L 77 - 2011-12 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportministeriet har modtaget 11 høringssvar. De modtagne høringssvar ervedlagt som bilag til høringsnotatet.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene.Transportministeriets bemærkninger er anført i kursiv. Høringssvarene ergennemgået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene erkommenteret.Parternes indskudAarhus Kommune foreslår, at der i lovforslaget åbnes mulighed for, atparternes respektive indskud i Aarhus Letbane I/S ikke skal forfalde på én gangved selskabets stiftelse, men at kun en del af indskuddet skal forfalde vedselskabets stiftelse, og at der skal aftales en nærmere betalingsplan for resten afindskuddet.Transportministeriet er enig med Aarhus Kommune og har på den baggrundtilrettet lovforslaget, således at det alene fremgår af § 1, stk. 2, hvilket beløb,hver enkelt interessent er forpligtet til at indskyde i Aarhus Letbane I/S.Desuden er det blev indføjet i bemærkningerne til denne bestemmelse, at detskal aftales nærmere mellem de tre ejere af Aarhus Letbane I/S, hvornårindskuddene skal betales til selskabet. En del af indskuddet skal dog betalesved selskabets stiftelse og resten skal betales efter en nærmere aftaltbetalingsplan, således at selskabets til enhver tid har tilstrækkelig likviditet tilat betale selskabets kreditorer, ansatte m.v.

Aarhus Kommune og Region Midtjylland anfører i deres høringssvar, atanlægs- og driftsbudgettet for letbanen forudsætter, at der kan opnåsmomsfradrag på anlægsinvesteringerne. Endvidere anføres, at der blandtparterne har været enighed om at gennemføre selskabskonstruktionerne i lovensåledes, at muligheden for at bevare momsfradrag bevares. Begge parterkonstaterer, at der i lovforslaget er åbnet op for denne mulighed, idet anlæggetefter færdiggørelse kan overdrages til et rent infrastrukturselskab(datterselskab under drifts- og infrastrukturselskabet), som udelukkende harmomspligtige aktiviteter, i form af udleje af infrastrukturen.Transportministeriet har med tilfredshed noteret sig, atselskabskonstruktionen ifølge letbanesekretariatets rådgivere rummerforskellige muligheder for at bevare momsfradrag for anlægsinvesteringernei Aarhus Letbane. Transportministeriet har i den forbindelse endviderenoteret sig, at letbanesekretariatet og dets rådgivere er i dialog med Skat omemnet med henblik på at finde en konkret løsning.DI Transport anbefaler i deres høringssvar, at der indføjes et afsnit ilovbemærkningerne om momsforhold, sådan som det er tilfældet ilovgrundlaget for Metroselskabet I/S.Transportministeriet finder ikke, at momsspørgsmålet bør omtales ilovbemærkningerne, idet der i modsætning til lovgrundlaget forMetroselskabet I/S endnu ikke er en konkret momsaftale med Skat, der kanhenvises til. En konstruktiv dialog med Skat om spørgsmålet må være denbedste måde at finde en brugbar løsning, og denne dialog skal ikke begrænsesaf et evt. afsnit herom i lovbemærkningerne.Kørsel med godstogRegion Midtjylland og Aarhus Kommune anfører begge i deres høringssvar, atde er forundret over følgende passus i lovbemærkningernes afsnit om forholdettil EU-retten: ”Hvis baneanlægget også anvendes til konventioneljernbanedrift, herunder godstransporter må det forventes, at anlægget bliveromfattet af interoperabilitetsdirektivet samt lokomotivførerdirektivet”. Beggeparter mener, at det har hele tiden har været en forudsætning, at godstog villekunne fremføres på særlige vilkår om natten.Transportministeriet skal hertil anføre, at det i forbindelse medprojekteringen af letbanen i Aarhus hele tiden har været lagt til grund, atbanen skulle kunne trafikeres med godstog. P.t. er der ingen aktuelefterspørgsel efter muligheden for at køre gods på Grenaabanen Det sidstegodstog kørte på strækningen i 2006. I forbindelse med detailprojekteringenaf letbanen i Aarhus er Trafikstyrelsen blevet inddraget med henblik på –sammen med projektets rådgivere – at afdække norm- oggodkendelsesgrundlag for letbanen. Trafikstyrelsen har i den sammenhængbl.a. gennemgået interoperabilitetsdirektivet og været i uformel dialog medERA (European Railway Agency) herom.Trafikstyrelsens tilbagemeldinger er, at Grenaabanen kan undtages frainteroperabilitetsdirektivet og lokomotivførerdirektivet, hvis der udelukkendeer tale om letbanedrift på strækningen, men såfremt der tillige skal køre godspå strækningen, er det Trafikstyrelsens vurdering, at letbanen i givet fald vilvære omfattet af interoperabilitetsdirektivet og lokomotivførerdirektivet.

