere sigt.

Ministeren var inde på, at nogle har fået frataget en rettighed. Jeg er lidt forundret over det udtryk, for det er jo fremtidige tilladelser, vi taler om. Det er jo ikke sådan, at nogle har fået frataget deres bevilling, så de lige pludselig ikke kan køre mere. Det er fremadrettet, og det er også derfor, jeg erklærer mig villig til at se på, om der er brug for nogle overgangsordninger, indtil den varige løsning kan være på plads.

Derfor vil jeg spørge ministeren igen, om ikke vi kan finde sammen om at sparke det her lidt til hjørne og så få et hurtigt arbejde i gang med henblik på at få den varige løsning på plads.

Ministeren.

Man kan selvfølgelig diskutere, om man får frataget en rettighed, eller hvad man gør, men det, der står tilbage, er, at der er nogle, som, hvis den her lovgivning ikke bliver ændret, ikke vil have de samme muligheder, når der er gået noget tid. Altså, det er jo sandheden. Og dermed indsnævres konkurrencen, og jeg er lidt forundret over Venstres holdning her, i forhold til hvordan partiet Venstre ellers normalt står.

Jeg ved ikke hundrede procent, hvordan det forholder sig i landdistrikterne, men jeg kan i hvert fald mærke, når jeg også selv benytter taxa, at det jo er en af de ting, som meget ofte bliver diskuteret. Der skal man også huske på, at taxabranchen jo er stærk på den måde at forstå, at de meget ofte får politikere ind på bagsædet, og så sidder man som politiker der på bagsædet i forholdsvis lang tid, inden man skal af igen, og dermed er man jo meget ofte i den situation, at man bliver voldsomt påvirket. Det er ofte tidligt om morgenen, og der har man meget ofte en tendens til bare at sige: Nå ja. Det er også et faktum i det her, vil jeg gerne sige, og måske også et eksempel på, at vi skal have bredt det her lidt mere ud og gjort det lidt mere gennemskueligt.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Ja, taxibranchen er da stærk. Jeg holder nu også meget af at køre i bus, men der må man så ikke tale med chaufføren; så dem taler vi med på andre måder.

Ministeren var inde på det der med, at nogle har fået frataget rettigheder. Man kan også vælge at se omvendt på det. Da vi i sin tid indførte EP-tilladelserne, var det i grunden tanken, at det skulle være sådan i særlige tilfælde, hvor det var fornuftigt, at der blev givet en tilladelse til, at man kunne kombinere noget kørsel. Det har så spredt sig med lynets hast, nok langt ud over, hvad der var intentionen i Folketinget dengang. Så der kan man omvendt sige, at der måske var en taxibranche, der pludselig fik frataget nogle rettigheder eller i hvert fald har mistet massive markedsandele, og det er det, der presser dem på brødet, specielt ude på landet.

Det er også det, der gør, at når nu regioner og kommuner sådan truer med et DUT-krav, må man også notere sig, at der ikke er nogen, der har dokumenteret i detaljer, hvad DUT-kravet er. Det andet er, om det overhovedet er berettiget. For jeg har ikke set kommuner og regioner aflevere penge tilbage til staten som følge af, at man åbenbart har sparet nogle udgifter i kraft af EP-tilladelserne. Så den kan man også lige se fra to sider, og jeg er lidt forundret over, at en trussel om DUT-krav skulle spille ind i det her.

Ministeren.

Det er så måske forskellen på at være i regering og i opposition. Man bliver som regering nødt til at tage sådan nogle ting alvorligt.

Men jeg synes måske, at præcis den ordveksling, som hr. Kristian Pihl Lorentzen og jeg har haft her, berettiger til, at vi får gennemgået hele det her område, for jeg tror, at den sagesløse, som ikke har så stort indblik i EP-tilladelser, og hvad der i øvrigt er af ting på det her område, sidder lidt forundret tilbage. Og det er måske det bedste eksempel på, at vi simpelt hen har behov for at få kigget det her grundigt igennem.

Det er så det, vi lægger op til, og så beder jeg med den tilføjelse og de argumenter om, at den her lovgivning bliver vedtaget. Det tror jeg også vil være godt for det fremtidige udvalgsarbejde, vil jeg sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen. For så er der ligesom en åben bane og ikke nogen, der har en eksklusivitet, sådan som der rent faktisk er i dag.

