Transportudvalget 2011-12
L 77 Bilag 1
Offentligt
TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F1220 København K28. november 2011
PEHE
DI Transport takker for det fremsendte udkast til lovforslag om Aarhus Letbane.Helt overordnet finder vi det meget positivt, at der i forhold til finansieringen afanlægsprojektet nu er fundet en konstruktion, der dels understreger den statsligeinteresse i at medvirke til udvikling af infrastrukturen i Aarhus -området, men somsamtidig fastholder det driftmæssige ansvar i regionen. For den videre proces skalvi anbefale, at det overvejes hvor vidt projektet eller dele heraf kan gennemføres iet partnerskab mellem offentlige og private aktører.Til selve lovforslaget har vi nedenstående principielle bemærkninger.Lovforslaget omhandler anlæg af en 12 km dobbeltsporet letbane på strækningenmellem Aarhus H og Lystrup. Banen er elektrificeret og vil, som det er sædvanemed sporvognslignede transportformer, operere i blandet trafik. Det påtænkes end-videre at koble den nye letbane sammen med Grenåbanen mod nord og Odderba-nen mod syd. Sidstnævnte nærbaner er i dag dieseldrevet, men foreslås omdannetfra jernbanedrift til letbanedrift, således at der fremover kan opereres som letbanefra Odder til Grenå.Det fremgår dog af lovbemærkningerne (bl.a. side 16), at man ønsker at fastholdemuligheden for at kunne køre godstog om natten på strækningen mellem Grenå ogAarhus H. Der har ikke været godstrafik på strækningen i en lang årrække, og vistiller os tvivlende overfor, at der eksisterer et potentiale, der kan retfærdiggørekonsekvensen af at fastholde muligheden. Fastholdelse vil alt andet lige medføre, jf.også punkt 11 i lovbemærkningerne, at det nye transportsystem omfattes af EU’s in-teroperabilitetsregler, og hermed formentlig også af lokomotivførerdirektivet. Mu-ligheden for at omfatte letbanen af et fleksibelt normsæt (såsom Bostrab eller lig-nende), der er indrettet til sporvognslignende drift i blandet trafik, vil i så fald for-tabes. Vi estimerer, at dette valg øger driftsomkostningerne med mindst 15 – 20mill. kr. per år. Vi anbefaler derfor, at det genovervejes, hvorledes systemet kanindrettes, så der kan opereres udenfor interoperabilitetsreglerne, men i stedet un-der den mest fleksible og omkostningseffektive driftsnorm, der kan formuleres.
Når (hvis) Grenåbanen fremover skal opereres som letbane, vil banen ikke længereskulle indgå i Banedanmarks signalprojekt. Det bør overvejes om den besparelse,der således opstår i signalprojektet (formentlig mellem 200 og 250 mill. kr.), i st e-det kan anvendes til elektrificering af Grenåbanen. Derved opnås en nemmere ad-gang til at fokusere på indkøb af elektrisk letbanemateriel. Der findes et stort ud-bud af elektrisk materiel, hvorimod der kun findes en enkelt producent af hybrid-materiel (diesel / elektrisk). Et fuldt elektrificeret transportsystem vil reducere dentekniske og den driftsmæssige kompleksitet, hvormed systemets regularitet kan o p-timeres.Vi bemærker, at det forudsættes at Banedanmark fortsætter som infrastrukturfor-valter på den strækningsdel, der i dag er Grenåbanen, mens Letbaneselskabet skalvaretage infrastrukturforvaltningen på den øvrige del. En todeling af infrastruktu r-ansvaret vil ikke lede til den højest mulige transparens endsige effektivitet. Vi an-befaler derfor, at modellen genovervejes, således at det samlede infrastrukturan-svar placeres i letbaneselskabet (eller dennes operatør).Letbaner er i Danmark omfattet af jernbanesikkerhedsdirektivet. Der skal derforudarbejdes en safety case, der danner grundlag for udstedelse af sikkerhedscertif i-kat og sikkerhedsgodkendelse. Vi anbefaler, at det allerede på nuværende tidspunktfastlægges, hvor ansvaret for udarbejdelsen af safety casen placeres.Lovens § 2 beskriver konditionerne for parternes respektive tilkøb og udnyttelse afoptioner. Det fastlægges i den forbindelse, at den part der ønsker tilkøbet / optio-nen, også er den part, der betaler for samme. Det er efter vores opfattelse et rigtigtprincip. Det bør dog i processen tilsikres, at mulighederne for tilkøb / optioner erholdt på et absolut minimum i selve udbudsmaterialet. Efterfølgende frihedsgradervil kunne fordyre projektet markant.Spørgsmålet om moms, f.eks. i overdragelsen mellem anlægsselskab og drifts - ogvedligeholdelsesselskab, berøres overraskende nok ikke i lovforslaget eller b e-mærkningerne til lovforslaget. Alt andet lige må konstruktionen i letbaneprojektetvære identisk med metroen i København. Her indgår momsovervejelser i det bag-vedliggende lovgrundlag. Vi anbefaler, at der i de endelige lovbemærkninger indgåren udredning af letbaneprojektets momsforhold.Vi står naturligvis til rådighed i den videre proces.
Med venlig hilsen