I udgangspunktet vil letbanen derfor ikke være omfattet afinteroperabilitetsdirektivet og lokomotivførerdirektivet, idet der ikke p.t. erforventning om godstrafik på strækningen Aarhus-Grenaa. Det bemærkesendvidere, at såfremt der på et senere tidspunkt måtte komme engodsoperatør, der søger om infrastrukturkapacitet på Grenaabanen, vilTransportministeriet tage kontakt til EU-Kommissionen og undersøge, omder kan findes en konkret løsning, hvor der tages hensyn til, at der kun køresgodstog om natten, hvor letbanedriften er indstillet. Transportministeriet vilafsøge mulighederne for, at letbanedriften derfor fortsat kan være undtagetfor interoperabilitetsdirektivet og lokomotivførerdirektivet, som således aleneregulerer den driftsform – godstogskørslen om natten – som afTransportministeriet umiddelbart vurderes at være det relevante fordirektivernes anvendelsesområde.DI Transport stiller sig tvivlende over for, hvorvidt der eksisterer et potentiale,der kan retfærdiggøre konsekvensen af, at muligheden for at kunne køre godspå Grenaabanen opretholdes. DI Transport har estimeret, at såfremt derfremover skal kunne køre gods på Grenaabanen, vil dette valg øgedriftsomkostningerne med mindst 15-20 mio. kr. per år.Transportministeriet skal hertil anføre, at spørgsmålet om gods ikke er enproblemstilling, der er aktuel på nuværende tidspunkt. Ministeriet har ikkeregnet på øgede driftsomkostninger i tilfælde af, at letbanen bliver omfattet afinteroperabilitetsdirektivet samt lokomotivførerdirektivet, og kan derforhverken be- eller afkræfte DI Transports tal.Ejerforhold i relation til GrenaabanenNorddjurs Kommune og Syddjurs Kommune ser gerne et mere entydigtejerforhold vedrørende Grenaabanen, således at ejerskabet af denne strækningogså overgår til drifts- og infrastrukturselskabet. Dansk Industri anbefaler, atmodellen med en todeling af infrastrukturansvaret genovervejes.Transportministeriet skal hertil anføre, at den politiske aftale mellem AarhusKommune, Region Midtjylland og Transportministeriet af 31. oktober 2011,som lovforslaget er udformet med udgangspunkt i, lægger til grund atejerskabet af Grenaabanen forbliver hos Banedanmark.Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune ønsker, at der ilovbemærkningerne tages stilling til, hvorledes ejerskab kan opnås blandt dekommuner letbanen løber igennem. Norddjurs Kommune anfører yderligere, atkommunen overvejer et tilkøb i form af videreførsel af letbanen til GrenaaHavn.Transportministeriet skal hertil bemærke, at de kommuner, der benyttermuligheden for at tilkøbe ekstra funktionalitet til letbanen ikke dermed opnårmulighed for direkte at indtræde i hverken Aarhus Letbane I/S eller drifts- oginfrastrukturselskabet.LåneadgangRegion Midtjylland finder, at det er uklart om bemærkningerne til lovforslagetom kommunal og regional låntagning åbner mulighed for at dispensere fra

lånebekendtgørelsens regler om maksimal løbetid på 25 år.Transportministeriet har på den baggrund tilrettet lovbemærkningerne, jf.nedenfor:”Økonomi- og Indenrigsministeriet er i den forbindelse som foran beskrevetsåledes indstillet på at give Region Midtjylland, Aarhus Kommune og evt.berørte kommuner lånedispensation efter de gældende løbetidsregler i denkommunale og regionale lånebekendtgørelse både når det gælder lån tilfinansiering af anlægsudgifter i letbaneanlægsselskabet (Aarhus LetbaneI/S), investeringer i drifts- og infrastrukturselskabet samt berørtekommuners anlægsudgifter til ekstra standsningssteder og funktionaliteterpå letbanen, jf. lovforslagets § 11. Dispensation til lån med løbetid op til 30 årvil kunne gives på grundlag af en konkret vurdering. Til låntagning vil derblive knyttet den betingelse, at Aarhus Letbane I/S samt drifts- oginfrastrukturselskabet årligt indberetter til Økonomi- og Indenrigsministerietom Region Midtjyllands, Aarhus Kommunes og evt. berørte kommunersindividuelle og samlede låntagning til Aarhus Letbane.”Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune finder, at der bør sikres dekommuner, som letbanen løber igennem, fuld lånefinansiering til de ekstrafunktionaliteter, som de tre kommuner har adgang til at tilkøbe. Desudenanfører de to kommuner, at det forhold, at en mulig tilkøbsfunktionalitet kanvære elektrificering af en del af letbanen, kan betyde, at elektrificering af dele afGrenaabanen kan pålægges de to kommuner.Transportministeriet skal hertil anføre, at det fremgår af lovforslaget, at dekommuner, som letbanen løber igennem, kan søge Økonomi- ogIndenrigsministeriet om lånedispensation til fuld finansiering af ekstrastandsningssteder og funktionaliteter, herunder til anlægsudgifter tilerstatningsanlæg for niveauoverkørsler og til forbedrede adgangs- ogparkeringsforhold ved en station/standsningssted. Det fremgår endvidere, aten evt. ansøgning fra en berørt kommune til Økonomi- ogIndenrigsministeriet om lånedispensation er betinget af drifts- oginfrastrukturselskabets godkendelse. Transportministeriet skal tillige anføre,at lovforslaget ikke åbner mulighed for at pålægge de to kommuner at betaledelvist for evt. elektrificering af Grenaabanen. Lovforslaget giver alene de tokommuner mulighed for at tilkøbe ekstra funktionalitet til anlægget, fxelektrificering.EkspropriationAarhus Kommune vurderer det sandsynligt, at der vil opstå behov forprojekttilpasninger efter, at letbanen er sat i drift og anlægsselskabet er opløst.Kommunen forslår på den baggrund, at lovforslaget bør give drifts- oginfrastrukturselskabet mulighed for at foretage arealerhvervelser gennemekspropriation, når der er tale om arealer, der er nødvendige for letbanensdrift.Transportministeriet skal hertil anføre, at en sådan hjemmel alleredeeksisterer, idet lov nr. 96 af 31. marts 1965 i § 1, stk. 1, litra a, giver mulighedfor at transportministeren kan tillade, at der iværksættes ekspropriation efterreglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fastejendom til letbaneanlæg, såfremt almenvellet kræver det. Desuden fremgår

det af stk. 2 i den nævnte paragraf, at ekspropriation i henhold til stk. 1, bl.a.kan ske til ændring af bestående anlæg.BaneafgifterRegion Midtjylland bemærker i sit høringssvar, at det var en forudsætning foraftalen om overtagelse af driften på Grenaabanen, at baneafgiften vil udgøre etmindre beløb på under 0,5 mio. kr. pr. år.Transportministeriet skal hertil anføre, at der i de kommende år vil ske enomlægning af baneafgifterne. Det er forventningen, at baneafgifterneomlægges således, at der betales 1 øre pr. bruttoton pr. togkm. fra 1. januar2015 for persontog. Den samlede afgift for letbanen vil således afhænge af,hvor mange tog, der kører, og hvor meget de vejer.Arealer, der skal stilles til rådighed for letbanens blivende anlægDSB har i sit høringsvar anført, at det er DSB’s opfattelse, at det alene er småarealer primært på Aarhus H, som i dag er udlagt til jernbanespor, som DSBvederlagsfrit skal stille til rådighed. DSB anfører endvidere, at de forventer, atprojektet i sin helhed er underlagt skadevolderprincippet.Transportministeriet skal hertil anføre, at der er indføjet en bestemmelse ilovforslaget om, at Aarhus Kommune, Region Midtjylland ogtransportministeren vederlagsfrit stiller de arealer til rådighed, der skalanvendes til letbanens blivende anlæg. Det er endvidere tilføjet ibemærkningerne, at transportministerens forpligtelse til at stille arealer tilrådighed til letbanens blivende anlæg bl.a. omfatter arealer, der i dag tilhørerhenholdsvis Banedanmark og DSB. Transportministeren sørger for, at derbliver indgået de fornødne aftaler med henholdsvis Banedanmark og DSB,om hvilke arealer, der er omfattet af bestemmelsen. Arealer udover dearealer, der skal bruges til letbanens blivende anlæg, må Aarhus Letbane I/Serhverve på normal vis uanset hvem, der er ejer af disse arealer. Desuden erAarhus Letbane I/S underlagt de almindelige skadevolderprincipper, dvs.selskabet er ansvarlig for skade som selskabet påfører andre, og selskabetbliver således erstatningsansvarlig over for de skadelidte.Sociale klausuler i forbindelse med udbudFagligt Fælles Forbund opfordrer i deres høringssvar til, at der i forbindelsemed udarbejdelsen af udbudsmaterialet indarbejdes krav om sociale klausuler,herunder ansættelse af lærlinge og krav om etablering af skurby. Endvidereanbefaler Fagligt Fælles Forbund, at der udarbejdes regler om sikkerhed ogarbejdsmiljø i lighed med de regelsæt, der blev udarbejdet i forbindelse medetablering af både Øresundsforbindelsen og DR-Byen.Transportministeriet skal hertil anføre, at det er Aarhus Letbane I/S, der skaludarbejde udbudsmaterialet, og det er således selskabets ledelse, derbeslutter, hvilke overordnede kriterier, der skal lægges til grund.