Hr. Lars Barfoed for en kort bemærkning.

Vi har jo nogle gange her i Folketingssalen nogle lidt indforståede debatter. Jeg ville i hvert fald godt kunne forstå, hvis der er nogen, der sidder og lytter til debatten, som vil undre sig over, at vi taler om DUT-krav og sådan noget, men det er jo altså det udvidede totalbalanceprincip, som betyder, at når vi pålægger kommunerne nogle større udgifter ved nogle lovændringer, skal vi også kompensere kommunerne. Det er så det, som jeg forstår at ministeren er i gang med at forhandle med kommunerne: Hvad er det for nogle flere udgifter, der bliver påført kommunerne som følge af den lovændring, der er trådt i kraft i september?

For mig at se kan det jo ikke være sådan, at kommunerne får store udgifter på kort sigt som følge af det her, da det jo er tilladelser, der udløber over tid, og derfor mener jeg også, at der må være masser af tid til at undersøge, hvad den varige ændring skal være, i stedet for nu i huj og hast kaotisk at gennemføre en ændring af reglerne vel vidende, at vi nok gennemfører en ændring af reglerne en gang til om kort tid.

Derfor vil jeg spørge ministeren: Hvad er det for reelle grunde, der er? Når nu der er et bredt flertal her i Folketinget, jeg tror af alle partier, som tilkendegiver, at de gerne vil deltage i et bredt samarbejde og drøftelser med regeringen om den varige løsning, hvad er det så, der gør, at ministeren absolut vil gennemtrumfe en ordning her og nu med det smallest mulige flertal? Der er for mig at se tid nok. For det kan jo trods alt gøres hurtigt, vi har jo facts på bordet, så inden for nogle måneder kunne man nok finde en løsning. Der er tid nok til at finde den løsning. Hvorfor kan vi ikke lige give det den tid?

Ministeren.

Tak for forklaringen om DUT, den var så præcis, at jeg tror, vi alle sammen kunne forstå den. Også tak for De Konservatives tilsagn om at deltage i at få det her ordentligt gennemarbejdet. Sådan nogle undersøgelser og gennemarbejdninger af ting skal ikke tage længere tid end højst nødvendigt, men jeg vil også gerne – så lang tid har jeg dog været transportminister – gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er en branche, hvor det er nemt at få alle ender til at mødes. Hvis man tror, det er noget, man måske kan klare på et par uger, tror jeg faktisk, at man forregner sig lidt. Men det forhindrer ikke, at jeg synes, vi skal gå i gang med det og lægge det pres på branchen, at et enigt Folketing gerne vil have det her meget nøje analyseret, også med henblik på ændringer.

Så må jeg sige til hr. Lars Barfoed, at jeg bliver nødt til at tage DUT-problematikken alvorligt, og derfor er det et stærkt argument i forhold til at rulle den her lovgivning tilbage. Der er også andre, som jeg gav udtryk for før, men DUT-argumentet skal jeg ikke undervurdere, det er i givet fald et anseligt millionbeløb.

Hr. Lars Barfoed.

Ja, det er sikkert et væsentligt beløb på sigt, men jeg har vanskeligt ved at tro, at der på kort sigt, altså inden for et halvt år, frem til sommeren f.eks., er så stærkt forøgede udgifter for kommuner og regioner forbundet med den lovændring, der blev gennemført i september, at det kan være noget som helst problem at afvente en sådan udvalgsrapport og så skride til en endelig lovgivning i stedet for i løbet af få uger at gennemtrumfe det her med et spinkelt flertal. Men så må vi jo under udvalgsarbejdet få belyst nærmere, hvad det er for store udgifter, kommunerne på så kort sigt kan få som følge af det her, at ministeren føler sig tvunget til at gennemtrumfe det, hvis det fastholdes, også når vi er kommet lidt længere med arbejdet.

Ministeren.

Jeg deltager selvfølgelig meget gerne i at sandsynliggøre og forklare undervejs i udvalgsarbejdet, det vil være helt naturligt. Og så vil jeg bare endnu en gang glæde mig over, at jeg oplever en meget bred enighed Folketinget om, at vi får analyseret det her område igennem og også får nogle konkrete resultater ud af det efterfølgende.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, siger jeg tak til transportministeren. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.