Dansk Jernbaneforbund har tilkendegivet, at de ikke er enig i, at fastlæggelse afuddannelseskrav til førere af letbanetog, skal tage udgangspunkt iuddannelseskrav for buschauffører. Dansk Jernbaneforbund mener, at der istedet bør ske en tilpasning af de gældende uddannelseskrav forlokomotivførere.Transportministeriet er fortsat af den opfattelse , at der bør tagesudgangspunkt i uddannelseskravene for buschauffører, idet der visse stederpå letbanen skal køres i blandet trafik og fordi der er tale om fremføring aflette tog. Desuden er det vigtigt at understrege, at der alene er tale om etudgangspunkt, idet der skal fastlægges specifikke uddannelseskrav til førereaf letbanebanetog.Spor- og hastighedsopgraderingerSyddjurs Kommune og Norddjurs Kommune anfører i deres høringssvar, at deønsker, at der sker fremrykning af investeringer på 69 mio. kr. til nedlæggelseaf overkørsler i 2017/18, som fremgår af Banedanmarksvedligeholdelsesrapport.Transportministeriet skal hertil anføre, at det fortsat er Banedanmark, derhar ansvaret for vedligeholdelse af Grenaabanen samt at det fremgår aflovforslaget, at Banedanmark forpligter sig til at vedligeholde Grenaabanen,således at stabil letbanedrift kan opretholdes.Fremtidigt serviceniveau på GrenaabanenSyddjurs Kommune og Norddjurs Kommune er utilfredse med, at der i denpolitiske aftale om Aarhus Letbane, som er indgået mellem Aarhus Kommune,Region Midtjylland og transportministeren, åbnes op for, at drifts- oginfrastrukturselskabet kan reducere betjeningen af Grenaabanen i ydertimernepå hverdage og i weekenderne. De foreslår, at bemærkningen fjernes eller atder indføjes en bemærkning om, at de to kommuner skal inddrages ibeslutninger om ændring af serviceniveauet.Transportministeriet skal hertil anføre, at den politiske aftale er indgået ogteksten derfor er gældende, og som det fremgår af aftalen, fuldt og heltudmøntes ved lovforslaget om Aarhus Letbane. Fastlæggelsen afserviceniveauet på Aarhus Letbane i ydertimerne på hverdage og iweekenderne er et anliggende , som bliver underlagt lokal og regionalprioritering, idet letbanetrafikken er en del af den lokale og regionaleoffentlige servicetrafik.Driftsforstyrrelser i anlægsfasenSyddjurs Kommune og Norddjurs Kommune finder det meget problematisk, atder i to perioder på hver tre måneder vil ske en lukning af Grenaabanen, fordidet vil betyde en kraftig gene for passagerne og det kan medføre at kundernehelt forlader den kollektive trafik. De to kommuner forslår, at i lukkeperiodernetilbydes pendlerne alternativ transport med hurtige og gennemgående busliniermellem Grenaa og Aarhus, samt at der ved åbningen efter sidstelukningsperiode gennemføres en betalingsfri periode på strækningen.Transportministeriet skal hertil anføre, at store anlægsprojekter ofte